Dokumentets metadata

Arbejdsudleje - outsourcing af montageopgave

Skatterådet kan ikke bekræfte, at montageopgaven ikke udgør en integreret del af virksomheden, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Der er henset til at virksomheden sælger en samlet pakke til sine kunder, der udover produktionsanlæg omfatter selve projekteringen og montagen.Skatterådet finder ikke, at montageopgaven kan anses for outsourcet på mere permanent basis i relation til arbejdsudlejereglerne. Der er henset til, at den ene underleverandørs ydelser ikke har den fornødne individualisering og klare afgrænsning fra de ydelser, som virksomheden får udført af andre underleverandører, da virksomheden anvender flere underleverandører til samme opgave. Derudover udlægges montageopgaven fra opgave til opgave.Hvis den danske virksomhed indgår en eksklusivitetsaftale med en udenlandsk underleverandør, og denne aftale medfører, at der ikke anvendes andre underleverandører til samme opgave, anser Skatterådet opgaven for outsourcet på mere permanent basis i relation til arbejdsudlejereglerne, da der her sker en klar individualisering og klar afgrænsning af underleverandørens ydelser fra virksomhedens øvrige forretningsområde og øvrige underleverandører.

Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at montagen ikke er en integreret del af spørgers virksomhed jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, idet opgaven må anses for at være outsourcet på mere permanent basis, hvis opgaven udføres af montagehold fra forskellige udenlandske firmaer?
2. Kan SKAT bekræfte, at montagen ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, idet montageopgaven anses for outsourcet på mere permanent basis, hvis opgaven udføres af et udenlandsk firma, som spørger indgår en eksklusivitetsaftale med?

Svar

1. Nej
2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers virksomhed omfatter salg af produktionsanlæg i såvel Danmark som udland. Selskabet beskæftiger medarbejdere fordelt på funktionerne salg, projektering, administration, lager og service. I forbindelse med den gennemførte ændring i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, om arbejdsudleje, vil spørger gerne sikre sig, at de aftaler som selskabet indgår med udenlandske underleverandører i forbindelse med montering af produktionsanlæg, ikke er omfattet af arbejdsudlejereglerne.

Spørger sælger en samlet pakke til kunderne, der udover produktionsanlæg omfatter selve projekteringen og montagen. Spørger har ikke siden 2006 anvendt egne medarbejdere til selve montagen. Virksomheden har udelukkende fået montagen udført på entreprisekontrakt af en dansk virksomhed og af 3 udenlandske virksomheder. En udenlandsk virksomhed er fravalgt på grund af kvalitetsproblemer, mens ejerskifte har bevirket, at den danske virksomhed og ét af de udenlandske virksomheder er blevet til en udenlandsk virksomhed.

For sæsonen 2013 anvendes således et udenlandsk montagehold, som spørger har anvendt siden 2006 samt 7-8 hold fra en anden udenlandsk virksomhed. Et montagehold består typisk af 4 til 10 personer. Montage-holdene forestår opstilling og klargøring af produktionsanlæggene i Danmark og udlandet.

Spørger har outsourcet montage af produktionsanlæg, idet der er tale om et sæsonarbejde. Det første montagehold opstarter ca. den 1. marts, og alle holdene er typisk fuldt beskæftiget i juni og juli, hvorefter et hold afslutter ca. den 31. august. Såfremt opgaven ikke var outsourcet, ville spørger få en for lav kapacitetsudnyttelse, og montagen ville derfor blive økonomisk ufordelagtig for selskabet.

Selve montagen af produktionsanlægget er et specialarbejde, der forudsætter, at der på hvert montagehold er minimum 2 personer, der tidligere har foretaget samling og opstilling af denne type produktionsanlæg.

Montagen vil normalt fremgå af en separat linje i ordrebekræftelsen, således at kunden specifikt kan se, hvad montagen udgør i kr. i forhold til de øvrige leverancer, der indgår i et projekt.

Afregningen af montageholdene sker i henhold til entreprisekontrakten. Spørger betaler en fast pris pr. produktionsanlæg. Det er derfor montage-holdet, der bærer risikoen for dårligt vejr, som f.eks. meget blæst, der umuliggør opstilling af anlægget, og dermed vil kunne forlænge montageopgaven. Spørger orienterer underleverandøren/montageholdet om, hvor anlægget skal opstilles, og i hvilket tidsrum montagen skal udføres. Underleverandøren planlægger herefter bemanding og forestår montering og opsætning. Underleverandøren afholder i forbindelse hermed alle udgifter vedrørende montagen, herunder forplejning, logi, værktøj, biler, trailer, sikkerhedsudstyr mv. Spørger ejer således ikke i dag det nødvendige special-værktøj til brug for montage.

