Dokumentets metadata

Virksomhedsoverdragelse - tidspunkt - værdiansættelse - skønsmæssig forhøjelse

Sagen vedrørte dels spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde opnået en skattepligtig avance ved salg af sin personligt drevne virksomhed, herunder en varemærkerettighed, dels spørgsmålet om hvornår virksomheden var overdraget.Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at der var indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af virksomheden den 29. december 2008, hvorfor beskatning skulle ske i dette indkomstår. Derudover gjorde sagsøgeren gældende, at avancen skulle opgøres i henhold til goodwillcirkulæret, idet køber og sælger var interesseforbundne på dette tidspunkt, og idet værdien af det overdragne alene udgjordes af goodwill. Hvis retten konkluderede - i overensstemmelse med Skatteministeriets anbringender - at overdragelsen var sket den 22. januar 2009, hvor parterne ikke var interesseforbundne, gjorde sagsøgeren gældende, at der ved kontantomregningen skulle ske en kursfastsættelse af den gældsforpligtelse, som udgjorde berigtigelsen af købesummen.Retten bemærkede, at aftalen af 29. december 2008 ikke indeholdt en udtømmende opregning af, hvilke rettigheder der overdragedes, at aftalen ikke indeholdt en overtagelsesdato, og at købesummen ifølge aftalen udgjordes af udviklingsomkostningerne uden en nærmere opgørelse heraf og uden oplysninger om berigtigelsesmåden. Aftalen af 22. januar 2009 indeholdt derimod en fastlæggelse af købesummen til kr. 2.300.000,-, og det fremgik af aftalen, at den erstattede alle tidligere aftaler. Under hensyntagen bl.a. hertil kunne aftalen af 22. januar 2009 ikke alene betegnes som en opfølgende eller udfyldende aftale, og overdragelsen var som følge heraf foretaget i indkomståret 2009.Overdragelsen fandt dermed sted på et tidspunkt, hvor parterne var uafhængige. SKAT havde ikke anfægtet opgørelsen af overdragelsessummen, og da sælgeren skulle indfri den overtagne gæld til kurs 100, svarede den kontantomregnede værdi til købesummen.Skatteministeriet blev derfor frifundet for så vidt angår dette punkt.Derudover vedrørte sagen spørgsmålet om, hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst og momstilsvar for indkomståret 2010 på baggrund af sagsøgerens modtagelse af to beløb kunne tilsidesættes. Retten fandt efter en konkret bevisvurdering, at beløbene ikke blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. Sagsøgerens indkomst og momstilsvar for indkomståret 2010 blev som følge heraf nedsat.

Parter

A
(advokat Simon B. Clark)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Eline Thorup Ringgaard)

Afsagt af byretsdommer

Ole Kaels

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålene, om sagsøgerens daværende personligt drevne virksomhed blev afstået i 2008 eller 2009, opgørelsen af afståelsessummen, om 2 modtagne beløb er anvendt til køb og efterfølgende salg af effekter med skattepligtig avance til følge, og om der skal betales moms i den forbindelse.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstande:

"..

1.

Principalt

Sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 2.300.000 kr.

Subsidiært

Behandlingen af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2009 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT for så vidt angår værdiansættelsen af varemærket "V".

2.

Principalt

Sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 180.000 kr.

Subsidiært

Sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med et mindre beløb.

3.

Sagsøgte skal anerkende, at sagsøgers momstilsvar for 4. kvartal 2010 nedsættes med kr. 87.500.

Overfor sagsøgtes selvstændige subsidiære påstand vedrørende indkomståret 2008 nedlægges følgende påstande.

Principalt

Frifindelse.

Subsidiært

Behandlingen af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT for så vidt angår værdiansættelsen af varemærket "V".

..."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i det hele påstået frifindelse. Over for sagsøgerens 1. påstand er nedlagt en subsidiær påstand om, at A skal anerkende, at hans personlige indkomst for indkomståret 2008 forhøjes med 2.300.000 kr.

Oplysningerne i sagen

Sagen er anlagt den 20. august 2013.

Landsskatteretten afsagde den 4. juni 2013 to kendelser om de spørgsmål, sagen vedrører. Det hedder i den kendelse, der drejer sig om A's påstand 1 og 2:

"...

Generelle oplysninger

Klageren, der er født i 1955, modtog i 2008 og 2009 social pension på hhv. 61.152 kr. og 35.124 kr. samt en skattefri pensionsydelse på hhv. 29.736 kr. og 30.660 kr. I 2010 modtog klageren social pension på 142.080 kr. Klageren havde ifølge de indberettede oplysninger en negativ formue pr. 31. december 2008 og 2009. Klageren er gift med BA, som ikke i 2008 havde nogen indberettet indkomst. I 2009 modtog klagerens hustru dagpenge på 65.250 kr.

Klageren var ifølge SKATs oplysninger i perioden 1. juli 2008 - 31. december 2008 registreret som indehaver af virksomheden H1.1, CVR-nr. ...10. Klageren var endvidere i perioden 8. december 2008 til 9. januar 2009 eneanpartshaver i H1 ApS. Den 13. januar 2009 indsendte klagerens revisor en ophørsblanket til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvori H1.1 er angivet som ophørt den 1. januar 2009.

SKAT har efterfølgende forklaret, at SKAT ved virksomhedsophør pr. 1. januar 2009 registrerer ophøret med virkning fra 31. december 2008 for at undgå problemer med en ny momsperiode.

I 2008 har klageren selvangivet et resultat af virksomhed efter renter på -705.872 kr.

Klagerens hustru er i perioden 19. september 2007 - 30. juni 2009 registreret som indehaver af virksomheden "G1", CVR-nr. ...11.

I klagerens og klagerens hustrus virksomhed er der i 2008 og 2009 følgende momsoplysninger:

Klageren var i 2008 og 2009 registreret som ejer af følgende motorkøretøjer:

Den 18. november 2011 modtog SKAT oplysninger fra politiet om, at der den 21. september 2010 var blevet indsat 437.500 kr. på klagerens private konto i F1-Bank A/S. Saldoen på kontoen udgjorde før indsætningen 55,31 kr., og ifølge politiet stemte indsætningen ikke overens med klagerens indkomst- og formueforhold. Af de kontoudtog, som SKAT efterfølgende modtog, fremgår, at kontoen er oprettet den 10. marts 2009. Ved en nærmere gennemgang af kontoen konstaterede SKAT, at der var indsætninger på kontoen, som ikke var pensionsindbetalinger.

Stiftelse og salg af varemærkerettigheder m.v.

Sagens oplysninger

Det fremgår i øvrigt af skatteregnskabet for H1.1 for 2008, at omsætningen udgjorde 113.465 kr. Der er afholdt udgifter på i alt 578.662 kr., som er fordelt på lokale- og salgsomkostninger, administration, personale og autodrift med hhv. 36.370 kr., 73.913 kr., 254.328 kr., 178.711 kr. og 35.340 kr., i alt 578.662 kr.

