Dokumentets metadata

Arbejdsudleje - arbejdsydelser integreret i spørgers service- og montagevirksomhed

Skatterådet kan ikke bekræfte, at arbejdsydelser leveret via kontrakter, som A ApS (spørger) indgår med udenlandske underleverandører, jf. eksempel kontrakt 3036, ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. Henset til de kerneydelser, som spørger leverer til sine kunder, er det Skatterådets opfattelse, at spørgers underleverandør ved at levere arbejdskraften dertil, udfører arbejde, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Hvilken underleverandør, der skal udføre de opgaver, som spørger påtager sig, beslutter spørger fra opgave til opgave. Der er dermed ikke tale om permanent outsourcing. Det ændrer ikke på den vurdering, at spørger ikke har egne ansatte, der udfører de egentlige service- og montageopgaver. Skatterådet kan bekræfte, at arbejdsydelser leveret via kontrakter, som spørger indgår med udenlandske underleverandører, jf. eksempel kontrakt 3028, ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3, da arbejdsydelserne ikke er udført her i landet.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at kontrakter, som spørger indgår med udenlandske underleverandører, jf. eksempel kontrakt 3036, ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at kontrakter, som spørger indgår med udenlandske underleverandører, jf. eksempel kontrakt 3028, ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3?

Svar

1. Nej.
2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

A ApS (spørger) beskæftiger sig primært med service og montage inden for [...]-industriområdet. Spørger servicerer forskellige typer af anlæg hos danske virksomheder inden for [...]-industriområdet og i det meste af Europa. Spørgers forretningsmodel er således at påtage disse typer af opgaver og finde større og mindre underleverandører, der hver især har eksperticen til de del-opgaver, som underleverandørerne skal udføre.

Spørger har 3 ansatte. Udover de to ejerledere, er der en person ansat, hvis væsentligste funktion er at være arbejdsmiljørepræsentant. De 2 ledere står for projektledelsen, herunder kontakten til kunden. Kunderne forlanger, at der kun er én arbejdsmiljørepræsentant, derfor er denne person ansat hos spørger i stedet for, at hver underleverandør har hver sin arbejdsmiljørepræsentant.

I forbindelse med stramningerne i kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. om arbejdsudleje vil spørger gerne sikre sig, at de kontrakter selskabet indgår med udenlandske underleverandører i forbindelse med større arbejder, på de typer af virksomheder, som spørger servicerer i andre EU-lande, ikke er omfattet af arbejdsudlejereglerne.

I forbindelse med, at spørger får de større renoveringsarbejder hos de pågældende virksomheder, vælger de, hvor det er muligt, at beskrive afgrænsede delopgaver så detaljeret, at en underleverandør kan udføre opgaven uden, at spørger skal bruge ressourcer på denne del af opgaven. Udover nøje definerede elementer, så som ilt & gas, el, internet adgang, kontor, mandskabsrum, og evt. specialværktøj/maskiner krævet af kunden pga. sikkerhed, så skal underleverandøren selv levere det nødvendige mandskab og værktøj m.v.

Kontrakt nr. 3036

Af det indsendte eksempel på en kontrakt fremgår bl.a. følgende (uddrag - oversat fra engelsk). Der er henvist til de enkelte punkter i kontrakten.

"[B virksomhed], Danmark. Kontrakt nr. 3036 mellem [spørger] og [C virksomhed], Polen [underleverandør] og samlet benævnt "parterne".

I forhold til punkt 6.1.1 er det uddybende forklaret, at parterne er bundet af kontrakten fra underskrivelse til kontraktperiodens udløb, i dette tilfælde d. 24. juni. Hvis underleverandøren har udført sin opgave inden kontraktperiodens udløb, er han forpligtet til at komme tilbage og rette fejl og mangler, der måtte konstateres inden kontraktperiodens udløb uden yderligere vederlag end den aftalte kontraktpris, jf. pkt. 3.

Kontrakt 3028

Kontrakten vedrører afmontering af eksisterende og opførelse af ny [...] hos D virksomhed i Belgien. Kontrakten er indgået med ovennævnte underleverandør. Det er oplyst, at alt arbejdet, der skal udføres af ansatte hos underleverandøren, foregår i Belgien. Projektets tidsramme omfatter perioden d. 29. november - 10. december 2010.

