Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - rette indkomstmodtager - indsætninger på bankkonto - skat og moms

Appellanten, som drev bogførings- og revisionsvirksomhed, var forhøjet med en række beløb, der i 2005 og 2006 var indsat på hans bankkonti, som udeholdt omsætning.Landsretten fandt på baggrund af en række konkrete omstændigheder, at appellanten havde godtgjort, at der ikke var erhvervet ret til beløbene, som var indsat i 2005 med fradrag af et skønsmæssigt beløb på kr. 8.000,-.For så vidt angik beløbene for 2006 fandt landsretten med undtagelse af et beløb på kr. 1.505,- ikke, at appellanten ved bevisførelsen, herunder de afgivne vidneforklaringer, som ikke var tilstrækkelig understøttet af objektive kendsgerninger, havde godtgjort, at de resterende beløb ikke udgjorde skattepligtig indkomst i virksomheden og dertil knyttet pligtig momsbetaling.Landsretten ændrede dermed byrettens dom delvist.

Parter

A
(Advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ adv. Jacob Guldborg Rasmussen)

Afsagt af landsdommerne

M. Stassen, Sanne Kolmos og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 23. december 2011 (BS 17-702/2010) er anket af A med påstand om, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 400.000 kr., og at hans momstilsvar nedsættes med 100.000 kr., samt at den skattepligtige indkomst for 2006 nedsættes med 70.499,72 kr., og at hans momstilsvar nedsættes med 20.350 kr. Subsidiært har A nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomstårene 2005 og 2006 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Indstævnte, Skatteministeriet, har endeligt påstået stadfæstelse, mod at Skatteministeriet anerkender, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes til 27.825,72 kr., og at hans momstilsvar nedsættes til 11.815 kr.

Skatteministeriets endelige påstand er fremkommet efter, at ministeriet for landsretten har anerkendt, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med yderligere 42.674 kr., og at hans momstilsvar nedsættes med yderligere 8.535 kr.

Supplerende sagsfremstilling

Af Landsskatterettens kendelse af 17. december 2009 vedrørende As skatteansættelse fremgår blandt andet følgende:

"...

Klagen vedrører forhøjelse af virksomhedens overskud på baggrund af indsætninger på klagerens bankkonti.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2005

SKAT har forhøjet overskud af virksomhed med 476.766 kr.
Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 400.000 kr.

Indkomståret 2006

SKAT har forhøjet overskud af virksomhed med 380.731 kr.
Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 125.000 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Klageren, dennes repræsentant samt UM og LM har endvidere udtalt sig overfor rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren er studerende og driver bogføringsvirksomheden H2, som er registreret ved klagerens private adresse.

SKAT har foretaget en gennemgang af klagerens regnskabsmateriale for indkomstårene 2005 og 2006, herunder både klagerens private bankkonti og virksomhedens erhvervskonti.

SKAT har herved konstateret, at summen af indsætningerne overstiger den omsætning, klageren har opgjort i sit regnskab.

På baggrund af de modtagne bankkontoudtog har SKAT udarbejdet et skema, som indeholder alle indsætningerne på de forskellige konti.

Indsætninger, der vedrører SU, overførsler mellem klagerens egne konti mv. er ikke medtaget i resultatet. Disse er påført teksten "skal ikke med".

Det er forsøgt at sammenholde de udstedte fakturaer med indsætningerne i banken ud fra fakturanummer, beløb, periode og tekst. Disse fakturaer er medtaget i kolonnen "faktura er medtaget i bogføringen".

Det har ikke været muligt at identificere alle fakturaerne. Derfor er der lavet en kolonne i skemaet, som har overskriften "faktura, men ingen indsætning". Denne kolonne indeholder alle de beløb, hvor der er en faktura, men ingen indsætning i banken. På fakturaerne står der, at beløbet skal betales kontant. Der er ingen oplysninger omkring bankkonto nr., således at der er en klar indikation på, at betalingerne er sket kontant.

Der er endvidere lavet en kolonne med overskriften "indsætning i bank, men ingen faktura". Der er tale om et beløb på i alt 227.467 kr. Denne kolonne er indsætninger i banken, som fremgår af kontoudtog, men der er ingen faktura i det udleverede regnskabsmateriale. Der er ingen af de fakturaer, der er indsendt, der kan sammenlignes med indsætningerne i banken. Dette er sammenlignet ud fra beløb, tekst og periode.

SKAT har blandt andet konstateret, at der i perioden 9. februar 2005 - 25. maj 2005 er sket overførsler på ca. 50.000 kr. pr. gang i alt 10 gange fra G1 K/S til klagerens erhvervskonto.

Indsætningerne, som fremgår af bankkontoudtogene, er kun medtaget under én af kolonnerne.

For indkomståret 2005 er indsætningerne, samt fakturaer, hvor betalingen er sket kontant, opgjort til 695.817 kr. Heraf skal den omsætning, som er selvangivet på 99.860 kr., fratrækkes.

For indkomståret 2006 er indsætningerne, samt fakturaer, hvor betalingen er sket kontant opgjort til 694.613 kr. Herfra skal den selvangivne omsætning på 218.700 kr. fratrækkes.

Der er over for Landsskatteretten fremlagt kopi af brev fra ... kommune, som bekræfter, at klageren har modtaget boligsikring i begge indkomstår. Der er udbetalt 5.680 kr. i indkomståret 2005 og 5.500 kr. i 2006.

Der er fremlagt kopi af flytteafregning for el fra G2, hvoraf fremgår, at klageren den 1. december 2005 har fået udbetalt 2.163,73 kr.

Ligeledes er der fremlagt kopi af kreditnota fra G3, hvoraf fremgår, at klageren den 7. februar 2006 har fået tilbagebetalt et depositum på 13.791,90 kr.

