Dokumentets metadata

Fond - udgift - formueforvaltning - administrationsbidrag - interesseforbundne parter - skøn

En fond uden eget personale og uden egne lokaler m.v. blev administreret af en fagforening, som også sørgede for forvaltning af fondens formue. Administrationsbidrag, som fonden havde betalt til fagforeningen, dækkede også andre opgaver end de fradragsberettigede udgifter til formueforvaltning, og fonden - der havde karakter af en "strejkekasse" - var interesseforbundet med fagforeningen. Under disse omstændigheder var skattemyndighederne berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den fradragsberettigede del af administrationsbidraget.På baggrund af et syn og skøn samt Landsskatterettens kendelser i nogle andre sager vedr. de efterfølgende indkomstår havde Skatteministeriet ændret det oprindelige skøn og sat sit eget skøn i stedet for det oprindelige skøn. Ifølge Skatteministeriets skøn var den fradragsberettigede del af administrationsbidraget større.Landsretten statuerede, at det herefter alene var Skatteministeriets skøn, der var genstand for prøvelse, jf. SKM2011.242.HR, og at fonden ikke havde godtgjort, at dette skøn hvilede på et urigtigt grundlag eller var åbenbart urimeligt. Dette skøn blev derfor opretholdt ved dommen.Fondens ugyldighedsindsigelser imod skattemyndighedernes oprindelige skøn - (som var blevet afløst af Skatteministeriets nye skøn) - blev ikke taget under påkendelse.

Parter

H1.1
(advokat Christian Bachmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

B. Vollmond, Birgitte Grønborg Juul og Søren Schou Frandsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt 1. marts 2005, drejer sig om i hvilket omfang sagsøgeren, H1.1, har fradragsret ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst i henhold til fondsbeskatningsloven for 2000-2002 for fondens administrationsudgifter til H1.

H1.1 har endeligt principalt nedlagt påstand om, at fondens selvangivne skattepligtige indkomst opretholdes for så vidt angår fradrag for administrationsudgifter til H1 og for indkomstårene:

2000 godkendes nedsat med 371.894 kr.

2001 godkendes nedsat med 478.406 kr.

2002 godkendes nedsat med 475.275 kr.

H1.1 har subsidiært nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2000-2002 inkl. hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har endeligt principalt nedlagt påstand om frifindelse mod anerkendelse af, at sagsøger for indkomstårene 2000-2002 er berettiget til at fradrage et formueadministrationshonorar til H1 med 60.000 kr. pr. år.

Skatteministeriet har subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelsen af sagsøgers skattepligtige indkomster for indkomstårene 2000-2002 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsfremstilling

Landsskatterettens kendelser af 22. oktober og 2. december 2004

Den 22. oktober 2004 afsagde Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 2000 og 2001 sålydende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Skattemyndigheden har ikke godkendt fuldt fradrag for formueadministrationsudgifter, 363.510 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Indkomståret 2001

Skattemyndigheden har ikke godkendt fuldt fradrag for formueadministrationsudgifter, 459.005 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Møde mv.

Foreningens repræsentant har haft forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Foreningen er en arbejdsmarkedssammenslutning i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3. Af § 2 i foreningens vedtægter fremgår det, at foreningens formål bl.a. er, at arbejde for, at foreningens medlemmer kan opnå og fastholde beskæftigelse, at varetage medlemmernes interesser på de økonomiske, sociale og arbejdsmæssige områder, samt at forhandle løn-, pensions-, ansættelses- og øvrige økonomiske vilkår for foreningens medlemmer. I henhold til vedtægternes § 3 er foreningen en afdeling af H1, men foreningen har inden for rammerne af H1's love og beslutninger i fælles spørgsmål rådighed over egne anliggender som selvstændig forening. Foreningen havde i henhold til årsregnskaberne en formue på ca. 250 mio. kr., der hovedsageligt var placeret i en investeringsforening i F3 Bank. Foreningen havde i indkomståret 2000 et kapitalafkast på 10.369.375 kr., mens afkastet i 2001 var negativt med 1.009.683 kr. Grundlaget for placeringen af formuen i investeringsforeningen var en aftale om portfolio management, og foreningen betalte vederlag herfor på henholdsvis 660.755 kr. og 649.233 kr. i indkomstårene 2000-2001. Foreningen betalte endvidere henholdsvis 371.894 kr. og 478.406 kr. til H1 for formueadministration. Beløbene blev fratrukket i foreningens skattepligtige indkomst. Foreningen har ikke udgifter til ansat personale. Ifølge vedtægterne § 3, stk. 5, bistås foreningen i sit arbejde af H1's fællessekretariat.

Skatteforvaltningens afgørelse

Skattemyndigheden har ikke godkendt fuldt fradrag for foreningens udgifter til formueadministration hos H1, mens udgifterne til F1 Invest er blevet godkendt fuldt ud, jf. fondsbeskatningslovens § 8. Myndigheden har henvist til, at der er udsendt faste retningslinier for godkendelse af fradrag for administrationsudgifter for den del af formuen, som foreningen selv administrerer. Det fremgår heraf, at fradrag for udgifter til formueadministration kan godkendes med indtil 5 pct. af formueafkastet op til 10 mio. kr. og med indtil 2,5 pct. af resten. Af foreningens kapitalafkast i indkomstårene 2000-2001 har skattemyndigheden bemærket, at indtægter på henholdsvis 455.943 kr. og 406.167 kr. ikke relaterede sig til investeringsforeningen, hvorfor 5 pct. af de respektive beløb er blevet godkendt fradragsberettiget som udgifter til egen formueadministration. Af de afholdte udgifter til H1 på henholdsvis 371.894 kr. og 478.406 kr. har skattemyndigheden derfor alene godkendt 22.797 kr. og 20.308 kr. fradragsberettiget, jf. fondsbeskatningslovens § 8.

Klagerens påstand og argumenter

Foreningens repræsentant har fremsat påstand om, at udgifterne til H1 var fradragsberettigede, jf. fondsbeskatningslovens § 8. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at foreningens samlede årlige udgifter til formueadministration alene udgjorde ca. 0,4 pct. af foreningens formue, hvilket må betegnes som et rimeligt niveau i forhold til markedet. Repræsentanten har endvidere bemærket, at den af skattemyndigheden anvendte praksis alene kunne antages at være møntet på tilfælde, hvor en arbejdsmarkedssammenslutning selv administrerer sin formue, og hvor udgifterne i øvrigt ikke kan henføres direkte til bestemte indkomsttyper. Dette er imidlertid ikke situationen i den konkrete sag, hvorfor den omtalte praksis ikke kan anvendes. Foreningen er endvidere en selvstændig organisation, der ikke kan sammenblandes med H1. Foreningen har således ikke selv administreret sin formue, men valgt at lade disse opgaver udføre af eksterne formueforvaltere. Der var ikke indgået en skriftlig aftale med H1, men det udførte arbejde omfattede bl.a. gennemgang af talmateriale modtaget fra F1 Invest, refusion af udbytteskatter, rapportering mv. Repræsentanten har endvidere fremlagt en opgørelse over realiserede omkostninger i indkomstårene udarbejdet af H1 på baggrund af et skøn. De afholdte udgifter må herefter være fuldt fradragsberettigede, jf. fondsbeskatningslovens § 8. Repræsentanten har herefter bemærket, at skattemyndigheden ikke har grundlag for at kritisere størrelsen af en udgift, når der i øvrigt foreligger en driftsmæssig begrundelse for afholdelsen, jf. Ligningsvejledningen 2002, pkt. E.A.2.1.3.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Alene udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, jf. fondsbeskatningslovens § 8, stk. 1, kan fradrages ved opgørelsen af denne, jf. fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2. Foreningen har imidlertid på det foreliggende grundlag ikke dokumenteret eller på anden måde tilstrækkelig sandsynliggjort, at H1 har udført formueforvaltning, der modsvarede de erlagte beløb, hvorfor udgifterne ikke kan anses for at have tilknytning til erhvervelsen af foreningens skattepligtige indkomst. Der er herved bl.a. henset til, at der ikke er udarbejdet skriftlig aftale for udførelsen af arbejdet, at der ikke løbende er udarbejdet et beregningsgrundlag for de erlagte beløb til H1, samt at der ikke er fremlagt dokumentation - eksempelvis i form af korrespondance, mødereferater e. lign. - for, hvilke opgaver H1 har udført. Under hensyn til, at foreningen i henhold til regnskabet ikke havde udgifter til aflønning af almindeligt personale, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte størrelsen af skattemyndighedens skøn over omkostninger til formueforvaltning. Den påklagede ansættelse stadfæstes herefter.