I forbindelse med den endelige levering af produktionsanlægget foretager spørger en afleveringsforretning sammen med kunden. I forbindelse hermed hæfter underleverandøren for eventuelle fejl og mangler overfor spørger, som følge af montagearbejdet og forestår udbedring heraf.

En montage kan efter spørgers opfattelse sammenlignes med selskabets leveringer af produktionsanlæg i Danmark, der også er udliciteret, idet denne foretages af en vognmand. Spørger har på grund af lav kapacitetsudnyttelse, valgt ikke af have egen trækker med kran og sættevogn. Tidsrummet for levering af produktionsanlæg er sammenfaldende med tidsrummet for anvendelsen af montageholdene.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, at skattepligten til Danmark omfatter vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Den af spørger udliciterede montageopgave udgør ikke en integreret del af spørgers virksomhed, idet opgaven har været udskilt til underleverandører i de seneste 6 år og dermed kan betragtes som værende outsourcet på permanent basis.

Udlicitationen er siden 2006 primært udført af de samme virksomheder. Spørger har ingen medarbejdere ansat, der beskæftiger sig med montering af produktionsanlæg og råder ikke længere over det nødvendige værktøj, der skal bruges for at kunne udføre en montering. Spørger vil derfor ikke længere selv kunne udføre monteringen hos kunderne. På baggrund heraf er det vores vurdering, at montagedelen er tilstrækkeligt udskilt fra spørger, og derfor ikke længere udgør en integreret del af spørgers forretningsområde.

Spørgers høringssvar

Ifølge indstillingen lægger SKAT til grund, at montagen udgør en integreret del af spørgers egen virksomhed, og at spørgsmålet om arbejdsudleje derfor alene skal afgøres ud fra om opgaven er udskilt permanent. Dette finder SKAT ud fra de foreliggende oplysninger ikke er tilfældet. Det fremgår af indstillingen, at SKAT lægger til grund, at montageopgaven ikke er permanent udlagt.

Dette mener spørger ikke er en rigtig vurdering, og spørger vil derfor gerne have lejlighed til at uddybe beskrivelsen af underentreprisen, således at eventuelle misforståelser af betydning for anmodningen undgås.

Uddybning af faktum

Faktum er, at spørger i 2006 besluttede, at udskille monteringsopgaven permanent fra virksomhedens aktiviteter og fremover alene varetage salgsfunktionen. Baggrunden herfor var som tidligere beskrevet, at monteringsopgaven ikke var rentabel, hvorfor man ikke længere ønskede at have denne aktivitet som en del af virksomhedens aktiviteter.

Monteringsopgaverne har siden 2006 været udført af underentreprenører, som selvstændigt og uden indblanding fra spørger har varetaget montagevirksomheden. Et bærende hensyn i valget af underentrepriserne har i første omgang været sikkerhed og kvalitet i leverancerne. Derfor så selskabet sig oprindeligt nødsaget til at entrere med mere end én underleverandør, således at man ikke var nødt til at afvise kunder på grund af manglende kapacitet eller svigt hos underentreprenøren. I den forbindelse skal det bemærkes, at underleverandørerne ikke har været underlagt eksklusivitet, men også har betjent andre kunder som led i den af underleverandørerne drevne montagevirksomhed. Derfor har der i spidsbelastningsperioder været behov for at kunne trække på andre underleverandører.

Man har dog i de senere år begrænset sig til at benytte to underentreprenører, dels en udenlandsk underentreprenør, som man har samarbejdet med siden 2006, og derudover en aftale med en anden udenlandsk virksomhed.

I 2012 blev der indgået en 5 års eksklusivaftale med den anden udenlandske virksomhed. I aftalen om eksklusivitet har spørger dog bevaret muligheden for at bruge den anden udenlandske virksomhed. Dette betyder, at man i en overgangsperiode kan have to underentreprenører.

Baggrunden for at der fortsat entreres med to underentreprenører er derfor forretningsmæssigt begrundet.

Forudsat at samarbejdet med den anden udenlandske virksomhed forløber tilfredsstillende i hele 5 års perioden, vil samarbejdet formentligt blive forlænget yderligere, såfremt den udenlandske virksomhed er interesseret heri. Forløber samarbejdet ikke tilfredsstillende, vil spørger se sig om efter en ny underentreprenør.

Essensen af ovennævnte er derfor, at spørger siden 2006 ikke har haft montering som en del af sine aktiviteter.