Klageren har fremlagt kopi af mellemregningskonto mellem klageren og G1 K/S. Af mellemregningskontoen fremgår det, at der mellem klageren og selskabet i perioden januar 2005 til og med maj 2005 er foretaget indsætninger og hævninger med et beløb lydende på enten 49.998, 49.999 kr., 50.000 kr., 50.001 kr., 50.005 kr., 50.998 kr., 51.001 kr. eller 50.002 kr. Der er endvidere fremlagt kopi af kontoudtog fra klagerens konto i Danske Bank, hvoraf det fremgår, at der i perioden fra og med februar 2005 til og med maj 2005 er foretaget tilsvarende antal indsætninger henholdsvis hævninger med tilsvarende beløb. Der er ligeledes fremlagt kopi af 10 kvitteringer fra G1 K/S, hvoraf alle er påført G1 K/S' stempel, mens 4 er underskrevet. Herudover er der fremlagt en underskrevet erklæring af UM, dateret den 13. juni 2008, hvori denne erklærer at have anvendt klagerens bankkonti i forbindelse med overførsler vedrørende G1 K/S.

Der er fremlagt kopi af konto for kassen vedrørende G1 K/S. Det fremgår af kassekontoen, at der i perioden januar 2005 til juli 2005 er sket indbetalinger fra "A" på beløb lydende på enten 49.000 kr. eller 50.000 kr. Det fremgår endvidere heraf, at der blandt andet i perioden januar 2005 til oktober 2005 er sket indbetalinger fra "UM" på beløb mellem 5.000 kr. og 265.000 kr. Herudover fremgår det af kassekontoen, at der i februar 2005 og oktober 2005 med angivelse af teksten "løn UM" og "løn UM rettelse" er sket udbetaling henholdsvis indsætning med et beløb på 9.787 kr. og 8.641 kr.

Endelig er der fremlagt kopi af sagsfremstilling fra SKAT af 24. maj 2006 vedrørende G1 K/S, hvoraf det fremgår, at UM er ansat som bogholder i G1 K/S, og at han i 2005 har fået udbetalt en løn på ca. 21.000 kr.

Klageren har også fremlagt kopi af kontoudskrifter fra sin konto i Danske Bank for indkomståret 2004 samt en oversigt over indsætninger herpå.

Desuden er der fremlagt en oversigt over, hvilke beløb klageren har modtaget som spillegevinster. Der er fremlagt dokumentation for, at klageren har haft en konto hos G4. Der er fremlagt kopi af mailkorrespondance med G4, hvoraf det fremgår, at klageren siden 2004 har modtaget 134.045,24 kr. i spillegevinster mod at have haft en indsats på 147.131 kr. Ligeledes er der fremlagt dokumentation for, at klageren har haft en konto hos G5 og hos G6, samt dokumentation for at en del af spillegevinsterne vedrører sportsvæddemål. Det fremgår af fremlagte kontoudskrifter fra klagerens konto i Danske Bank, at der både er sket udbetalinger fra og indbetalinger til flere udenlandske spillesteder.

Endvidere har klageren fremlagt dokumentation for, at G5, G4 og G6 har licens og betaler skat i Storbritannien og Malta.

SKAT har efterfølgende oplyst, at G5 og G4 først i henholdsvis i 2008 og 2009 opnåede pokerlicens. Det er endvidere oplyst, at G6 ikke har pokerlicens fra et EU/EØS-land, men fra Isle of Man. Oplysningen om, at G6 ikke har pokerlicens, fremgår af SKATs bindende svar af 3. december 2007.

Herudover har klageren fremlagt beregninger af sit privatforbrug for begge indkomstår. Opgørelserne viser, at klageren havde et privatforbrug på 128.474 kr. i indkomståret 2005 og et privatforbrug på 132.075 kr. i indkomståret 2006.

Der er fremlagt kopi af kontoudtog fra klagerens konto i F1-Bank vedrørende privat konto med konto nr. ... samt kontoudskrift fra Danske Bank og Nordea.

Der er fremlagt årsopgørelse fra G7 vedr. el-forbrug i 2005. Det fremgår heraf, at G7 ved check i 2005 tilbagebetalte et beløb på ca. 850 kr. vedrørende for meget opkrævet forbrug af el.

Der er endvidere fremlagt resultatopgørelse for virksomheden for 2006. Det fremgår blandt andet heraf, at virksomheden i 2006 havde et tilgodehavende på 30.250 kr.

Herudover er der blandt andet fremlagt repræsentantens og klagerens opgørelse over manglende fakturaer og kreditnotaer, som efter repræsentantens og klagerens opfattelse ikke er medtaget i SKATs opgørelse.

Repræsentanten har under retsmødet fremlagt kopi af kontoudskrift vedrørende klagerens bror.

SKATs afgørelse

På baggrund af en sammenligning mellem indsætningerne på klagerens bankkonti med registreringerne i virksomhedens omsætning har SKAT forhøjet virksomhedens overskud med henholdsvis 476.766 kr. for indkomståret 2005 og 380.731 kr. for indkomståret 2006.

For indkomståret 2005 er indsætningerne, samt fakturaer, hvor betalingen er sket kontant, opgjort til 695.817 kr. Heraf er den omsætning, som er selvangivet på 99.860 kr., fratrukket. Den udeholdte omsætning er herefter beregnet til 476.766 kr. ekskl. moms på 119.191 kr.

For indkomståret 2006 er indsætningerne, samt fakturaer, hvor betalingen er sket kontant, opgjort til 694.613 kr. Herfra skal den selvangivne omsætning på 218.700 kr. fratrækkes. Den udeholdte omsætning er herefter beregnet til 380.731 kr. ekskl. moms på 95.182 kr.

Der er henvist til skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4 og statsskattelovens § 4.

For så vidt angår indsætninger fra G1, er det oplyst, at UM, som arbejdede for G1, lånte klagerens bankkonto. Klageren fik efterfølgende kvitteringer og afleverede herefter pengene retur. Kvitteringerne er vedlagt regnskabsgrundlaget. Udformningen af disse kvitteringer svarer til de fakturaer, som klageren udskriver. SKAT har derfor anset det for sandsynligt, at klageren selv har udstedt kvitteringerne. I øvrigt er kun én af de 10 kvitteringer underskrevet af UM.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr.

Klageren var under uddannelse i 2005. Han har derfor alene haft mulighed for at arbejde 2-3 dage om ugen. Da klageren fik mulighed for at bogføre for enkelte kunder via et tilbud fra UM, som drev revisionsvirksomhed, fik han sig et CVR-nr., hvor han har angivet al omsætning. Der er således tale om en person, der under sin uddannelse arbejdede for at supplere uddannelsen både fagligt og økonomisk.

