Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - spilgevinster - ægtefæller

SKAT havde skønsmæssigt forhøjet to ægtefællers skattepligtige indkomster på baggrund af en privatforbrugsberegning, som udviste et negativt privatforbrug. Den samlede forhøjelse for husstanden var fordelt med 50 pct. til hver af ægtefællerne.Det var i sagen ubestridt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens indkomst. Sagsøgerne gjorde gældende, at forhøjelserne imidlertid hvilede på et forkert grundlag og henviste navnlig til, at der i privatforbrugsberegningen manglede at blive medtaget indtægter fra spilgevinster. Sagsøgerne havde til støtte herfor fremlagt et større antal gevinstkvitteringer vedrørende spillet Oddset.Retten fandt, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at de havde haft et nettooverskud ved spil, som kunne finansiere deres privatforbrug. Retten henviste til, at de fremlagte gevinstkvitteringer ikke er ihændehaverbeviser og ikke dokumenterer, at gevinsterne var tilgået sagsøgerne, samt at der var tale om mange mindre gevinster, og at der ikke var fremlagt et regnskab med en redegørelse for, at sagsøgerne havde haft et nettooverskud ved spil.Retten fandt endvidere ikke, at sagsøgerne havde dokumenteret deres øvrige indsigelser mod enkelte poster i privatforbrugsberegningen.Endelig fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs fordeling af den samlede forhøjelse for ægteparret med 50 pct. til hver af ægtefællerne. Retten henviste til, at sagsøgerne var ægtefæller og begge var selvstændig erhvervsdrivende, samt at der var lavet privatforbrugsberegninger for dem både hver for sig og samlet. Privatforbrugsberegningen for ægtefællerne hver for sig udviste ligesom den samlede beregning for ægteparret et negativt eller uantageligt lavt privatforbrug.Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

og

B
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Robert Thomas Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Lene Hjerrild

Sagens baggrund og parternes påstande

De to sager vedrører Skatteministeriets skønsmæssige forhøjelse af A's og B's skatteansættelse for indkomstårene 2008 og 2009.

Under sagerne, som er behandlet sammen, og som er anlagt den 29. januar 2013, har sagsøgerne, A og B, nedlagt følgende påstande:

A's skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med 167.806 kr., og A's skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes med 395.805 kr.

B's skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med 167.806 kr., og B's skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes med 395.805 kr.

Sagsøgerne har subsidiært nedlagt påstand om, at de foretagne forhøjelser af A's og B's skatteansættelse for 2008 og 2009 nedsættes til et af retten fastsat mindre beløb.

Sagsøgerne har mest subsidiært nedlagt påstand om, at A's og B's skatteansættelse for 2008 og 2009 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Den 27. november 2012 afsagde Landsskatteretten vedrørende A følgende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2008

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 167.806 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 2009

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 395.805 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Sagens oplysninger

SKAT har for de påklagede indkomstår foretaget en privatforbrugsberegning for klageren og dennes ægtefælle B. Privatforbrugene er opgjort til 31.242 kr. og - 428.841 kr. Klageren og dennes ægtefælle har to børn født henholdsvis i 2007 og 2009. SKAT har ved gennemgang af klagerens konti konstateret, at klageren i 2008 har købt aktier for 216.854 kr. I 2009 har klageren købt aktier for 130.034 kr. og solgt aktier for 58.613 kr. Klageren har endvidere købt en bil til 93.750 kr. og foretaget en investering i G1 ApS med 40.000 kr.

Klagerens ægtefælle er fra den 1. oktober 2007 registreret med virksomheden H1 CVR. Nr. ...1. Da der ikke er sendt regnskabsoplysninger for virksomheden, er der ikke taget højde for virksomhedens egenkapital i privatforbrugsberegningen. Klageren er fra den 1. oktober 2002 registreret med virksomheden H2 CVR. Nr. ...2. Da der ikke er sendt regnskabsoplysninger for virksomheden, er der ikke taget højde for virksomhedens egenkapital i privatforbrugsberegningen. Klagerens ægtefælle er endvidere stifter og direktør i selskabet H3 ApS CVR. Nr. ...3. Selskabet er stiftet den 1. juli 2008. I privatforbrugsberegningen indgår den indskudte anpartskapital i 2008 på 125.000 kr. og hendes tilgodehavende i selskabet på 91.140 kr. i 2009.

