Dokumentets metadata

Fri bil - rådighed - stilstandsforsikring - hovedaktionær og direktør - skærpet bevisbyrde

A's selskab stillede tre biler, en Audi A6, en Audi A4 Cabriolet og en Audi S6, til rådighed for ham.Byretten anførte, at det påhvilede A at bevise, at bilerne ikke var stillet til rådighed for ham og ikke blev anvendt til privat kørsel i de perioder, hvor de blev vinteropbevaret i selskabets garage. Han var hovedaktionær i selskabet og tillige direktør og medlem af bestyrelsen. I den situation påhvilede der ham en skærpet bevisbyrde for, at han effektivt havde været afskåret fra at råde over bilerne i de omstridte perioder.Henset til bilernes karakter og værdi og til det alene var A, der benyttede bilerne, anførte byretten, at det måtte antages, at anskaffelsen af bilerne ikke eller kun i begrænset omfang var erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold. Videre anførte byretten, at der ikke forelå nogen skriftlig aftale mellem A og selskabet om, at bilerne ikke måtte benyttes til privat kørsel i de omstridte perioder.Byretten henviste til A's forklaring om, at rådighedsberøvelsen havde bestået i, at nøglen til selskabets garage lå i en bankboks, som han dog havde uhindret adgang til. Nummerpladerne blev ikke afmonteret, og bilerne ikke afregistreret i den periode, hvor de blev vinteropbevaret. Byretten anførte, at A således på et hvilket som helst tidspunkt kunne anvende bilerne privat.Den omstændighed, at bilerne var omfattet af stilstandsforsikring, der medførte, at forsikringsselskabet ikke var forpligtet til at dække skader under kørsel, fandt byretten ikke kunne sidestilles med en effektiv rådighedsberøvelse, der afskar A fra at råde over bilerne.På den baggrund gav byretten Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene. (Stadfæstelse af SKM2013.676.BR).

Parter

A
(advokat Jørn Bonnesen v/advokat Bo Møller Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Gunst Andersen, Anne Louise Bormann og Sonja Hedegaard (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 17. september 2013 (BS 11-2026/2012) er anket af A med påstand om, at A's skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 skal nedsættes med værdien, svarende til det hele antal måneder, hvor A's firmabiler har været vinteropbevaret og stilstandsforsikret, og at ansættelserne af hans indkomst for disse indkomstår hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at ansættelserne af A's indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 hjemvises til en fornyet behandling ved SKAT.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A og KF.

A har supplerende forklaret blandt andet, at der var en besparelse for virksomheden ved, at bilerne blev stilstandsforsikret. Det var en periode, hvor der var behov for besparelser i virksomheden. Virksomheden afholdt alle udgifter vedrørende bilerne. Hans løn blev sat ned i de perioder, hvor bilerne var stilstandsforsikret for at tage højde for skattebesparelsen, så han havde samme beløb udbetalt. Bilerne blev rengjort, og opladeren blev koblet til batteriet, inden de blev låst inde i garagen. Formålet med at holde batteriet opladet hele tiden var at undgå, at tyverialarmen gik i gang, da den går i gang ved manglende strøm. Han overvejede ikke at afmontere nummerplader og lade bilen afregistrere. Han havde kendskab til, at andre anvendte samme procedure som han. Selv om han ikke får medhold i, at han er fritaget for beskatning i de måneder, hvor bilerne var stilstandsforsikret, mener han, at SKAT har opgjort beskatningen forkert, da han ikke mener, at man skal beskattes fuldt ud af begge biler, når man har flere biler til rådighed samtidig.

KF har supplerende forklaret blandt andet, at han har mange kunder, der har brugt en tilsvarende fremgangsmåde ved opbevaring af biler, og det har SKAT godkendt. Dommen fra 2003 om motorcyklen er almindeligt kendt. Da A er både direktør og hovedaktionær, mente de, at det skulle være en uafhængig tredjepart til at garantere rådighedsberøvelsen, og det var så forsikringsselskabet. Selskabets forretningsgrundlag var hårdt presset, så stilstandsforsikringen var en måde at spare penge på. Det ville være svært at komme ud af leasingaftalerne. Han husker det sådan, at selskabet betalte alle udgifter på bilerne. I stilstandsperioden mener han, at forsikringspræmien blev halveret. Det indebar en besparelse på ca. 10.000 kr. pr. måned. Leasingafgiften var den samme. Ved tilbagelevering af en leaset bil, skal man typisk betale for kørte kilometer ud over et vist mindre antal. Hvis man ikke kører i bilen i et halvt år, kunne man måske herved spare 15.000 kr. I de perioder, hvor bilerne stod stille, kørte A i en privat bil, hvor han fik kørepenge, men det var billigere for selskabet end kørsel i de leasede biler. De foretog ikke nogen beregning af den samlede besparelse ved, at bilerne blev stilstandsforsikret. Det er korrekt, at A's løn blev nedsat i de perioder, hvor bilerne var stilstandsforsikrede.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Som følge af sagens udfald skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 30.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.