Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - spillegevinst

Skattemyndighederne havde forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, da skattemyndighederne ikke fandt det godtgjort, at sagsøgeren havde oppebåret et nettooverskud ved spil på Oddset i indkomståret 2008.Sagsøgeren gjorde gældende, at han i indkomståret 2008 havde ernæret sig ved spillegevinster. Til dokumentation herfor, fremlagde han i alt 51 præmieboner vedrørende nettogevinster for i alt 84.000 kr. samt dokumentation for, at gevinster på i alt 168.869 kr. var blevet indbetalt til hans konto.Retten fandt, at der påhvilede sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at gevinsterne tilkom ham, og at han havde et nettooverskud ved spil.Retten anførte herefter, at de fremlagte præmieboner var uden værdi og var en kvittering på, at gevinsten var udbetalt, uden at det var muligt at se til hvem, præmien var udbetalt. Retten lagde endvidere vægt på, at der ikke var fremlagt en opgørelse over tabsgivende spil.Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, fandt retten det ikke godtgjort, at sagsøgeren i indkomståret 2008 havde et nettooverskud ved spil.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Morten Hyldgaard Schulz)

Afsagt af byretsdommer

Lone Bach Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 7. juni 2013, vedrører spørgsmålet om skønsmæssig forhøjelse af A´s indkomst.

A har principalt påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at skatteansættelsen for indkomståret 2008 nedsættes med 340.000 kr., subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at behandlingen af skatteansættelsen for indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 11. marts 2013 følgende kendelse, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på baggrund af negativt privatforbrug og udførsel af større pengebeløb fra Danmark.

Landskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 340.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren har været registreret med selvstændig virksomhed fra den 7. september 2007 til den 31. december 2008. Der er ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2008.

Der er udbetalt negativ moms for 4. kvartal 2008 med 16.574 kr., og der er i indkomståret 2008 alene indberettet A-indkomst for klageren med 22.900 kr.

SKAT har modtaget oplysninger om, at klageren i forbindelse med udrejse fra Danmark til De Kanariske Øer den 8. august 2008 er blevet standset i lufthavnen med et beløb på 100.000 kr. uden at anmelde dette.

SKAT har endvidere modtaget oplysninger fra Danske Bank om, at klageren har haft tips- og lottogevinster for 1.600.000 kr. i årene 2009 og 2010. Oplysningerne er afgivet i henhold til lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.

Klageren har oplyst, at han har modtaget penge fra venner og at han har vundet i lotto.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for 2008 således:

Skatteankenævnet har ændret SKATs afgørelse, og har forhøjet den skønsmæssige forhøjelse på 179.000 kr. med yderligere 161.000 kr. til i alt 340.000 kr., idet nævnet ikke har godkendt gevinster på oddset med 161.000 kr.

Klageren ejede ifølge kontroloplysninger i indkomståret 2008 en Ford Mondeo 1,8, som er indregistreret første gang i 1995.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 340.000 kr.

SKAT har været berettiget til at skønne over klagerens indkomst allerede fordi det beregnede privatforbrug er negativt med 87.394 kr.

For oktober kvartal 2008 har SKAT udbetalt moms til klageren med 16.574 kr. på grundlag af hans indberetninger. Der er indberettet salgsmoms med 3.651 kr. og købsmoms med 20.225 kr., hvilket viser, at der har været erhvervsmæssig aktivitet i virksomheden i 2008.

Skatteankenævnet har ikke anset det for dokumenteret, at klageren har haft en kontantbeholdning på 60.000 kr. ved begyndelsen af indkomståret 2008.

Klageren har ved en rejse til De Kanariske Øer medtaget 100.000 kr., og han har ikke dokumenteret, at beløbet er overført til hans konto fra nogle venner. Pengene anses derfor at tilhøre klageren.

Disse penge anses for at være anvendt under ferien, hvorfor hele beløbet skal indgå i privatforbrugsopgørelsen som en særskilt post.