Spilleindtægter

Ved klagen til Landsskatteretten fremlagdes kopi af Oddset gevinstkuponer fra 2006 til og med 2009. SKAT har udarbejdet en opgørelse over gevinsterne, som følger:

Af de indsendte præmieboner er 4 præmieudbetalinger sket via Danske Bank til klageren. Der er tale om udbetalinger på 2.505 kr., 4.705 kr., 4.705 kr. og 11.461 kr. Der er ikke ved gennemgang af klagerens konti konstateret indsætninger af gevinster.

Efterfølgende er originale gevinstkuponer for 2008 og 2009 fremlagt for Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

Klageren og dennes ægtefælles privatforbrug er 31.242 kr. i 2008 og - 428.841 kr. i 2009. Disse kan ikke dække familiens udgifter, og SKAT har konkluderet, at ægtefællerne ikke har selvangivet deres fulde indkomst, men har haft yderligere indtægter. Da der ikke foreligger dokumentation for anden indkomst, har SKAT foretaget et skøn over størrelsen af disse indkomster. SKAT har ved skønnet henset til de mindstebeløb, der fremgår af retningslinjer udstykket af ...4 Kommune. Dernæst er der skønnet over konkrete udgifter og indtægter til varme, el, vand, forsikringer m.v. Da klageren og dennes ægtefælle begge har selvstændig virksomhed, og klageren endvidere er stifter og direktør i selskabet H3 ApS, har SKAT fordelt forhøjelsen med 50 % til hver. SKAT har opgjort den samlede forhøjelse til 335.612 kr. for indkomståret 2008 og 791.611 kr. for indkomståret 2009.

SKAT har henvist til statsskattelovens § 4, stk. 1 og kildeskattelovens § 4.

SKAT har vedrørende de for Landsskatteretten fremlagte gevinstkuponer anført, at spil som tips og lotto er kendetegnet ved, at sandsynligheden for gevinst er meget lille. Derudover er der udgifter forbundet med deltagelse i spil. SKAT har ikke fundet, at klageren har godtgjort at have et nettooverskud ved spil for indkomstårene 2006 til 2009, som har kunnet finansiere privatforbruget for de påklagede indkomstår, da der ikke er fremlagt et fuldt regnskab over spilleindtægterne. Endvidere er det bemærket, at de påståede gevinster er betydeligt større i 2006 og 2007 end i 2008 og 2009. Endelig anses det ikke at være dokumenteret, at klageren og dennes ægtefælle er modtager af gevinsterne.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at indkomsten nedsættes med de forhøjede beløb 167.806 kr. og 395.085 kr. Der er ikke belæg for de foretagne skønsmæssige forhøjelser i relation til privatforbrug. Klageren har haft en række Oddset-gevinster, som ikke indgår i SKATs beregninger af privatforbruget. Gevinsterne har været med til at finansiere privatforbruget, og de skønsmæssige ansættelser er derfor ikke korrekte. Der er tale om en lang række mindre gevinster, hvoraf der er udbetalingskvitteringer til klageren på de større udbetalinger. Proceduren ved udbetaling af Oddset-gevinster er, at større beløb udbetales til en bankkonto, mens mindre gevinster udbetales kontant til vinderen. Det er normal procedure, at der ikke bliver udarbejdet udbetalingskvitteringer fra banken på de mindre gevinster. Udbetalingen er sket kontant hos den enkelte forhandler.

Klagerens ægtefælle har gennem en længere periode - særligt i årene 2006 og 2007 - spillet på Oddset i større omfang, hvilket også fremgår af dateringerne på kuponerne. Dette har taget en større del af klagerens tid, og det har haft indflydelse på husstandens økonomi. Klagerens ægtefælle har fået udbetalt de mindre gevinster kontant og har derefter anvendt gevinsten til at finansiere kontantbetaling af nye spil. Eventuel fortjeneste har klageren anvendt til dagligvareindkøb, betaling af mindre regninger samt finansiering af husstandens øvrige udgifter.

Klagerens repræsentant har anført, at det er korrekt, når SKAT anfører, at sandsynligheden for gevinst ved tilfældighedsspil er lille, men i B's tilfælde har der ikke været tale om tilfældighedsspil, idet der er spillet på udfaldet af konkrete sportskampe, hvor viden om spillet har stor indflydelse for muligheden for at vinde. Klageren har en stor viden inden for området.

Det er ikke muligt for B at fremlægge et spilregnskab, da han ikke har spillet målrettet med profit for øje. Originalkvitteringer er dog gemt og fremlagt for Landsskatteretten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Det selvangivne privatforbrug er opgjort til 31.242 kr. og - 428.841 kr., hvilket må anses for usandsynligt lavt. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og det er derfor berettiget at ansætte klagerens indkomst skønsmæssigt.