..."

Landskatteretten afsagde den 2. december 2004 en tilsvarende kendelse vedrørende H1.1 for indkomståret 2002, hvor der alene blev godkendt et fradrag på 7.322 kr. af det selvangivne fradrag på 475.275 kr. Udgiften til F2 for portfoliomanagement udgjorde dette år ifølge kendelsen 638.133 kr.

Supplerende oplysninger vedrørende H1.1 og andre fonde administreret af H1

Det er oplyst, at H1.1s egenkapital ifølge fondens årsregnskaber for 2000, 2001 og 2002 udgjorde henholdsvis 251.593.815 kr., 253.240.377 kr. og 239.161.224 kr.

Det er endvidere med hensyn til indkomståret 2000 oplyst, at der i det beløb på 22.797 kr., som skattemyndighederne godkendte som fradragsberettiget, er indeholdt en udgift til F3 Bank for portfoliomanagement på 16.170 kr.

Det fremgår herudover af sagen, at H1.2 er en af de syv forbundsafdelinger i H1 og organiserer overenskomstansatte ansat på kollektiv overenskomst.

Hverken H1.2 eller H1.1 har udgifter til ansat personale, idet de i det hele administreres af H1. Foreningen og H1 har derfor samme adresse.

H1.1 er primært en konfliktfond, men har også andre sekundære formål, herunder bl.a. at støtte tillidsrepræsentantuddannelsen og lokale H1-klubber.

For H1s sekretariats arbejde med administrationen af fonden har H1 siden 1991 opkrævet et administrationsbidrag på 1,5 ‰ med tillæg af moms af H1.1s formue primo regnskabsåret.

I 1999 indgik H1.1 en aftale med F2 om forvaltning af foreningens formue. H1.1s formue havde tidligere været investeret via F4.

Ifølge aftalen varetager F2 portfoliomanagement på vegne af H1.1. Portfoliomanagementaftalen indeholder blandt andet detaljerede regler om, i hvilke værdipapirtyper formuen må investeres og i hvilket omfang, der må investeres i enkelte selskaber.

H1 administrerede og administrer fortsat ud over H1.1 fire andre fonde, H1.6, H1.3, H1.4 og H1.5. Forvaltningen af disse fondes midler blev i 1999 i lighed med, hvad der var tilfældet med hensyn til H1.1s midler, overdraget til F2. For disse fonde har H1s regnskabssekretariat gennem en årrække ligeledes opkrævet et administrationsbidrag på 1,5 ‰ med tillæg af moms.

Skattemyndighederne forhøjede i lighed med, hvad der var tilfældet med hensyn til H1.1, den skattepligtige indkomst for 2001 og 2002 for H1.6 og H1.3, idet der ikke kunne gives fuldt fradrag for udgifterne til H1s varetagelse af administrationsopgaver. Disse fondes formue udgjorde ultimo 2000 henholdsvis 103.218.000 kr. og 6.385.000 kr. og havde samme størrelsesorden de følgende år.

Skattemyndighedernes forhøjelse af den skattepligtige indkomst blev indbragt for Landskatteretten af H1.6 og H1.3.

Syn og skøn

I forbindelse med Landskatterettens behandling af sagerne vedrørende H1.6 og H1.3 blev der afholdt syn og skøn ved chefinvesteringsrådgiver KS, der har afgivet skønserklæring den 5. maj 2008 og supplerende skønserklæring den 6. september 2009. Der er endvidere sket afhjemling af skønsmanden ved Byretten den 6. januar 2011.

Til brug for syns- og skønssagen blev der af en medarbejder hos H1 udarbejdet et notat, hvoraf det fremgår, at arbejdsopgaverne, som H1 har varetaget, typisk består i poståbning, registrering og godkendelse af bilag, betaling, honorarudbetaling, afstemninger, afregning af offentlige bidrag, likviditetsstyring, udarbejdelse af perioderegnskaber, udarbejdelse af årsregnskaber, administration af gældsbreve med medlemmer, administration i forbindelse med investering af konfliktmidler, kontakt til banker/F5, udarbejdelse af selvangivelser, tilbagesøgning af udbytteskat hos Told & Skat samt fremlæggelse af beslutningsgrundlag for bestyrelser. Herudover dækker administrationsbidraget en række indirekte omkostninger, bl.a. husleje, el, varme, kontorholdsudgifter, telefoni og it-omkostninger.

Det hedder i skønserklæringen og den supplerende skønserklæring blandt andet:

"...

Spørgsmål 1:

Syns- og skønsmanden bedes ud fra regnskaberne, opgørelserne af den skattepligtige indkomst og underliggende porteføljeopgørelser m. v. for H1.3 og H1.6 beskrive omfanget af placeringen af den formue, som fondene har rådet over i 2001 og 2002.

Syns og skønsmanden bedes redegøre for fondenes placeringer fordelt på H1s egen administration og på den del af porteføljerne, som har været overgivet eksternt til F2.

Såvel H1.6s som H1.3s samlede værdipapirbeholdninger (dog ex. 15.775 stk. aktier i F6 Bank) blev overdraget til porteføljepleje hos F2 i 1999 med efterfølgende successiv overflytning til den pr. 24.06.1999 nyoprettede investeringsforeningsafdeling "F7 Invest.

I såvel PM-aftalen som investeringsforeningen er aftalt ensartede investeringsrammer som ovenfor anført ...

Som jf. årsopgørelserne fra F1 Invest ses overholdt.

Den aftalte formuefordeling må betegnes som værende forsigtig og konservativ (lav risiko), hvilket ligeledes skinner igennem i porteføljernes omsætningshastighed på 0,59 i 2001 og 0,77 i 2002.

I årene 2001 og 2002 udgjorde den investerede kapitalandel for H1.6 ca. 28,3 % af investeringsforeningens formue, medens H1.3s kapitalandel udgjorde ca. 1,5 %.

Med baggrund i regnskabsmaterialet fra såvel F7 Invest som H1 fondene ses porteføljerne at være overdraget fuldstændig til extern pleje hos F2 - dog fortsat med skyldig hensynstagen til føromtalte 3-års ejertid for aktieporteføljerne.

Herudover beror der i H1.6 omtalte 15.775 stk. aktier i F6 Bank som må betegnes som en "strategisk" beholdning. Ligesom der i begge fonde har været likvide midler som ikke har været overdraget til investering hos F5.

Spørgsmål 2:

Syns- og skønsmanden bedes redegøre for, hvilke arbejdsopgaver der erfaringsmæssigt er forbundet med administration og formuepleje som anført under spørgsmål 1 - opdelt på 1) egen administration og 2) ekstern administration.