Der er fremlagt opgørelser af klagerens privatforbrug, som viser et rådighedsbeløb på 128.474 kr. i 2005 og 132.075 kr. i 2006. Klageren var som sagt studerende og opholdt sig for det meste hjemme hos sine forældre. SKAT har ikke taget klagerens privatforbrugsopgørelser i betragtnings ved myndighedens afgørelser.

Ydermere skal det oplyses, at klageren i slutningen af 2005 har solgt sin bil til ca. 70.000 kr., hvoraf de 40.000 kr. var til ham selv og de resterende 30.000 kr. blev afleveret til forældrene som afbetaling på et lån.

Fejl i SKATs opgørelser

SKAT oplyser i opgørelsen, at nogle af indsætningerne på bankkonti ikke skal medtages. Ses der på slutopgørelsen, har SKAT alligevel medtaget disse beløb i opgørelsen over omsætning og dermed også i forhøjelserne af indkomsten og afgiften. Korrigeres omsætningen i skemaet for de poster, der ifølge SKAT ikke skal medtages, udgør omsætningen i 2005 687.518 kr. i stedet for 695.817 kr. og 571.036,51 kr. i stedet for 694.613,51 kr. i 2006.

Derudover skal det bemærkes, at enhver bankindsætning ikke kan være udtryk for udeholdt omsætning. Klageren har i 2004 ikke drevet virksomhed, men har alligevel haft mange transaktioner, herunder en samlet indsætning på 104.538,00 kr. efter at SU og lønnen er trukket fra. Det kan ses på den fremlagte kontoudskrift, at klageren har anvendt sin bankkonto i enhver henseende, og de mange transaktioner er ikke usædvanlige for ham. Enhver erhvervsdrivende har både erhvervsbankkonti og private bankkonti, hvor de foretager erhvervsmæssige henholdsvis private overførsler. De indsætninger, som klageren har foretaget på sine private bankkonti vedrører derfor private overførsler mellem venner og bekendte.

Boligsikring

Klageren har i 2005 ikke haft adskilt sine bankkonti. Han har i forbindelse med etableringen ikke fået oprettet en erhvervsbankkonto, men har anvendt sin private bankkonto også i erhvervsmæssig sammenhæng. Der er derfor en del posteringer, der er private, men som SKAT har betragtet som udeholdt omsætning. Klageren har bl.a. modtaget boligsikring fra ... kommune på kr. 579 om måneden, hvor der alene er angivet "overførsel" som meddelelse på bankkontoudskriften. Bekræftelse fra ... kommune er fremlagt.

Spillekonti

SKAT har antaget, at samtlige spillegevinster er udeholdt omsætning, idet SKAT ikke har foretaget de fornødne undersøgelser. Allerede af den grund er afgørelsen forkert. Begrundelsen for den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten og afgiften er ukorrekt. Hvis SKAT har den opfattelse, at spillegevinsterne er skattepligtige, må der træffes en særskilt afgørelse omkring dette forhold.

Klageren har også fået en del udbetalinger fra diverse spillekonti vedrørende poker og sportsvæddemål. For begge indkomstår udgør gevinster fra sportsvæddemål i alt 53.652 kr., mens indskud udgør i alt 46.341 kr. Der fremlægges en oversigt over disse udbetalinger. Klageren har haft spillekonto hos G8/ G9. Alle indsætninger i banken med teksten "transfer G8" eller "G8" er derfor private.

Derudover har klageren en spillekonto hos G4 med konto nr. ... . Indbetalinger fra G4 er anført med teksten "..." eller "overførelse" på kontoudskrifterne. Bankindsætningen den 18. januar 2006 på kr. 1.505 og den 15. december 2005 på kr. 4.643 er blot et par eksempler. Ifølge oplysninger fra Danske Bank er disse kontooverførsler sket fra en bankkonto i ... med reg.nr. ... . Disse oplysninger er i overensstemmelse med G4 bankkontooplysninger.

Klageren har yderligere en anden spillekonto hos G5 med konto nr. ... . Alle bankindsætninger fra G5 er således anført med teksten "...".

Bankindsætninger fra spillekontoen hos G6 er alene anført med "overførelse". Der fremlægges kontoudskrift fra G6.

Bankindsætninger med teksten "VDK EUR", "VDK DKK" og "VDK GPB" er ligeledes udbetalinger fra spillekonto i England, hvilket også fremgår af bankkontooverførelsen.

Med hensyn til retningslinjerne for beskatning af spillegevinster efter statsskattelovens § 4 henvises til Skatterådets afgørelse af 25. april 2006. Heraf kan udledes, at hvis gevinsten er vundet af en bookmaker, som betaler afgift i et EU/EØS-land, skal der ikke betales dansk skat af genvinsten, såfremt følgende 3 betingelser er opfyldt:

Den første betingelse er opfyldt, da Dansk Tipstjeneste har licenser til at udbyde internetbaseret spil, selvom man endnu ikke har gjort brug af tilladelsen.

Den anden betingelse er også opfyldt, idet der er tale om B-indtægt for klageren.

For så vidt angår den tredje betingelse, skal det oplyses, at de bookmakers, som klageren har spillet hos, har licens i Storbritannien, hvilket betyder, at spillet er godkendt og kontrolleret af myndighederne der, og at der betales skat i Storbritannien. Der er fremlagt dokumentation herfor.

Der henvises i øvrigt til, at klagerens indsats på spil stort set svarer til den gevinst, der er opnået. Dette indikerer, at der ikke er behov for en højere indtægt for at kunne spille.

Private overførsler

Derudover indeholder SKATs opgørelse en del private overførsler fra venner og familie. Et par eksempler er overførsler fra DA (bror til A) den 17/1, 4/4, 7/6, 23/6 og 3/7 2006, overførsler fra venner NE den 2/11 2005, NF den 2/12 2005, NK den 10/11 2006, NG den 25/1 2006, NH den 17/8 2006 og NJ den 6/9 2006 samt overførsler fra forældre den 21/6 og 7/12 2006.