Det kan ikke afvises, at klagerens ægtefælle har opnået spillegevinster på 92.549 kr. i 2006, 277.311 kr. i 2007, 147.685 kr. i 2008 og 71.247 kr. Imidlertid har klageren ikke dokumenteret et opgjort nettooverskud for de pågældende år via et spilleregnskab, ligesom det ikke er sandsynliggjort, at gevinster vundet i 2006 og 2007 skulle have påvirket klagerens privatforbrug i 2008 og 2009. Videre er de indvundne gevinster på 71.247 kr. i 2009 ikke tilstrækkeligt til at bringe privatforbruget op på et antageligt niveau. Retten har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har vundet en stor gevinst, men har oplyst at have vundet mange, mindre gevinster.

Efter Landsskatterettens opfattelse er der ikke grundlag for ændring af det af SKAT udøvede skøn over klagerens indkomst, og ansættelsen heraf stadfæstes derfor.

..."

Samme dag afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende B, hvori er anført:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2008

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 167.806 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 2009

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 305.805 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Sagens oplysninger

SKAT har for de påklagede indkomstår foretaget en privatforbrugsberegning for klageren og dennes ægtefælle A. Privatforbrugene er opgjort til 31.242 kr. og - 428.841 kr. Klageren og dennes ægtefælle har to børn født henholdsvis i 2007 og 2009. SKAT har ved gennemgang af klagerens konti konstateret, at klageren i 2008 har købt aktier for 216.854 kr. I 2009 har klageren købt aktier for 130.034 kr. og solgt aktier for 58.613 kr. Klageren har endvidere købt en bil til 93.750 kr. og foretaget en investering i G1 ApS med 40.000 kr.

Klageren er fra den 1. oktober 2007 registreret med virksomheden H1 CVR. Nr. ...1. Da der ikke er sendt regnskabsoplysninger for virksomheden, er der ikke taget højde for virksomhedens egenkapital i privatforbrugsberegningen. Klagerens ægtefælle er fra den 1. oktober 2002 registreret med virksomheden H2 CVR. ...2. Da der ikke er sendt regnskabsoplysninger for virksomheden, er der ikke taget højde for virksomhedens egenkapital i privatforbrugsberegningen. Klagerens ægtefælle er endvidere stifter og direktør i selskabet H3 ApS CVR. Nr. ...3. Selskabet er stiftet den 1. juli 2008. I privatforbrugsberegningen indgår den indskudte anpartskapital i 2008 på 125.000 kr. og hendes tilgodehavende i selskabet på 91.140 kr. i 2009.

Spilleindtægter

Ved klagen til Landsskatteretten fremlagdes kopi af Oddset gevinstkuponer fra 2006 til og med 2009. SKAT har udarbejdet en opgørelse over gevinsterne, som følger:

Af de indsendte præmieboner er 4 præmieudbetalinger sket via Danske Bank til A. Der er tale om udbetalinger på 2.505 kr., 4.705 kr., 4.705 kr. og 11.461 kr. Resten er præmieboner på beløb under 7.800 kr. Hovedparten af præmierne er beløb under 1.000 kr. Der er ikke ved gennemgang af klagerens konti konstateret indsætninger af gevinster.

Efterfølgende er originale gevinstkuponer for 2008 og 2009 fremlagt for Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

Klageren og dennes ægtefælles privatforbrug er 31.242 kr. i 2008 og - 428.841 kr. i 2009. Disse kan ikke dække familiens udgifter, og SKAT har konkluderet, at ægtefællerne ikke har selvangivet deres fulde indkomst, men har haft yderligere indtægter. Da der ikke foreligger dokumentation for anden indkomst, har SKAT foretaget et skøn over størrelsen af disse indkomster. SKAT har ved skønnet henset til de mindstebeløb, der fremgår af retningslinjer udstukket af ...4 Kommune. Dernæst er det skønnet over konkrete udgifter/indtægter til varme, el, vand, forsikringer m.v. Da klageren og dennes ægtefælle begge har selvstændig virksomhed, og klagerens ægtefælle endvidere er stifter og direktør i selskabet H3 ApS, har SKAT fordelt forhøjelsen med 50 % til hver. SKAT har opgjort den samlede forhøjelse til 335.612 kr. for indkomståret 2008 og 791.611 kr. for indkomståret 2009.