Uddybning af begrundelsen for det ønskede svar

Med ovennævnte uddybning af aftalegrundlaget, skal spørger anmode SKAT om at vurdere om man vil ændre indstillingen til "Ja", jf. følgende begrundelse.

De nye regler om arbejdsudleje trådte i kraft med virkning fra den 19. september 2012, dog fra 1. oktober 2013, når der er tale om aftaler indgået før lovens ikrafttrædelse.

Det afgørende for den skattemæssige vurdering af om der tale om arbejdsudleje er de forhold, som gælder på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse og fremover, mens det ikke kan tillægges vægt hvordan virksomheden blev drevet flere år før lovens ikrafttrædelse.

Det afgørende for den skattemæssige kvalifikation i spørgers tilfælde må derfor være situationen i 2012 og fremover.

Ifølge lovbemærkningerne til arbejdsudlejebestemmelsen i kildeskattelovens § 2 er det afgørende for om en aftale har karakter af arbejdsudleje eller entreprise, om arbejdet ifølge aftalen udgør en integreret del af den danske virksomheds aktiviteter. Har arbejdet tidligere udgjort en del af virksomhedens aktiviteter er det afgørende om aktiviteten er varigt udskilt.

Ved vurderingen af om en aktivitet er integreret skal der ifølge lovbemærkningerne lægges vægt på om den danske virksomhed har viden om området, som underentreprisen angår, jf. eksempel 7 i lovbemærkningerne, hvor der er tale om en koncern, som har opdelt koncernens funktioner mellem koncernselskaberne. Her anerkendes det, at der ikke foreligger arbejdsudleje, hvis den udenlandske enhed, her det koncernforbundne selskab, udfører en funktion, som det danske selskab ikke har nogen viden om, jf. eksemplet:

"7. Et dansk datterselskab er en del af en multinational koncern. Selskaberne i koncernen er funktionsopdelt. En medarbejder i et af de udenlandske selskaber har ansvaret for koncernens juridiske support og arbejder i 3 måneder med at supportere det danske selskab. Dette arbejde er en integreret del af det udenlandske selskabs forretningsområde, men ikke af det danske selskabs forretningsområde. Det danske selskabs betaling for tjenesteydelserne er derfor ikke omfattet af reglerne om arbejdsudleje."

Eksemplet understøtter, at funktionsopdeling må respekteres, også selv om den danske virksomhed udadtil fremtræder som om underleverancen udgør en integreret del af den danske virksomheds aktiviteter, jf. følgende eksempel fra SKATs vejledning på www.skat.dk om arbejdsudleje:

"2. Et dansk selskab producerer sodavand i en højt specialiseret produktion med få driftsteknikere ansat. Selskabets markedsstrategi for en ny vare sættes i gang af en medarbejder fra et udenlandsk søsterselskab, som er ansvarlig for hele koncernens markedsføring. Det danske produktionsselskab har ikke viden om markedsføring, så medarbejderens arbejde er ikke et integreret led i den danske virksomheds aktiviteter."

Ovennævnte må efter spørgers opfattelse forstås derhen, at det afgørende for om en aktivitet anses for integreret er, om den danske virksomhed har viden om den pågældende aktivitet, mens det ikke er afgørende om den danske virksomhed udadtil ser ud til at rumme den pågældende ydelse, og om ydelsen indgår som en del af den danske leverance, jf. at dette jo altid er tilfældet for så vidt angår markedsføring.

Det betyder efter spørgers opfattelse, at der må anses for at foreligge entreprise, hvis der er tale om en aktivitet, som den danske virksomhed ikke har viden om og ikke selv kan varetage.

Dette taler for entreprise i spørgers tilfælde, da spørger som nævnt i dag er en salgsvirksomhed, som ikke selv har viden om montering eller medarbejdere, som kan varetage monteringsopgaverne. Alternativt må monteringsaktiviteten, i hvert fald i spørgers tilfælde, anses for varigt udskilt. Dette gælder også selv om selskabet i en overgangsperiode benytter to i stedet for en underleverandør.