Med baggrund i aftalt investeringsstrategi og formuefordeling, vil det typisk påhvile administrator/portfoliomanager at foretage følgende:

I tilfælde hvor formueplejen er udlagt til ekstern administration overdrager investor sædvanligvis den samlede opfølgning f.s.v. angår opfølgning, investering og rapportering til den udpegede portfoliomanager, således at investor alene deltager i opfølgningsmøder med portfoliomanager/administrator og udarbejder årsopgørelser til skattevæsen på baggrund af rapportering fra denne.

I nærværende tilfælde har H1 administration dog samtidig løbende fulgt tæt op på investeringsstrategien, herunder overholdelse af 3-års reglen for aktieinvesteringer, hvilket bl.a. har medført kulanceerstatning fra F2 p.g.a. undladelse af hjemtagelse af kurstab på aktier indenfor 3-års ejertid ... Herudover har H1 administration varetaget andre væsentlige administrative, arbejdsopgaver for fondene, idet fondene ikke selv har ansat personale jf. "Notat vedrørende administrationsbidrag betalt til H1" udarbejdet af SN.

Spørgsmål 3:

Syns- og skønsmanden bedes ud fra besvarelsen af spørgsmål 2 ansætte den årlige markedsværdi i 2001 og 2002 af det arbejde, som H1 har udført vedrørende administrationen af de to fonde. Skønnet bedes begrundet.

Som anført under spørgsmål 2 overdrages stort set hele porteføljeforvaltningen og opfølgningen på samme til den eksterne administrator (her F2 via F7 Invest, som beregner sig administrationshonorar på 2,75 ‰ p.a. af de første kr. 200 mio. og 2,25 ‰ p.a. af beløb herover).

I nærværende tilfælde har H1 administration - udover honoraret til F1 Invest - beregnet sig et administrationsbidrag på 1,5 ‰ p.a. af de enkelte fondes formue, hvilket har været kutyme siden 1991 jf. notat fra SN.

Nævnte administrationsbidrag er alene hvad H1 har modtaget for varetagelse af de samlede administrative opgaver for de enkelte foreninger.

Det skal bemærkes, at H1 administration heller ikke før overdragelsen af porteføljeforvaltningen til F2 havde det direkte ansvar for porteføljeforvaltningen, idet denne blev varetaget af F4, jf. referat fra bestyrelsesmøde af 22. januar 1999 ...

Det skal endvidere bemærkes [at] H1s hovedbestyrelse jf. samme referat af bestyrelsesmøde 22. januar 1999 orienteredes om, at indgåelse af en ny aftale med en ekstern porteføljeforvalter ville indebære øgede omkostninger til modregning i afkastet i de enkelte porteføljer, idet den tidligere porteføljepleje hos F4 åbenbart blev foretaget til væsentligt lavere honorar.

Med baggrund i, at det er en videreførelse af tidligere praksis af honorering for varetagelse af administrative arbejdsopgaver samt forholdsmæssig andel af udgifter til husleje, kontorhold m.v. må det betegnes som værende rimeligt, at H1 administration fortsat opretholder honoraret på 1,5 ‰ af de enkelte fondes formue. Her fordelt på 5 forskellige fonde, hvilket på sin vis "tilgodeser" fondene med mindst kapital - herunder bl.a. H1.3 -, idet der ikke er indlagt nogen minimumsbetaling for de enkelte fonde.

Det skal dog samtidig også bemærkes, at administrationsbidraget for 2002 er løftet fra nævnte 1,5 ‰ til 1,875 ‰ af de enkelte fondes formue, uden samtidig dokumentation for øget anvendelse af administrative ressourcer.

Spørgsmål 4:

Syn- og skønsmanden bedes oplyse, om Skatteforvaltningens praksis, hvorefter

"Fradrag for udgifter til formueadministration kan godkendes med indtil 5 % af formueafkastet op til 10 mio. kr. og med 2,5 % af resten" er udtryk for en markedsmæssig fastlæggelse af vederlaget for intern formueadministration.

Herved bør syns- og skønsmanden forholde sig til, om det er sædvanligt, at vederlæggelsen af intern formueadministration afhænger af om formuen har givet positivt eller negativt afkast i det pågældende indkomstår.

Anførte praksis fra Skatteforvaltningen med godkendelse af 5 % af formueafkastet op til 10 mio. kr. og 2,5 % af resten som godkendt fradrag for udgifter til formueadministration ses ikke at være udtryk for markedsmæssig fastlæggelse af vederlaget for intern formueadministration. Idet der her er tale om honorering af faste administrative udgifter, som ikke er afhængig af formueafkastet der kan svinge særdeles meget fra år til år.

Erfaringsmæssigt er det meget forskelligt, hvad der beregnes som vederlag for administration i forskellige fonde, ligesom det også er meget forskelligt hvad fonde og legaters bestyrelser beregner sig i honorar. I nogle tilfælde er der som her foretaget en kalkulation over de samlede administrative omkostninger, hvorefter honoraret beregnes som en procentuel andel af formuen, medens der i andre tilfælde honoreres for det faktiske timeforbrug, og endelig ses der også (specielt hos velgørende fonde og legater) at der ikke beregnes noget bestyrelseshonorar således at udgifterne alene er timebetaling til administrator og revisor.

F.s.v. angår spørgsmålet om, hvorvidt det er sædvanligt, at vederlaget af intern formueadministration er afhængig af, om formuen har givet positivt eller negativt afkast er min erfaring, at det absolut ikke er tilfældet. Der er typisk tale om professionelle investorer og administratorer hvor parterne er opmærksomme på de faktuelle administrative omkostninger samt at disse omkostninger ikke er påvirkelige af, om formueafkastet er positivt elle negativt i det pågældende år.

Spørgsmål 5:

I 1999 blev formueforvaltningen overdraget af H1 fra F4 til F2. Forud for denne omlægning af porteføljeforvaltningen modtog H1 et administrationsbidrag på 0,15 % af den rentebærende aktivmasse fra H1.6 og H1.3. Efter omlægningen var bidraget fortsat på 0,15 %.

Var der forskel på arbejdsopgaver og ressourceforbrug i H1s administration, herunder regnskabsafdelingen, før og efter omlægningen?

I givet fald ønskes en nærmere beskrivelse af forskellen samt vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt en ændring af opgaver og ressourceforbrug i almindelighed bør afspejles i administrationsbidragets størrelse.

Overordnet set burde arbejdsopgaver og ressourceforbrug i H1 regnskabsafdeling blive reduceret i forbindelse med omlægningen fra F4 til F2, idet porteføljerne ændres fra individuelle værdipapirer (obligationer og aktier) til placering i en separat investeringsforeningsafdeling under F1 Invest, med samtidig udarbejdelse af regnskabsopgørelse fra F1 Invests side.

Denne ressourcebesparelse vil dog først være synlig efter en indkøringsperiode, idet der som angivet i Hovedbestyrelsens oplæg af 22/1-1999 ... forsat skal udarbejdes separat bogføring og regnskab på porteføljen af individuelle værdipapirer.

I samme oplæg af 22/1-1999 har Hovedbestyrelsen endvidere argumenteret for omlægningen således:

Overordnede ønsker til styring:

Af samme notat fremgår ligeledes, at aftalen med den externe forvalter (F1 Invest via F5) skal omfatte udarbejdelse af:

Afledt af ovennævnte ønsker og krav til den externe forvalter skønner jeg derfor, at Hovedbestyrelsen (udover at flytningen fra F4 til anden forvalter bundede i et lovkrav) havde en forventning om, at H1 kunne opnå nogle administrative besparelser på regnskabssiden.