Der er tale om småbeløb, som dækker over, at klageren har lagt penge ud for venner og familie i forbindelse med gaveindkøb, rejser mv. på samme vis, som de fleste andre mennesker gør det.

Hvis Landsskatteretten antager, at private indsætninger på private bankkonti er udeholdt omsætning bør Landsskatteretten kunne dokumentere, at dette er tilfældet. Dette ses ikke at være tilfældet i nærværende sag. Som et eksempel vedlægges klagerens kontoudskrift fra henholdsvis Nordea Bank og Danske Bank, hvor private indsatte beløb også afspejler hævninger til det formål, pengene er indsat til. Der er således tale om private transaktioner, hvilket er godtgjort i flere forskellige sammenhænge.

Overførsler fra egne konti

SKAT har endvidere ikke kontrolleret samtlige overførsler til og fra egne bankkonti, da klageren også havde bankkonti i F1-Bank. En del af overførslerne er derfor overførsler til og fra egne bankkonti i F1-Bank.

Da det er SKAT, som af egen drift har indhentet bankudskrifter direkte fra banken og sammenholdt dem med regnskabsmaterialet uden at partshøre klageren, skal klageren ikke løfte bevisbyrden. SKATs sagsbehandling har været mangelfuld og fejlagtig.

SKAT har for eksempel antaget en indbetaling foretaget den 5. december 2005 på 1.700 kr. som en udeholdt omsætning. Af bankkontoudskrift fra F1-Bank kan det ses, at dette beløb overføres fra klagerens egen bankkonto i F1-Bank og kan dermed ikke være udtryk for en udeholdt omsætning, men blot en transaktion mellem to bankkonti.

Den 6. december 2005 er der en indsætning på 2.051 kr. som igen betragtes som udeholdt omsætning. Beløbet er dog en overførsel fra klagerens konto i Nordea Bank.

Indbetaling ved check den 27. december 2005 på 849,75 kr. er en tilbagebetaling fra G7 til klageren vedrørende for meget betalt el og kan derfor under ingen omstændigheder være udtryk for en indbetaling, der vedrører en udeholdt omsætning. Kopi af G7' skrivelse af 19. december 2005 er fremlagt i sagen.

Med ovennævnte eksempler og de tidligere nævnte eksempler, er det repræsentantens opfattelse, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han har en del private transaktioner, og at en hver privat transaktion derfor ikke kan lægges til grund, som udeholdt omsætning.

SKAT har reelt foretaget konkrete forhøjelser, men har i sin begrundelse for afgørelserne anført, at der er tale om skønsmæssige ansættelser. Klageren har ikke tilsidesat regnskabsreglerne. Alle transaktioner i klagerens erhvervsmæssige virksomhed er foretaget via klagerens bank. Klageren har derfor ikke haft behov for at føre en kassekonto. SKAT har ikke undersøgt, hvad de enkelte indsætninger vedrører, men har blot antaget, at de er erhvervsmæssige indsætninger. Det er repræsentantens opfattelse, at SKAT hverken har haft grundlag for at foretage konkrete forhøjelser af klageren erhvervsmæssige indkomst, ligesom SKAT heller ikke har haft grundlag for at foretage de omhandlede skønsmæssige forhøjelser.

Overførsel fra G10 A/S og G3

Som yderligere indbetalinger har SKAT som udeholdt omsætning medtaget indbetaling fra G10 A/S den 1/12 2005, der er tilbagebetaling af el i forbindelse med fraflytning.

Desuden er der sket en indbetaling fra G3 den 13/2 2006, der er tilbagebetaling af depositum på 13.896,17 kr., der rettelig skulle være 13.791,90 kr.

Overførsler fra G1 K/S

Særligt for så vidt angår indbetalinger fra G1 K/S i perioden 9/2 - 26/5 2005, skal der oplyses, at klageren i perioden havde kontorfællesskab med UM, der var revisor på daværende tidspunkt.

UM havde G1 K/S som klient, der havde problemer med bankkontoen. UM har derfor lånt klagerens bankkonto til at overføre penge på. Af fremlagte kontoudtog kan G1 K/S´ indbetalinger på ca. 50.000 kr. pr. gang ses. Af samme kontoudtog kan det også ses, at de indsatte beløb er hævet umiddelbart efter. De hævede beløb blev efterfølgende tilbagebetalt til G1 K/S v/UM. Kopi af samtlige kvitteringer er fremlagt, ligesom UMs bekræftelse.

SKAT har på ingen måde godtgjort, at indbetalinger vedrørende G1 K/S vedrører honorar eller anden omsætning. I den forbindelse bør man have for øje, at klageren driver bogføringsvirksomheden som studiejob og derfor ikke kan have et kundeforhold, der kan give et honorar på 500.000 kr. i løbet af 4 måneder.

På baggrund af ovenstående skal det konkluderes, at SKATs beregninger af forhøjelser af indkomsten er behæftet med alvorlige fejl og mangler, hvorfor denne ikke kan lægges til grund for en afgørelse om forhøjelse af indkomsten.

Udover det, der allerede er fremlagt i sagen, som efter repræsentantens klare vurdering i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at der ikke er tale om udeholdt omsætning, er der yderligere fremlagt sagsfremstilling fra SKAT af 24. maj 2006 vedrørende G1 K/S og G1 K/S´ kontokort for kassen.

Den vedlagte sagsfremstilling fra SKAT er en skattesag, der alene vedrører G1 K/S. Ud fra sagsfremstillingen kan det ses på side 1, at selskabets bogholder er UM og ikke klageren. Yderligere kan det ses, at SKAT har gennemgået G1 K/S´ ind- og udgående moms. G1 K/S har ikke medtaget indsætninger som en udgift, som det ellers ville være, såfremt beløbet skulle være en skattepligtig indkomst for klageren. Endelig kan det ses, hvem G1 K/S har betalt løn til, hvoraf det kan ses, at UM har fået løn som bogfører.

Af det fremlagte kontokort fra kassen kan det derimod ses, at G1 K/S har medtaget det af klageren tilbagebetalte beløb som indgået i kassen, hvilket fuldt ud er i overensstemmelse med klagerens redegørelse og bogholderens erklæringer.