Klageren har indsendt dokumentation for lottogevinster i indkomståret 2008 med i alt 29.713 kr. samt en præmieudbetaling fra Danske Spil og Dantoto med 160.892 kr. Klageren har ikke på betryggende måde dokumenteret, at han har haft nettoindtægter ved spil i indkomståret 2008, hvorfor nævnet ikke har godkendt, at indtægter fra spil kan påvirke hans privatforbrug.

Under hensyn til, at klageren har fået mange enkeltstående gevinstudbetalinger anser nævnet, at der skal foreligge et spilleregnskab der dokumenterer såvel indtægter som udgifter ved spil.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at han endelig har oppebåret gevinsterne, og at han har haft nettooverskud på spil i indkomståret 2008. Der kan henvises til praksis i SKM2010.131.ØLR .

Indtægter ved spil skal derfor ikke påvirke privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2008, og det foretagne skøn på 179.000 kr. forhøjes derfor med 161.000 kr. til i alt 340.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen skal bortfalde. Klageren har haft et væsentligt mindre privatforbrug end angivet i kendelsen. Privatforbruget er således ca. 150.000 kr. mindre end angivet.

Klageren har desuden haft væsentlige indtægter i form af oddset-kuponer. Der har været indtægter vedrørende disse på omkring 280.500 kr.

Klagerens repræsentant har til Landsskatteretten indsendt kopi af 51 stk. oddset-kuponer for indkomståret 2008. Han har desuden indsendt beløbsmæssige opgørelser af indtægter og udgifter ved spil for årene 1997-2003 og 2006-2010. Det fremgår af listen og kuponerne, at der for indkomståret 2008 var et overskud ved spil på 251.369 kr., hvoraf de 160.892 kr. er vundet den 3. december 2008.

Opgørelsen viser følgende for 2008:

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR ). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren har rådet over en formue eller har optaget private lån, der har kunnet dække privatforbruget. Det er heller ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren har haft nettooverskud ved spil. Der er således ikke indsendt et egentligt spilleregnskab eller anden dokumentation, som kan vise, at der er opnået et nettooverskud, jævnfør praksis i blandt andet SKM2010.131.ØLR . Der er således udelukkende indsendt kopi af gevinstgivende kuponer, og det fremgår ikke af den indsendte opgørelse, at der på noget tidspunkt er tabt penge, hvilket ikke er sandsynligt.

Privatforbrugsopgørelsen viser et negativt privatforbrug på (-87.394 kr. -161.000 kr.) i alt -248.394 kr. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og indtægterne må ansættes skønsmæssigt. Skatteankenævnets skøn over klagerens indtægter bringer hans privatforbrug op på et acceptabelt privatforbrug. Der er ikke grundlag for at ændre skatteankenævnets skøn over klagerens indkomst.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.

..."

Af A´s brev af 30. april 2010 til SKAT fremgår blandt andet:

"...

Som svar på jeres brev af 8. april 2010 skal jeg hermed forsøge at besvare jeres spørgsmål.

Ved årsskiftet 2007/08 havde jeg ca. 60.000 kr. i kontanter som stammede fra gevinster på spil "Oddset". Jeg har vedlagt kopier af gevinstkuponer fra 2007 med en samlet nettogevinst på 62.640 kr.

Derudover vandt jeg i 2008 en del penge på "Oddset". Jeg har vedlagt kopier af gevinstkuponer fra foråret 2008 med en samlet nettogevinst på 26.213 kr.

Årsagen til at jeg havde 100.000 kr. med til De Kanariske Øer, var at jeg havde fået 50.000 kr. med fra nogle venner som ville tage til De Kanariske Øer efter mig og jeg selv havde 50.000 kr. med, da vi skulle lægge penge ud for turen til venner og bekendte som ligeledes skulle med. Jeg brugte selv ca. 10.000 kr. og de penge jeg havde lagt ud fra vennerne fik jeg efterfølgende tilbage. Jeg var ikke klar over at jeg skulle angive overfor SKAT hvis jeg havde mere end 10.000 EUR med ud af landet.