Hvor stor en indvirkning den skønnede ressourcebesparelse i H1-Regnskabsafdeling kunne være set i relation til de to fonde, er umiddelbart vanskelig at synliggøre i forhold til det samlede administrationshonorar på 0,15 %. Nævnte honorar dækker samtidig over flere andre forskelligartede arbejdsopgaver samt øvrige indirekte omkostninger jf. notat fra SN.

Af umiddelbare opgaver der "løftes" fra H1 til F5 i forbindelse med aftalens indgåelse ser jeg følgende:

Men jeg formoder, at besparelsen vil være af begrænset omfang når den holdes op mod de øvrige arbejdsopgaver. Dette skal bl.a. ses i lyset af fondene under F4s administration synes at have haft en absolut begrænset omsætningsaktivitet, idet de samlede handelsomkostninger skønnedes til ca. tkr. 100 på alle H1s porteføljer (i alt 324 mio.) i F4.

I min besvarelse af spørgsmål 3 i syns- og skønsrapporten anfører jeg også, at "det må betegnes som værende rimeligt, at H1 fortsat opretholder honoraret på 0,15 % af de enkelte fondes formue" hvilket bl.a. tilgodeser fondene med mindst kapital - herunder H1.3.

En evt. reduktion af dette honorar - når indkøringsperioden var overstået - vil jeg skønne værende marginal, idet administrationshonoraret som anført dækker over mange forskelligartede opgaver.

Spørgsmål 6:

Ved skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2, næstsidste afsnit er følgende anført:

"...

I tilfælde hvor formueplejen er udlagt til ekstern administrator overdrager investor sædvanligvis den samlede opfølgning f.s.v. angår opfølgning, investering og rapportering til den udpegede portfoliomanager, således at investor alene deltager i opfølgningsmøder med portfoliomanager/administrator og udarbejder årsopgørelser til skattevæsen på baggrund af rapportering af denne.

..."

Nedenfor er i besvarelsen anført, at H1s administration i nærværende sag har udført en række andre væsentlige opgaver for fondene end den ovenfor nævnte, og der er i den forbindelse henvist til notatet i bilag 7 i skønserklæringen. Skønsmanden bedes oplyse, hvad der efter skønsmandens vurdering ville være et rimeligt og passende honorar til H1, hvis H1 ikke havde udført andre opgaver end deltagelse i opfølgningsmøder med portfoliomanager/administrator og udarbejdelse af årsopgørelser til skattevæsenet på baggrund af rapportering fra denne.

Som anført i kommentarerne til spørgsmål 5 finder jeg det vanskeligt at definere værdien af besparelserne ved overdragelse af fondene til diskretionær forvaltning.

Til spørgsmålet om et rimeligt og passende honorar til H1, såfremt alene deltog i opfølgningsmøder med portfoliomanager/administrator samt udarbejdelse af årsopgørelser til skattevæsenet på baggrund af rapportering fra denne, vil jeg tillade mig at fremkomme med et estimat på baggrund af følgende forudsætninger - alene baseret på tidsforbruget for de to omhandlende fonde:

Alt i alt vil jeg estimere et skønnet tidsforbrug (baseret på den ideelle situation, hvor der er en minimal tidsanvendelse på baggrund af et tillidsfuldt og fejlfrit samarbejde mellem investor og portfoliomanager) på ca. 30 timer om året for H1s andel i forvaltning og rapportering på de to omhandlende porteføljer. Et skønnet honorar herfor vil naturligvis være afhængig af interne afregningsprincipper hos H1.

På telefonmøde af 03.03.2009 oplyser SN imidlertid, at der foretages månedlig opfølgning og kontrol samt registrering af transaktioner, hvilket naturligt vil medføre en ikke uvæsentlig forøgelse af tidsforbruget. I øvrigt henvises samtidig til sidste afsnit i min besvarelse af spørgsmål to i skønserklæringen af 5. maj 2008.

Spørgsmål 7:

I syns og skønserklæringen ad spørgsmål 3, sidste afsnit anfører skønsmanden følgende:

"...

Det skal dog samtidig også bemærkes, at administrationsbidraget for 2002 er løftet fra nævnte 1,5 ‰ til 1,875 ‰ af de enkelte fondes formue, uden samtidig dokumentation for øget anvendelse af administrative ressourcer.

..."

Som supplerende bilag fremlægges for H1.1 H1s fakturering for 1. kvartal 2002 samt kontering og opgørelse for forvaltningsafgift for 2001 opgjort til kr. 95.681,12.

Afregning er fremsendt den 1. marts 2002 på et beløb på kr. 118.577,20 inkl. moms.

Skønsmanden bedes oplyse, om afregningen inkl. moms giver skønsmanden anledning til at supplere den afgivne syns- og skønserklæring ved besvarelsen af spørgsmål 3, sidste led.

Med modtagelse af de supplerende bilag finder jeg det godtgjort, at der ikke er tale om en forhøjelse af administrationsbidraget, men blot en synliggørelse af momsberegningen.

..."

Af retsbogen vedrørende afhjemlingen af skønsmanden fremgår, at skønsmanden blandt andet forklarede:

"...

Vedrørende spørgsmål 1.

Mens forvaltningen lå hos F4 var der tale om et lavere aktivitetsniveau. Det må formodes, at der blev anvendt lavere takster grundet den tætte forbindelse mellem H1 og F4. I årene 2001 og 2002 steg aktivitetsniveauet. Blandt andet som følge af udviklingen efter den 11. september 2001 kom der flere udsving, og dette kan også være en af forklaringerne på, at det blev dyrere at få den eksterne forvaltning lagt hos F3 Bank (F2) end det havde været hos F4. Når den eksterne kapitalforvalter får flere arbejdsopgaver, får investor også mere travlt. Særligt i overgangsfasen ved et skifte i den eksterne forvaltning må forventes flere arbejdsopgaver og større aktivitet. Han har redegjort for dette ved besvarelsen af spørgsmål 5.

Rapporteringen fra F2 til H1s sekretariat bestod i en månedlig rapportering om afkast og formueudvikling. Det er ikke sædvanligt, at investor foretager en nærmere gennemgang eller kontrol af sådanne løbende rapporteringer, men man kan se, at H1 har foretaget en løbende kontrol.

Det er medlemmerne af H1, der indbetaler til fondene. Ejerforholdene vil gå op og ned, og det er bogholderiet, der tager sig af dette. F2 følger de indkomne bidrag og tager sig af reinvestering. Han kender ikke noget til administrationen af lånene i H1.3.

Vedrørende spørgsmål 2.

Formueadministrator/portofoliomanager vil typisk have de arbejdsopgaver, der fremgår af besvarelsen af spørgsmålet. Investor holder typisk et møde med formueadministrator/portofoliomanager hvert kvartal og et årligt opfølgningsmøde. Investor udarbejder årsopgørelser til skattevæsenet på baggrund af de modtagne rapporteringer. Investor har konkret også fulgt op på investeringsstrategien, herunder overholdelse af 3-årsreglen for aktieinvesteringer.

Vedrørende spørgsmål 3.

De i bilag 7 oplistede arbejdsopgaver: poståbning, registrering og godkendelse af bilag, betaling, honorarudbetaling, afstemninger, afregning af offentlige bidrag, likviditetsstyring, udarbejdelse af perioderegnskaber, udarbejdelse af årsregnskaber, administration af gældsbreve med medlemmer, administration i forbindelse med investering af konfliktmidler kontakt til banker/F5, udarbejdelse af selvangivelse, tilbagesøgning af betalt udbytteskat hos Told & Skat og fremlæggelse af betalingsgrundlag for bestyrelser, er alle arbejdsopgaver, der ligger indenfor de naturlige opgaver hos H1 administration, bortset fra administration i forbindelse med investering af konfliktmidler, der ligger hos F2.