Det er herefter repræsentantens opfattelse, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved at indsætninger foretaget fra G1 K/S ikke er en skattepligtig indkomst for klageren, men som tidligere redegjort alene en midlertidig benyttelse af klagerens bankkonto.

Yderligere fejl i SKATs regneark, der har dannet grundlag for skatte- og afgiftsforhøjelse

SKAT har ved beregning af påståede udeholdte omsætning fratrukket den af klageren selvangivne omsætning med 99.860 kr. i 2005 og 218.700 kr. i 2006. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den angivne omsætning i regnskabet er et beløb uden moms, hvorimod den skønnede omsætning, som udgør summen af det samlede beløb, der er anført under indsætninger i bank samt fakturaer, men ingen indsætning i bank, indeholder moms. Inden påståede udeholdt om-sætning beregnes burde den angivne omsætning omregnes til et beløb med moms og er derfor rettelig 124.825 kr. i 2005 og 273.375 kr. i 2006. Alene denne fejl betyder, at den beregnede og påståede udeholdte omsætning skal nedsættes med 24.965 kr. for 2005 og 54.675 kr. for 2006.

Det bestrides, at klagerens regnskab for 2006 kan tilsidesættes, hvor samtlige indbetalinger, der vedrører virksomheden er sket via Danske Banks erhvervskonto.

Klageren har som tidligere oplyst en selvangivet indkomst på 218.700 kr. ekskl. moms eller 273.375 kr. inkl. moms. Ifølge klagerens kontokort for debitorer har klageren et tilgodehavende på 30.250 kr. ultimo 2006, hvilket også fremgår af klagerens årsregnskab for som SKAT er i besiddelse af. Fratrækkes klagerens tilgodehavende fra den selvangivne omsætning, er der en mulighed for en bankindsætning på i alt 243.125 kr. Ifølge SKATs regneark har klageren medtaget et faktureret beløb på 183.125 kr. i bogføring, ligesom SKAT har noteret, at klageren har udstedt faktura, hvor der er ingen indsætninger i banken på 86.750 kr.

Ved gennemgang af klagerens fakturaer, kan det dog ses, at SKAT ikke har noteret samtlige fakturaer, selvom de var i besiddelse af hele regnskabsgrundlaget. En del fakturaer og kreditnotaer er således ikke medtaget. En opgørelse over manglende fakturaer og kreditnotaer viser, at et beløb på 7.500 kr. skal tillægges. Kopi af opgørelsen over beløbet på 7.500 kr. er fremlagt for retten.

I regnearket har SKAT medtaget faktura nr. 40 to gange med et beløb på 3.750 kr.

Tages der hensyn til disse fejlagtige og mangelfulde oplysninger, bliver den korrigerede indtægt inklusiv moms 243.375 kr. Sammenholdes dette beløb med den mulige indsætning i bank, der er beregnet til 243.125 kr., er der en mindre difference på 250 kr. Den beløbsmæssige opgørelse over differencen er fremlagt for retten.

Denne beregning viser således, at klagerens omsætning som angivet i regnskabet stemmer overens med de foretagne indbetalinger på erhvervskontoen i Danske Bank, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte regnskabet.

SKATs fornyede udtalelse

Der er sket en fejl i SKATs regneark som påpeget af klageren.

Ændringen betyder, at omsætningen nu kan opgøres til 684.775 kr. inkl. moms i indkomståret 2005. Heraf skal den omsætning, som er selvangivet på 99.860 kr., fratrækkes. Forhøjelsen af klagerens indkomst kan herefter nedsættes til i alt 467.932 kr., ekskl. moms på 116.983 kr.

For indkomståret 2006 betyder ændringen, at omsætningen nu kan opgøres til 568.975 kr. inkl. moms. Heraf er den omsætning, som er selvangivet på 218.700 kr., fratrukket. Forhøjelsen af klagerens indkomst kan herefter nedsættes til i alt 280.220 kr. ekskl. moms på 70.055 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

For indkomståret 2005 fremgår kravene til regnskabet af mindstekravsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2005), bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og årsregnskabsloven (lov nr. 448 af 7. juni 2001). For indkomståret 2006 fremgår kravene til regnskabet af mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder (bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Det er blandt andet konstateret, at der er udstedt fakturaer uden, at beløbene er indtægtsført i virksomheden, ligesom der er indsat betydelige beløb på klagerens bankkonto, der ikke er selvangivet. Virksomheden kan derfor ikke have foretaget effektive, daglige beholdningsafstemninger.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Private overførsler 2005 og 2006

Landsskatteretten har som udgangspunkt ikke anset det for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne, der beløbsmæssigt varierer fra 300 kr. til 21.000 kr., stammer fra allerede beskattede midler. Der er herved blandt andet lagt vægt på, at klageren ikke med den fremlagte dokumentation har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er tale om privat indsatte beløb.

Overførsel til F1-Bank vedrørende 2005 og 2006

Det lægges til grund, at indsætningerne foretaget den 5. december 2005, 6. december 2005 og den 27. december 2005 på henholdsvis 1.700 kr., 2.051 kr. og 850 kr. ikke er udeholdte indtægter. Disse beløb skal derfor ikke medtages i opgørelsen over virksomhedens skattepligtige indkomst.

Bortset fra ovennævnte har Landsskatteretten ikke anset det for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i SKATs opgørelse over udeholdte indtægter er medtaget beløb, der vedrører allerede beskattede midler.

G1 K/S

Efter det oplyste er ansat i G1 K/S som bogholder og har i 2005 fået udbetalt en løn på ca. 21.000 kr. Det fremgår af konto for kassen vedrørende G1 K/S´, at der blandt andet i perioden januar 2005 til oktober 2005 er sket indbetalinger fra "" på beløb mellem 5.000 kr. og 265.000 kr. Det fremgår endvidere blandt andet af kassen, at der i perioden januar 2005 til juli 2005 er sket indbetalinger fra "A" på beløb lydende på enten 49.000 kr. eller 50.000 kr. Derimod fremgår det blandt andet af kvitteringerne fra G1 K/S, at hverken de beløb, som G1 K/S har modtaget fra klageren eller den angivne periode stemmer overens med de beløb henholdsvis periode, der er anført på mellemregningskontoen fra G1 K/S.