Af virksomheden H1.1's skattemæssige balance pr. 31. december 2008 fremgår:

H1.1's regnskab for 2008 er forsynet med følgende revisorpåtegning, der er afgivet den 7. juli 2009:

"...

Omstående regnskab er opgjort ud fra bilag, der er bogført over mit EDB. Regnskabet er opgjort i overensstemmelse med forskrifter i love og cirkulærer og giver efter min opfattelse et retvisende billede af firmaets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

..."

H1.1's regnskab er endvidere forsynet med følgende indehavererklæring, der også er afgivet den 7. juli 2009:

"...

Jeg er gjort bekendt med nærværende regnskab, der efter min opfattelse indeholder alle relevante oplysninger, herunder alle aktiver og gældsforpligtelser.

..."

Egenkapitalen pr. 31. december 2008 på -422.398 kr. er fremkommet som underskud i 2008 på -705.872 kr. med tillæg af private indsætninger på 290.708 kr. og fradrag af 7.234 kr. vedrørende ikke fradragsberettigede repræsentationsudgifter.

I administrationsomkostningerne på i alt 254.328 kr. er der indeholdt udgifter til advokat på 206.051 kr. Beløbet er beskrevet ved 3 fakturaer på hhv. 33.000 kr. ekskl. moms, 148.051 kr. ekskl. moms og 25.000 kr. ekskl. moms. De to førstnævnte fakturaer er udstedt af R1 den 28. marts 2008 og den 19. september 2008. Af faktura af 28. marts 2008 på 33.000 kr. ekskl. moms på 8.250 kr. fremgår, at klageren er faktureret for bl.a. udarbejdelse af optionsaftale og gældsbrev med G2 ApS og G3 ApS og tilretning heraf. Af faktura af 19. september 2008 fremgår bl.a., at der har været afholdt møder mellem klageren, TR og SP angående formulering af vilkårene for det samarbejde, der skal tilbydes i et emissionsmateriale samt møder i forbindelse med aftaler med G7 A/S og G8 A/S.

Fakturaen på 33.000 kr. er udstedt af LS den 31. oktober 2008 og vedrører samarbejdsaftale med G8 A/S.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2008 søgte H1.1 v/klageren Patent - og Varemærkestyrelsen om registrering af varemærket "V" Den 10. december 2008 fremsendte Patent- og Varemærkestyrelsen bevis for registrering af varemærket "V" til klageren.

Der er mellem SKAT og klageren enighed om, at klageren i indkomståret 2008 finansierede driften og udviklingen af virksomheden H1.1, herunder udviklingen af varemærket "V", ved optagelse af private lån.

På H1.1's konto i F2-Bank blev der den 2. juli 2008 indsat 200.000 kr. benævnt "fra G2, SP- Se medd." Samme dato blev der hævet hhv. 100.000 kr. og 100.000 kr., benævnt "til .....93" og "KL". Den 28. juli 2008 blev der indsat 500.000 kr., benævnt "G3 - se medd".

Den 31. marts 2008 blev der indsat hhv. 500.000 kr. og 1.000.000 kr. på klagerens hustrus bankkonto i F4-Bank. På kontoudtoget er indsætningen benævnt "H1.1", og indsætningen på 1.000.000 kr. er benævnt "G2 gælds".

Der er fremlagt et gældsbrev på 500.000 kr. med klageren som debitor og med G3 ApS som kreditor. Gældsbrevet er alene underskrevet af klageren den 26. april 2008 og bærer ingen vitterlighedspåtegninger. Gældsbrevet er ikke forsynet med R1's navn og stempel, men R1's telefonnummer og CVR-nr. er påført gældsbrevet.

Der er fremlagt en aftale om gældsbrev og aftale om aktieoption mellem H1.1, SP og G3 ApS. Aftalen er alene underskrevet af klageren. Årstallet 2008 er fortrykt, men datoen for klagerens underskrift er ikke påført. Af aftalen fremgår følgende:

"...

SP udlåner til H1.1 v/A kr. 1.000.000.

G3 ApS udlåner til H1.1 v/A kr. 500.000, med mulighed for forhøjelse med yderligere kr. 500.000 inden den 1.5.2008.

Vilkårene for ovennævnte lån fremgår af 2 særskilte gældsbreve, der vedhæftes nærværende aftale.

SP og G3 ApS er berettiget til at få mulighed for at tegne aktier i H1.1 A/S i forbindelse med at dette stiftes pr. 30.1.2009. Selskabet vil få en aktiekapital på kr. 4.050.000,00. SP og G3 ApS får ret til at konvertere deres tilgodehavende i.h.t. de ovenfor nævnte gældsbreve til A-aktier i H1.1 A/S til kurs 105, idet differencen mellem kurs 100 og kurs 105 skal indbetales kontant. A tegner den resterende aktiekapital op til kr. 4.050.000,00.

Parterne har aftalt, at der skal ske udvidelse af aktiekapitalen i H1.1 A/S fra kr. 4.050.000,00 op til kr. 30.000.000,00.

Ovennævnte A-aktionærer er berettiget til i forhold til deres ejerandel at tegne yderligere aktier i selskabet.

Disse yderligere aktier vil være B-aktier, som har fuld udbytteret men alene stemmeret på en tiendedel i forhold til A-aktierne.

Overdragelse af aktiviteterne i H1.1 A/S fra privat regi:

A forpligter sig til umiddelbart efter stiftelsen af H1.1 A/S at overdrage samtlige rettigheder herunder navn, leveringsaftaler, samarbejdsaftaler og lejeaftaler m.v., det vil sige alle aftaler som er indgået med henblik på at drive og udvikle selskabet og samtidigt overdrage samtlige aktiver og passiver i henhold til særskilt udarbejdet balance.

Aktionæroverenskomst

I forbindelse med etablering af H1.1 A/S forpligter samtlige aktionærer sig, herunder A, TR og SP personligt sig til at påtage sig en konkurrenceklausul som sikrer, at de ikke så længe de er aktionærer i selskabet og 3 år efter, at de har afhændet aktier i selskabet driver en med selskabet konkurrerende virksomhed.

Ved overtrædelse af konkurrenceklausulen skal der betales en konventionalbod på kr. 1.000.000,00. Herudover skal der betales erstatning efter dansk rets alm. regler.

..."

Den 12. januar 2009 gav klageren Patent- og Varemærkestyrelsen meddelelse om, at han havde overdraget varemærket "V" til H1.1 A/S.

H1.1 A/S blev imidlertid allerede stiftet den 8. december 2008 med en kapital på 500.000 kr. Selskabet er stiftet af H1 ApS, som på stiftelsestidspunktet var 100 pct. ejet af klageren.