SKAT har henvist til statsskattelovens § 4, stk. 1 og kildeskattelovens § 4.

SKAT har vedrørende de for Landsskatteretten fremlagte gevinstkuponer anført, at spil som tips og lotto er kendetegnet ved, at sandsynligheden for gevinst er meget lille. Derudover er der udgifter forbundet med deltagelse i spil. SKAT har ikke fundet, at klageren har godtgjort at have et nettooverskud ved spil for indkomstårene 2006 til 2009, som har kunnet finansiere privatforbruget for de påklagede indkomstår, da der ikke er fremlagt et fuldt regnskab over spilleindtægterne. Endvidere er det bemærket, at de påståede gevinster er betydeligt større i 2006 og 2007 end i 2008 og 2009. Endelig anses det ikke at være dokumenteret, at klageren og dennes ægtefælle er modtager af gevinsterne.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at indkomsten nedsættes med de forhøjede beløb 167.806 kr. og 395.085 kr. Der er ikke belæg for de foretagne skønsmæssige forhøjelser i relation til privatforbrug. Klageren har haft en række Oddset-gevinster, som ikke indgår i SKATs beregninger af privatforbruget. Gevinsterne har været med til at finansiere privatforbruget, og de skønsmæssige ansættelser er derfor ikke korrekte. Der er tale om en lang række mindre gevinster, hvoraf der er udbetalingskvitteringer til A på de større udbetalinger. Proceduren ved udbetaling af Oddset-gevinster er, at større beløb udbetales til en bankkonto, mens mindre gevinster udbetales kontant til vinderen. Det er normal procedure, at der ikke bliver udarbejdet udbetalingskvitteringer fra banken på de mindre gevinster. Udbetalingen er sket kontant hos den enkelte forhandler.

Klageren har gennem en længere periode - særligt i årene 2006 og 2007 - spillet på Oddset i større omfang, hvilket også fremgår af dateringerne på kuponerne. Dette har taget en større del af klagerens tid, og det har haft indflydelse på husstandens økonomi. Klageren har fået udbetalt de mindre gevinster kontant og har derefter anvendt gevinsten til at finansiere kontantbetaling af nye spil. Eventuel fortjeneste har klageren anvendt til dagligvareindkøb, betaling af mindre regninger samt finansiering af husstandens øvrige udgifter.

Klagerens repræsentant har anført, at det er korrekt, når SKAT anfører, at sandsynligheden for gevinst ved tilfældighedsspil er lille, men i klagerens tilfælde har der ikke været tale om tilfældighedsspil, idet der er spillet på udfaldet af konkrete sportskampe, hvor viden om spillet har stor indflydelse for muligheden for at vinde. Klageren har en stor viden inden for området.

Det er ikke muligt for klageren at fremlægge et spilregnskab, da han ikke har spillet målrettet med profit for øje. Originalkvitteringerne er dog gemt og fremlagt for Landsskatteretten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Det selvangivne privatforbrug er opgjort til 31.242 kr. og - 428.841 kr., hvilket må anses for usandsynligt lavt. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og det er derfor berettiget at ansætte klagerens indkomst skønsmæssigt.

Det kan ikke afvises, at klageren har opnået spillegevinster i indkomstårene 2006 - 2009. Imidlertid har klageren ikke dokumenteret et opgjort nettooverskud for de pågældende år via et spilleregnskab, ligesom det ikke er sandsynliggjort, at gevinster vundet i 2006 og 2007 skulle have påvirket klagerens privatforbrug i 2008 og 2009. Videre er de indvundne gevinster på 71.247 kr. i 2009 ikke tilstrækkeligt til at bringe privatforbruget op på et antageligt niveau. Retten har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har vundet en stor gevinst, men har oplyst at have vundet mange, mindre gevinster.

Efter Landsskatterettens opfattelse er der ikke grundlag for ændring af det af SKAT udøvede skøn over klagerens indkomst, og ansættelsen heraf stadfæstes derfor.

..."

Der er ikke afgivet parts- eller vidneforklaringer under sagen.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at de foretagne forhøjelser af B's og A's skatteansættelser i indkomstårene 2008 og 2009 hviler på et urigtigt grundlag, hvilket har ført til et åbenbart urigtigt og urimeligt resultat for henholdsvis B og A.

Det bestrides, at B og A har haft udeholdte skattepligtige indtægter.

Det fastholdes, at B har haft en væsentlig række Oddset-gevinster, som ikke indgår i SKATs privatforbrugsberegninger. Herudover har B i såvel 2008 som 2009 store overskud via Betfair.