Som eksempel på at en aktivitet anses for varigt udskilt kan henvises til SKATs vejledning på nettet:

"3. En dansk produktionsvirksomhed sælger sine lastbiler, fyrer sine chauffører og ophører med selv at levere sine varer til kunderne. Opgaven bliver outsourcet til en udenlandsk vognmand, der selv styrer udbringningen og medarbejderne"

Lovbemærkningerne ses ikke at lægge vægt på om udskillelsen sker til en eller flere underentreprenører, men derimod på om den danske virksomhed reelt styrer underentrepriserne, jf. at lovbemærkningerne opremser følgende kriterier for om der reelt er tale om outsourcing:

"Det kan være relevant at inddrage andre faktorer i bedømmelsen af, om der foreligger arbejdsudleje eller entreprise. Det gælder, når der er tvivl om, hvorvidt ydelserne er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomheds forretningsområde. Det forekommer navnlig, når der er indgået en kontrakt mellem en udenlandsk virksomhed og en dansk virksomhed, der begge har leveret ydelser inden for samme område. I så fald kan det være relevant at se på:

• Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udføres?
• Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?
• Om den formelle arbejdsgiver direkte har afkrævet den virksomhed, som tjenesteydelserne leveres til, vederlaget til personen?
• Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?
• Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet, og deres kvalifikationer?
• Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet, og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet?
• Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relateret til arbejdet?
• Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

Det kan i disse tilfælde have betydning, hvordan der afregnes mellem den danske og udenlandske virksomhed, men det er ikke nødvendigvis afgørende.

Det forhold, at der benyttes flere underentreprenører ses ikke at være et forhold, som der ifølge lovbemærkningerne kan lægges vægt på, idet der i stedet ses at skulle ske en vurdering af den enkelte kontrakt ud fra de kriterier som også var gældende før lovændringen i 2012.

Flere underleverandører behøver derimod ikke at være udtryk for at den danske virksomhed selv styrer underentrepriserne, men kan være udtryk for andre forretningsmæssige overvejelser.

En årsag til at benytte flere selvstændige underentreprenører kan f.eks. være, at den danske virksomhed ønsker sikkerhed for at kunne imødekomme kundernes krav om leveringstidspunkt, så spidsbelastning eller en konkurs hos en underleverandør ikke forhindre selskabets leverancer. Andre årsager kunne være, at man ønsker en mulighed for en glidende overgang, hvis der skulle opstå uoverensstemmelser. En anden begrundelse kunne være opretholdelse af en mulighed for at påvirke prisen, hvilket en eksklusivaftale kan forhindre. Tilsvarende kan der være mange andre forretningsmæssigt velbegrundede årsager til at man ønsker mulighed for at vælge mellem underleverandører.

SKAT bør derfor ikke begrænse entrepriseområdet til situationer, hvor der maksimalt forekommer en underleverandør, da dette ikke kan være afgørende for, om aktiviteten kan anses for udskilt, og da en sådan fast regel vil kunne forhindre virksomhederne i en fornuftigt forretningsmæssig begrundet tilrettelæggelse af driften.

Det afgørende bør i stedet være, om den danske virksomhed reelt stadig driver aktiviteten via underleverandørerne efter ovennævnte skitserede kriterier ifølge lovbemærkningerne.

I det omfang den danske virksomhed varigt har opgivet aktiviteten, og har overladt aktiviteten til en eller to underentreprenører, som selv planlægger og driver aktiviteten, er det vores opfattelse, at aktiviteten må anses for outsourcet, således at der ikke kan blive tale om arbejdsudleje.

Dette gælder i hvert fald, når aftalen løber over flere år, jf. SKM 2013.402 modsætningsvist, hvor 6 måneder ikke var tilstrækkeligt.

Spørger har som nævnt outsourcet aktiviteten til 2 udenlandske underleverandører på kontrakter, hvoraf den ene underleverandør har fået en 5 års eksklusivitet. Spørger har hverken retten til at instruere, planlægge monteringsarbejdet, ligesom risikoen ikke påhviler spørger. Vi skal derfor på vegne af virksomheden anmode SKAT om at revurdere indstillingen og imødekomme, at der ikke er tale om arbejdsudleje.

Spørger ønsker desuden at SKAT tager stilling til hvorvidt en eksklusivitets aftale med den ene udenlandske underleverandør vil medføre et andet resultat i relation til spørgsmålet om hvorvidt opgaven kan anses for outsourcet på mere permanent basis.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at montagearbejdet ikke er en integreret del af virksomheden i spørgers virksomhed, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, da opgaven må anses for outsourcet på permanent basis.

Lovgrundlag
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3
"Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der ikke er omfattet af § 1, for så vidt de pågældende personer:
(...)
3)
Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning, hvilken form vederlaget udbetales i."

Praksis
Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.F.3.1.4.1 om Udlejning af arbejdskraft (arbejdsudleje) - nye regler
Skattepligten omfatter indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden her i landet. Således omfatter skattepligten lønindkomst til en udenlandsk arbejdstager, der af sin udenlandske arbejdsgiver (arbejdsudlejeren) er udlejet til en arbejdsgiver, der er skattepligtig til Danmark (hvervgiveren) med henblik på at udføre arbejde i dennes virksomhed.
(...)
Permanent outsourcing

Der foreligger imidlertid ikke arbejdsudleje, når den danske virksomhed på mere permanent basis har udskilt arbejdsopgaven til en anden selvstændig virksomhed.