Sidst men ikke mindst vandt jeg 160.892 kr. på et indskud på 500 kr. den 3/12 2008 (jeg vedlægger kopi af præmieudbetaling), der blev indsat på min bankkonto.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, PT og YH.

A har forklaret blandt andet, at han i 4-5 år forud for 2008 drev et tøjfirma, der gik godt i 3 år. Han har modtaget A-indkomst på 22.000 kr. i 2008 fra et andet firma, hvor han var ansat som konsulent. I 2008 havde han ca. 500.000 kr. i overskud på spil. Han begyndte at spille i 2006/07. Han talte med kammerater, der spillede fodbold om, hvilke spillere der var skadet, og hvilke hold der mødte hinanden. Der er forsvundet en masse gevinstkuponer. I 2008 begyndte han at spille "Lige på" og 5 kampe i system. Hans kæreste bor i Danmark, og han boede der, mens han byggede sin lejlighed om på ...1. YH, der driver en kiosk på ...2, beskæftigede sig meget med spil og hjalp ham. Danske Spil laver nogle gange fejl, når odds bliver fastsat, og nogle gange kan man nå at spille på de høje odds, inden Danske Spil når at rette fejlen. Han spillede for kontante midler. Ved præmier på under 2.000 kr. blev præmien indløst i kiosken, og ved præmier over fik han præmiebevis, som han selv gik i banken med. Han har ikke gemt taberkuponer og kender ingen, der gør det. Det er ikke muligt at købe gevinstkuponer. Han tabte 3 gange for hver gang, han vandt et spil. Han husker ikke, hvor meget han tabte, men det var kun små beløb. Han husker ikke, at han indberettede købsmoms for sin virksomhed i 2008.

Hans husleje udgjorde i 2008 ca. 1000 kr. månedlig, og på det tidspunkt betalte man ikke for strøm, vand m.v. på ...1. Han har ingen børn og husker ikke, om han havde en bil. Han har ikke haft udgifter på 250.000 kr. De 100.000 kr., han blev stoppet med i tolden, var til en ferierejse, og han holdt hovedparten for sine 4 venner, der skulle med til De Kanariske Øer, herunder PT. Det var kun 10-15.000 kr., der var hans egne. Han skulle sørge for at veksle pengene, så de sparede vekselgebyret. Han husker ikke, hvorfor han tidligere over for SKAT har oplyst, at 50.000 kr. var hans egne.

Han blev anholdt i april 2011, og hans bolig blev ransaget. Han var varetægtsfængslet i et år. Han fik i marts 2012 en dom på 3 1/2 år fængsel, idet to dommere mente, at han havde solgt hash på ...1, hvilket han ikke har.

PT har forklaret blandt andet, at A holdt 30.000 kr. for ham, da han skulle med på ferie til De Kanariske Øer. A skulle veksle for ham, så de kunne spare vekselgebyr. Der var også andre, der havde givet A penge med henblik på veksling inden afrejsen.

YH har forklaret blandt andet, at han fra 2002 til 2012 har drevet en kiosk på ...2, og A spillede i kiosken fra 2006 til 2008. Han spillede hver dag på Oddset. Han gav A tips og gode fiduser. Da A begyndte at spille system, kom der overskud. Oddset er en god forretning, hvis man sætter sig ind i det. Han spillede for 500-1000 kr. pr. gang. A vandt hver anden eller tredje dag. Hvis A vandt 2000-3000 kr. blev han sendt i banken for at hæve pengene. Nummeret ..., der er anført på præmiekvitteringen, er hans forhandlernummer. Man kan ikke se på præmiekvitteringen, hvem der har vundet. Spillerne smider disse kvitteringer ud, men det sker ikke i kiosken. Han har ikke solgt præmiekvitteringer til A. I 2008/09 vandt han selv 3,7 mio. på spil.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokumentet anført blandt andet:

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at den af SKAT, Skatteankenævnet og Landsskatteretten foretagne skønsmæssige ansættelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2008 hviler på et klart forkert grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøger. Til støtte herfor henvises bl.a. til, at sagsøger de facto har haft et ganske betydeligt nettooverskud ved spil på Oddset i indkomståret 2008 og de omkringliggende indkomstår, som rigeligt har kunnet dække A´s privatforbrug i den omhandlede periode.