Indtægter ved spil anses for skattefri indkomst, såfremt skatteyder kan dokumentere indtægten.

Gevinsterne på Oddset udgør kr. 92.549 i år 2006, kr. 277.311 i år 2007, kr. 147.685 i år 2008 samt kr. 71.247 i år 2009.

Skatteministeriet anfægter, at det er godtgjort, at disse gevinster er modtaget. Det fastholdes, at B har modtaget de pågældende gevinster, og at dette i fornødent omfang er dokumenteret ved de fremsendte præmieboner til SKAT. Det kan ikke anses for unormalt, at mindre kontanter modtaget ved spil ikke bliver indsat på en konto, men derimod anvendt til almindelige dagligdagsudgifter mv. og derfor ikke kan følges direkte af kontoudtog. Herudover har B fremlagt dokumentation i form af udbetalingskvitteringer på de større modtagne gevinster for at gevinsterne er modtaget. Det må således anses for helt urimeligt at pålægge sagsøgerne yderligere bevis herfor, og en sådan bevisførelse anses for umulig og unødvendig. Det må derfor allerede af denne grund kunne anses for bevist, at B har modtaget de anførte gevinster i de pågældende indkomstår.

Det fastholdes, at en del af de gevinster, som er modtaget i indkomstårene 2006 og 2007 har påvirket sagsøgernes privatforbrug i indkomstårene 2008 og 2009. Det kan således ikke anses for unormalt, at modtagne gevinster i et indkomstår vil kunne påvirke senere indkomstår. Dette må særligt anses for sandsynligt i tilfælde, hvor der - netop som her - er tale om, at sagsøgerne har modtaget større gevinster i 2006 og 2007 på i alt kr. 369.860.

Under alle omstændigheder må det anses for sandsynliggjort, at B i indkomstårene 2008 og 2009 har haft overskud ved spil, hvorfor forhøjelserne som minimum skal nedsættes med et af Retten skønnet beløb.

SKATs privatforbrugsberegning er behæftet med fejl vedrørende anskaffelsen af aktier i 2009. Beløbet er kr. 41.900 for højt. Forhøjelserne skal nedsættes hermed.

SKATs privatforbrugsberegning er behæftet med fejl, idet SKAT som udgift har medtaget betalte renteudgifter og gebyrer for A med kr. 75.505 for 2008 og kr. 15.102 for 2009. Disse udgifter er i forvejen medtaget under posten "Skattepligtig indkomst". Såfremt udgiften ikke er dette, så skal der ydes fradrag herfor, hvorfor indkomsten under alle omstændigheder skal nedsættes hermed. Det gøres i den forbindelse gældende, at SKAT i givet fald selv burde have givet de pågældende fradrag i forbindelse med de foretagne forhøjelser. SKAT konstaterede således i givet fald i forbindelse med udarbejdelse af privatforbrugsopgørelser, at der ikke var taget fradrag for de pågældende renter, hvorfor SKAT i forbindelse med ændringerne af indkomsterne naturligvis også skulle have taget højde herfor. Skønnet over hendes indkomster for 2008 og 2009 er således åbenbart urimeligt.

Særligt for så vidt angår A bestrides det, at der er grundlag for at forhøje hendes skatteansættelser med 50 % af de samlede forhøjelser. Det bestrides således, at der er grundlag for at dele en eventuel forhøjelse af hustandens indkomst med 50 % til hver.

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand overordnet gjort gældende, at sagsøgernes samlede privatforbrug er negativt i indkomstårene 2008 og 2009, hvorfor SKAT har været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser af deres indkomst i de pågældende indkomstår.

Sagsøgerne har ikke godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgerne at selvangive deres indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Skattemyndighederne er berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis sagsøgernes selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt. Et af SKAT med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Bevisbyrden for, at SKATs skøn er tilsidesætteligt, påhviler sagsøgerne. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

På baggrund af blandt andet sagsøgernes selvangivne indkomst samt indkomstårets formueforskydninger har SKAT oprindeligt beregnet sagsøgernes samlede privatforbrug til kr. 31.242 for indkomståret 2008 og til at være negativt med kr. 428.841 for indkomståret 2009.

Efterfølgende modtog SKAT yderligere oplysninger om indtægter fra eller udgifter til køb af bil, køb/salg af aktier og investering i selskabet G1. Når disse udgifter og indtægter medregnes i privatforbruget, er det samlede privatforbrug for sagsøgerne negativt med kr. 185.612 for indkomståret 2008 og negativt med kr. 634.011 for indkomståret 2009.