Det fremgår af anpartshaverfortegnelsen i H1 ApS, at klageren den 9. januar 2009 overdrog 62.500 kr.'s anparter til G3 ApS og 62.500. kr.'s anparter til G2 ApS. Klageren er efter overdragelsen ikke anpartshaver i H1 ApS. Det er ubestridt, at anparterne blev overdraget til kurs 100.

Direktionen i H1.1 A/S var på stiftelsestidspunktet SP. Bestyrelsen var sammensat af TR, NM og SP.

Det fremgår af H1.1 A/S' første regnskabsår (fra 8. december 2008 - 31. december 2009), at selskabet i regnskabsåret har haft en tilgang af immaterielle aktiver på 2.734.151 kr. samt en tilgang af indretning af lejede lokaler og andre anlæg på hhv. 334.800 kr. og 1.823.623 kr. Selskabet har drevet virksomhed inden for brændstofhandel og hermed beslægtet virksomhed. Selskabet ændrede efterfølgende navn til H1.1x A/S.

I forbindelse med ligningen af H1.1 A/S' selvangivelse for indkomståret 2009 (regnskabsåret 2008/2009) bad SKAT selskabet om at fremsende dokumentation for tilgang af immaterielle rettigheder på 2.734.151 kr. Ved brev af 7. december 2011 besvarede H1.1 A/S', nu H1.1x A/S', revisor SKATs anmodning. Besvarelsen har følgende ordlyd:

"...

I forlængelse af SKAT's brev af 18. november 2011 sender vi hermed de ønskede oplysninger. Den samlede tilgang på immaterielle anlægsaktiver på kr. 2.734.151 består af nedenstående enkeltposter:

Løbe nr. A, B. C og D, der tilsammen udgør kr. 2.684.151 kr. vedrører erhvervelsen af varemærket V samt udarbejdelse af tegninger og erhvervelse af patent på den mobile "... container". Løbe nr. E på i alt kr. 50.000 vedrører udvikling af licens til ... Systemet "...", der benyttes til håndtering af kundeoplysninger.

Vi vedhæfter som ønsket kopi af de relevante fakturaer samt aftale omkring erhvervelse af rettighederne til "V" m.v., som er udarbejdet af R1.

Købet af rettigheder (løbe nr. A) den 25. januar 2009 fra A (klageren) er beskrevet ved en aftale mellem klageren, H1.1, G3 ApS og G2 ApS (SP). Aftalen er dateret den 22. januar 2009 og er samtidigt underskrevet af klageren, H1.1 A/S, G3 ApS og G2 ApS.

Af aftalen, der bærer R1's navn og logo, fremgår følgende:

1

A annullerer den indgåede tilbagekøbsret af 9. januar 2009 vedrørende samtlige anparter i H1 ApS således at A herefter ikke har nogen rettigheder over disse anparter.

2

A overdrager samtlige de rettigheder han har erhvervet i forbindelse med udvikling af de aktiviteter, der nu skal varetages af H1.1 A/S, herunder lejemålet i ...5, ansættelsesaftaler, retten til navnet H1.1 A/S, V, varemærker, logoer, retten til kontrakt med G8 og G7 og hjemmesider.

Ovennævnte beskrivelse er ikke fuldkommen.

Disse rettigheder værdiansættes til kr. 2.300.000,00, idet der ikke tillægges moms.

Købesummen for de overdragne aktiver berigtiges ved, at H1.1 A/S overtager følgende gældsposter:

A erklærer, at han herefter ikke har noget krav mod H1.1 A/S.

A afholder herefter alle øvrige omkostninger, der måtte have været ved udviklingen af projektet.

3

Underskrevne aktionær i H1.1 A/S erklærer, at A eller et af ham kontrolleret selskab indtil 30. juni 2009 har ret til at tegne A-aktier i H1.1 A/S.

Købesummen udgør kurs 100 med tillæg af den provision, der skal tilgå R2.

Efter den 30. juni 2009 er retten bortfaldet.

4

Denne aftale erstatter alle tidligere aftaler.

Parterne har herefter ikke noget krav imod hinanden. Det præciseres, at mellemværendet mellem A og F5-Invest ikke er omfattet af denne aftale og fortsat består.

..."

På forespørgsel fra Landsskatteretten har klagerens repræsentant oplyst, at repræsentanten ikke er bekendt med, om der er indgået en skriftlig aftale om tilbagekøb af anparterne i H1 ApS, idet repræsentanten ikke har spurgt klageren herom.

Der er mellem SKAT og klageren uenighed om, hvorvidt virksomheden H1.1, herunder bl.a. varemærkerettighederne, blev overdraget til H1.1 A/S i indkomståret 2008 eller i indkomståret 2009. Der er endvidere uenighed om opgørelse af salgsprisen.

Til beskrivelse af at virksomheden blev overdraget i indkomståret 2008 har klageren fremlagt en overdragelsesaftale mellem klageren og H1.1 A/S, der er dateret og underskrevet den 29. december. TR, NM og SP har underskrevet aftalen på vegne af H1.1 A/S.

Overdragelsesaftalen har følgende ordlyd:

"...

A overdrager til H1.1 A/S samtlige de rettigheder han har erhvervet i forbindelse med udviklingen af de rettigheder han har erhvervet i forbindelse med udviklingen af de aktiviteter, der nu skal varetages af H1.1 A/S, herunder

Som betaling for samtlige disse rettigheder betaler/refunderer H1.1 A/S samtlige de omkostninger, som A i 2007 og 2008 har haft til udvikling af projektet, således at A holdes omkostningsfri.

..."

Til støtte for at overdragelsen fandt sted i 2008 er der endvidere fremlagt 2 enslydende gældsbreve på hhv. 1.000.000 kr. og 1.000.000 kr. med H1.1 A/S som debitor og G3 ApS og G2 ApS som kreditorer. Gældsbrevene er underskrevet af H1.1 A/S den 29. december 2008. Begge gældsbreve er underskrevet af klageren som frigjort debitor. Gældsbrevene er tiltrådt af G3 ApS og G2 ApS som kreditorer. Det er bestemt, at gældsbrevene træder i stedet for de gældsbreve, der tidligere har været mellem A og G3 ApS og G2 ApS, idet gælden er overtaget af H1.1 A/S i forbindelse med køb af aktiver af A. Det fremgår, at kreditorerne til enhver tid har ret til at konvertere deres tilgodehavender til A-aktier i H1.1 A/S til kurs 100.

På et møde med SKAT oplyste klageren, at han ikke havde fremsendt overdragelsesdokumenterne vedrørende overdragelse af varemærket m.v. til sin revisor, da han mente, at han ikke havde haft nogen fortjeneste i forbindelse med salget.