Under hensyn til ovenstående har Landsskatteretten ikke anset det for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke er tale om udeholdte indtægter.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Der er indsat betydelige beløb på klagerens konti, der ikke er bogført i virksomheden, ligesom virksomheden har udskrevet fakturaer, der ikke er indtægtsført. Da forhøjelserne er sket med de beløb, der er indsat på klagerens bankkonti, og da klageren ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret eller sandsynliggjort, at ovenstående indsætninger stammer fra beskattede midler, er der ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse vedrørende disse beløb.

Spillegevinster

SKATs afgørelse er truffet på grundlag af regnskabstilsidesættelse samt manglende dokumentation for diverse indsætninger på klagerens bankkonti. SKAT har i afgørelsen henvist til relevante retsregler, ligesom forhøjelserne er ledsaget af en begrundelse overensstemmende med forvaltningslovens regler. Der er derfor ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse vedrørende dette punkt for ugyldig.

Landsskatteretten har anset det for dokumenteret, at indsætningerne for indkomståret 2006 med teksten "G9", "G8", "konto ...", "konto ...", "... dkk" og "... Eur" vedrører spillegevinster. Der er tale om et samlet beløb på ca. 75.000 kr. Det er Landsskatterettens vurdering, at det ikke kan anses for dokumenteret, at der også i indkomståret 2005 har været indsætninger, der hidrører fra spil.

Det lægges til grund, at hverken G5, G6 eller G4 i 2005 og 2006 havde pokerlicens fra et EU/EØS land, jf. EF-domstolens afgørelse i Lindman-sagen (C-42/02), jf. SJM2004.121.DEP . Spillegevinster fra pokerspil i 2006 er derfor skattepligtige. Det følger af retspraksis, at opgørelsen af spillegevinster skal opgøres efter et nettoindkomstprincip, og da det må anses for sandsynliggjort, at det samlede indskud ikke i nævneværdigt omfang overstiger den samlede gevinst for indkomståret 2006, skal gevinsterne derfor ikke medtages i skatteansættelsen for 2006.

Med hensyn til spillegevinster fra sportsvæddemål er der usikkerhed om, hvorvidt der er betalt afgift af disse spillegevinster. Det er herefter Landsskatterettens opfattelse betænkeligt at anse disse spillegevinster for udeholdt omsætning. Som følge heraf og henset til den usikkerhed, der i øvrigt er ved skønnet, skal spillegevinster fra sportsvæddemål derfor ikke medtages i skatteansættelsen for 2006.

Forhøjelsen skal herefter samlet nedsættes med 75.000 kr.

Med hensyn til repræsentantens påstand om, at SKAT i regnearket har medtaget faktura nr. 40 to gange med et beløb på 3.750 kr. har Landsskatteretten ikke anset dette for bevist.

Forhøjelserne er i øvrigt korrigeret for moms, ligesom de er nedsat med beløb vedrørende boligsikring på 579 kr. i 2005 og 5.211 kr. i 2006, tilbagebetaling fra G10 A/S på 2.164 kr. i 2005 og tilbagebetalt depositum fra G3 på 13.792 kr. i 2006.

Landsskatteretten nedsætter i øvrigt forhøjelserne i overensstemmelse med det af SKAT efterfølgende indstillet.

På grundlag af ovenstående nedsættes forhøjelserne vedrørende overskud af virksomhed til skønsmæssigt henholdsvis 400.000 kr. for indkomståret 2005 og 125.000 kr. for indkomståret 2006, idet der herved tillige er taget hensyn til usikkerheder ved skønnet.

..."

Landsskatteretten afsagde samme dato endvidere kendelse om, at forhøjelserne af As momstilsvar for 2005 og 2006 nedsættes til skønsmæssigt henholdsvis 100.000 kr. og 31.250 kr.

For landsretten har A fremlagt en del yderligere materiale, herunder årsregnskab for H2 for 2005, rejsebevis fra G11 og kvittering for bonusbetaling for 2011 fra G12 A/S.

UM blev ved Østre Landsrets ankedom af 12. februar 2010 straffet med fængsel i 2 år for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven. Overtrædelserne blev begået vedrørende indkomstårene 2004 og 2005, mens UM arbejdede som reel daglig leder af G1, og han søgte at dække over, at han havde udbetalt løn til medarbejdere uden at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom han havde udstedt fiktive, momsangivne fakturaer.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet forklaring af BA, CA, DA og ML. Der er endvidere afgivet supplerende forklaring af A og UM.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han startede sin bogholderivirksomhed i begyndelsen af 2005, idet han gerne ville lære, hvordan man fører bogholderi m.v. Han havde ingen forudgående erfaring hermed og vidste kun, at han er "god til tal". Han anvendte sin egen computer og et licensprogram til ca. 1.000 kr., som han brugte til egne og kunders regnskaber m.v. Han havde en omsætning på højst 3.000 kr. pr. kunde i 2005. Han fik de første opgaver i februar-marts 2005. Som ny er det meget svært at få kunder, men UM gav ham 2-3 gode kunder og hjalp med at skaffe lejemålet på ... . I foråret 2005 fik han en lejlighed tæt på sine forældres bopæl, men han flyttede først rigtigt hjemmefra i 2007. Han kender UM fra ..., og deres forældre kommer fra samme by i Tyrkiet. UM var veluddannet og et forbillede for mange unge. UM spurgte ham, om måtte låne hans konto for en tid, idet G1s bank ikke gerne ville udbetale store kontantbeløb. UM sagde til ham, at beløbene var bogført hos G1, og at han også bare skulle bogføre beløbene hos sig. UM havde hjulpet ham, og han følte derfor, at han også måtte hjælpe UM. Han oprettede en mellemregningskonto for G1 i H2 for at holde styr på beløbene, der blev indsat og kort tid efter hævet og for at have en form for dokumentation. Det dobbelte bogholderis princip skulle følges, således at der skulle ske registrering både på bankkontoen og på mellemregningskontoen. Han oprettede også sin egen mellemregningskonto. Han bogførte, hver gang beløbene fra UM indgik på hans bankkonto, og hver gang han hævede penge til overlevering til UM på vegne G1. Han bogførte kun hævninger på sin egen mellemregningskonto, når han hævede over flere gange. De 2-3 gange hvor han afleverede pengene til UM med det samme, var der ingen grund til, at beløbene skulle ind over denne konto. Han ville gerne have en afstemning af beløbene, og derfor tog han beløbene ind over sin egen konto. Han benyttede erhvervskontoen, fordi den i modsætning til hans private konto blev afstemt hver dag. Det var G1s penge, og han opbevarede dem kun. Han har ikke haft egentlig rådighed over pengene.