SKAT har herefter forhøjet sagsøgernes samlede indkomst med henholdsvis kr. 335.612 i indkomståret 2008 og kr. 791.611 i indkomståret 2009, således at deres samlede privatforbrug kommer op på et antageligt niveau. Forhøjelsen er fordelt med 50 % til hver ægtefælle, dvs. med kr. 167.806 for indkomståret 2008 og kr. 395.805 for indkomståret 2009.

Skatteministeriet har opfordret sagsøgerne til at angive, på hvilke punkter de bestrider privatforbrugsberegningen.

Sagsøgernes indsigelser kan ikke føre til tilsidesættelse af SKATs privatforbrugsberegning.

Selvom sagsøgerne måtte få medhold i samtlige ovennævnte indsigelser - der er ikke oplyst om størrelsen af de påståede gevinster ved spil på hjemmesiden Betfair - så vil sagsøgernes privatforbrug stadig være negativt med et betydeligt beløb i indkomståret 2009 og uantageligt lavt i indkomståret 2008. Sagsøgerne må derfor, selvom de måtte få medhold i deres indsigelser, utvivlsomt have udeholdt skattepligtige indtægter i de pågældende indkomstår, hvilket sagsøgerne ellers bestrider.

Ad gevinster ved spil på Oddset og Betfair

Oplysninger om, at der ud over de selvangivne indtægter har været yderligere ikke-skattepligtige indtægter - såsom gevinster ved spil på Oddset og Betfair - skal være bestyrket på et objektivt grundlag, før de kan lægges til grund og indgå i privatforbrugsberegningen.

Sagsøgerne har ikke medvirket til at oplyse sagen under behandlingen hos SKAT. Først i forbindelse med klagen over SKATs afgørelser til Landsskatteretten indsendte sagsøgerne et større antal præmieboner fra spillet Oddset for perioden 2006 til 2009.

SKAT har udarbejdet en oversigt over de gevinster, som disse præmieboner repræsenterede. Det fremgår af oversigten, at der typisk er tale om mindre gevinster, og ofte er der den samme dato vundet samme beløb flere gange.

Sagsøgerne har opgjort deres påståede gevinster ved spil på Oddset til henholdsvis kr. 92.549 i indkomståret 2006, kr. 277.311 i indkomståret 2007, kr. 147.685 i indkomståret 2008 og kr. 71.247 i indkomståret 2009.

Det er ikke dokumenteret, at sagsøgerne var modtagere af de Oddset-gevinster, som de har sendt præmieboner på til skattemyndighederne. Der foreligger alene 4 udbetalingskvitteringer til A på henholdsvis kr. 4.705, kr. 4.705, kr. 2.585 (alle dateret 5. maj 2009) og kr. 11.461 (udateret). For så vidt angår alle de øvrige gevinster, er der ikke dokumentation for, at sagsøgerne oprindeligt erhvervede præmiebonerne og endeligt har oppebåret gevinsterne.

Selv hvis det lægges til grund, at sagsøgerne har opnået gevinster ved at spille på Oddset eller andre spil, kan gevinsterne kun indgå som en indtægt i privatforbrugsberegningen i det omfang, der er godtgjort et nettooverskud ved spillet. Det er således ikke gevinsterne isoleret betragtet, men sagsøgernes nettooverskud ved spil, der er afgørende for privatforbrugsberegningen.

Der påhviler sagsøgerne en skærpet bevisbyrde for at godtgøre et nettooverskud og størrelsen heraf, bl.a. fordi sandsynligheden for kontinuerligt at vinde så mange gevinster, uden at have anvendt betydelige summer på spillet er lille. Da der er tale om mange små gevinster - og ikke én stor - må det antages, at det for at opnå de påberåbte gevinster har været nødvendigt at spille et større antal gange, der betydeligt overstiger det antal spil, som har udløst en gevinst. Det er også derfor stærkt tvivlsomt, om det påståede spil på Oddset har medført et nettooverskud.

Sagsøgerne har ikke løftet bevisbyrden for, at de har opnået et nettooverskud ved at spille. Der er end ikke fremlagt et egentligt spilleregnskab, ligesom sagsøgerne ikke i forhold til de gevinster, der er fremlagt præmieboner for, har oplyst, hvilke udgifter der har været til de spil, som har udløst de pågældende gevinster.