SKATs afgørelse

SKAT har lagt til grund, at klageren i 2008 udviklede og fik registreret varemærket "V", og at klageren den 12. januar 2009 i overensstemmelse med anmeldelsen til Patent- og Varemærkestyrelsen overdrog retten til varemærket til H1.1 A/S. Det er understøttet af aftalen af 22. januar 2009. På overdragelsestidspunktet havde klageren ikke længere ejerbeføjelser i H1 ApS. I aftalen af 22. januar 2009 er værdien af varemærket aftalt til 2.300.000 kr., der er berigtiget ved H1.1 A/S' overtagelse af klagerens personlige gæld på i alt 2.300.000 kr. til G3 ApS og G2 ApS. I H1.1 A/S' årsrapport er der bogført en tilgang af immaterielle rettigheder købt af H1.1 v/A på 2.300.000 kr.

Avance ved salg af immaterielle rettigheder skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det fremgår af afskrivningslovens § 40. Det er konstateret, at A ikke har selvangivet avancen. Klageren har ikke godtgjort, at han har haft udgifter ved udviklingen, der ikke er fratrukket ved indkomstopgørelsen, og SKAT har derfor forhøjet indkomsten i 2009 med 2.300.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2009 med 2.300.000 kr. nedsættes til 0 kr. Overdragelsen fandt ikke sted i indkomståret 2009, men i indkomståret 2008. Dersom Landsskatteretten finder, at overdragelsen fandt sted i 2009, skal afståelsessummen kontantomregnes, idet gælden, som klageren blev frigjort for, skal kursansættes. Den aftale, der blev indgået i 2009, er alene en præcisering af en aftale indgået i december 2008.

Når det i gældsbrevet på 500.000 kr. er anført, at "såfremt debitor i henhold til særskilt indgået aftale om gældsbrev og aktieoption ønsker at konvertere lånet til aktier i H1.1 A/S bortfalder gælden, idet der i stedet modtages aktier i dette selskab", skal det forstås således, at debitor kan indfri gælden og derefter konvertere gælden til aktier i H1.1 A/S.

Det fremgår af gældsbrevet udstedt af H1.1 A/S til G3 ApS den 29. december 2008, at: "Nærværende gældsbrev træder i stedet for det gældsbrev, der tidligere har været mellem A og G3 ApS, idet gælden er overtaget af H1.1 A/S i forbindelse med køb af aktiver af A".

Der må således have foreligget en aftale om overdragelse af aktiver, forinden R1 udformede aftalen af 22. januar 2009. Beskatningen skal derfor henføres til indkomståret 2008.

Klageren har afholdt udgifter til kontrakter på 206.051 kr. og småanskaffelser på 38.713 kr. H1.1 A/S har overtaget gæld på 2.300.000 kr., som klageren ikke har kunnet indfri. Långiverne G3 ApS, G2 ApS og SP, har søgt at få inddækket et tab på fordringen på klageren ved at overtage anparterne i H1 ApS.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af § 40, stk. 6 i lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007 af afskrivningsloven, at ved salg eller opgivelse af immaterielle rettigheder så som varemærkerettigheder, navnerettigheder, lejerettigheder medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger.

Det fremgår af afskrivningslovens § 45, stk. 1, at anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag for aktiver omfattet af denne lov omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter.

Det fremgår af afskrivningslovens § 45, stk. 2, at ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv.

Det fremgår af afskrivningslovens § 45, stk. 3, at såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og køber.

Det fremgår af afskrivningslovens § 45, stk. 4, at ved enhver ændring af sælgers salgssum for et aktiv som følge af en ændret skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers salgssum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren indtil den 9. januar 2009 ejede kapitalen i H1.1 A/S gennem H1 ApS. Ved en aktieoverdragelsesaftale af 9. januar 2009 solgte klageren kapitalen i H1 ApS og dermed indirekte kapitalen i H1.1 A/S for 125.000 kr. til G3 ApS og G2 ApS.

Det lægges til grund, at klageren i sin personlige virksomhed H1.1 udviklede bl.a. varemærket V, og at klageren, der selv er uden væsentlig indkomst og formue, blev finansieret af G3 ApS og G2 ApS. Det må anses som sandsynliggjort, at långiverne på et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2008 betingede sig, at klageren skulle stifte et selskab, som virksomheden skulle overdrages til, og at långiverne skulle have ret til at tegne aktier i selskabet.

Der er bl.a. bevismæssig usikkerhed, om klageren forinden salget af kapitalen i H1 ApS faktisk havde overdraget sin personlige virksomhed, herunder retten til varemærket V til H1.1 A/S. Der er endvidere bevismæssig usikkerhed om, hvorvidt der er indgået en skriftlig aftale om klagerens tilbagekøb af anparterne i H1 ApS, idet dette forhold, til trods for forespørgsel fra Landsskatteretten, ikke er undersøgt. Idet tilbagekøbsaftalen blev annulleret ved aftalen af 22. januar 2009, lægger Landsskatteretten til grund, at tilbagekøbsaftalen faktisk blev indgået samtidigt med salget af anparterne i H1 ApS.

Landsskatteretten lægger det til grund som ubestridt, at aftalen af 22. januar 2009 efter sit indhold endeligt gjorde op med retsforholdet mellem klageren og långiverne, herunder klagerens ret til at tilbagekøbe anparterne i H1 ApS. Denne aftale afviger efter sit indhold på væsentlige punkter fra den aftale, som blev indgået i 2008. Bl.a. derfor kan aftalen af 29. december 2008 efter sit indhold ikke anses for en endelig og bindende aftale. Såfremt aftalen var bindende, blev den ophævet ved aftalen af 22. januar 2009.

Den 22. januar 2009 var klageren ikke længere anpartshaver i H1 ApS, og aftalen om overdragelse af virksomheden er derfor indgået mellem uafhængige parter. Da SKAT ikke har anfægtet værdiansættelsen af de overdragne aktiver, er værdiansættelsen bindende for parterne ved skatteansættelsen.

Ved opgørelse af klagerens avance ved salget, som blev berigtiget ved klagerens frigørelse for gæld på 2.300.000 kr., skal gælden medregnes til kurs 100, som var den kurs, som klageren skulle indfri gælden til. Vedrørende opgørelse af klagerens anskaffelsessum er det ikke godtgjort, at klageren har afholdt udgifter, som ikke allerede er fratrukket ved indkomstopgørelsen. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs forhøjelse af indkomsten med 2.300.000 kr.

Forhøjelse af indkomsten i 2010 med hhv. 350.000 kr. og 250.000 kr.

Sagens oplysninger

Klageren udstedte den 4. marts 2010 ved brug af sin hustrus ophørte virksomheds CVR-nummer en kvittering til G6 ApS for modtagelsen af 250.000 kr. Beløbet er ikke indtægtsført hos klagerens hustru. På kvitteringsbilaget er efterfølgende med håndskrift påført "Køb af lager".