Det var først under forberedelsen af byretssagen, at han fandt ud af, at UM har fået en fængselsdom for skatte- og momssvig. Han opbevarede pengene fra G1 i kuverter hjemme hos sine forældre, hvor de kunne passe på pengene. Hans forældre blev mistænksomme efter et par gange og spurgte efter nogen tid, hvad det var. Hans far advarede ham direkte og sagde, at det var risikabelt at have ansvaret for så mange penge. Han kender ikke noget til G1s brevpapir.

For så vidt angår de omtvistede 13 posteringer i 2006 vedrører 3 af posterne henholdsvis 18. januar, 30. juni og 29. september 2006 G4, hvor han fik overført indtægter fra spil fra F2-Bank. Hans bror, DA, overførte den 9. januar 2006 en andel af en fælles spillegevinst til ham. Hans del af gevinsten var på 2.900 kr. Samme bror overførte den 27. juni og den 29. juni 2006 henholdsvis 2.000 kr. og 2.900 kr. til ham i forbindelse med en forestående 14 dages ferie i Tyrkiet. Hans far, BA, har været sød til at hjælpe ham, når han har haft brug for det. Faderen overførte således 11.800 kr. den 10. februar 2006, 3.600 kr. den 13. februar 2006, 1.000 kr. ligeledes den 13. februar 2006, 5.000 kr. den 4. maj 2006 og 21.000 kr. den 7. december 2006 til brug i forbindelse med betaling af indskud i lejemålet på ..., køb af kontormøbler og til depositum vedrørende et huskøb. Den 16. marts 2006 modtog han en indbetaling fra G12 A/S vedrørende overskudsdeling. Kontoudskriften vedrørende indsættelse i marts 2012 af 729 kr. vedrørende overskudsdeling dokumenterer i fornøden grad, at han modtog en tilsvarende indbetaling i 2006, idet vedkommende forsikringsselskab hvert år udbetaler overskudsbeløb. Beløbet på 3.000 kr. indbetalt af ML den 8. maj 2006 er en tilbagebetaling fra en ven.

Han fik ingen penge fra UM for sin hjælp. Deres aftale om lån af kontoen blev ikke skrevet ned, og han overvejede ikke at udfærdige et skriftligt grundlag. De havde ikke på forhånd aftalt, hvor mange gange Um ville have behov for at overføre beløb til ham. UM havde blot sagt, at der var tale om en periode. Det er korrekt, at han skriftligt over for SKAT har oplyst, at UM havde fortalt ham, at G1 havde problemer med sin netbank, jf. SKATs sagsfremstilling af 21. april 2008. Han spurgte ikke nærmere ind til, hvad det var for nogle problemer. UM sagde til ham, at han også havde overført beløb til så mange andre, som han kunne stole på. Han overvejede ikke at oprette en særlig konto for disse indsættelser, eftersom hans lille virksomhed var nystartet og havde få transaktioner, hvorfor der ikke var behov for en særlig konto. Han vidste dengang heller ikke, at der ville blive tale om 10 overførsler. Han var ikke i ... hver dag, og når det hastede med at give UM pengene, ringede han til banken og sagde, at han ville hæve pengene ad én gang. Det skete to gange. De gange han hævede f.eks. to gange 15.000 kr., afleverede han pengene til sine forældre og bad dem opbevare pengene i et par dage. Han afleverede pengene til UM i en konvolut, og de mødtes typisk i toget eller tæt på banegården. Der må være tale om en fejltastning, når hævningen den 10. februar 2006 er bogført den 9. februar 2006. Han må være kommet til at skrive "9" i stedet for "10". Han kaldte oprindelig sit firma H1x, og siden ændrede han navnet til H2.

UM har supplerende forklaret blandt andet, at As forældre længe havde været hans og hans families venner. Han har spillet fodbold med A. Der er ingen forbindelse mellem nærværende skattesag og vidnets straffesag, hvor han blev dømt for moms- og skattesvig. A stolede på ham og undrede sig ikke i starten - det var først senere. Banken var ikke så meget for kontante hævninger. Der var ikke problemer med at bruge netbank. Det var op til vidnet, hvor mange overførsler der ville blive tale om. A bad ikke om at få noget for sin hjælp - han havde jo hjulpet A tidligere. Han kan ikke huske, at nogle af kvitteringerne ikke er underskrevet af ham, men kun stemplet. Når der på kontokortet for selve G1 kassekonto står "A", så har han modtaget det anførte beløb fra A. Man burde også på kontokortet vedrørende afgivne kasserabatter i 2005 kunne se, når beløbene til A gik ud og ind her. Der mangler nogle kvitteringer. Differencen på 10.000 kr. er udgifter, som G1 har haft til vidnet. Han har også selv foretaget hævninger. Det er noget, han har fået dom for. Inden da ville han sprede overførslerne. De indsatte beløb er gået til lønninger og udgifter i G1. Han havde kvitteringerne med til A, når de mødtes, og A gav ham pengene.

ML har forklaret, at han lærte A at kende, da A havde kontor sammen med vidnets daværende revisor på Rådhuspladsen. A har ikke været revisor for ham. A lagde som kasserer ud for vidnet, da han skulle betale 3.000 kr. i forbindelse med et arrangement for en ny forening for arbejdsgivere. Han har siden overført pengene til A.