Han har ikke særskilt vurderet de indirekte omkostninger som administrationsbidraget dækker, f.eks. husleje, el, varme, kontorholdsomkostninger, telefoni og it-omkostninger.

De af ham foretagne skøn, hvorefter han har vurderet, at det er rimeligt, at H1 administration fortsat opretholder honoraret på 1,5 promille af de enkelte fondes formue, er foretaget udefra en samlet vurdering af, hvad der må anses for markedsværdien for arbejdet. Det skønnede honorar på 1,5 promille inkluderer alt arbejde og alle omkostninger.

Vedrørende spørgsmål 5.

For så vidt angår de umiddelbare opgaver der blev flyttet fra H1 administration til F2 i forbindelse med aftalens indgåelse har han vedrørende perioderegnskaber tænkt på den månedlige rapportering fra F2. Der er tale om et grundbidrag. H1 administration arbejder herefter videre med tallene, idet man fordeler dem på de enkelte fonde.

For så vidt angår udarbejdelsen af årsregnskaber har han ved besvarelsen taget udgangspunkt i, at H1 administration selv tidligere havde udarbejdet disse, og at dette arbejde overgik til F2. Han skønnede, at et fortsat administrationsbidrag på 0,15 % var rimeligt i lyset af at man ikke havde fået alt plads på det omhandlede tidspunkt.

Vedrørende spørgsmål 6.

Han har vurderet, at 30 timer om året er et rimeligt timeforbrug i en ideel situation. H1 har siden omlægningen kun fundet en fejl, og der har derfor ikke været tale om store uforudsete opgaver. Han har ved vurderingen dog taget udgangspunkt i en tænkt ideel situation, og ikke i den faktiske situation.

Der kan afregnes på forskellige måder. Der kan afregnes med en promilleandel af kapitalen eller der kan honoreres for et timeforbrug. F10s juridiske afdeling har overfor ham oplyst, at der på det omhandlede tidspunkt for 3 år siden blev anvendt takster på mellem 750 kr. og 1.250 kr. i timen ved arbejde med f.eks. fremfindelse af materiale eller rekonstruktion af materiale. Der er herved ikke tale om rådgiverhonorar.

Ved kapitalforvaltning afregner man i F10 med en procentuel andel af formuen. Markedet har udviklet sig, således at der er blevet tale om en øget konkurrence. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt F2 ligger på samme niveau som F10 i deres takster. Der vil være tale om divergerende honorar, herunder ud fra hvor stor rådgivningsdelen har været.

Han har ikke kendskab til, om det er normalt, at man også hos interne managere beregner sig aktivbaserede afkast. Han har ikke set andre tilfælde hvor porteføljeplejen er fordelt på flere operatører, således som i det konkrete tilfælde. I F10 interesserer man sig således kun for den eksterne pleje af formuen, og ikke de interne opgaver.

Han har alene kendskab til branchenormer m.v. for så vidt angår selve porteføljeplejen svarende til det arbejde, som er udført af F2 i den konkrete sag. Han vidste således ikke noget om, hvad der foregik hos kunden. Når han havde skønnet, at 1,5 promille forekom at være et rimeligt honorar, var det således alene baseret på en sammenligning med det honorar, man havde betalt til H1, inden porteføljeplejen overgik fra F4 til F2.

Han har vurderet, at han var i stand til at vurdere værdien af det konkrete honorar. Selvom han ikke konkret har kendskab til markedsværdien har han kunnet foretage en vurdering ud fra kendskabet til arbejdets omfang, og det der tidligere blev honoreret i forhold til F4, inden arbejdet gik over til F2.

..."

Landskatterettens kendelser af 9. september 2011 og den herefter skete ændring af Skatteministeriets påstand

Landskatteretten godkendte herefter ved kendelse af 9. september 2011 vedrørende H1.6 og H1.3 et samlet fradrag for administrationsudgifter til H1 med 60.000 kr. vedrørende indkomstårene 2001 og 2002.

Det hedder i Landskatterettens kendelse blandt andet:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af fondsbeskatningslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, fremgår, at udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, kan fradrages ved opgørelsen af denne.

Det bemærkes indledningsvis, at der er opnået fuldt fradrag for udgifter til den eksterne formueforvalter, hvorfor sagen alene angår størrelsen af fradraget for de interne administrationsomkostninger. Det bemærkes endvidere, at den af H1 foretagne fakturering af administrationsomkostninger over for fondene ikke har taget udgangspunkt i det faktisk udførte arbejde, men at betalingen er beregnet ud fra tilsvarende kriterier, som var der tale om en egentlig porteføljeforvalter.

Henset til skønsrapportens besvarelse af spørgsmål 6 lægges det til grund, at det på trods af udlægningen af fondenes formueadministration til eksterne formueforvalter har været nødvendigt at foretage yderligere arbejdsopgaver i form af deltagelse i opfølgningsmøder med formueforvalteren samt udarbejdelse af årsrapporter. På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at dette arbejde er udført af H1 på vegne af fondene, der ikke har haft ansat personale.

Det fremgår endvidere af skønsrapportens besvarelse af spørgsmål 6, at de nævnte arbejdsopgaver estimeres til et samlet tidsforbrug på 30 timer årligt. Hverken de selvangivne beløb eller de af skatteforvaltningen skønnede beløb kan anses at svare til en sædvanlig honorering af dette timetal. Henset til karakteren af det udførte arbejde, anslår Landsskatteretten, at 30 timers arbejde berettiger til et fradrag på 60.000 kr., og ændrer den påklagede afgørelse i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår spørgsmålet om ugyldighed, bemærkes, at det af skatteforvaltningen udøvede skøn ikke er udøvet på et urigtigt grundlag. Forvaltningens afgørelse anses således ikke for ugyldig.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse med ovennævnte.

..."

I en kendelse, der blev afsagt samme dag, godkendte Landskatteretten i en sag, der vedrørte H1.1s fradrag for administrationshonorar til H1 i 2003, 2005 og 2006, hvor skattemyndighederne alene havde godkendt fradrag for administrationshonorarerne ud fra samme retningslinjer som for indkomstårene 2000-2002, fradrag med 60.000 kr. i 2003, 75.000 kr. i 2005 og 75.000 kr. i 2006.

Det hedder i landskatterettens kendelse blandt andet:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, jf. fondsbeskatningslovens § 8, stk. 1, kan fradrages ved opgørelsen af denne, jf. fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2.

Det bemærkes indledningsvis, at der er opnået fuldt fradrag for udgifter til formueforvalteren, hvorfor sagen alene angår størrelsen af fradraget for administrationsomkostninger vedrørende opgaver varetaget af H1s Sekretariat, samt at den af H1s Sekretariat foretagne fakturering af administrationsomkostninger overfor fonden ikke har taget udgangspunkt i det faktisk udførte arbejde, men at betalingen er beregnet ud fra tilsvarende kriterier som var der tale om en egentlig formueforvalter.

Videre bemærkes, at håndteringen af fondens formue gennem årene har fulgt samme mønster som håndteringen af formuerne i H1.6 og H1.3. Der henvises til den dags dato trufne afgørelse vedrørende disse, jf. 05-02245, hvoraf det fremgår, at det anerkendes, at der ved udlægning af formueadministration til ekstern formueforvalter følger arbejdsopgaver i form af deltagelse i opfølgningsmøder med formueforvalteren samt udarbejdelse af årsrapporter. Det fremgår desuden, at det samlede tidsforbrug for sådanne arbejdsopgaver på årsbasis kan estimeres til 30 timer, samt at dette medfører et fradrag på 60.000 kr.