Det gælder fx, når opgaven er outsourcet til en anden selvstændig virksomhed. Ved outsourcing forstås, at en virksomhed ikke længere selv varetager opgaven, fx fordi det ikke økonomisk kan betale sig selv at løse opgaven, og overlader opgaven til en anden selvstændig og uafhængig virksomhed. Den virksomhed, der outsourcer opgaven, tilkøber sig herefter ydelsen fra den anden virksomhed.

Eksempel

Selvom støbningsarbejde måtte anses for en integreret del af spørgers byggevirksomhed, fandt Skatterådet, at ydelserne fra en udenlandsk virksomhed ikke var omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Den danske byggevirksomhed ansås for at have outsourcet støberiarbejdet på mere permanent basis til en bestemt udenlandsk virksomhed, da spørger over en længere periode udelukkende havde anvendt samme underleverandør. Se SKM2013.373.SR .

Eksempel

En producent ophører med selv med at køre sine produkter ud til kunderne. I stedet varetages dette arbejde af en selvstændig vognmand. Opgaven er så outsourcet til vognmanden og ikke længere integreret i virksomheden.

Tilsvarende foreligger der ikke arbejdsudleje, når den danske virksomhed får leveret varer af en selvstændig kontraktproducent.

Eksempel

Hvis en dansk virksomhed fx af økonomiske grunde vælger at få en anden virksomhed (en kontraktproducent) til at producere bestemte komponenter, som skal indgå i den danske virksomheds produkter, foreligger der ikke arbejdsudleje.

Bemærk

Opgaven skal være udskilt fra den danske virksomhed på mere permanent basis. Hvis en opgave lægges ud til andre virksomheder fra projekt til projekt, anses den ikke i forhold til arbejdsudlejereglerne for udskilt, og den udenlandske arbejdskraft, der udfører arbejdet er derfor undergivet arbejdsudlejebeskatning.

Eksempel

Et selskab, der beskæftigede sig med fremstilling af bestemte filtreringsanlæg inden for industrien, besluttede fra opgave til opgave om selskabet selv ville udføre opgaven eller om opgaven skulle udføres af en polsk underentreprenør. Da opgaven således ikke var udlagt på mere permanent basis, var arbejdet fortsat integreret i den danske virksomhed. Se SKM2013.399.SR .

Eksempel

Hvis en dansk plantage hvert år aftaler med et eller flere udenlandske firmaer, at der for et bestemt vederlag skal fældes et antal juletræer i november måned, er denne opgave ikke udlagt permanent. Derfor er de udenlandske skovarbejdere i denne situation omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

(...)

SKM2013.514.SR
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger på mere permanent basis havde outsourcet alt facadearbejde. Facadearbejdet var en del af spørgers virksomheds forretningsområde. Da spørger fra opgave til opgave besluttede hvem der skulle udføre det enkelte stykke facadearbejde, udgjorde facadearbejdet fortsat en integreret del af spørgers virksomhed, på trods af at spørger ikke selv havde ansatte til at udføre facadearbejdet.

SKM2013.432.SR
Skatterådet fandt, at der var tale om arbejdsudleje, hvis A A/S lejede en belgisk konsulent til at udføre opgaver i forbindelse med et projekt om SAP-integration. I A A/S' virksomhed var der ikke personale med de nødvendige kompetencer. Afgørelsen blev begrundet i, at konsulenten udførte arbejde, der blev anset for en integreret del af A A/S' forretningsområde, alene af den grund at spørgers virksomhed afgav bud på et projekt af den omhandlede art. Der var ikke tale om outsourcing på mere permanent basis, da opgaverne blev lagt ud til andre virksomheder fra projekt til projekt.

SKM2013.402.SR
Skatterådet fandt, at der forelå arbejdsudleje for distributionsydelser leveret af en udenlandsk underleverandør. Den udenlandske underleverandør skulle udføre distributionsopgaver, der var en kerneydelse i spørgers virksomhed, og derved udgjorde en integreret del af denne virksomhed. Distributionsopgaven blev ikke anset for outsourcet på mere permanent basis, da virksomheden tilrettelagde distributionen, så omfanget af brug af underleverandører blev ændret løbende efter behov. Hvis spørger på mere permanent basis lavede en fast aftale med en selvstændig erhvervsdrivende udenlandsk underleverandør om et større geografisk område, fandt Skatterådet, at der ikke forelå arbejdsudleje. Omfattede en sådan aftale en tidsbegrænset periode på 6 måneder, blev opgaven dog ikke anset for outsourcing på mere permanent basis.