Den 21. september 2010 blev der indsat 437.500 kr. på klagerens konto i F1-Bank A/S, kontonummer ...15.

Den 3. november 2010 udstedte klageren en bekræftelse til G6 c/o SO på modtagelsen af 350.000 kr. med tillæg af moms på 87.500 kr., i alt 437.500 kr. Det fremgår af bekræftelsen, at beløbet på i alt 437.500 kr. udgør forudbetaling på køb af træpiller leveret ca. uge 48. Klageren har oplyst, at der ved modtagelsen af træpillerne vil blive udstedt en faktura til G6 ApS.

I maj 2011 modtog klageren en check på 200.000 kr. fra G6 ApS.

Til beskrivelse af at klageren har lånt i alt 1.025.000 kr. af G6 ApS er der fremlagt en opgørelse af 24. november 2011, som er underskrevet af klageren og G6 ApS.

Af opgørelsen fremgår følgende:

"...

Under henvisning til møde afholdt ved G6 ApS den 24. november fremsender vi opgørelse over vores tilgodehavender hos dig.

Anpartshaver SO og A blev på mødet om at ovenstående tilgodehavender skal være indfriet til G6 den 24. december.

..."

Om betalingen af 250.000 kr. har G6 ApS' bogholder oplyst, at beløbet udgjorde et lån til klageren til køb af værktøj, som klageren skulle købe og videresælge. Klageren har til SKAT oplyst, der i forbindelse med omstruktureringen hos G9 i ...6 var en masse værktøj til salg. Klageren har oplyst, at det var meningen at klageren skulle købe værktøjet, og at det skulle videresælges af G6 ApS. Klageren har videre oplyst, at handlen med værktøjet ikke blev til noget, og at beløbet på 250.000 kr. er tilgået klagerens revisor.

I G6 ApS' regnskab er betalingen på 437.500 kr. bogført som en forudbetaling af et køb på 350.000 kr. ekskl. moms. G6 ApS' bogholder har til SKAT oplyst, at klageren skulle købe træpiller, som skulle leveres i en hal ejet af SO, og at G6 ApS skulle stå for salget af de indkøbte træpiller. Bogholderen har videre oplyst, at klageren købte træpillerne, men at klageren selv fandt en køber, og at G6 ApS derfor ikke modtog træpillerne.

Klageren har til SKAT oplyst, at handlen med træpillerne ikke blev til noget, da træpillerne viste sig at være fulde af plastic. Klageren har i øvrigt oplyst, at han kun har været mellemmand.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af 250.000 kr. vedrørende køb og salg af værktøj samt af 350.000 kr. vedrørende køb og salg af træpiller. SKAT har ikke fundet det sandsynliggjort, at der er tale om lån, som klageren skulle og kunne tilbagebetale.

Klageren påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at indkomsten i 2010 nedsættes med hhv. 250.000 kr. og 350.000 kr. Betalingerne har udgjort lån og er derfor ikke skattepligtig indkomst. Klageren anvendte lånene til betaling af gæld.

Oplysninger på retsmødet

På retsmødet forklarede repræsentanten på forespørgsel fra et retsmedlem, at hun ikke har spurgt klageren, om han købte træpiller og værktøj, idet oplysning herom ikke var fundet relevant.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Alle indtægter er som udgangspunkt uanset deres fremtrædelsesform skattepligtige. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med klageren og G6 ApS' samstemmende forklaringer til grund, at klageren i 2010 lånte 250.000 kr. af G6 ApS til køb af værktøj til videresalg. Det understøttes af, at klageren efterfølgende har påført kvitteringsbilaget "køb af lager". Det lægges videre til grund, at G6 ApS indbetalte 437.500 kr. på klagerens konto til køb af træpiller til videresalg.

Der er bevismæssig usikkerhed, om klageren faktisk købte og videresolgte værktøj og træpiller. Klageren har ikke bestridt, G6 ApS' oplysning om, at klageren købte træpiller, men ikke leverede træpiller til G6 ApS.

På baggrund af en samlet vurdering af samtlige oplysninger i sagen, finder Landsskatteretten det sandsynliggjort, at klageren indkøbte og videresolgte såvel værktøj som træpiller. Det forhold, at klageren ikke afregnede med G6 ApS, kan ikke tillægges betydning.

Der er bevismæssig usikkerhed med hensyn til opgørelsen af avancen ved videresalget. I mangel af oplysninger om salgsprisen ansættes videresalgsprisen for træpiller og værktøj til 780.000 kr. ekskl. moms svarende til en avance på 30 pct.

SKATs forhøjelse af indkomsten med 600.000 kr. nedsættes derfor til 180.000 kr.

..."

I den kendelse, som omhandler A's påstand 3, hedder det:

"...

A (herefter klageren) har drevet personlig virksomhed, H1.1, cvr.nr. ...10, fra den 1. juli 2008 til den 31. december 2008, hvor virksomheden er ophørt. Virksomheden har selvangivet et underskud på 465.197 kr. for indkomståret 2008.

Den 21. september 2009 er der indsat 437.500 kr. på klagerens konto i F1-Bank A/S, kontonummer ...15.

Klagerens bank har oplyst, at G6 ApS har udstedt et underbilag i forbindelse med indsætning af 437.500 kr. den 21. september 2010, hvor teksten "køb af træpiller til erhvervsparken" er påført.

Den 3. november 2010 har klageren udstedt en bekræftelse til G6 c/o SO på modtagelsen af 350.000 kr. med tillæg af moms på 87.500 kr., i alt 437.500 kr.

G6 ApS er ejet af SO og driver virksomhed med engroshandel med maskiner og andet udstyr.

Det fremgår af bekræftelsen til G6 ApS, at beløbet på i alt 437.500 kr. udgør forudbetaling på køb af træpiller leveret ca. uge 48. Klageren har på bekræftelsen oplyst, at der ved modtagelsen af træpillerne vil blive udstedt en faktura til G6 ApS.

Det fremgår af G6 ApS' regnskab, at betalingen på 437.500 kr. er bogført som en forudbetaling af et køb på 350.000 kr. ekskl. moms. G6 ApS' bogholder har oplyst over for SKAT, at klageren skulle købe træpiller, der skulle leveres i en hal ejet af SO, og at G6 ApS skulle stå for salget af de indkøbte træpiller. Bogholderen har videre oplyst, at klageren købte træpillerne, men at klageren selv fandt en køber, og at G6 ApS derfor ikke modtog træpillerne.

Klageren har oplyst til SKAT, at han fik mulighed for at købe træpillerne fra virksomheden G7, hvor hans bror er ansat. Klageren kontaktede herefter SO fra G6 ApS for at høre, om han ønskede at købe træpillerne.

