Dokumentets metadata

Arbejdsgiver - erstatning - kritisk sygdom - skattefri

En medarbejder kunne ikke få udbetalt erstatningen ved kritisk sygdom fra en overenskomstbaserede, obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordning med tilknyttet dækning ved kritisk sygdom, fordi arbejdsgiveren ved en fejl ikke rettidigt havde fået tilmeldt medarbejderen og indbetalt for den pågældende til den obligatoriske ordning.Skatterådet bekræfter, at en erstatning på 100.000 kr. fra arbejdsgiveren til medarbejderen, der træder i stedet for den forsikringsudbetaling ved kritisk sygdom, medarbejderen ville have fået fra den obligatoriske ordning, hvis arbejdsgiveren havde tilmeldt ham rettidigt, er skattefri for medarbejderen.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en erstatning på 100.000 kr., som H1 udbetaler til deres medarbejder M, som konsekvens af, at H1 ved en fejl ikke har indbetalt til B og M derfor ikke kan få udbetalt obligatorisk skattefri erstatning på 100.000 kr. for kritisk sygdom fra B, er skattefri for medarbejderen?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 ansatte M pr. 6. juni 2011 med en ny ansættelseskontrakt den 7. december 2011.
H1 er medlem af F og M blev ansat på en standardkontrakt, som F har udarbejdet og som H1 anvender som standard.
Det er i kontraktens afsnit 8 aftalt, at M skal være omfattet af pensionsordningen i B fra ansættelsens start.

Ifølge overenskomsten, der dækker ansættelsen, skal M tilmeldes pensionsordningen i B, dvs. at pensionsordningen er obligatorisk.
Ifølge kapitel 5 i forsikringsbetingelserne for den obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordning i B indgår en obligatorisk forsikringsdækning ved kritisk sygdom med en standarddækning på 100.000 kr.

Ved en administrativ fejl fik H1 ikke oprettet en pensionsordning og indbetalt hverken den obligatoriske arbejdsgiverandel eller medarbejderandel til pensionsordningen i B, som de er forpligtet til efter overenskomsten.

M blev i marts 2013 ramt af en mindre hjerneblødning og søgte efterfølgende om erstatning for denne under kritisk sygdom dækningen i B.
B har d. 1. juli 2013 givet afslag på at betale standarddækningen på 100.000 kr. for kritisk sygdom, da H1 ikke havde oprettet og indbetalt til en pensionsordning for M.
Af afslaget fremgår, at den diagnose, der er stillet for M, ville have givet M ret til udbetaling af standarddækningen for kritisk sygdom på 100.000 kr., hvis M´s arbejdsgiver havde haft oprettet og indbetalt korrekt til arbejdsmarkedspensionen.

H1 har efterfølgende rettet op på fejlen og reetableret pensionsindbetalingerne med tilbagevirkende kraft fra juni 2011. M kan dog ikke modtage de 100.000 kr. fra B uanset, at H1 efterfølgende har rettet op på fejlen.

H1 har erkendt og påtaget sig ansvaret for fejlen. H1 vil derfor gerne udbetale en erstatning på 100.000 kr. til M som et éngangsbeløb.
Inden de udbetaler de 100.000 kr., vil H1 dog gerne sikre sig, at erstatningen ikke anses som skattepligtig A- eller B-indkomst for M.

Spørgers opfattelse og begrundelse

I den konkrete sag bør den erstatning, som M er berettiget til, kunne udbetales uden skattetræk. Erstatningen træder i stedet for den skattefrie erstatning, som M utvivlsomt ville have modtaget igennem den obligatoriske dækning ved kritisk sygdom hos B.

