Dokumentets metadata

Kommentar fra Skatteministeriet til Landsskatterettens kendelse af 1. oktober 2013, LSR j.nr. 13-0020304

Skatteministeriet kommenterer LSR j.nr. 13-0020304. Landsskatteretten afsagde i sagen kendelse vedrørende fjernsalg efter momslovens § 14, nr. 3, jf. nr. 2, 3. pkt. Skatteministeriet besluttede, at kendelsen ikke skulle indbringes for domstolene, idet ministeriet er enig i kendelsens udfald. Landsskatteretten udtaler sig i sin begrundelse generelt om, hvilken betydning udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, har for spørgsmålet om fjernsalg, selv om Landsskatteretten samtidig fastslår, at den situation, som var til prøvelse ved Landsskatteretten ikke vedrørte denne problemstilling. Skatteministeriet er ikke enig i de generelle udtalelser.

Sagens baggrund

Kendelsen vedrører et tysk selskab, som er en filial af en dansk virksomhed. Det tyske selskab er etableret med et fast forretningssted i Tyskland.

Det tyske selskab sælger produkter på hjemmesider til danske privatkunder. Salget af forskellige produkter på hjemmesiderne sker med tysk moms.

Handelskonceptet er, at kunden i udgangspunktet selv skal hente sin vare på forretningsstedet i Tyskland. Kunden får i forbindelse med købet dog mulighed for aktivt at tilvælge transport af varen til kundens hjemmeadresse i Danmark ved en ekstern dansk transportør. Vælger kunden dette, betaler kunden et samlet beløb til sælgeren (det tyske selskab), som inkluderer vederlaget til den danske eksterne transportør for transporten. Transportøren, som ikke er koncernforbunden med det tyske selskab, fakturerer det tyske selskab for transporten.

Som service til sine kunder og for at kunne anvise kunderne en transportmulighed har det tyske selskab og transportøren indgået en samarbejdsaftale om håndtering af de ordrer, hvor kunderne bestiller transport via sælgers hjemmeside. Det er transportøren, som bærer det fulde ansvar for transporten af varerne til kunderne. Derudover er det kundens navn og adresse, som fremgår af den faktura, transportøren udsteder til det tyske selskab.

Det tyske selskab anmodede SKAT om et bindende svar vedrørende den momsretlige behandling af selskabets handelskoncept.

SKAT foretog en konkret helhedsbedømmelse efter retningslinjerne i Skatteministeriets styresignal i SKM2011.217.SKAT . SKAT fandt, at sælger i denne beskrevne situation, hvor kunden bestiller hjemtransport hos en bestemt ekstern transportør via sælgers hjemmeside, og sælger på vegne af denne transportør opkræver betaling hos køberen, var involveret på en sådan måde i transporten af de solgte varer, at sådanne salg skulle anses som fjernsalg i momsretlig forstand. Leveringsstedet er derfor i Danmark jf. momslovens § 14, nr. 3, jf. nr. 2, 3. pkt., under forudsætning af, at sælger er registreringspligtig for disse salg i Danmark jf. momslovens § 48, stk. 3.

Landsskatterettens kendelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs bindende svar, dog med en ændret begrundelse for svaret.

Landsskatteretten er enig i, at varer, der er sendt på den beskrevne måde af det tyske selskab, har leveringssted i Danmark i medfør af reglerne om fjernsalg, forudsat at registreringspligten efter momslovens § 48, stk. 3, er indtrådt.

Af begrundelsen i kendelsen fremgår imidlertid, at det er Landsskatterettens opfattelse, at såfremt selskabet anvender udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, ved selskabets modtagelse af køberens betaling for transport af købte varer og betalingens videregivelse til transportøren, er der ikke tale om et fjernsalg i momsretlig forstand. Det betyder, at det momsmæssige beskatningssted for selskabets leverancer ikke er i Danmark, men i Tyskland, hvor transporten af varen påbegyndes, jf. momslovens § 14, nr. 2, 1. pkt., modsætningsvis.

Landsskatteretten påpeger, at det fremgår af det stillede spørgsmål fra det tyske selskab, at udlægsreglerne ikke påtænkes iagttaget, hvorfor Landsskatteretten stadfæstede SKATs svar.

Skatteministeriet udtaler

På baggrund af Landsskatterettens kendelse skal Skatteministeriet udtale, at ministeriet ikke er enig i Landsskatterettens generelle udtalelser for så vidt angår udlægsreglernes betydning for spørgsmålet om fjernsalg. Udlægsreglerne vedrører opgørelsen af afgiftsgrundlaget, og reglernes anvendelse er ikke afgørende for, om "varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber", jf. momslovens § 14, nr. 2, 3. pkt.

Idet Landsskatterettens kendelse er en stadfæstelse af SKATs bindende svar, har Skatteministeriet valgt ikke at indbringe kendelsen for domstolene blot med henblik på at opnå en stillingtagen til Landsskatterettens generelle bemærkninger om betydningen af udlægsreglerne.

Skatteministeriet anser sig derfor ikke for bundet af Landsskatterettens udlægning af udlægsreglernes betydning for spørgsmålet om fjernsalg.

SKAT vil derfor også fremover foretage en konkret vurdering af, om der er tale om fjernsalg i momsmæssig henseende efter retningslinjerne i Skatteministeriets styresignal i SKM2011.217.SKAT , uanset om udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, anvendes.