Klageren har endvidere oplyst til SKAT, at handlen med træpillerne ikke blev til noget, da træpillerne viste sig at være fulde af plastic.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet moms for 4. kvartal 2010 med 87.500 kr. på baggrund af bilag udstedt til G6.

Klageren har ikke været momsregistreret på tidspunktet for udstedelse af bekræftelsen. SKAT har dermed opkrævet beløbet hos A personligt, da han er anset for at drive uregistreret virksomhed.

Klageren har skrevet bekræftelsen på modtagelsen af beløbet på 437.500 kr. inkl. moms. Det er desuden angivet, at der ved modtagelsen af træpillerne vil blive udstedt en faktura. Klageren ses ikke at have haft registreret virksomhed på tidspunktet for udstedelse af bilaget.

Klageren har forklaret, at dokumentet ikke skal forstås sådan, at der vil blive udstedt faktura fra hans side. Det skal forstås således, at det er virksomheden G7 som sælger, der vil angive moms og udstede faktura, når salget er på plads, og at han blot var mellemmand i forbindelse med handlen.

SKAT er af den opfattelse, at der skal ske beskatning af beløbet 350.000 kr., samt at det angivne momsbeløb på 87.500 kr. skal opkræves hos klageren.

Bekræftelsen er skrevet og underskrevet af klageren, og pengene er tilgået hans bankkonto.

SKAT har dermed ikke anset det for sandsynligt, at der er tale om et lån.

SKAT har ved mail af 14. december 2012 anført, at det er ubestridt, at klageren har udstedt bekræftelse på forudbetaling af køb af træpiller kr. 350.000 + moms kr. 87.500 uden at være momsregistreret på tidspunktet for udstedelsen. Klagerens personlige virksomhed er afmeldt i 2008 og han ses ikke registreret med virksomhed efterfølgende.

Der er endvidere anført på bekræftelsen, at der vil blive udstedt faktura ved modtagelsen af træpillerne, hvilket tyder på en hensigt med erhvervsmæssig virksomhed.

Klagen har forklaret til SKAT, at når der på bekræftelsen er anført, at der vil blive udstedt en faktura, og at der er angivet moms på bekræftelsen er det udtryk for, at klageren blot var mellemmand. Dette er derfor skrevet på foranledning af den virksomhed, der skulle stå for leverancen af træpillerne. G6 ApS har til SKAT forklaret, at klageren selv havde fundet en køber til træpillerne, og at G6 således ikke fik mulighed for at stå for faktureringen af salget. Dette har klareren selv gjort og har dermed ligeledes fået alle pengene.

Det er senere anført i klagen, at de omhandlede træpiller aldrig er blevet leveret til G6 ApS, og at det derfor skal betragtes som et gældsforhold, som klageren også har erkendt og underskrevet. Dette forhold har SKAT ikke lagt vægt på, da det er ubestridt at der er anført momsbeløb på bekræftelsen. Der er senere indsendt et dokument, hvor det er anført, at der er tale om et lån. Dette ændrer ikke ved klagerens hensigt da han skrev bekræftelsen med angivelse af moms, uden at være momsregistreret.

SKAT har i en til sagen afgiven udtalelse anført, at efter momslovens § 23, stk. 3, indtræder afgiftspligten på forudbetaling af en konkret leverance på betalingstidspunktet, hvilket er den 21. september 2010, hvor beløbet indsættes på klagerens konto. Efter momslovens § 46 hæfter den som foretager en afgiftspligtig leverance. Videre fremgår af § 46, stk. 5, at betaling af moms påhviler enhver som anfører et momsbeløb på fakturaen. Klageren har som følge af reglerne i momslovens § 52, stk. 6 og 7, uanset om træpillerne ikke måtte findes at være leveret, pligt til at indbetale til angivne momsbeløb. Heraf fremgår, at virksomheder der ikke er momsregistret, ikke må anføre et momsbeløb på fakturaen. Hvis en virksomhed i strid hermed anfører at beløbet er inkl. moms, skal det uretmæssigt opkrævede momsbeløb indbetales. Da det af bekræftelsen af 3. november 2010 fremgår, at beløbet er inkl. moms, herunder at momsbeløbet er særskilt anført, hæfter klageren for beløbet, jf. § 46, stk. 5.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den moms, der er opkrævet på bilag udstedt til G6 ApS på 87.500 kr., skal tilbageføres.

Repræsentanten har anført, at der er tale om forudbetaling på en vare, som aldrig er blevet leveret samt at klageren har erkendt gældsforholdet på det fulde beløb inkl. moms.

Det har endvidere ikke været muligt at udstede en kreditnota, da klageren aldrig har udstedt en faktura til G6 ApS.

Med hensyn til momsbeløbet har klageren gjort gældende, at der er tale om et lån, og at der derfor ikke skal afregnes moms.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Momslovens § 3, stk. 1, har følgende ordlyd:

"...

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

..."

Momslovens § 4, stk. 1, har følgende ordlyd:

"...

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

..."

Opkrævningslovens § 5, stk. 1, har følgende ordlyd:

"...

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning til indkomstregistret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

..."

I det virksomheden H1.1 v/A er ophørt den 31. december 2008, lægger Landsskatteretten til grund, at klageren ikke har været momsregistreret på tidspunktet for udstedelsen af bekræftelsen den 3. november 2010.

På baggrund af den af klageren udstedte bekræftelse af 3. november 2010 lægges det endvidere til grund, at G6 ApS har indbetalt 437.500 kr. på klagerens konto til køb af træpiller.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke kan anses blot at være mellemmand, idet der ikke er fremlagt oplysninger, der tyder på, at klageren har skrevet bekræftelsen på baggrund af en anden virksomhed.

Det forhold, at det fremgår af bekræftelsen, at klageren vil udstede en faktura til G6 ApS, og at klageren har angivet moms på bekræftelsen tyder endvidere ikke på, at der alene er tale om et lån.

Landsskatteretten finder på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, at det må lægges til grund, at klageren indkøbte og videresolgte træpillerne. Klageren skal herefter svare moms af salget, jf. momslovens §§ 3, stk. 1, og 4, stk. 1, og opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse, hvilket er tiltrådt af SKAT.

..."

Under sagen er der afgivet forklaring af A og advokat OV. Forklaringerne og sagens dokumenter i øvrigt gengives ikke i dommen, som ikke indeholder en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der lyder sådan:

"...

Vedr. påstand 1

Til støtte for den/de nedlagte påstand gøres det gældende,

Herudover gøres det gældende, at i det omfang, retten måtte finde, at der er indgået en aftale om overdragelse af rettigheder i indkomståret 2009, skal der ske en kontant omregning på baggrund af den reelle værdi af de overtagne gældsforpligtelser.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende,

Vedr. påstand 2

Til støtte for den/de nedlagte påstand gøres det navnlig gældende,

Vedr. påstand 3

Til støtte for den/de nedlagte påstand gøres det navnlig gældende,

Overfor sagsøgtes selvstændige subsidiære påstand vedrørende indkomståret 2008 gøres navnlig gældende, på tilsvarende vis som vedrørende påstand 1,

Det gøres til støtte for den nedlagte subsidiære påstand, tilsvarende gældende,

..."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der lyder sådan:

"...