Det lægges herefter til grund, at det af H1s Sekretariat for H1.1 udførte arbejde ikke adskiller sig væsentligt fra det for H1.6 og H1.3 udførte arbejde, hvorfor der for indkomståret 2003 godkendes fradrag med 60.000 kr. og for hvert af indkomstårene 2005 og 2006 med 75.000 kr.

For så vidt angår spørgsmålet om ugyldighed, bemærkes, at det af skatteforvaltningen udøvede skøn ikke er udøvet på et urigtigt grundlag. Forvaltningens afgørelse anses således ikke for ugyldig.

De påklagede afgørelser ændres således, at der godkendes fradrag med 60.000 kr. for indkomståret 2003, samt godkendes fradrag med 75.000 kr. for hvert af indkomstårene 2005 og 2006.

..."

I processkrift af 23. marts 2012 ændrede Skatteministeriet den principale påstand under denne sag til den endelige principale påstand, frifindelse mod anerkendelse af, at sagsøger for indkomstårene 2000-2002 er berettiget til fradrag for administrationshonorar til H1 med 60.000 kr. pr. år.

Det anføres i processkriftet, at Skatteministeriet på baggrund af syns- og skønserklæringen og Landskatterettens skønsmæssige ansættelse i kendelsen af 9. september 2011 vedrørende H1.1 har valgt at omgøre det skatteskøn, som den kommunale skattemyndighed har foretaget i denne sag.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af regnskabschef SJ, SN og skønsmanden KS.

SJ har forklaret blandt andet, at hun er uddannet revisor og siden 1998 har været ansat som regnskabschef i H1. H1.2s medlemmer betaler bidrag til H1.1, der har en formue på ca. 250 mio. kr. På daværende tidspunkt omfattede H1.2 omfattede ca. 12.000 af H1s 35.000 medlemmer. Fonden har egen bestyrelse. H1 administrerer herudover H1.6, der har en formue på ca. 100 mio. kr., samt de to mindre fonde H1s Fond og H1.3, idet der ikke er ansatte i fondene. H1.1 har siden 1991 betalt et honorar for H1s bistand på 1,5 promille af de udbyttegivende aktiver. Honoraret var før 1991 1 promille af de udbyttegivende aktiver. Honoraret på 1,5 promille blev i 1991 fastlagt af H1s revisor i samarbejde med H1s direktør og bestyrelse. Budgettet godkendes på et repræsentantskabsmøde, hvor alle foreningerne er repræsenteret.

I forbundets budget for 2001 indgår administrationsbidrag med 1.195.000 kr. I dette beløb indgår ud over honorarer fra fondene blandt andet vederlag for forskellige forsikringsordninger, som tilbydes H1s medlemmer. H1 opkræver kontingent samlet og fordeler så hver måned pengene på de forskellige enheder.

Forud for 1999 forestod F4 investeringerne af fondenes formuer. Denne ordning måtte imidlertid ophøre som følge af en lovændring, og sekretariatet indhentede derfor forskellige tilbud på bistand til formueforvaltning. Man brugte en del tid på at sammenligne de forskellige tilbud, før man valgte F2. Midlerne er placeret i en særlig afdeling, afdeling 15, i investeringsforeningen F1 Invest. Sekretariatet forventede en administrativ lettelse som følge af udliciteringen, men denne udeblev. Dette skyldes blandt andet, at man får et samlet resultat for de fire fonde, hvorefter sekretariatet selv må fordele tallene på de enkelte fonde. Der var jævnligt fejl i opgørelserne fra F5, og man var derfor nødt til at gå ned i de enkelte indberetninger. Sekretariatet påså også, at aktier blev afhændet, når det var skattemæssigt fordelagtigt som følge af den dagældende 3- årsregel, og at konsolideringsfradraget for erhvervsdrivende fonde blev udnyttet. Man var i dialog med F2 herom. Sekretariatet får jævnligt henvendelser fra medlemmerne, der interesserer sig for, hvorledes formuen placeres. Der er endvidere behov for sikring af likviditeten, idet midlerne skal kunne anvendes i tilfælde af konflikt. Generelt er der behov for en stor ansvarlighed i administrationen af fondene. Sekretariatet har løbende overvåget og vurderet de foretagne investeringer. Da man ikke fik den forventede administrative lettelse og endvidere havde en forventning om at kunne få ydelsen billigere andre steder, gennemførte man i 2002 et udbud, hvorefter den eksterne formueforvaltning blev overdraget til F9x Bank, nu F9.

Det nu anerkendte fradrag på 60.000 kr. står ikke mål med det arbejde, der udføres i H1. H1 har en lønomkostning på ca. 650 kr. i timen, hvortil kommer indirekte omkostninger, herunder lokaler og administration. H1 anvender ikke tidsregistrering, men vidnet anslår, at man har anvendt samlet 1/4 årsværk på administrationen af fondene. Arbejdet har bestået i blandt andet bogføring, afstemning og udarbejdelse af årsregnskaber. Det er ikke umiddelbart muligt at fordele arbejdet på de enkelte fonde, men det indgår, at H1.1 er meget større end de øvrige fonde.

Der har været drøftelser med F9 om outsourcing af administrationsarbejdet vedrørende fondene. F9 har anslået en pris herfor på 350.000 kr. Udarbejdelse af årsregnskaber og bilag hos en ekstern operatør ville koste ca. 250.000-400.000 kr. Det er imidlertid ikke muligt at outsource kontroldelen, da H1 har en forpligtelse over for bestyrelserne.

Sekretariatet behandler blandt andet ansøgninger om udbetaling af midler fra fondene, f.eks. i forbindelse med arrangementer på arbejdspladserne, og frikøb af bestyrelse. Vidnet kan ikke sige, hvor meget dette fylder i de samlede administrative opgaver vedrørende fondene.

SN har forklaret blandt andet, at han er uddannet registreret revisor og har været ansat hos H1 siden 1997. I de første år bogførte han alle papirer vedrørende fondene og opgjorde tab og avancer. Da formueforvaltningen blev lagt ud til F2 modtog han herfra månedsvis tal med et supplement indeholdende en fordeling mellem de 4 fonde. Han kontrollerede, om vægtningen var korrekt. Der var ofte fejl i F5s opgørelser, og derfor var det nødvendigt med en dybtgående kontrol. Han har udfærdiget notatet om de opgaver, H1 varetog i forbindelse med fondene. Opgaverne blev varetaget af kassereren, lønkassereren, regnskabschefen eller ham selv. H1 foretog stikprøvevis efterprøvning af bankens transaktionsvalg og stillede spørgsmål til F2. Efter 2000 udarbejdede H1 selvangivelsen. Han finder ikke, at et tidsforbrug på 30 timer til et årsregnskab for en fond er et helt skævt estimat. Han brugte vel et par dage på at udarbejde kvartalsregnskaber. Den centrale opgave var månedsbogføringen. Han har i sit notat kun haft fokus på formueforvaltning, og behandlingen af ansøgninger om udbetalinger fra H1.1 er derfor ikke nævnt i hans liste.

Skønsmanden, KS, har forklaret blandt andet, at han er investeringsrådgiver i F10. Han kender ikke til de interne procedurer hos kunden. Det sker, at en kunde har flere eksterne formueforvaltere, men han har ikke tidligere set eksempler med såvel en ekstern som en intern formueforvalter. Det var hensigtsmæssigt, at alle fire fondes formuer blev administreret samlet i en selvstændig afdeling i investeringsforeningen, afdeling 15. Herved fik de mindre fonde glæde af stordriftsfordelene i forhold til omkostninger og risikospredning.

De "væsentlige administrative arbejdsopgaver for fondene", som H1 ifølge besvarelsen af spørgsmål 2 har varetaget, er dem, der er beskrevet i SNs notat.

