Dokumentets metadata

Udlån fra virksomhedsskatteordningen anset for erhvervsmæssig.

Spørger driver virksomhed i et I/S, hvor der bl.a. udlejes maskiner til et, også delvis af spørger via et holdingselskab, ejet ApS, som driver planteavl. Fra 2014 vil ApS'et blive opløst og planteavlen vil foregå i I/S'et. Afgrøderne sælges til det delvis af spørger, via holdingselskabet, ejede A ApS.Skatterådet kan bekræfte, at spørger fra sin virksomhed under virksomhedsordningen kan foretage udlån til A ApS, uden om hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5, når lånet skal anvendes til produktionen i A ApS.

Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at spørger fra sin virksomhed under virksomhedsordningen kan foretage udlån til A ApS, uden om hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5, når lånet skal anvendes til produktionen i A ApS?

Svar

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

I/S Landbrugsejendom består af interessenterne Spørger og P. De 2 interessenter ejer 50 % hver af I/S Landbrugsejendom.

Spørger og P er ikke i familie eller nært beslægtet. Spørger og P er samarbejdspartnere og kan ikke privat anses for interesseforbundne parter.

P ejer ejendommen X i X-by. Jorden bortforpagtes til B ApS i 2013, som dyrker afgrøder. Endvidere udlejer P maskiner via I/S Landbrugsejendom til B ApS.

Spørger driver personlig virksomhed med vindmølledrift, udlejningshuse og udlejer maskiner via I/S Landbrugsejendom til B ApS i 2013. Denne virksomhed beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Spørger og P ejer hver et holdingselskab. Hvert holdingselskab ejer 50% af selskabet A ApS og 50% af selskabet B ApS.

Selskabsstrukturen er sådan: (udeladt)

A ApS ejer bygninger og produktionsanlæg til brug for forarbejdning og eksport af afgrøder.

B ApS har forpagtet jorden, hvor afgrøderne dyrkes.

Fra 2014 vil forpagtningen af jorden og dermed dyrkningen af afgrøderne, foregå i I/S Landbrugsejendom.

I/S Landbrugsejendom har ejer en maskinpark og udlejer maskinerne til B ApS i 2013. For 2014 vil I/S Landsbrugsejendom selv forpagte al jorden, hvor afgrøderne dyrkes.

Både Spørger og P arbejder i alle 3 virksomheder.

Spørger har midler i sin personlige virksomhed, som han muligvis ønsker at udlåne på sædvanlige forretningsmæssige betingelser og vilkår til produktionen i virksomheden A ApS, under forudsætning af, at udlånet kan betragtes som et virksomhedslån og derved ikke påvirker hæverækkefølgen i virksomhedsskatteordningen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Da der er forretningsmæssigt sammenhæng mellem Spørgers personlige virksomhed herunder I/S Landbrugsejendom og A ApS, vil det være oplagt, at Spørgers personlige virksomhed udlåner penge til A ApS på forretningsmæssige betingelser.

Spørger er afhængig af, at A ApS aftager hans produktion af afgrøder. Ligeledes vil A ApS være afhængig af, at de modtager afgrøder fra I/S Landbrugsejendom til forarbejdning og eksport.

Det er Spørgers opfattelse, at der kan foretage udlån til selskabet A ApS, uden om hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5, idet lånet anses for erhvervsmæssig begrundet. Lånet har betydning for selskabets drift, men lånet har også betydning for Spørgers personlige virksomhed, som er afhængig af, at A ApS, aftager de afgrøder, som dyrkes af henholdsvis I/S Landbrugsejendom og i 2013 B ApS.

Selskabet A ApS ejes af Spørgers holdingselskab med 50% og de andre 50% ejes af P's holdingselskab, så der er ikke tale om et selskab, hvor Spørger har den bestemmende indflydelse.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at der er tale om udlån, der er erhvervsmæssigt begrundet og at denne forespørgsel ikke er sammenlignelig med mange andre afgørelser, hvor der er tale om udlån til selskaber som ejes 100 % af udlåner og hvor det alene er for hovedaktionærens egen vinding eller hvor udlånet kan anses for at være af privat karakter.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger fra sin virksomhed under virksomhedsordningen foretage udlån til A ApS, uden om hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5, når lånet skal anvendes til produktionen i A ApS.

Lovgrundlag

Virksomhedsskatteloven § 5

Overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge:

1) Kapitalafkast efter § 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.

2) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.

3) Overskud i det pågældende år:

a) Kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret.

b) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1.

4) Opsparet overskud.

5) Indestående på indskudskonto.

Stk.2. Ved overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige ud over de i stk. 1 nævnte anvendes § 11.

Stk.3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, omfattes ikke af stk. 1.

Praksis

SKM2013.505.HR (stadfæstelse af SKM2011.537.ØLR )

Klageren havde udlånt et beløb fra sin selvstædige lægevirksomhed under virksomhedsskatteordningen, til et af ham 100 % ejet investeringsselskab, der havde som formål primært at investere i aktier.

Højesteret stadfæstede Østre Landrets afgørelse, hvor Østre Landsret havde fastslået, at udlån til eget selskab var en hævning efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 5, idet udlånet ikke kunne anses for sket som led i lægevirksomhedens erhvervsmæssige aktivitet.

HR anfører i begrundelse, at "i virksomhedsskattelovens § 5 er rækkefølgen for "overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige" fastsat.

Det er ikke i lovteksten nærmere angivet, hvornår der er tale om "overførsel af værdier til den skattepligtige" i bestemmelsens forstand, men spørgsmålet, om et lån må anses for overførsel af værdier til den skattepligtige, er omtalt i forarbejderne til loven.