Uanset, at begge kontrakter er indgået og vedrører udførelse af arbejde før 20. september 2012, ønsker spørger kontrakterne bedømt efter de ændrede arbejdsudlejeregler.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Disse kontrakter er ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne, idet der er tale om nøje afgrænsede del-opgaver, der er specificeret i en kontrakt pr. opgave, hvor der beskrives hvilken opgave, der skal løses og til hvilken pris. Det er så op til underleverandøren at stille med kvalificeret mandskab, værktøj (udover enkelte specificerede dele, som f.eks. special-kran, internet, m.v., jf. kontrakt pkt. 2.5), og udføre og styre opgaven i den angivne tidsramme. Disse kontrakter udgør ikke en integreret del af spørgers virksomhed, da de netop er detaljeret udfærdiget, så spørger ikke skal styre disse opgaver.

I øvrigt gælder kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. om arbejdsudleje vel kun arbejde der udføres i Danmark.

Rådgiver har i sit høringssvar anført, at spørger ikke er omfattet af arbejdsudlejereglerne, og derfor ikke skal tilbageholde skat af udenlandske ansatte hos underleverandører. Spørger har ikke selv ansatte, der udfører arbejde på projekterne, og det kan derfor ikke anses som en integreret del af spørgers virksomhed.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at kontrakter, som spørger indgår med udenlandske underleverandører, jf. eksempel kontrakt 3036, ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3.

Lovgrundlag

Kildeskatteloven (lbkg. nr. 1403 af 7/12 2010) § 2, stk. 1, nr. 1, nr. 3, stk. 9, nr. 2 og § 48B, stk. 1

Bestemmelserne har denne ordlyd (uddrag):

"§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

1)Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet.[...]

3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i."

Stk. 9. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29, når den udbetales af: [...]

2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet, medmindre indkomsten optjenes af en person, der opholder sig her i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29."

"§ 48B. For personer, der efter § 2, stk. 1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

Lovforarbejder

Lov nr. 921 af 18/9 2012 (L195 2012/2013) § 2, nr. 1

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 fik sin nuværende ordlyd ved denne ændringslov. Bestemmelsen har virkning for aftaler om arbejdsudleje, der indgås eller ændres fra og med 20. september 2012. For aftaler om arbejdsudleje, der er indgået før denne dato, finder de tidligere gældende regler anvendelse. Af lovforslagets bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

"[...] 2.4. Beskatning ved arbejdsudleje [...]

En lovændring vil samtidig betyde nye anvisninger for sondringen mellem arbejdsudleje og entreprise til erstatning for de anvisninger, der fulgte med forarbejderne til kildeskattelovens oprindelige regler om beskatning ved arbejdsudleje fra 1982. [...].

3.4.2. Lovforslaget [...]

Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor udenlandsk arbejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det kan være arbejde, som udgør virksomhedens kerneydelser, eller arbejde, som udøves som et naturligt led i en virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift. [...]

Til § 2 [...]Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor personer, der er bosiddende i udlandet, modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udføres som en integreret del af en dansk virksomheds forretningsområde. [...]. Forslaget har betydning for den skatteretlige sondring mellem arbejdsudleje og entreprise. Den skatteretlige afgørelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktligt forpligter sig til. Den udenlandske virksomhed kan f.eks. ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde, der udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde, og som udføres i selve virksomheden, skattemæssigt skal anses som entreprise. Selv om en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk arbejdsgiver, omfattes vederlaget til den udenlandske arbejdskraft i disse tilfælde af dansk beskatning. [...]

Der foreligger imidlertid ikke arbejdsudleje, i det omfang den danske virksomhed på mere permanent basis har outsourcet en arbejdsopgave til en selvstændig virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er en integreret del af den danske virksomhed. Tilsvarende kan den danske virksomhed også få leveret ydelserne af en selvstændig kontraktproducent, uden at dette samarbejde anses for omfattet af arbejdsudleje. Er ydelserne ikke tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed, må de stadig anses for at udgøre en integreret del af virksomhedens forretningsområde.

Den skatteretlige betydning af, at der er tale om en integreret del af virksomhedens forretningsområde, kan illustreres med følgende eksempler: [...]