Der er mellem parterne enighed om, at det er SKAT, som har bevisbyrden for, at A i indkomståret 2008 havde et negativt eller usandsynligt lavt privatbrug, jf. eksempelvis SKM2002.70.HR . Dette ligeledes som der mellem parterne er enighed om, at sagsøger har bevisbyrden for, at den skønsmæssige ansættelse er udøvet på et fejlagtigt grundlag samt medfører et åbenbart urimeligt resultat, jf. bl.a. UfR 2009.476/2H og UfR 2005.3167.H.

Sidstnævnte bevisbyrde bliver først aktuel, når SKAT konkret har løftet bevisbyrden for, at A havde et negativt eller usandsynligt lavt privatbrug. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at SKAT konkret ikke har løftet denne bevisbyrde i nærværende sag.

Endvidere kan det konstateres, at der mellem parterne er enighed om, at det ikke har været umuligt for A at vinde de i sagen omhandlede gevinster.

Sagsøgte har i svarskriftet fremlagt et udskrift fra Danske Spil, jf. bilag D, hvoraf fremgår, at tilbagebetalingsprocenten ved spil på Den Lange - dvs. Oddset - er 87 % modsat eksempelvis Lotto/Joker, hvor procenten alene er 45 %.

Den meget høje tilbagebetalingsprocent ved spil på Den Lange støtter klart sagsøgers forklaring, idet den høje tilbagebetalingsprocent er udtryk for, at det er betragteligt lettere at vinde ved spil på Den Lange end eksempelvis Lotto. Ligeledes kan det konstateres, at Den Lange - grundet den høje tilbagebetalingsprocent - er det spil, som Dansk Spil relativt "tjener" mindst på, idet Danske Spil gennemsnitligt alene "tjener" 13 % af det beløb, som indskydes ved spil på Den Lange.

Modsat de øvrige spil, der er medtaget på udskriftet fremlagt som bilag C, f.eks. Lotto, vil resultatet, der udløser gevinsten ved spil på Den Lange, ikke være fuldstændig tilfældigt, idet der er en reel mulighed for at forudse resultatet, såfremt man eksempelvis har en særlig viden om fodbold eller andre typer sport.

Den høje tilbagebetalingsprocent er utvivlsomt udtryk for, at mange - som det tillige har været tilfældet for A - har en særlig forudsætning for at spille på Den Lange, hvorfor de vinder mere, end de indskyder ved spil.

Dette fordi de ved spil inddrager momenter såsom 1) statistik over tidligere resultater, 2) oplysninger vedrørende nye spillere samt 3) eventuelle skader. Disse oplysninger kombineret med råd fra YH gjorde det muligt for A at vinde ca. hver tredje eller fjerde gang, han oddsede ved Danske Spil.

Sagsøgte har under sagens forberedelse anført, at SKAT - ifølge sagsøgtes opfattelse - kan stille krav om udarbejdelse af et egentligt regnskab for spil, hvori også tabsgivende spil skal indgå.

I forlængelse heraf har sagsøgte endvidere henvist til, at gevinster kun kan indgå som indtægt i privatforbrugsberegningen i det omfang, der er godtgjort et nettooverskud ved spil, jf. bl.a. SKM2010.131.ØLR og SKM2005.59.VLR . Det gøres heroverfor gældende, at der ikke er hjemmel til at stille krav om, at der udarbejdes et egentligt regnskab for spil, der er undtaget for skattepligt.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige indkomst, når der bortses fra fastsatte undtagelser og begrænsninger, udgør den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Endvidere følger det af statsskattelovens § 6, at ved beregning af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, dvs. udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Da de i sagen omhandlede gevinster opnået ved spil ikke er skattepligtige indtægter efter statsskattelovens § 4, er der ikke grundlag for at opstille krav om udarbejdelse af regnskab, idet der omvendt heller ikke er mulighed for efter statsskattelovens § 6 at få fradrag for de tab, der måtte være på tilsvarende spil. Det tjener intet formål at opstille krav om udarbejdelse af et egentligt regnskab, hvorfor sagsøgtes anbringende på dette punkt må anses for grundløst.