SKM2013.399.SR
Skatterådet fandt, at der forelå arbejdsudleje, hvis S A/S indgik kontrakter med underleverandører om fremstilling af rustfrie filtreringsanlæg. Henset til, at S A/S beskæftigede sig med fremstilling af disse anlæg fandt Skatterådet, at underleverandørens udførte arbejde udgjorde en integreret del af S A/S' virksomhed. Dette blev endvidere begrundet med, at spørger fra opgave til opgave besluttede, om S A/S' eller underleverandøren skulle udføre den pågældende opgave. Dette indikerede, at de pågældende arbejdsydelser stadig var integreret i S A/S' virksomhed, og fremstillingen kunne dermed ikke anses for outsourcet til underleverandøren.

SKM2013.381.SR
Skatterådet fandt, at der forelå arbejdsudleje vedrørende virksomhed A's køb af konsulentydelser fra udlandet. Dette gjaldt både i den situation, hvis A aldrig havde haft de nødvendige kompetencer "in house" og hvis A efterfølgende havde fravalgt at have ansatte med de nødvendige kompetencer til levering af konkrete konsulentydelser. I begge situationer var der tale om konsulentydelser uden for de 8 typer af konsulentydelser, som A udbød. Det var afgørende, at A's kerneydelser bestod i at levere konsulentydelser til sine kunder, og at spørger over for sine kunder påtog sig at levere konsulentydelser både inden for og uden for kompetenceområdet for spørgers ansatte. Underleverandørens konsulentydelser indgik derved direkte i A's omsætningsled og blev derved integreret i spørgers virksomhed. Da konkrete konsulentydelser udlægges fra projekt til projekt, er der ikke tale om outsourcing på mere permanent basis.

SKM2013.373.SR
Skatterådet fandt, at der ikke forelå arbejdsudleje vedrørende arbejdskraft leveret i henhold til kontrakt indgået mellem A A/S og B GmbH. A A/S' virksomhed bestod i at opføre og projektere byggeri og anlæg. Henset til aktiviteterne i A A/S' virksomhed, fandt Skatterådet, at underleverandøren, ved at levere arbejdskraften til særlige støbningsopgaver, som udgangspunkt udførte arbejde, der udgjorde en integreret del af A A/S' virksomhed. Skatterådet anså imidlertid spørger for på mere permanent basis at have outsourcet støbningsopgaven, da A A/S over en længere periode udelukkende havde anvendt den samme underleverandør til at udføre opgaven. Det var afgørende, at underleverandørens ydelser var individualiserede og klart afgrænsede fra de ydelser, som A A/S selv udførte eller fik udført af andre underleverandører i sin virksomhed.

SKM2013.251.SR
Skatterådet bekræftede, at en entreprisekontrakt om opførelse og montering af en ny forlystelse ikke indebar at der var tale om arbejdsudleje. Der blev henset til, at det ikke var den danske spørgers kerneydelse at opføre og montere forlystelser. Det var hverken en integreret del af virksomheden eller et naturligt led i driften af forlystelsesvirksomheden.

SKM2013.206.SR
Skatterådet fandt, at der forelå arbejdsudleje vedrørende kontrakt 3036, som A ApS indgik med en udenlandsk underleverandør. A ApS beskæftigede sig med service og montage, men havde ikke egne ansatte, der udførte disse opgaver. Henset til de kerneydelser, som A ApS påtog sig at levere til sine kunder, fandt Skatterådet, at A ApS' underleverandør ved at levere arbejdskraften dertil, udførte arbejde, der udgjorde en integreret del af A ApS' virksomhed. A ApS besluttede fra opgave til opgave hvilken underleverandør, der skulle udføre service- og montageopgaverne. Der var dermed ikke tale om outsourcing på mere permanent basis.

SKM2013.158.SR
Skatterådet fandt, at der var tale om arbejdsudleje, i en sag hvor en tømrer anvendte udenlandske underentreprenører til diverse opgaver indenfor byggeri. Der blev henset til at underentreprenøren udførte arbejde, der udgjorde en integreret del af den danske virksomhed. Derudover blev opgaven ikke anset for outsourcet på mere permanent basis til anden virksomhed, da opgaven blev besluttet udlagt fra opgave til opgave.