Selv hvis de påberåbte gevinster udgjorde sagsøgerens nettooverskud ved spil, er gevinsterne i 2008 (kr. 147.685) og 2009 (kr. 71.247) dog ikke tilstrækkelige til at dække de beregnede negative privatforbrug i de enkelte indkomstår på henholdsvis kr. 185.612 og kr. 634.011. Det er ikke sandsynliggjort, og har formodningen imod sig, at gevinsterne i 2006 og 2007 på henholdsvis kr. 92.549 og kr. 277.311 skulle have påvirket sagsøgernes privatforbrug i 2008 og 2009.

Det er helt udokumenteret, at sagsøgerne skulle have haft et nettooverskud ved spil på hjemmesiden Betfair, endsige at de overhovedet har haft gevinster ved sådanne spil.

Ad udgifter ved køb af aktier

Ifølge sagsøgerne er det uberettiget, at SKAT i privatforbrugsberegningen for B har medtaget aktiekøb for henholdsvis kr. 16.900 og kr. 25.000 foretaget fra B's konto ...5. Sagsøgerne henviser til, at posterne i bankudskriften for denne konto på henholdsvis kr. - 16.900 (dateret den 5. marts 2009) og kr. - 25.000 (dateret den 2. marts 2009) blot dækker over bankoverførsler til A's konto ...6.

Det er udokumenteret, at de pågældende beløbsposter i bilag 3 blot dækker over bankoverførsler til A's konto ...6.

Spørgsmålet herom er dog uden betydning for sagens afgørelse, idet en sådan - i så fald - mindre fejl i privatforbrugsberegningen ikke i sig selv kan medføre, at de skønsmæssige forhøjelser kan anses for - hverken helt eller delvist - åbenbart urimelige eller for at være udøvet på forkert grundlag.

Sagsøgerens indsigelse indebærer således blot, at sagsøgernes samlede beregnede privatforbrug bliver kr. 41.900 højere i indkomståret 2009 (som herefter vil være kr. - 592.111 i stedet for kr. - 634.011). Dette mindre beløb kan rummes inden for den skønsmargin, som tilkommer SKAT. Det er særligt klar, idet SKAT har udøvet et lempeligt skøn ved fastsættelse af sagsøgernes udgifter til mad, tøj, dagligvarer og andre forbrugsudgifter.

Ad udgifter til renter og gebyrer

Det bestrides, at beløbene på kr. 75.505 henholdsvis kr. 15.102 - der i privatforbrugsberegningen er benævnt "Betalte renter og gebyrer betales" - ikke skal medtages som udgiftsposter i beregningen af A's privatforbrug i indkomstårene 2008 og 2009.

Beløbsposterne "Skattepligtige indkomst" på henholdsvis kr. 86.541 og kr. 77.967, der er medtaget som indtægtsposter i privatforbrugsberegningen for 2008 og 2009 svarer til A's skattepligtige indkomster i medfør af hendes årsopgørelser for indkomstårene 2008 og 2009. I beløbene er inkluderet de af A's renteudgifter m.v., der kan klassificeres som kapitalindkomst.

Udgiftsposterne "Betalte renter og gebyrer betales" på kr. 75.505 og kr. 15.102 er imidlertid ikke indeholdt i årsopgørelsens opgørelse af den skattepligtige indkomst og dermed heller ikke indberegnet i privatforbrugsberegningens beløbsposter "Skattepligtig indkomst" på henholdsvis kr. 86.541 og kr. 77.967.

De pågældende beløb (kr. 75.505 og kr. 15.102) hidrører fra en af A's personlige virksomheder og består af bl.a. renter af skattegæld, som der efter sagsøgtes oplysninger ikke er givet fradrag for. Beløbene er anført i R75-oplysningerne for A under overskriften "Diverse kontroloplysninger". Såfremt A ønsker at få skattefradrag for de pågældende beløb, må hun anmode om at få sine skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 genoptaget med henblik herpå.

På ovennævnte baggrund gøres det sammenfattende gældende, at SKAT har været berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, og at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til at åbenbart urimeligt resultat, hvorfor Skatteministeriet skal frifindes. Det bemærkes, at sagsøgerne ikke har anfægtet det af SKAT udøvede skøn over de mindstebeløb, som sagsøgerne må have haft til privatforbrug.

Sagsøgerne har anfægtet, at der er grundlag for at fordele den samlede skønsmæssige forhøjelse af sagsøgernes indkomst med 50 % til hver af sagsøgerne, og at A's indkomst ikke skal forhøjes med 50 % af den samlede forhøjelse.