Da A for det første ikke har været pligtig til at selvangive indtægterne, og SKAT for det andet ikke har løftet bevisbyrden for, at A i indkomståret 2008 havde et negativt eller uantageligt lavt privatbrug, er SKATs ansættelse foretaget uden hjemmel i den særlige praksis, hvorefter SKAT er berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, jf. eksempelvis SKM2002.70.HR .

SKAT kunne alternativt eller som et supplement til privatforbrugsberegningerne have støttet den skønsmæssige ansættelse med andre objektive kendsgerninger, hvortil der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 19. august 2013 (LSR's j.nr. 12-0190369).

Den skønsmæssige ansættelse er imidlertid ikke støttet af andre objektive kendsgerninger til støtte for, at A ikke vandt betydelige gevinster ved spil uden tilsvarende udgifter ved spil, hvorfor der heller ikke som følge heraf er grundlag for at opretholde SKATs skønsmæssige ansættelse som gyldig.

Endelig gøres det gældende, at A ved den fremlagte opgørelse over skattefrie gevinster vundet i indkomståret 2008, jf. bilag 5, og de fremlagte præmiegevinster, jf. bilag 6 og 7, har godtgjort, at den af SKAT, Skatteankenævnet og Landsskatteretten foretagne skønsmæssige ansættelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2008 hviler på et klart forkert grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøger.

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet anført følgende blandt andet:

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgernes samlede privatforbrug er negativt i indkomståret 2008, hvorfor SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1. Skatteydere skal endvidere kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 6 og § 6 B.

Skattemyndighederne er derfor berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis skatteyderens selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. eksempelvis UfR 1967.635H og SKM2002.70.HR . Et af SKAT med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2H og SKM2011.209.HR .

Sagsøgeren har været registreret med selvstændig virksomhed fra den 7. september 2007 til den 31. december 2008. Der er udbetalt negativ moms for 4. kvartal 2008 med 16.574 kr. Virksomheden har ikke selvangivet for indkomståret 2008. Ifølge sagsøgerens egen selvangivelse udgjorde hans skattepligtige indkomst i 2008 22.900 kr....

I forbindelse med en ferierejse til De Kanariske Øer den 8. august 2008 blev sagsøgeren standset i Lufthavnen med et uanmeldt kontantbeløb på 100.000 kr. .... Skattemyndighederne har bl.a. på den baggrund opgjort hans privatforbrug til minus 248.394 kr. og forhøjet indkomsten skønsmæssigt til 340.000 kr. ...

Sagsøgerens egen selvangivelse medfører således et betydeligt negativt privatforbrug, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig indkomstforhøjelse. Det påhviler herefter sagsøgeren at godtgøre, at han har haft skattefri indtægter, som i indkomståret 2008 kunne dække hans privatforbrug, jf. bl.a. SKM2002.70.HR .

Oplysninger om, at der ud over de selvangivne indtægter har været yderligere ikkeskattepligtige indtægter - såsom gevinster ved spil - skal være bestyrket på et objektivt grundlag, før de kan lægges til grund og indgå i privatforbrugsberegningen, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2H, SKM2004.84.ØLR og SKM2005.59.VLR . Skattemyndighederne kan stille krav om, at der udarbejdes et egentligt regnskab for spillene, hvori også tabsgivende spil skal indgå, jf. SKM2010.131.ØLR .