BA har forklaret, at han er As fader. A startede sin virksomhed i slutningen af 2005. Han lærte UMs familie at kende, da han i sin tid kom til Danmark. Efter at A 3-4 gange var kommet med penge, spurgte han, hvad der skete. Han tog en snak med A og sagde, at det var en dårlig idé at passe på så store beløb, og at A skulle holde op med det. Samtalen fandt sted den 15. eller 20. marts 2006. Han har overført henholdsvis 11.800 kr., 3.600 kr. og 1.000 kr. til As erhvervskonto til dækning af depositum i det nye lejemål og lidt møbler. Han hjælper sine sønner med udgifter til fornuftige formål, når de har brug for det. Den 7. december 2006 overførte han 21.000 kr. med kundekort i forbindelse med As køb af hus. Han husker ikke lige, hvad hans overførsel på 5.000 kr. den 4. maj 2006 drejer sig om. De to sidstnævnte overførsler var til As private konto. Der var ingen skriftlige aftaler om overførslerne.

CA har forklaret, at A startede sin virksomhed i 2006. Hun har kendt UM siden 1978, da hun kom til Danmark. A har 4-5 gange haft penge med hjem til dem i kuverter. De første gange troede de, at A sparede op, men da det foregik flere gange, undrede de sig. Efter at hendes mand sagde til A, at han ikke skulle opbevare så mange penge, så har hun ikke set mere af den slags. Hun husker ikke, hvornår hendes mand talte med A om det. Hun ved, at hendes mand har overført beløb til A vedrørende indskud, møbler og hus.

DA har forklaret, at han er broder til A. Han boede også hjemme hos forældrene i 2005, men havde ikke nærmere kendskab til, hvad A lavede. Han erindrer, at emnet om de opbevarede penge kom frem under samtalerne ved aftensmaden. Faderen advarede A om ikke at gøre det igen. Han kan ikke huske, at han den 9. januar 2006 har overført 2.900 kr. til A, men beløbet er højst sandsynligt fra ham. På grund af datoerne 27. og 29. juni 2006 relaterer overførslerne på henholdsvis 2.000 og 2.900 kr. sig højst sandsynligt til deres fælles ferie i Tyrkiet. De 2.000 kr. må vedrøre valuta, og de 2.900 kr. var til selve ferien, hvor de fløj til ... arrangeret af G11. Han havde allerede betalt vist 2.500 kr., og 2.900 kr. var restbeløbet.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Parterne er enige om, at As regnskabsgrundlag for indkomstårene 2005 og 2006 har været ufuldstændigt, og at skattemyndighederne derfor har været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser af hans overskud af virksomhed og virksomhedens momstilsvar. Det påhviler herefter A at godtgøre, at disse skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag.

Efter bevisførelsen for landsretten findes A at have godtgjort, at han ikke erhvervede ret i statsskattelovens § 4´s forstand til de beløb på i alt 505.007 kr., som UM over 10 gange overførte til hans erhvervskonto i Danske Bank i perioden 9. februar til 26. maj 2005, og som han hver gang kort tid efter hævede fra sin konto og efter sin og UMs forklaring afleverede til denne i kontanter. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at der er overført et efter omstændighederne stort, samlet beløb over en relativt kort periode i en af en studerende nystartet virksomhed, at beløbene af UM blev overført fra G1 til As erhvervskonto, og at UM er idømt 2 års fængsel for moms- og skattesvig for meget betydelige beløb begået i samme periode som reel daglig leder af G1. Hertil kommer, at JM (tidligere JMx) i byretten har forklaret, at UM har benyttet en lignende fremgangsmåde over for ham 2-3 gange. Ifølge posteringerne på G1s kassekonto er der dog kun modtaget 495.000 kr. retur fra A, og der er ikke grundlag for at undlade at anse differencen på 10.007 kr. for skattepligtigt overskud inkl. moms for A. Da der herefter på nær de nævnte 10.007 kr. er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelser for så vidt angår de skete forhøjelser af As skattepligtige overskud af virksomhed og momstilsvar i forbindelse hermed vedrørende indkomståret 2005, og da det skattepligtige overskud af virksomhed i forvejen er ansat skønsmæssigt af skattemyndighederne, dømmes Skatteministeriet for så vidt angår indkomståret 2005 i overensstemmelse med As påstand med fradrag af skønsmæssigt 8.000 kr. vedrørende skattepligtig indkomst i virksomheden og 2.000 kr. vedrørende momstilsvaret.

For så vidt angår de omtvistede 13 indbetalinger på As private konti og erhvervskonto i 2006 på i alt 69.675 kr. findes A ved den fremlagte specifikation af bankoverførsel at have godtgjort, at overførslen på 1.505 kr. den 18. januar 2006 vedrører en spillegevinst udbetalt til ham fra F2-Bank på vegne G4. Derimod har A ikke ved bevisførelsen i øvrigt, herunder de afgivne vidneforklaringer, som ikke er tilstrækkelig understøttet af objektive kendsgerninger, godtgjort, at de resterende 12 posteringer ikke udgør skattepligtig indkomst i virksomheden og dertil knyttet pligtig momsbetaling.

For 2006 finder landsretten derfor, at As skattepligtige indkomst skal nedsættes med yderligere 1.204 kr. og momstilsvaret med yderligere 301 kr., hvorved bemærkes, at Skatteministeriet for landsretten har anerkendt yderligere nedsættelse af den skattepligtige indkomst og af momstilsvaret. Landsretten tiltræder, at Skatteministeriet er frifundet for den øvrige del af As påstand vedrørende indkomståret 2006.

Byrettens dom ændres herefter som nedenfor bestemt.

Skatteministeriet skal betale delvise sagsomkostninger for begge retter til A med i alt 48.000 kr. Beløbet omfatter 8.000 kr. til retsafgift af det vundne beløb og 40.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang, varighed og resultat.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom ændres, således at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 392.000 kr. og hans momstilsvar for samme år med 98.000 kr., og videre nedsættes, i forhold til byrettens dom, hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 med yderligere 43.878 kr. (42.674 kr. + 1.204 kr.) og hans momstilsvar for samme år med yderligere 8.836 kr. (8.535 + 301 kr.).

I øvrigt stadfæstes dommen.

I delvise sagsomkostninger for byretten og for landsretten skal Skatteministeriet betale 48.000 kr. til A.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.