Da sagsøgerne er ægtefæller, er privatforbrugsberegningen foretaget for sagsøgernes samlede husstand. Der er dog også foretaget separate privatforbrugsberegninger for hver enkelt af sagsøgerne, der viser, at sagsøgerne også hver for sig har et negativt eller uantageligt lavt privatforbrug i indkomstårene 2008 og 2009. SKAT har derfor været berettiget til at foretage isolerede skønsmæssige ansættelser af begge sagsøgernes indkomster i de pågældende indkomstår.

Sagsøgerne har hver især haft selvstændig virksomhed i indkomstårene 2008 og 2009, og A har endvidere været stifter og direktør i selskabet H3 ApS fra 1. juli 2008. Det har ikke været muligt for SKAT ud fra de foreliggende oplysninger nærmere at afklare, hvorfra ægteparrets ikke-selvangivne indtægt (svarende til den samlede forhøjelse af deres indkomst) stammer fra. Det gøres derfor gældende, at SKAT under de foreliggende omstændigheder har været berettiget til at fordele den samlede forhøjelse med 50 % til hver af sagsøgerne.

Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgerne ikke har oplyst, hvordan den indbyrdes fordeling af den samlede skønsmæssige forhøjelse efter sagsøgernes opfattelse i stedet for skulle være, på trods af at sagsøgerne har været opfordret hertil.

En nedsættelse af A's procentvise andel af den samlede skønsmæssige ansættelse vil i øvrigt være uden betydning for den samlede skønsmæssige forhøjelse af sagsøgernes indkomster. En nedsættelse af A's forhøjelse vil således blot have den naturlige konsekvens, at B's skatteansættelse vil blive genoptaget, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, med en forhøjelse af hans indkomst til følge, svarende til nedsættelsen af A's indkomst.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at det er ubestridt, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse under henvisning til, at sagsøgernes privatforbrug har været for lavt eller negativt.

Sagsøgernes påstand om, at privatforbruget er dækket af skattefrit spil på Oddset er alene belyst ved fremlæggelse af Oddset-kuponer - bortset fra 4 udbetalingskvitteringer til A på i alt ca. 20.000 kr. Oddset boner er ikke ihændehaverbeviser og dokumenterer ikke, at det er præmier, der er tilgået sagsøgerne. Den beregning, som sagsøgeren har udarbejdet vedrører mange mindre gevinster, og der er ikke i sagen fremlagt et regnskab med en redegørelse for et nettooverskud. For så vidt angår det oplyste om gevinster fra Betfair er der ikke fremlagt nogen nærmere dokumentation herfor. Under disse omstændigheder findes sagsøgerne ikke at løftet bevisbyrden for, at de har haft et nettooverskud ved spil, som har kunnet finansiere sagsøgernes privatforbrug.

Med hensyn til posterne vedrørende aktiekøb på henholdsvis 16.900 kr. og 25.000 kr. er der ikke fra sagsøgerens side fremkommet nærmere dokumentation for, at SKAT fejlagtigt har medtaget de 41.900 kr. to gange. Sagsøgerne har haft mulighed for at fremlægge underbilag fra banken som dokumentation for deres påstand, men trods opfordring er det ikke sket. Retten finder ej heller vedrørende dette punkt grundlag for at tilsidesætte SKATs ansættelse.

I den af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelse hos A er der i beregningen over privatforbrug medtaget betalte renter og gebyrer på 75.505 kr. for indkomståret 2008 og 15.102 kr. for indkomståret 2009. Efter bevisførelsen lægges til grund, at det er rentebeløb, som ikke er indeholdt i årsopgørelserne, og SKATs skønsmæssige ansættelse tilsidesættes derfor ikke.

Efter bevisførelsen finder Retten således, at sagsøgerne på samtlige anførte punkter ikke har løftet bevisbyrden for, at SKATs skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgerne er ægtefæller, og der er lavet en privatforbrugsberegning for hver og for den samlede husstand. Hertil kommer, at begge ægtefæller har været selvstændig erhvervsdrivende. På denne baggrund findes der ikke grundlag for at tilsidesætte den af SKAT foretagne fordeling med 50 % til hver af ægtefællerne.

Som følge af det anførte frifindes sagsøgte.

Sagsøgerne skal hver til dækning af sagens omkostninger betale 20.000 kr. til sagsøgte. Beløbet er fastsat ud fra sagens værdi og omfang og sammenholdt med, at de to sager er behandlet sammen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, B, skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte Skatteministeriet.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte Skatteministeriet.