Medarbejder C fra B har ved e-mail af 21. oktober 2013 til medarbejder K fra H1 bekræftet, at der er tale om en obligatorisk dækning på 100.000 kr., hvilket også fremgår af de forsikringsbetingelser, som C henviser til - kapitel 5, § 1, nr. 2 i Almindelige forsikringsbetingelser for forsikringer i B.
I det oprindelige afslag er det fastslået, at Ms diagnose (mindre hjerneblødning) er omfattet af Bs forsikringsbetingelser. Der er derfor ikke tvivl om, at M ville have modtaget de 100.000 kr., hvis H1 havde oprettet og indbetalt til en pensionsordning i B.

Den manglende udbetaling af de 100.000 kr. er en direkte følge af H1s misligholdelse af deres forpligtelser som arbejdsgiver efter den gældende overenskomst. Der er dermed heller ikke nogen tvivl om, at H1 igennem deres misligholdelse har forvoldt M et tab og er forpligtet til at erstatte dette tab.

Ligningsvejledningen afsnit C.A.3.7 definerer følgende vedrørende udbetaling af erstatninger:

"Regel

Der er ikke specifikke skatteretlige regler, der generelt regulerer beskatning af erstatninger eller kompensationer. Udgangspunktet for, hvordan erstatninger er beskattet, følger derfor af de grundlæggende principper i statsskatteloven. Se SL §§ 4 -6 . Se afsnit C.A.1 om principperne for personers indkomstopgørelse.

For at afgøre beskatningen af en erstatning skal man skelne imellem, om erstatningen er

a) en løbende ydelse eller

b) et éngangsbeløb.

Hvis den, der udbetaler erstatningen, ikke er forpligtet til det, er ydelsen skattemæssigt set en gave og ikke en egentlig erstatning. Se afsnit C.A.6 om beskatning af gaver.

Ad b) Erstatning er et éngangsbeløb

Hvis erstatningen er et éngangsbeløb, skal erstatningen beskattes på samme måde som det, den træder i stedet for"

I den konkrete sag træder erstatningen, der udbetales af H1 som et éngangsbeløb, i stedet for en ellers skattefri udbetaling fra B efter reglerne for udbetaling af erstatninger for kritisk sygdom. Det er derfor vores opfattelse, at H1 kan udbetale erstatningen skattefri uden, at det anses som skattepligtig A- eller B-indkomst.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en erstatning på 100.000 kr., som H1 udbetaler til deres medarbejder M som konsekvens af, at H1 ved en fejl ikke har indbetalt til B og M derfor ikke kan få udbetalt obligatorisk skattefri erstatning på 100.000 kr. for kritisk sygdom fra B, er skattefri for medarbejderen.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

§ 4 Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

b)af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c)af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;
(.........)

Statsskattelovens § 5

§ 5 Til indkomsten henregnes ikke:

a)formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

b)gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

c)de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;

d)(Ophævet).

e)- - -

Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse.

Pensionsbeskatningslovens § 53 A

§ 53 A. Reglerne i stk. 2-5 gælder for

1) (.....)

5) syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede,
(.....)

Stk. 2. Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Præmier og bidrag m.v. til sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 6, er fradragsberettigede for arbejdsgiveren i det indkomstår, hvor sikkerhedsstillelsen er etableret, og efterfølgende år. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes præmier eller bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver. (......)

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger som nævnt i stk. 1. (....)

Stk. 4. Syge- og ulykkesforsikringer som nævnt i stk. 1, nr. 5, og garantiforsikringer eller lignende omfattet af stk. 1, nr. 6, er undtaget fra beskatningen efter stk. 3. (......)

Stk. 5. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til den personkreds, der er nævnt i § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst. Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efter at ejeren har nået pensionsudbetalingsalderen, ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Ved beskatning efter 1. pkt. finder § 20, stk. 6, tilsvarende anvendelse (.....).

Praksis

SKM2012.618.SR
Skatterådet bekræfter, at erstatning fra arbejdsgiver i anledning af en arbejdsskade, kan udbetales skattefrit, idet erstatningen fra arbejdsgiver må anses at træde i stedet for den skattefri erstatning medarbejderen kunne have fået fra en erhvervsrejseforsikring såfremt skaden var blevet anmeldt korrekt.