Heraf fremgår, at virksomheden kan yde lån, der har erhvervsmæssig karakter, uden at dette anses for overførsel af værdier til den skattepligtige. Virksomheden kan således give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden, f.eks. varedebitorer. Virksomheden kan endvidere placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer mv.

Hvis den skattepligtige derimod finansierer privat långivning, herunder til ægtefælle eller nært beslægtede, ved at hæve beløb i virksomheden, er der tale om overførsel af værdier til den skattepligtige i henhold til lovens § 5."

SKM2010.96.LSR

Klageren havde i 2006 delafstået sin udlejningsvirksomhed. I 2007 havde han selvangivet ca. 9.7 mio. kr. som hævet. Efterfølgende gjorde klageren gældende, at de 3,5 mio. kr. heraf var et tilgodehavende hos EP, med hvem det var aftalt, at han skulle administrere pengene i forbindelse med et investeringsprojekt, og at beløbet derfor var en finansiel investering.

Af afgørelsen fremgår, at i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, er anført en række aktiver, der ikke kan medtages i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.

Det følger imidlertid ikke af ordlyden af bestemmelsen, at alle øvrige former for fordringer kan erhverves for virksomheds midler, idet fordringen som udgangspunkt skal være erhvervsmæssig.

Landsskatteretten fandt, at skatteyderens udlejningsvirksomhed ikke drev næring med pengeudlån, men virksomheden kunne foretage erhvervsmæssige udlån, hvis udlånet havde tilknytning til virksomhedens drift. Der kan eksempelvis være tale om debitorfinansiering og udlån af midlertidig karakter til forretningsforbindelser.

Der kan derimod ikke foretages udlån af virksomhedens midler, hvis udlånet er ydet for at tilgodese skatteyderens private investeringsinteresser. I så fald anses beløbet for privat hævet i virksomheden, idet aktivet ikke har relation til den erhvervsmæssige virksomhed.

Landsskatteretten fandt, at det omhandlede udlån måtte anses for at være ejendomsudlejningsvirksomheden uvedkommende. Lånet ansås derfor ydet af skatteyderen som privatperson og ikke af hans ejendomsudlejningsvirksomhed. Der blev særligt henset til, at den selvstændige virksomhed ikke driver udlånsvirksomhed, at fordringen ikke udsprang af ejendomsudlejningsvirksomhedens almindelige drift.

SKM2001.201.LR (TfS2001.526.LR).

Ligningsrådet blev spurgt, om S uden skattemæssige konsekvenser, kunne foretage udlån af midler opsparet i virksomheden under virksomhedsordningen til sin datter til finansiering af et hus.

Ligningsrådet fandt, at udlånet ikke er erhvervsmæssigt, men udelukkende af privat karakter. Beløbet svarende til fordringens værdi vil derfor anses for overført til den skattepligtige i den almindelige hæverækkefølge, jf. VSL § 5.

Af Told- og Skattestyrelsens indstilling fremgår: "Det er en forudsætning for, at et aktiv eller et passiv, kan indgå i virksomhedsordningen, at det er erhvervsmæssigt, jf. VSL §1. Aktiver og passiver af privat karakter kan således ikke indgå i en virksomhed, der anvender virksomhedsordningen.

Erhverver den skattepligtige aktiver for virksomhedens midler, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, skal disse aktiver anses for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen, jf. VSL § 5. Desuagtet en virksomheds ledige likviditet kan anbringes i obligationer eller indsættes på en bankkonto, finder Told- og Skattestyrelsen, at udlån af virksomhedens midler til skatteyders datter og dennes samlever ikke er erhvervsmæssigt, men udelukkende beror på de nære familiemæssige relationer.

Uanset, at skatteyder anfører, at virksomheden ville få en bedre forrentning af sit opsparede overskud ved et udlån til datteren end ved at anbringe pengene i banken, finder styrelsen, at dispositionen udelukkende er af privat karakter.

Det betyder, at fordringen mod datteren ikke kan være i virksomhedsordningen. Hvis den skattepligtige alligevel yder et sådant lån, anses et beløb svarende til fordringens værdi for overført til den skattepligtige i den almindelige hæverækkefølge i VSL § 5."

SKM2004.480.LSR

Landsskatteretten ændrede Ligningsrådets afgørelse om, at en løbende ydelse, der var modtaget som en del af afståelsessummen for en virksomhed, kunne indgå i virksomhedsordningen, da den kapitaliserede værdi af løbende ydelser er nævnt i det tidligere cirkulære nr. 21 af 9/12 1986 til virksomhedsskatteloven, som et aktiv, der kan indgå i virksomhedsskatteordningen.

Begrundelse

Et udlån skal være et erhvervsmæssigt udlån, for at kunne indgå i virksomhedsordningen. Virksomheden kan således give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden, f.eks. varedebitorer, jf. SKM2013.505.HR .

Spørger påtænker at udlåne et beløb, fra sin personligt drevne virksomhed til A ApS. A ApS eksporterer afgrøder, og køber dem hos B ApS. B ApS dyrker afgrøderne med maskiner lejet hos I/S landbrugsejendom, hvor spørgers andel indgår i virksomhedsordningen.

Fra 2014 vil I/S Landbrugsejendom også være den virksomhed, der dyrker afgrøderne, der sælges til A ApS.

Det er oplyst, at der er tale om lån på sædvanlige forretningsmæssige betingelser og vilkår.

Det er SKATs opfattelse, at da udlånet sker til et selskab, som den virksomhed, der foretager udlånet har et erhvervsmæssig forbindelse til i 2013, og fra 2014 har samhandel med, er udlånet et erhvervsmæssigt udlån. Udlånet anses derfor ikke for hævet af spørger, jf. virksomhedsskatteloven § 5, men er et erhvervsmæssigt aktiv.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.