1. Varemærket "V"

Avance ved salg af immaterielle rettigheder skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 6. Afgørende for beskatningstidspunktet er, hvornår der er indgået en bindende og endelig aftale om overdragelsen, jf. f.eks. U 1998.1098 H og U 1965.280 H.

Bevisbyrden for, hvornår en sådan aftale er indgået, påhviler skatteyderen, der som aftalepart har deltaget i overdragelsen. I en situation, hvor der foreligger særlige omstændigheder skærpes bevisbyrden. Sådanne særlige omstændigheder foreligger i denne sag, idet A gør gældende, at overdragelsen har fundet sted på et tidspunkt, hvor parterne var interesseforbundne - og at en aftale indgået mellem uafhængige parter således ikke kan tillægges vægt.

Det er først ved aftalen af 22. januar 2009 (bilag 8), at der har foreligget en endelig og bindende aftale om overdragelse af varemærket "V", og der skal som følge heraf ske beskatning af avancen i indkomståret 2009:

Aftalen af 22. januar 2009 (bilag 8) erstattede ifølge sin ordlyd alle tidligere aftaler indgået mellem parterne. Den første aftale, dvs. aftalen af "29. december" (bilag 5), er udateret og adskiller sig på væsentlige punkter herfra, bl.a. ved ikke at omtale varemærket "V" eller foretage en endelig fastlæggelse af købesummen. Køberen H1.1 A/S har endvidere først bogført varemærket som tilgået den 25. januar 2009 (bilag I).

Skattemyndighederne har ved ansættelsen af avancen lagt den af de uafhængige parter aftalte værdi på kr. 2.300.000,- i form af overtagelse af gæld til grund. Da værdiansættelsen således ikke er anfægtet af skattemyndighederne, er værdiansættelsen bindende for parterne, jf. f.eks. U 1996.552 H, U 1999.863 H og SKM2002.530.VLR .

Dertil kommer, at A end ikke har dokumenteret, at varemærkets værdi skulle udgøre et mindre beløb.

Købesummen er betalt ved kontant betaling, idet A ved købsaftalen er blevet frigjort for en betalingsforpligtelse på kr. 2.300.000,-. Beløbet skal dermed ved beregningen medtages til kurs 100, da det var den kurs, som A skulle indfri gælden til.

Det er udokumenteret, at A ultimo 2008/primo 2009 ikke havde mulighed for at betale gælden på kr. 2.300.000,-. Tværtimod opnåede han jo netop at blive frigjort fra gældsforpligtelsen ved overdragelsen af varemærket, hvilket ifølge overdragelsesaftalen (bilag 8) blev værdiansat til netop kr. 2.300.000,-.

A har ikke, f.eks. ved syn og skøn, godtgjort, at kursen på den gæld, som han blev frigjort for, var under kurs 100. H1.1 A/S har da også i årsrapporten (bilag H) medtaget aktivet til en kontantomregnet værdi på kr. 2.300.000,-.

A har heller ikke dokumenteret, at han har afholdt omkostninger, som der ikke allerede er fratrukket ved indkomstopgørelsen. Bilag 9-13 udgør ikke dokumentation herfor.

Goodwill-cirkulæret finder ikke anvendelse i forbindelse med værdiansættelsen, idet der ikke er tale om en overdragelse mellem interesseforbundne parter af goodwill. Overdragelsen vedrører en varemærkeret, og den har fundet sted på et tidspunkt, hvor parterne ikke (længere) var interesseforbundne.

Selv hvis retten måtte finde, at goodwillcirkulæret finder anvendelse, gøres det dog - af samme grunde som ovenfor - gældende, at goodwillens handelsværdi under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder kan fastsættes til kr. 2.300.000,-.

Skatteministeriets subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at varemærket "V" er overdraget fra H1.1 v/A til H1.1 A/S ultimo 2008, og at den opnåede avance ved salg af varemærket som følge heraf skal beskattes i dette indkomstår.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at sagsøgerens principale selvstændige påstand vedrørende indkomståret 2008, jf. processkrift II, s. 2, 3. afsnit, vel rettelig bør være frifindelse.

2. Skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2010

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

A har fået indsat et beløb på kr. 437.500,- på sin private bankkonto (bilag J), hvilken konto A har haft fuld rådighed over, og kontoen er tillige anvendt til hans øvrige private ind- og udbetalinger. Beløbet er dermed ikke holdt adskilt fra A's private formue.

Derudover har A udstedt en bekræftelse til G6 ApS (bilag 14) på modtagelsen af beløbet, og G6 ApS har efterfølgende oplyst, at handlen ikke blev til noget, da A fandt en anden køber.

På samme vis har A modtaget kr. 250.000,- fra G6 ApS til køb af værktøj og udstedt kvittering for herfor. Beløbet er indgået på A's revisors bankkonto, hvilken konto (ifølge revisorens oplysninger) A har benyttet som en form for "bank".

Det kan derfor konstateres, at:

Der er dermed stærk en formodning for, at A har anvendt beløbene til at opnå skattepligtig indkomst, og det er dermed uden betydning for sagen, om 2 konkrete handler faldt til jorden (bilag 18 og 19). Det bestrides i øvrigt, at de modtagne beløb udgør lån, og at bilag 18 og 19 udgør dokumentation for, at handlerne ikke blev gennemført, idet erklæringerne er udarbejdet efterfølgende og til brug for retssagen.

Sagen er præget af, at der foreligger manglende eller mangelfuld dokumentation, og at parterne har ageret på forretningsmæssige stærkt usædvanlige vilkår, uden at der foreligger en forklaring herfor. Der må som følge heraf kræves et sikkert og objektivt bevis for, at der ikke er tale om skattepligtige indtægter. Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

A har herefter tillige bevisbyrden for, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. SKM2009.37.HR . Denne bevisbyrde har han ikke løftet. Tværtimod er den skønnede avance på 30 % udtryk for et forsigtigt skøn fra skattemyndighedernes side.

3. Ansættelse af sagsøgerens momstilsvar for 4. kvartal 2010

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed momspligtige. Det følger derudover af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. Endelig fremgår det af opkrævningslovens § 5, stk. 1, at skattemyndighederne afkræver moms af virksomheder, der har foretaget urigtig momsangivelse.

Det må lægges til grund, jf. ovenfor, at A har købt og videresolgt træpiller, og at han dermed har drevet uregistreret momspligtig virksomhed. Leveringen af træpillerne er dermed momspligtig.