Hvis et dansk byggefirma indgår en kontrakt med et udenlandsk arbejdsformidlingsfirma om at få tilført en ingeniør i 4 måneder til et bestemt byggeprojekt, vil ingeniørens serviceydelser være omfattet af reglerne om arbejdsudleje. [...]

6. Hvis et dansk byggefirma indgår en kontrakt med et udenlandsk byggefirma om at få tilført en ingeniør i 4 måneder til et bestemt byggeprojekt, vil ingeniørens serviceydelser være omfattet af reglerne om arbejdsudleje, når ingeniørens tjenesteydelser ligger inden for det danske firmas forretningsområde. [...].

Det kan være relevant at inddrage andre faktorer i bedømmelsen af, om der foreligger arbejdsudleje eller entreprise. Det gælder, når der er tvivl om, hvorvidt ydelserne er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomheds forretningsområde. Det forekommer navnlig, når der er indgået en kontrakt mellem en udenlandsk virksomhed og en dansk virksomhed, der begge har leveret ydelser inden for samme område.[...]"

Skatteministerens svar på spørgsmål 28 og 29 til Folketingets Skatteudvalg

"Spørgsmål 28: Ministeren bedes uddybe, hvad han mener med følgende sætning: "En dansk virksomhed vil kunne vælge at outsource opgaver til andre virksomheder. Herefter vil opgaven ikke blive anset for en del af den danske virksomhed, og der vil ikke være tale om arbejdsudleje" [...] - indebærer dette, at der kan outsources opgaver, der fortsat vil løses på det danske værft, men af virksomheder, som opgaven er outsourcet til?

Svar: Det vil indgå i mange virksomheders overvejelser, om dele af en produktion skal løses af andre virksomheder, herunder virksomheder i udlandet. Det fremgår af lovforslaget, at der ikke foreligger arbejdsudleje, hvis den danske virksomhed på mere permanent basis har outsourcet en opgave til en selvstændig virksomhed. Af Danske Maritimes henvendelse fremgår et eksempel på, at et skibsskrog kan leveres af en underleverandør. Hvis en udenlandsk underleverandør bygger skibsskroget på det danske værft, skal der indeholdes arbejdsudlejeskat af lønningerne til de udenlandske personer, der udfører arbejdet, fordi skibsbygningsarbejdet er en integreret del af værftets virksomhed. Opgaver, der således fortsat løses på et dansk værft af udenlandske virksomheder, der ikke har fast driftssted, anses ikke i forhold til forslaget om arbejdsudleje for outsourcet. Hvis arbejdet på værftet udføres af en anden dansk virksomhed, eller en udenlandsk virksomhed med fast driftssted her i landet, skal værftet ikke indeholde arbejdsudlejeskat. Det vil i givet fald påhvile den virksomhed, der udfører arbejdet at indehold kildeskat ved lønudbetalingen."

"Spørgsmål 29: Ministeren bedes definere, hvad "... det almindelige skibsbygningsarbejde og de processer, der indgår som en del af bygningen af et skib, og som foregår på værftets areal ..." dækker over, [...].

Svar: Det er vigtigt at holde fast i, at forslaget om arbejdsudleje har til formål at sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke skal kunne arbejde for danske virksomheder uden dansk beskatningen. Består den udenlandske leverance til værftet i al væsentlighed af levering af udenlandsk arbejdskraft, der skal bruges i forbindelse med skibsbygningsarbejdet eller dele heraf, så er der tale om arbejdsudleje. [...]"

Begrundelse

Arbejdsudlejereglerne er ved § 2, nr. 1 i lov nr. 921, 2012 blevet ændret. Arbejdsudleje er defineret i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Heraf fremgår, at der foreligger begrænset skattepligt for personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden (arbejdsudleje).

Det fremgår bl.a. af lovforarbejderne, at lovforslaget har til formål at sikre at udenlandsk arbejdskraft ikke skal kunne arbejde for danske virksomheder uden dansk beskatning. Endvidere fremgår det, at der ved vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje, skal fokuseres på virksomhedens kerneydelser, eller om arbejdet udøves som et naturligt led i virksomhedens drift. Der foreligger ikke arbejdsudleje, hvis en eller flere arbejdsopgaver, er outsourcet på mere permanent basis.