Efter fast og langvarig retspraksis påhviler det derfor sagsøgeren at bevise, at han i indkomståret 2008 har oppebåret et skattefrit nettooverskud ved spil. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Til støtte for at sagsøgeren ikke har dokumenteret et nettooverskud ved spil, gøres det gældende, at sagsøgeren alene har fremlagt en opgørelse over gevinstgivende spil ...

Det gøres videre gældende, at der påhviler sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for at godtgøre et nettooverskud og størrelsen heraf, bl.a. fordi sandsynligheden for kontinuerligt at vinde så mange gevinster, som fremgår af bilag 1, side 4-6, uden at have anvendt betydelige summer på tabsgivende spil er forsvindende lille. Da der i helt overvejende grad er tale om mange små gevinster, må det antages, at det for at opnå den oplyste nettogevinst har været nødvendigt at spille et større antal gange, der betydeligt overstiger det antal spil, som har udløst en gevinst. Det i påstandsdokumentet oplyste om, at sagsøgeren i 2008 alene spillede for 1000 kr. om ugen eller ca. 50.000 kr. bestrides som udokumenteret.

Sagsøgeren har heller ikke dokumenteret, at han oprindeligt har erhvervet de pågældende 54 spilkvitteringer ved indskud på mellem 50 kr. og 500 kr., samt at han endeligt har oppebåret gevinsten ....

Sagsøgeren har derfor heller ikke dokumenteret, at enkeltgevinsten af 3. december 2008 på 160.892 kr...., reelt blev erhvervet ved et af sagsøgeren foretaget indskud på 500 kr.

Det bemærkes hertil, at gevinstgivende oddset-kvitteringer er ihændehaverbeviser .... En gevinstgivende kvittering kan derfor indløses af andre end den oprindelige spiller.

De fremlagte kopier af præmiebeviser er derfor ikke dokumentation for, at sagsøgeren har haft et nettooverskud ved spil i indkomståret 2008 ....

Sagsøgeren har i replikken oplyst, at han ud fra en kombination af eget fodboldkendskab og "dagens fiduser" fra kioskindehaveren, YH, har været i stand til "snyde" Danske Spil i sådan grad, at han alene i 2008 har haft held til at spille i alt 54 gange uden at tabe og derved oppebåret et nettooverskud på 251.369 kr. For så vidt angår indkomstårene 2009 og 2010, udgjorde de påståede indtægter ved spil 1,6 mio. kr. ....

Sagsøgerens forklaring er både udokumenteret og usædvanlig.

Sagsøgerens opgørelse af sit nettooverskud ved spil på oddset i 2008 er i øvrigt vanskeligt at forene med, at det tillige i replikken på side 5 oplyses, at "disse oplysninger kombineret med råd fra YH gjorde det muligt for A at vinde ca. hver tredje eller fjerde gang, han oddsede ved Danske Spil."

Sagsøgeren har derfor ikke godtgjort, at han i 2008 har haft et nettooverskud ved spil.

I processkrift 1, side 2 bestrider sagsøgeren, at gevinsten på kr. 160.892 kr. ... er vundet ved spil på Dantoto, dvs. - hestevæddeløb, idet sagsøgeren anfører: "Gevinsten er opnået ved spil på fodbold. Dette er ligeledes som de øvrige gevinster, når der ses bort fra, at enkelte præmieudbetalinger vedrører spil på ishockey".

Da sagsøgeren ikke under sagen har sandsynliggjort, at han har nogen særlig indsigt i hverken fodbold, ishockey eller hestevæddeløb, er det uden bevismæssig betydning for sagen hvilken type sport, som ligger til grund for de spil, som indgår i sagsøgerens opgørelse over gevinstgivende spil.

Hermed anses sagsøgerens opfordring 4 for besvaret.

Det er mellem parterne enighed om, at sagsøgeren ved en rejse til De Kanariske Øer den 8. august 2008 medtog 100.000 kr. i kontanter. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at beløbet tilhørte andre end sagsøgeren.

