Dokumentets metadata

Moms - afmeldt - fortsat fakturering - bevisbyrde

Sagen drejede sig om, hvem der havde udstedt nogle fakturaer, og dermed hæftede for momsen, der fremgik af fakturaerne.Forholdet var nærmere det, at appellanten lod sig afmelde for en af ham dreven rengøringsvirksomhed. Ca. 6 måneder senere blev appellanten registreret igen vedrørende samme virksomhed.Det kunne imidlertid konstateres, at der i den mellemliggende periode var blevet udstedt fakturaer lydende på virksomhedens navn, hvor momsen, der fremgik af fakturaerne, ikke var blevet afregnet.Appellanten gjorde under sagen gældende, at fakturaerne var blevet udstedt af tredjemand, til hvem appellanten havde overladt sine fakturaer som følge af, at medkontrahenterne ikke måtte finde ud af, at der havde fundet en "virksomhedsoverdragelse sted".For Højesteret gjorde appellanten subsidiært gældende, at sagen kun drejede sig om foranstående problemstilling, herunder at sagen kun drejede sig om appellantens momstilsvar vedrørende 1993, selvom det bl.a. Landsskatterettens kendelse fremgår, at sagen drejede sig om perioden 31. maj 1993 - 31. august 1994.For så vidt angår problemstillingen om, hvem der hæftede for momsen af de af appellanten bestridte fakturaer, stadfæstede Højesteret Østre Landsrets dom i henhold til landsrettens præmisser.Det fremgår heraf, at landsretten fastslog, at appellanten hæftede for den skyldige moms på grund af, at appellanten ikke havde dokumenteret, at fakturaerne var blevet udstedt af trediemand, hvilket landsretten fastslog, at appellanten havde bevisbyrden for.Herudover tillagde landsretten det vægt, at appellanten under sagen erkendte at have udstedt fakturaer i den periode, hvor han havde været afmeldt fra registrering.Endelig fandt landsretten ikke, at det kunne tillægges nogen betydning, at der af enkelte fakturaer fremgik en anden adresse eller CVR end appellantens.For så vidt angår spørgsmålet om, hvilken periode sagen drejede sig om, fremgår det af Højesterets præmisser, at Højesteret fandt, at sagen drejede sig om perioden 31. maj 1993 - 31. august 1994.

Parter

A
(advokat Hugo Berthelsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Per Michael Klausen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Hermann, Wendler Pedersen, Peter Blok, Poul Søgaard og Lars Bay Larsen.

I tidligere instans er afsagt dorn af Østre Landsrets 22. afdeling den 3. november 2003.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand og har subsidiært påstået, at den fastsatte skyldige moms for 1993 på 118.264 kr. nedsættes med 32.176,50 kr. til 85.087,50 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Til støtte for den subsidiære påstand har A gjort gældende, at sagen udelukkende vedrører de fakturaer, som ifølge A er udstedt af SB i den del af 1993, hvori A ikke var momsregistreret. Den subsidiære påstand er herefter af A beregnet som den samlede udgående moms på de nævnte fakturaer, i alt 97.337,50 kr., hvorfra er trukket 11.250 kr. svarende til købsmomsen på fakturaen af 31. december 1993 fra SB til H1.

Heroverfor har Skatteministeriet bestridt, at sagen alene drejer sig om de nævnte fakturaer. Når det øvrige regnskabsmateriale, der indgår i sagen, ikke i videre omfang har været fremlagt under retssagen, skyldes det, at A først i det sammenfattende påstandsdokument af 4. august 2004 har taget afstand fra selve måden, hvorpå skattemyndighederne har opgjort beløbet på 118.264 kr.

Skatteministeriet har endvidere anført, at A ved opgørelsen af den subsidiære påstand hverken tager højde for det beløb på 17.535,33 kr., som han efter sin egen principale påstand erkender at være skyldig, eller for det forhold, at der ved Landsskatterettens opgørelse af det skyldige beløb til 118.264 kr. allerede er indrømmet A fradrag for købsmomsen på 11.250 kr. på fakturaen af 31. december 1993 fra SB.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten, at As principale påstand ikke kan tages til følge.

Af de grunde, der er anført af Skatteministeriet, kan heller ikke As subsidiære påstand tages til følge.

Højesteret stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.