Dokumentets metadata

Ejendomsavance - næring - privat bolig - ejertid 9 mdr. - ejendomsselskaber

Appellanten, A, solgte i indkomståret 2008 en beboelsesejendom i ...12. Spørgsmålet var, om fortjenesten ved dette salg skulle næringsbeskattes.Landsretten henviste til, at As avance ved salget af to ejendomme, som han havde købt og solgt inden beboelsesejendommen i ...12, blev selvangivet som personlig indkomst og ikke efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. På den baggrund og på baggrund af den forklaring, som As tidligere advokat havde afgivet for byretten, fandt landsretten det godtgjort, at A i 2003 påbegyndte næringsvirksomhed med de to ejendomme i personligt regi, og at denne virksomhed alene blev flyttet over selskabsregi for at begrænse hans personlige hæftelse i forbindelse ejendomshandlerne.Landsretten bemærkede, at det ikke kunne tillægges betydning, at ejendomshandlerne i personligt regi vedrørte mindre udlejningsejendomme, medens ejendomshandlerne i As selskaber så godt som udelukkende vedrørte ejendomme af en ganske anden karakter og af en meget højere værdi.Landsretten tiltrådte, at A ikke havde ført det meget sikre bevis, der herefter måtte kræves for at anse erhvervelsen af beboelsesejendommen alene for sket i anlægsøjemed og ikke tillige af hensyn til muligheden for at opnå fortjeneste ved salg på et senere tidspunkt.Landsretten stadfæstede herefter byrettens (SKM2013.289.BR) frifindelse af Skatteministeriet.

Parter

A
(advokat Søren Aagaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Erik P. Bentzen, John Lundum og Trine Riise (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 4. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 9-189/2012).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Påstandene lyder således:

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Efter Landsskatterettens kendelse af 2. november 2011 foretog SKAT en regulering af As avance ved salget af ...1 og ...1A, ...12. Reguleringen medførte, at avancen ved salget af ...1 og ...1A blev nedsat fra 3.250.000 kr. til 1.517.749 kr.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

A har supplerende forklaret, at han har været beskæftiget inden for ...branchen, siden han var 15 år gammel. Han er nu ansat som country manager for Skandinavien i G10-koncernen, der bl.a. omfatter G11 og G12. Da han købte ...1 og ...1A, levede han af det ...agentur, han havde dengang. Han har alene én gang, i 2006, trukket et beløb ud af de forskellige ejendomsinvesteringsselskaber, han ejede. Der drejede sig vist om 170.000 kr. i løn. Han investerede i ejendomsbranchen for lånte penge, idet han dog vist havde 35.000 kr. i opsparing, da han købte den første faste ejendom, ...2. Investeringerne i de faste ejendomme skete næsten udelukkende gennem G6 A/S. Sommerhuset på ...5 fik han brugt meget lidt. Hans kammerat, som han ejede sommerhuset i lige sameje med, brugte det heller ikke rigtigt. Det var derfor, de solgte det. Det blev solgt til en privat person. IC og han boede på ...1 i hele perioden, fra de købte ejendommen, til de solgte den. De boede således også i huset, mens det blev bygget om og renoveret. Det var en omfattende ombygning, men da huset var i fire etager, kunne IC og han flytte rundt mellem etagerne, mens ombygningen fandt sted. Ombygningen løb op i ca. 1,9 mio. kr. Pengene havde han lånt i Spar Nord Bank.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

As avance ved salgene af ejendommene ...2 og ...3 blev selvangivet som personlig indkomst og ikke efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. På den baggrund og på baggrund af den forklaring, As tidligere advokat, advokat PB, afgav under sagens behandling ved byretten, finder landsretten det godtgjort, at A i 2003 påbegyndte næringsvirksomhed med handel med fast ejendom i personligt regi, og at denne virksomhed alene blev flyttet over i selskabsregi for at begrænse As personlige hæftelse i forbindelse med ejendomshandlerne.

Landsretten bemærker i den forbindelse, at det ikke kan tillægges betydning, at ejendomshandlerne i personligt regi vedrørte mindre udlejningsejendomme, mens ejendomshandlerne i As selskaber så godt som udelukkende vedrørte ejendomme af en ganske anden karakter og af en meget højere værdi.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 75.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 75.000 kr.

De idømte sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.