En kunde burde kunne lægge oplysninger fra den eksterne formueforvalter til grund. Forløbet med kulanceerstatningen viser dog, at det konkret ikke var tilfældet, men han erindrer ikke at have fået oplysninger om andre fejl. Det var herefter op til H1 at fordele tallene på de 4 fonde. Han kan ikke estimere tidsforbruget til intern formueforvaltning. Dette afhænger blandt andet af, hvilke opgaver man henregner til formueforvaltning. Han har kendskab til en almennyttig fond, der bruger 150 timer om året til behandling af ansøgninger mv., hvilket ligger ud over formueforvaltning. Udarbejdelse af perioderegnskaber kan efter hans opfattelse ikke anses for formueforvaltning. Han kan ikke svare på, om bogføring kan anses for formueforvaltning.

Han har ved besvarelsen af spørgsmål 3 om rimeligheden af et honorar på 1,5 promille af formuen med tillæg af moms taget udgangspunkt i honoraret, da F4 forestod formueforvaltningen. De 30 timer, som nævnes i besvarelsen af spørgsmål 6, er omfattet af de 1,5 promille. Rimelighedsvurderingen er alene baseret på en sammenligning i forhold til den tidligere ordning hos F4. Omsætningshastigheden af værdipapirer var lav hos F4. Efter overgangen fra F4 til en ekstern formueforvalter burde H1s administrationsarbejde alt andet lige være mindre. Når han konkluderer, at administrationsomkostningerne ikke mindskes væsentligt, er det ud fra en vurdering af de opgaver, som er nævnt i SNs notat. Han har ikke foretaget en vurdering af, om honoraret var for højt, da formueforvaltningen var hos F4, og måtte dette lægges til grund, ville honoraret fortsat være for højt. Han er ikke vidende om H1s tidsforbrug, men har lagt til grund, at H1s arbejdsopgaver var som anført i SNs notat. Det har medført yderligere arbejde hos H1, at man har måttet skifte ekstern formueforvalter. Udbudsrunder og fastlæggelse af investeringsstrategien kræver tid.

F2 burde stå for langt de fleste arbejdsopgaver vedrørende formueforvaltningen, herunder overholdelse af 3-årsreglen, således at H1 ikke behøvede at bruge tid på f.eks. monitorering af køb og salg af værdipapirer. Han bygger dette på erfaringer fra andre kunder.

De 30 timer om året, som han i besvarelsen af spørgsmål 6 har skønnet er et rimeligt tidsforbrug omfatter dialogen mellem H1 og kapitalforvalteren vedrørende alle 4 fonde. Herudover vil der være behov for et yderligere timeforbrug hos H1 til opsplitning af tallene fra F2 på de enkelte fonde. Han kan ikke anslå et rimeligt tidsforbrug til dette.

Formueforvaltning honoreres normalt som en procentdel af formuens størrelse. Han kender ikke eksempler på afregning efter medgået tid. Der er enkelte eksempler på honorering i forhold til afkastet. Hans timetakst er 1.000 kr.

Procedure

H1.1 har i påstandsdokument af 12. marts 2013 blandt andet anført følgende:

"...

Betalingen vedrører de ydelser, som H1's sekretariat har ydet for H1.1, som er beskrevet i internt notat ... og dækker herudover: (opregningen er ikke udtømmende)

Udover lønomkostninger til ovennævnte bistand dækker betalingen naturligvis en del af H1's fællessekretariats omkostninger til husleje og tilsvarende faste kapacitetsomkostninger som indretning, IT-drift, porto, kontorhold osv.

Samlet set er det vurderingen hos Økonomiafdelingen i H1's fællessekretariat, at der ikke anvendes under ½ årsværk på administrationen af H1.1, uagtet at der ikke føres timesagsregnskab på ydelserne.

...

Det gøres fra sagsøgers side fortsat gældende, at SKATs afgørelse for 2001 - 2002 inkl. er udtryk for skøn-under-regel, idet den hjælperegel, som SKAT har administreret efter, hvorefter Skatteforvaltningen har godkendt fradrag med 5% af formueafkastet op til kr. 10 mio. og 2,5% af resten, bevirker, at SKAT ikke har udført sit pligtmæssige skøn, og at skønsreglen i Skatteforvaltningen bør medføre ugyldighed, idet SKAT ikke har varetaget de almindelige saglige hensyn ved udøvelsen af skønnet over fradragsretten. Ugyldigheden bør medføre, at det selvangivne fradrag står ved magt.

Som det flere gange er kommet frem under sagen, har H1.1 ikke ansat eget personale og har ikke egne lokaler eller udgifter til kapacitetsomkostninger forbundet med administrationen af fonden. Dette arbejde varetages af H1s sekretariat. H1s sekretariat udfylder en lang række funktioner, som det også kom frem under syns- og skønssagen, idet der henvises til oplistningen af opgaver og indirekte kapacitetsomkostninger (bilag 26) udarbejdet af souschef i H1s økonomiafdeling SN.

Den væsentligste opgave for H1 var at lave årsregnskab og skatteregnskab for H1.1, herunder at sikre, at de oplysninger, som løbende kom fra F2, blev bogført rigtigt, og at de skattemæssige konsekvenser af de handler, som foregik i fonden under F2, blev håndteret korrekt.

Her var der i flere tilfælde alvorlige mangler ved det arbejde, som F2 udførte, og H1s tillid til F2 i relation til skattemæssige oplysninger havde lidt stor skade, hvorfor yderligere kontrol var nødvendig.

H1.1 har som væsentligste aktivitet at være en konfliktfond, hvorfor forvaltningen af fonden naturligvis har primært sigte på at få fondens midler til at forøges ved fornuftige og sikre investeringer.

H1.1s primære sigte med videreførelse af sagen er at få rettens ord for, om SKATs faste retningslinjer for godkendelse af fradrag for interne administrationsudgifter med indtil 5 % af formueafkastet op til kr. 10 mio. og med indtil 2,5 % af resten, er udtryk for en lovlig praksis. Skatteforvaltningens praksis har været så fast og ufravigelig, at Skatteforvaltningen har sendt en orientering om praksis ud til alle fonde, som dengang var hjemmehørende under Skatteforvaltningen før den statslige enhedsforvaltning. Altså en fast administrativ praksis, som nu udfordres af sagsøger.

Landsskatterettens senere kendelser anerkender, at der har været arbejde forbundet med intern formueadministration, som er kvantificeret til henholdsvis kr. 60.000 og kr. 75.000 pr. år ud fra frie overvejelser, men Landsskatteretten forholder sig ikke til det væsentlige faktum, om SKATs forvaltning har været ulovlig, men tilsidesætter dog reelt praksis ved at sætte en anden vurdering i stedet. Denne vurdering bestrides som retvisende, idet et årligt tidsforbrug på 30 timer i den ideelle situation ... til at kontrollere og medvirke til administration af en formue på mere end kr. 250 mio., er åbenbart utilstrækkelig og ikke tager hensyn til dækning af samtlige variable og faste omkostninger ved H1s arbejde for Fonden. Hertil kommer, at KS er udmeldt ekspert i formueforvaltning ved banker udmeldt af Finansrådet, men ikke har saglig kompetence til at vurdere variable og faste omkostninger ved en faglig organisations arbejde for andre. Det væsentlige, som KS slår fast, er dog, at skatteforvaltningens skønsregel er helt ude af trit med sædvanlige vederlæggelsesmodeller i markedet, hvilket sat på spidsen betyder, at H1 skulle arbejde gratis for Fonden i år, hvor afkastet på formue måtte være negativt, som f.eks. 2002...