Foreligger der tvivl om, hvorvidt leverede arbejdsydelser er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomheds forretningsområde, f.eks. hvis der er indgået en kontrakt mellem en udenlandsk virksomhed og en dansk virksomhed, der begge har leveret ydelser inden for samme område, anvendes kriterier, der i store træk svarer til de tidligere anvendte arbejdsudlejekriterier.

I denne sag består spørgers kerneydelser i servicering og montage inden for industriområdet. Spørger påtager sig disse typer af opgaver over for sine kunder og beskriver delopgaver så detaljeret, at større eller mindre underleverandører kan udføre disse. Spørger har kun 3 ansatte. Ingen af disse ansatte påtager sig de egentlige service- og monteringsopgaver.

Det fremgår bl.a. af den indsendte kontrakt 3036 indgået med underleverandøren, at den omfatter afmontering og opførelse af [...] hos kunden i Danmark. Opgaven er detaljeret beskrevet og har en tidsramme på ca. en måned. Der er fastsat en kontraktsum, der skal betales til underleverandøren fra spørger.

Henset til kerneydelserne i spørgers virksomhed er det SKATs opfattelse, at spørgers underleverandør ved at levere arbejdskraften til afmontering og opførelse af [...] hos kunden i Danmark, udfører arbejde, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Dette begrundes med, at underleverandøren udfører det arbejde, som indgår i spørgers kerneydelser til sine kunder - her B virksomhed. Endvidere kan den pågældende opgave ikke anses for at være outsourcet på permanent basis, jf. senere.

Hvilken underleverandør, der skal udføre de opgaver, som spørger påtager sig, beslutter spørger fra opgave til opgave. Dermed anser SKAT de pågældende arbejdsydelser for at udgøre en integreret aktivitet i spørgers virksomhed, da arbejdsydelserne som før nævnt er integreret i de kerneydelser, som spørger leverer til sine kunder. Dette gælder uanset, at spørger ikke selv har egne ansatte, der udfører de egentlige service- og monteringsopgaver. Da opgaverne udlægges fra opgave til opgave, har spørger ikke permanent udlagt disse til en anden virksomhed, og der er derfor ikke tale om outsourcing. Outsourcing vedrører aftaler om levering af arbejdsydelser, der på permanent basis er udlagt til en anden virksomhed. Som følge af den tids- og opgavemæssige begrænsning i underleverandørens ydelser, må det lægges til grund, at underleverandørens ydelser stadig er integreret i spørgers forretningsområde, og dermed ikke er udskilt derfra.

Selvom spørger indgår en aftale med en udenlandsk virksomhed, der er bindende for dem begge, skal vederlaget for det udførte arbejde, der indgår som en integreret del af spørgers virksomhed, beskattes efter reglerne om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Spørger har herefter pligt til at indeholde arbejdsudlejeskat med 30 % af den del af honoraret til den udenlandske underleverandør, der kan henføres til arbejdsløn, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v., jf. kildeskattelovens § 48B.

Det skal bemærkes, at der ved SKATs indstilling ikke er taget stilling til, hvorvidt de udenlandske underleverandører skattemæssigt skal anses som lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende. Der er heller ikke taget stilling til, om underleverandørerne ved sine aktiviteter har fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Disse forhold beror på konkrete vurderinger af den udenlandske person eller virksomhed og aktiviteterne i Danmark. Endelig er der ikke taget stilling til, om de ansatte hos underleverandøren er begrænset skattepligtige af lønindkomst, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med kildeskattelovens § 2, stk. 9, nr. 2.

Det skal bemærkes, at indstillingen til bindende svar kun omfatter kontrakter indgået eller ændret fra og med d. 20. september 2012.

Rådgivers høringssvar har ikke givet anledning til bemærkninger.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Spørger ønsker bekræftet, at kontrakter, som spørger indgår med udenlandske underleverandører, jf. eksempel kontrakt 3028, ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Det er oplyst, at alle underleverandørens arbejdsydelser vedrørende kontrakt 3028 foregår i Belgien.

Det følger af ordlyden af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, at arbejdet skal være udført her i landet. Da alt arbejdet udført af de ansatte hos underleverandøren udføres uden for Danmark, finder bestemmelsen ikke anvendelse. Arbejdskraft leveret ved underleverandørens opfyldelse af kontrakt 3028 er derfor ikke omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.