SKM2013.86.SR
Skatterådet fandt, at der forelå arbejdsudleje, hvis A ApS indgik en kontrakt om, at en udenlandsk kontraktpart skulle stå for produktion af minkhvalpe. A ApS drev en minkfarm. Der blev henset til karakteren af A ApS' virksomhed og de beskrevne kontraktopgaver mv. Endvidere blev produktionen ikke anset for outsourcet på mere permanent basis, da der var tale om en midlertidig kontrakt.

SKM2013.32.SR
Skatterådet bekræftede, at der ved reparationsarbejde af en dansk pram i Danmark, der blev udført af en polsk virksomheds udenlandske ansatte, ikke var tale om arbejde omfattet af arbejdsudlejereglerne, idet arbejdet ikke udgjorde en integreret del af de aktiviteter, som den danske virksomhed udøvede.

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at montageopgaven ikke udgør en integreret del af spørgers virksomhed, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, da opgaven må anses for outsourcet på permanent basis.

Det er SKATs opfattelse, at der som udgangspunkt er tale om en arbejdsopgave, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed, da virksomheden sælger en samlet pakke til kunderne, der udover produktionsanlæg omfatter selve projekteringen og montagen. Det er herefter alene et spørgsmål om hvorvidt opgaven er outsourcet på mere permanent basis, der er afgørende for om vederlaget til montørerne for udført arbejde i Danmark, skal beskattes efter arbejdsudlejereglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Der lægges ved denne vurdering vægt på, om opgaven er tilstrækkeligt udskilt fra spørgers virksomhed. I den forbindelse har det betydning, om underleverandørens ydelser er individualiserede og klart afgrænset fra de ydelser, som spørger udfører eller får udført af andre underleverandører i sin virksomhed, og om opgaven er outsourcet på mere permanent basis. Det har ved vurderingen ingen selvstændig betydning, at virksomheden ikke længere selv har medarbejdere eller udstyr, der kan løse opgaven.

Efter det oplyste har spørger anvendt montagehold fra det udenlandske firma gennem længere tid udover montagehold fra firmaer i andre udenlandske lande til udførelse af opgaver i Danmark. I 2013 har spørger indtil nu haft 1 montagehold fra det udenlandske firma og 8 montagehold fra et andet udenlandsk firma. Kontrakten med det første udenlandske firma er tidsbegrænset til 1 år.

SKAT anser ikke montageopgaven for at have været udlagt til det udenlandske firma på en sådan måde at opgaven kan anses for outsourcet på mere permanent basis. Som samarbejdet mellem spørger og de udenlandske montagehold er beskrevet, vurderer SKAT, at der er tale om, at de udenlandske montagehold reelt er en tilførsel af arbejdskraft til spørgers virksomhed. Montageopgaven er således - selvom den beskrives selvstændigt på kontrakten mellem spørger og de danske kunder - tæt forbundet med selve leveringen af produktionsanlæg og har under de konkrete omstændigheder ikke den fornødne karakter af selvstændig virksomhed. Der henses til, at montageopgaven udlægges fra opgave til opgave til to firmaer. Spørger har dermed stadig indflydelse på arbejdsopgaven, herunder hvem opgaven tildeles og hvor meget den enkelte virksomhed tildeles.

Efter den foreliggende praksis er der under disse vilkår ikke tale om outsourcing på mere permanent basis i henhold til arbejdsudlejereglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Se SKM2013.402.SR (tidbegrænset 6 måneder), SKM2013.399.SR (udlagt fra opgave til opgave), SKM2013.373.SR (én fast underleverandør igennem længere tid) og SKM2013.86.SR (midlertidig kontrakt).

SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar

Efter spørgers opfattelse er det afgørende for om en aktivitet skal anses for at være en integreret del af den danske virksomhed om den danske virksomhed har viden om den pågældende aktivitet. Spørger mener ikke det er afgørende om den danske virksomhed udadtil ser ud til at rumme den pågældende ydelse, eller om ydelsen indgår som en del af den danske leverance. Der henvises til et eksempel i Den Juridiske Vejledning om produktion af sodavand og markedsføring heraf.

Spørgers henvisning til eksemplet med produktion af sodavand ses ikke at omhandle den samme situation som i denne sag. I den sag var der tale om at den danske virksomhed alene producerede sodavand. Markedsføringen blev forestået af et udenlandsk søsterselskab, og var derfor ikke en del af den danske virksomheds kerneområde eller forretningsområde. Markedsføring var ikke en aktivitet, der foregik i den danske virksomhed, eller som blev udbudt udadtil til kunder.