Det er sagsøgers synspunkt, at SKATs forvaltning har været udtryk for "skøn under regel" i forvaltningsretlig henseende, og at det pligtmæssige skøn, som skulle have været foretaget i forholdet mellem H1 og H1.1, hermed er svigtet og erstattet af en regel, som syns- og skønsmanden har fundet ikke var markedskonform.

Skatteministeriet anfører i seneste processkrift A, at SKAT har været berettiget til at skønne, når der ikke har været fyldestgørende dokumentation for omfanget og værdien af den interne formueadministration, og at rammerne for myndighedernes skøn er brede, men Skatteministeriet finder ikke, at der er tale om en sagsbehandlingsfejl, eller at SKATs skøn har været ugyldigt.

Heri er sagsøger ikke enig, idet SKAT jo netop har skønnet ud fra helt uholdbare parametre og har erstattet det pligtmæssige skøn af en hjemmelavet regel.

I anden række gøres det naturligvis gældende, at Landsskatterettens nye skøn i de seneste kendelser ... må danne minimum for fondens fradrag for det tilfælde, at landsretten ikke måtte være enig i, at SKATs afgørelser tiltrådt af Landsskatteretten kan tilsidesættes som ugyldige som følge af "skøn under regel".

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende,

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 12. marts 2013 blandt andet anført følgende:

"...

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for kritik af sagsøgtes skøn, hvorved den fradragsberettigede del af de af sagsøgeren afholdte udgifter til H1's formueforvaltning/formueadministration er ansat til 60.000 kr. om året, jf. fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2. Skønnet hviler således ikke på et forkert grundlag og har ikke ført til et åbenbart urimeligt resultat, hvilket måtte være en forudsætning for at tilsidesætte skønnet - og i givet fald statuere hjemvisning i overensstemmelse med sagsøgtes subsidiære påstand.

Det bestrides ikke, at sagsøgeren har betalt følgende beløb til H1 for den interne formueforvaltning:

Men det gøres gældende, at det alene er et udslag af interessefællesskabet mellem sagsøgeren og H1, at der er betalt disse meget betydelige beløb helt uden hensyn til omfanget af det - relativt beskedne - administrationsarbejde, som H1 rent faktisk har udført i forbindelse med den interne formueforvaltning, og at det således er udelukket, at sagsøgeren ville have afregnet efter tilsvarende principper, hvis administrator havde været en uafhængig part.

Når det af H1's sekretariat udførte arbejde med formueadministrationen var relativt beskedent, hænger det sammen med, at alle væsentlige opgaver i forbindelse med formueforvaltningen var lagt ud til en ekstern, professionel operatør - F2 - som for denne opgave modtog følgende betalinger fra sagsøgeren:

Alle betalinger til F2 er godkendt som fradragsberettigede i medfør af fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2. Men netop fordi det egentlige arbejde således er udført af en uafhængig, professionel operatør, er der ikke grundlag for fradrag for de yderligere betalinger, som sagsøgeren har foretaget til H1. Der er alene fradragsret for de rimelige udgifter for det relativt beskedne arbejde, som er udført af H1, og som svarer til de udgifter, som sagsøgeren ville have været villig til at betale for dette arbejde til en uafhængig part. Og sagsøgeren har altså ikke ført bevis for, at dette beløb overstiger de skønsmæssigt godkendte fradrag på 60.000 kr. om året.

Hverken skønserklæringerne eller det øvrige bevismateriale i sagen giver tilstrækkeligt belæg for kritik af rimeligheden af sagsøgtes skøn. Tværtimod må det efter bevisførelsen lægges til grund, at skønnet indebærer godkendelse af et fradrag, som overstiger en rimelig betaling for det arbejde, som H1 rent faktisk har udført for sagsøgeren.

Der er heller ikke belæg for at anfægte gyldigheden af sagsøgtes afgørelse om størrelsen af sagsøgerens fradrag for de omhandlede indkomstår. Da det netop er denne afgørelse - og ikke skatteforvaltningens oprindelige skønsmæssige ansættelser - som sagen drejer sig om, er spørgsmålet om gyldigheden af disse oprindelige ansættelser uden betydning for sagen. Ex tuto gøres det dog gældende, at der heller ikke er belæg for at anfægte gyldigheden af disse oprindelige skønsmæssige ansættelser, selv om det - på det nu foreliggende grundlag - må erkendes, at de hverken var rimelige eller rigtige. Sagsøgers indsigelser om, at der ikke er udøvet et pligtmæssigt skøn m.v. er uholdbare.

Den omstændighed, at sagsøgeren i årene forud for 2000 har foretaget fradrag for udgifterne til H1's administration efter samme principper (1½ ‰ af formuen), og at skattemyndighederne ikke har korrigeret selvangivelserne for årene før 2000, er ikke udtryk for, at sagsøgte anerkender, at en betaling på 1½ ‰ var rimelig i årene forud for 2000. Tværtimod gøres det gældende, at beløbet væsentligt overstiger en rimelig betaling og det, som sagsøgeren ville have været villig til at betale for arbejdet til en uafhængig part, såvel før som efter år 2000. At sagsøgeren har været heldig, idet skattemyndighederne ikke har været opmærksomme på fejlen i selvangivelserne for årene før 2000, giver ikke sagsøgeren nogen berettiget forventning om berettigelse til et fradrag af denne størrelse for de efterfølgende år. Det er således ikke til hinder for den korrektion, som nu har fundet sted, og som betyder, at sagsøgeren for årene 2000 - 2003 har fået godkendt et fradrag på 60.000 kr. om året - og for 2005 og efterfølgende år et fradrag på 75.000 kr. om året.

..."

Parterne har for landsretten procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skatteministeriet har i processkrift af 23. marts 2012 som følge af skønserklæringerne og Landsskatterettens kendelser af 9. september 2011 omgjort de ved Landsskatterettens kendelser af 22. oktober 2004 og 2. december 2004 skønsmæssigt ansatte fradrag og har forhøjet disse til 60.000 kr. pr. år. Under disse omstændigheder finder landsretten, at der alene skal ske en prøvelse af de af Skatteministeriet skønsmæssigt ansatte fradrag, jf. herved Højesterets dom gengivet i SKM2011.242.HR .

Landsretten finder, at aftalen om størrelsen af vederlaget for H1s arbejde må anses for indgået mellem interesseforbundne parter, hvorfor Skatteministeriet har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af dette arbejde. Det påhviler herefter H1.1 at godtgøre, at dette skøn hviler på et urigtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt. Skatteministeriets skøn er som anført ovenfor foretaget på baggrund af skønserklæringerne og Landsskatterettens kendelser fra 2011. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der ikke af H1 er udarbejdet opgørelser over det medgåede tidsforbrug, og det må endvidere efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at der er udført opgaver - blandt andet behandling af ansøgninger samt andre medlemsrelaterede opgaver - der ikke kan anses for at vedrøre formueforvaltningen, hvorfor honorering af H1 herfor ikke er fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2. I den forbindelse bemærkes, at de erlagte honorarer i deres helhed ses at være anført som fradragsberettigede i foreningens skatteregnskaber for de pågældende år.

H1.1 har på den baggrund ikke godtgjort, at Skatteministeriets skøn hviler på et urigtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets principale påstand til følge som nedenfor bestemt.

Vedrørende sagens omkostninger finder landsretten på baggrund af sagens forløb, at hver part skal bære egne omkostninger. Der er herved taget hensyn til parternes advokatudgifter, at H1.1 har afholdt retsafgiften, og at Skatteministeriet har afholdt udgiften til skønsmandens honorar for mødet i landsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes mod at anerkende, at sagsøger, H1.1, for indkomstårene 2000-2002 er berettiget til at fradrage et formueadministrationshonorar til H1 med 60.000 kr. pr. år.

Hver part bærer egne omkostninger.