I stævningen af 7. juni 2013 oplyses det, at beløbet blev forbrugt under ferien af sagsøgeren og dennes venner.

Det gøres derfor gældende, at beløbet på 100.000 kr. med rette er medtaget i privatforbrugsopgørelsen for 2008 som en særskilt post ...

Endelig har sagsøgeren ikke dokumenteret endsige sandsynliggjort, at han i indkomståret 2008 i øvrigt har rådet over en formue eller optaget private lån, der har kunnet dække hans privatforbrug.

På denne baggrund gøres det derfor gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at Skatteankenævnets skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til at åbenbart urimeligt resultat, hvorfor Skatteministeriet skal frifindes.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter Skatteministeriets oplysninger er tallene for så vidt angår A´s formue primo og ultimo 2008 hentet fra R 75. Det er ikke før hovedforhandlingen bestridt, at disse tal skulle være rigtige, hvorfor SKAT ikke har haft anledning til at fremlægge R 75. Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte de oplysninger om A´s formue primo og ultimo 2008, der indgår i SKATs opgørelse over A´s privatforbrug i 2008.

Ved opgørelsen af privatforbruget er der sket fradrag for 100.000 kr., der er udført af landet i august 2008. A har i brev af 30. april 2010 til SKAT oplyst, at 50.000 kr. heraf tilhørte ham. I påstandsdokumentet er det anført, at 20.000 kr. tilhørte ham, og i retten har A forklaret, at 10-15.000 kr. tilhørte ham, mens han med henblik på veksling til en ferierejse holdt de resterende penge for nogle af sine venner.

Retten finder det efter bevisførelsen, herunder de skiftende oplysninger om beløbets ejermænd, ikke godtgjort, at beløbet på 100.000 kr. ikke tilhørte A. Beløbet må i mangel af nærmere oplysninger herom anses for anvendt på rejsen. Herefter finder retten, at hele beløbet med rette er fradraget ved opgørelsen af privatforbruget.

A´s egen selvangivelse medfører således et negativt privatforbrug, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.

A har fremlagt 51 præmieboner som dokumentation for, at han har vundet netto 84.000 kr. i Oddset. Disse gevinster samt de tre gevinster på i alt 168.869 kr., som er udbetalt via banken, stammer alle fra spil foretaget i YH´s kiosk.

Det fremgår af de 51 præmieboner, at alle gevinsterne er udbetalt hos forhandleren YH. 21 præmieboner vedrører gevinster på over 2.000 kr., heraf flere på 3.000 kr. og 2 på over 5.000 kr.

YH og A har forklaret, at A blev henvist til banken, når præmien udgjorde 2.000-3.000 kr., hvilket ikke stemmer overens med det ovenfor anførte om udbetaling af gevinsterne hos forhandleren.

Præmiebonerne er uden værdi og er en kvittering på, at gevinsten er udbetalt, men det er ikke muligt ud fra bonen at se til hvem, præmien er udbetalt. Der er ikke fremlagt nogen opgørelse over tabte spil.

Af præmieudbetalingsbilaget fra Danske Bank vedrørende præmieudbetalingen på 160.892 kr. den 3. december 2008 fremgår blandt andet, at præmieudbetalingen vedrører "Danske Spil præmier" og "Dantoto præmier". Der er ikke fremlagt nærmere oplysninger om den beløbsmæssige fordeling af præmierne. Retten lægger til grund, at Dantoto vedrører spil på heste.

Efter en samlet vurdering af de fremlagte oplysninger og bevisførelsen i øvrigt påhviler der A en skærpet bevisbyrde for, at han i 2008 havde et nettooverskud på spil.

Retten finder ikke, at A har løftet denne bevisbyrde for, at han i 2008 havde nettooverskud af betydning ved spil, som har finansieret privatforbruget.

Herefter er der ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssigt fastsatte forhøjelse af A´s skattepligtige indkomst i 2008.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Henset til sagens skattemæssige værdi, forløb og udfald skal A betale 40.000 kr. i sagsomkostninger.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 40.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.