Leveringen er tillige momspligtig, fordi A har angivet moms på bekræftelsen (bilag 14), jf. momslovens § 52, stk. 6 og 7.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det første spørgsmål i sagen er, om salget af A's daværende personligt drevne virksomhed, H1.1, er afstået ved aftalen af 29. december 2008 eller først ved aftalen af 22. januar 2009.

A har om førstnævnte aftale forklaret, at den blev indgået den 29. december 2008, samme dag som kontrakten er dateret.

Advokat OV har i overensstemmelse hermed forklaret, at han blev kontaktet af A mellem julen og nytåret 2008 og dikterede udkastet til overdragelsesaftalen, som hans sekretær sendte til A.

De 3 personer, der i øvrigt har underskrevet kontrakten, har ikke afgivet forklaring under sagen.

Særligt efter OV's forklaring lægger retten til grund, at overdragelsesaftalen blev udsendt til A i slutningen af december 2008. Retten lægger efter det anførte til grund, at aftalen er underskrevet af A m.fl. den 29. december 2008.

Aftalen rummer ikke en udtømmende opregning af, hvilke rettigheder der overdrages, og nævner bl.a. ikke varemærket V. Aftalen har ingen overtagelsesdato, og om købesummen hedder det alene, at denne skal svare til de omkostninger, som A har haft til udvikling af projektet i 2007 og 2008. Det fremgår heller ikke af aftalen, hvorledes købesummen skal berigtiges.

I aftalen af 22. januar 2009 er købesummen fastsat til 2.300.000 kr., som er et højere beløb end summen af de gældsbreve, der var udstedt, og formuleringen af punkt 2 udelukker ikke, at A selv endeligt skulle bære nogle af de omkostninger, der havde været til udvikling af projektet. I aftalens punkt 1 annulleres endvidere A's ret til tilbagekøb af anparterne i H1 ApS, som tidligere ejede H1.1 A/S. Efter aftalens punkt 3 havde A i første halvår i 2009 ret til at tegne en vis mængde A-aktier i H1.1 A/S, og det fremgår endeligt af aftalens punkt 4, at aftalen erstatter alle tidligere aftaler.

Retten finder på den baggrund ikke, at aftalen af 22. januar 2009 alene kan betegnes som en opfølgende eller udfyldende aftale af aftalen af 29. december 2008. Retten finder således, at der består en sådan forskel mellem de to aftaler, at aftalen af 29. december 2008 ikke kan anses som en endelig og bindende aftale mellem parterne. H1.1 A/S kan derfor først anses overdraget ved aftalen af 22. januar 2009, hvilket er i overensstemmelse med H1.1 A/S' oplysninger til SKAT.

Det forhold, at det må lægges til grund, at A forud for den 22. januar 2009 havde afmeldt sin personligt drevne virksomhed og overdraget retten til navnet V til aktieselskabet, kan ikke tillægges afgørende betydning.

Det er dernæst spørgsmålet, hvad afståelsessummen skal ansættes til.

A var den 22. januar 2009 ikke længere ejer af anparterne i H1 ApS, således at overdragelsen på dette tidspunkt skete mellem uafhængige parter. SKAT har ikke anfægtet værdien af de overdragne aktiver, og betalingen af købesummen skete ved modregning af gæld, der påhvilede A, og som skulle indfries til kurs 100. I overensstemmelse med parternes aftale ansættes overdragelsessummen derfor til 2.800.000 kr.

Da bevisførelsen ikke giver grundlag for at antage, at der er afholdt udgifter, som skal fradrages i salgssummen, er der ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet frifindes derfor for A's påstand 1.

Det er herefter spørgsmålet, i hvilket omfang A's modtagelse af dels 437.500 kr., dels 250.000 kr. medfører skattepligt for ham.

Ved SKATs afgørelse blev det statueret, at beløbene var skattepligtig indkomst, mens det af Landsskatteretten blev lagt til grund, at beløbene var anvendt til køb og senere videresalg af værktøj og træpiller, og Landsskatteretten ansatte en skattepligtig avance på 180.000 kr. Efter Skatteministeriets påstand og procedure er spørgsmålet under sagen alene, om A skal beskattes af en avance på 180.000 kr.

Der er ikke udstedt gældsbreve eller lignende om låneforholdene, men der foreligger forskellige erklæringer - til dels modstridende - om størrelsen og karakteren af de pågældende beløb.

A har om de to beløb forklaret, at de var forudbetalinger, som skulle have været anvendt til køb af værktøj og træpiller, men at disse handler af forskellige grunde ikke blev til noget, og at beløbene herefter fik karakter af lån.

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse, at beløbet på 437.500 kr. er bogført som en forudbetaling vedrørende et køb på 350.000 kr. ekskl. moms, og i kendelsen er citeret forskellige oplysninger fra G6 ApS' bogholder, herunder at de to beløb skulle anvendes til køb af dels træpiller, dels værktøj.

Der er ikke under sagen tilvejebragt nærmere oplysninger om baggrunden for bogholderens oplysninger, ligesom bogholderen ikke har været ført som vidne under sagen. Retten finder derfor ikke, at det alene på grundlag af disse oplysninger kan lægges til grund, at de omtvistede beløb blev anvendt til køb af træpiller og værktøj, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge.

Uanset den atypiske karakter af pengetransaktionerne mellem G6 og A, finder retten herefter ikke, at der er fornødent grundlag for at lægge til grund, at de to beløb blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. A's påstand 2 tages derfor til følge. Herefter, og da A's brev af 3. november 2010 ikke i sig selv kan betragtes som en anmodning om betaling med deraf følgende momspligt, tages også A's påstand 3 til følge.

Det følger af det anførte, at Skatteministeriet frifindes for A's påstand 1, og at A's principale påstand 2 og påstand 3 tages til følge.

Sagsomkostninger

Skatteministeriet har fået medhold i sin frifindelsespåstand over for A's påstand 1, som har andraget størstedelen af det omtvistede beløb. Det er ubestridt, at beløbet på 2.800.000 kr. er skattepligtigt, således at det omtvistede beløb er skatteværdien af forskellen mellem den skattepligtige avance i indkomstårene 2008, hhv. 2009, som der ikke foreligger oplysninger om. På denne baggrund og under hensyntagen til, at A har fået medhold i påstand 2 og 3, fastsættes det beløb, han skal betale i sagsomkostninger til Skatteministeriet, til 40.000 kr. Beløbet er til dækning af advokatudgifter og materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgeren, A's, personlige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 180.000 kr.

A's momstilsvar for 4. kvartal 2010 nedsættes med 87.500 kr.

I øvrigt frifindes sagsøgte, Skatteministeriet.

Inden 14 dage betaler A til Skatteministeriet sagens omkostninger med 40.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.