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.A.3.7 Erstatninger

"Der er ikke specifikke skatteretlige regler, der generelt regulerer beskatning af erstatninger eller kompensationer. Udgangspunktet for, hvordan erstatninger er beskattet, følger derfor af de grundlæggende principper i statsskatteloven. Se SL §§ 4 -6 . Se afsnit C.A.1 om principperne for personers indkomstopgørelse.

For at afgøre beskatningen af en erstatning, skal man skelne mellem, om erstatningen er

a) en løbende ydelse eller
b) et engangsbeløb.

Hvis den, der udbetaler erstatningen, ikke er forpligtet til det, er ydelsen skattemæssigt set en gave og ikke en egentlig erstatning. Se afsnit C.A.6 om beskatning af gaver.

Ad a) Erstatning er en løbende ydelse

Hvis erstatningen bliver udbetalt som en løbende ydelse, er det et løbende afkast, der har karakter af indkomsterhvervelse, hvilket er skattepligtigt efter SL § 4 .

Ad b) Erstatning er et engangsbeløb

Hvis erstatningen er et engangsbeløb, skal erstatningen beskattes på samme måde, som det, den træder i stedet for.

Hvis erstatningen er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri. Se SL § 5 .

Hvis erstatningen derimod er en kompensation for et tab i det løbende afkast/indkomsterhvervelse, er den skattepligtig. Se SL § 4 .

Erstatning for tab af erhvervsevne ydet som engangsbeløb er skattefri, fordi den træder i stedet for en del af indkomstgrundlaget. Tilsvarende gælder for erstatninger udbetalt som engangsbeløb, der kompenserer for retsstridige krænkelser af mere immateriel karakter, som fx svie og smerte, varigt mén og tort. Se SL § 5 og TfS2000, 326. Honorar til personer, der frivilligt udsætter sig for svie og smerte, som fx forsøgspersoner eller professionelle boksere, er derimod skattepligtige. En sådan betaling har ikke karakter af en erstatning for en retsstridig krænkelse."

Begrundelse

H1 har som arbejdsgiver ved en fejl ikke rettidigt fået tilmeldt medarbejderen til den obligatoriske pensionsordning i B med en tilknyttet forsikringsdækning på 100.000 kr. ved kritisk sygdom, som medarbejderen har haft krav på efter sin ansættelseskontrakt og sin faglige overenskomst.

Såfremt H1 rettidigt havde fået tilmeldt medarbejderen til den obligatoriske pensionsordning i B, ville medarbejderen, da han blev kritisk syg have haft ret til en udbetaling på 100.000 kr. fra B.

Ifølge de almindelige forsikringsbetingelserne for den obligatoriske pensionsordning og de supplerende forsikringsdækninger i B er den enkelte medarbejder, der er omfattet af ordningen, såvel forsikringstager, som forsikret og ejer af ordningen.

Den del af den samlede ordning, der giver medarbejderen ret til en forsikringsdækning på 100.000 kr. ved kritisk sygdom, opfylder efter SKATs opfattelse betingelserne for at være en sygeforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 4.

Præmier for en sådan sygeforsikring er ikke bortseelses- eller fradragsberettiget ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2, 1. og 3. pkt.

Når der ikke har været bortseelses- eller fradragsret for præmien ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er udbetalingerne fra en sådan sygeforsikring skattefri jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

Havde medarbejderen M kunnet få udbetalt forsikringssummen på 100.000 kr. fra B, ville denne udbetaling have været skattefri for ham.

Som det fremgår af Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.A.3.7 behandles erstatninger, der udbetales som et engangsbeløb, skattemæssigt på samme måde, som det den træder i stedet for.

Den erstatning på 100.000 kr., H1 udbetaler til deres medarbejder M, træder i stedet for en forsikringssum på 100.000 kr. fra en sygeforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 4, og vil derfor være skattefri for medarbejderen jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.