Da den danske virksomhed i den konkrete sag sælger/udbyder produktionsanlæg inklusiv opsætning og montering af disse, må dette anses for at udgøre en del af virksomhedens aktiviteter og forretningsområde uanset at virksomheden ikke selv har medarbejdere til at udføre selve opsætningen og monteringen. Det er SKATs opfattelse, at levering af et produktionsanlæg samt opsætning og montering heraf er en sammensat ydelse, der indebærer, at spørger også overfor kunden står som den ansvarlige for alle dele i leveringen. Det er dermed SKATs vurdering, at opgaven med at opsætte og montere produktionsanlæg er en integreret del af spørgers virksomhed og dermed som udgangspunkt omfattet af arbejdsudlejereglerne. Se SKM2013.206.SR , SKM2013.381.SR , SKM2013.432.SR og SKM2013.514.SR .

Derudover fremgår det af praksis, at hvis en opgave udlægges til underleverandører løbende eller fra opgave til opgave så anses opgaven ikke for tiltrækkeligt udskilt til at opgaven kan anses for outsourcet på mere permanent basis i relation til arbejdsudlejereglerne. Se SKM2013.206.SR , SKM2013.381.SR , SKM2013.399.SR , SKM2013.402.SR , SKM2013.432.SR og SKM2013.514.SR .

Spørger anfører, at en opgave bør være at anse som outsourcet på mere permanent basis, selvom der anvendes mere end én underleverandør. SKAT skal hertil bemærke, at det ikke er en betingelse, at der anvendes én fast underleverandør, men at de opgaver, der leveres af en underleverandør, skal være klart individualiserede og klart afgrænsede fra de opgaver som virksomheden selv udfører eller som udføres af andre underleverandører. I den konkrete sag anvendes der to underleverandører til opsætning og montering af produktionsanlæggene. Der er ingen individualisering eller klar afgrænsning af de to underleverandørers ydelser, hverken opgavemæssigt eller geografisk. Hvilken underleverandør og hvor mange montagehold de hver især skal stille med besluttes løbende af den danske virksomhed afhængig af behovet for montagehold. På denne måde har den danske virksomhed mulighed for løbende at regulere behovet for indlejet arbejdskraft. Henset til dette har SKAT vurderet, at der i relation til arbejdsudlejereglerne ikke er sket en outsourcing på mere permanent basis. Se endvidere SKM2013.373.SR og SKM2013.402.SR .

Derudover henviser spørger til de øvrige kriterier, som står anført i Den Juridiske Vejledning. Disse kriterier anvendes kun, når der opstår tvivl om, hvorvidt opgaven er udskilt fra spørgers forretningsområde. Disse kriterier anses ikke for relevante i nærværende sag, da der efter SKATs opfattelse ikke er tvivl om, at opsætning og monteringsopgaven udgør en integreret del af spørgers forretningsområde og ikke kan anses for outsourcet på mere permanent basis under de foreliggende omstændigheder, der er redegjort for ovenfor.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at montageopgaven ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, idet montageopgaven anses for outsourcet på mere permanent basis, hvis opgaven udføres af et udenlandsk firma, som spørger indgår en eksklusivitetsaftale med.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se spørgsmål 1.

Begrundelse

Da den danske virksomhed i den konkrete sag sælger/udbyder produktionsanlæg inklusiv opsætning og montering af disse, må dette anses for at udgøre en del af virksomhedens aktiviteter og forretningsområde uanset at virksomheden ikke selv har medarbejdere til at udføre selve opsætningen og monteringen. Det er dermed SKATs vurdering, at opgaven med at opsætte og montere produktionsanlæg er en integreret del af spørgers virksomhed og dermed som udgangspunkt omfattet af arbejdsudlejereglerne.

Hvis den danske virksomhed indgår en eksklusivitetsaftale med en udenlandsk underleverandør og denne aftale medfører, at der ikke anvendes andre underleverandører til samme opgave, anses opgaven for outsourcet på mere permanent basis i relation til arbejdsudlejereglerne, da der er en klar individualisering og klar afgrænsning af underleverandørens ydelser fra virksomhedens øvrige forretningsområde og øvrige underleverandører samt at underleverandøren varetager montageopgaven selvstændigt og uden indblanding fra spørger.

Det skal bemærkes, at der ved SKATs indstilling ikke er taget stilling til, hvorvidt underleverandøren får fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Disse forhold beror på en konkret vurdering af underleverandørens samlede eventuelt tilbagevendende aktiviteter i Danmark.

Endelig er der ikke taget stilling til, om de ansatte hos underleverandøren kan være begrænset skattepligtige af lønindkomst, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med kildeskattelovens § 2, stk. 9, nr. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.