Dokumentets metadata

Skattepligtig indkomst - hævninger - udenlandske kreditkort - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist

En skatteyders hævninger på udenlandske kreditkort blev bedømt som udtryk for udeholdt skattepligtig indkomst. Indsigelser om, at hævningerne ikke var tilgået skatteyderen, men anvendt til betaling af et udenlandsk selskabs erhvervsudgifter, blev ikke taget til følge.Betingelserne for ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, og reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til lovens § 27, stk. 2, var overholdt, idet fristen ikke var begyndt at løbe før gennemførelsen af en politiafhøring, hvor skatteyderen kunne redegøre for sine bemærkninger til bevismaterialet.Landsretten stadfæstede byrettens (SKM2012.713.BR) frifindelse af Skatteministeriet.

Parter

A
(advokat Carsten Lorentzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Bjerg Hansen, Annette Dellgren og Astrid Bøgh

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 4. september 2012 afsagt dom i 1. instans (BS 9-2492/2010).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet. Subsidiært har Skatteministeriet gentaget påstanden om hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT.

Supplerende sagsfremstilling

I citatet af afhøringsrapporten af 16. marts 2009 i byrettens dom side 5, skal årstallet i 1. linje ændres fra "2009" til "2001".

Det beløb, der er anført i byrettens dom side 6, 7. sidste linje, er rettelig 236.276 kr.

Vedrørende byrettens dom side 9, sidste afsnit, 2. linje, angående G21 Limited fremgår det af sagens bilag, at shareholder var G40 (Sydeuropa) Limited, og som "Charted Accountant" er anført PE, som "Trust & Company Manager" er anført SJ, og som "Director" er anført SD.

I byrettens dom side 14, 2. afsnit, med oplysninger fra OEs erklæringer, skal det beløb, der er anført på 450.000 kr., rettelig være ca. 40.000 kr.

I gengivelsen af registreret revisor PG forklaring side 19 i byrettens dom er der enighed mellem parterne om, at der i næstsidste linje skal stå "2001" i stedet for "2011".

Der har endvidere været enighed om, at vidnerne TJ, OE, NM, SC og TC i byretten vedstod deres erklæringer.

Der er for landsretten fremlagt bl.a. følgende nye bilag:

I et brev af 22. marts 1995 fra director PE til JH, G41, hedder det bl.a.:

"...

Further to your telephone conversation with Mr IR, the majority shareholder of the G1-Group, on Monday, I now formally advise you that Mr A is no longer employed by the G1-Group and you should not therefore take any further instructions from him. All future communication should be with me.

..."

I et brev af 16. juni 2004 indkaldte Skatteforvaltningen G1 ApS til et møde. I indkaldelsen var det bl.a. anført, at mødet havde til formål at få afdækket, om selskabets skatteansættelse skulle tages op til nærmere kontrol, og at skatteforvaltningen på mødet bl.a. ville drøfte selskabets aktivitet, ejerforhold og eventuel samhandel med koncernforbundne selskaber. I brevet anførte skatteforvaltningen endvidere, at idet G1 ApS efter det oplyste ejedes fuldt ud af et amerikansk selskab, var det omfattet af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 3 B om kontrollerede transaktioner.

Den 22. december 2005 udstedte det i byretsdommen nævnte firma G14 en faktura til G1 ApS, att. A, på 92.700 kr. + moms, i alt 115.875,00 kr. Det fremgår af fakturaen, at den vedrørte tilrettelæggelse af systematisk proaktiv PR-indsats med reference til tilbud dateret den 9. december 2005, og at fakturaen omfattede indledende afklaring (4.200 kr.), brainstorm (7.500 kr.), grundfortælling (15.000 kr.), PR-strategi (24.000 kr.), PR-handlingsplan (12.000 kr.), presseberedskab, Q&A-notat (18.000 kr.) og presseberedskab, medietræning (12.000 kr.).

Den 27. maj 2006 skrev statsautoriseret revisor VH, R1, følgende i en e-mail til LG, G11, vedrørende emnet "G1":

"...

Dear LG - I have arranged a "tax-meeting" with A before the summerholiday considering to optimize the taxsituation for the group.

..."

I en e-mail af 1. juni 2006 besvarede LG e-mailen fra VH således:

"...

I think you may have slightly misunderstood A's requirements. The group structure and planning is not run from Denmark and it is not intended to be so. A's enquiries are to be restricted to internal accounting matters within Denmark i.e. in transfer of goods or services between Danish companies only. I hope that you can help him in this regard.

I will of course pay you a visit next time I am in ...4 which should be in July of this year.

..."

I et brev af 15. juni 2006 anmodede SKAT G1 ApS om til brug for behandlingen af selskabets selvangivelse vedrørende sambeskatning med G3 ApS for indkomståret 2005 at indsende koncernoversigt og anpartshaverfortegnelse for begge selskaber med angivelse af ejerandele og stemmeandele. Ved brev af 21. juni 2006 fremsendte statsautoriseret revisor VH koncernoversigten og anpartshaverfortegnelser til SKAT, og han oplyste endvidere, at ejer- og stemmeandele var de samme.

Af en udskrift fra Ritzau den ... 2008 fremgår det bl.a., at A var sigtet for groft skattesvig, og at politiet havde ransaget hans hjem og firma. Det er endvidere anført, at A var manden bag en af de mest lukrative producenter af ... i Danmark og sponsor i millionklassen af en sportsgren.

Det fremgår af en politirapport om kostergennemgang, at advokat Carsten Lorentzen, A og KM fra SKAT den 3. oktober 2008 gennemgik det materiale, der var beslaglagt ved ransagningen den 3. september 2008. Det er endvidere anført, at A fik kopier af noget af det beslaglagte materiale og udleveret nogle dokumenter, efter at KM havde gennemgået materialet og skønnet, at hun ikke havde brug for det i den videre behandling af skattesagen. Advokat Carsten Lorentzen frafaldt herefter den 5. oktober 2008 et retsmøde, der var berammet til den 7. oktober 2008. KM indfandt sig herefter den 6. oktober 2008 hos politiet og begyndte gennemgangen af materialet som aftalt med advokat Carsten Lorentzen.

I en rapport af 28. maj 2009 fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet vedrørende editionskendelse i anledning af sigtelsen mod A for skattesvig af særlig grov karakter hedder det bl.a.:

"...

Politiet skal herved anmode byretten om at afsige kendelse om Edition jf. rpl.s § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 2, således at det pålægges:

F2-bank, Sydeuropa

at udlevere alle relevante oplysninger og dokumenter, herunder engagementsoversigter, åbningsdokumenter med billedlegitimation, fuldmagter, korrespondance, posteringsoversigter, elektroniske overførelser, alle transaktionsbilag, depoter og bokse, der kan henføres til:

Bankkonto der er benyttet i som modtagerkonto i forbindelse med 3 større pengetransaktioner fra konto i F3-bank, kontonr. ... og indsat på nedenstående konto i Sydeuropa:

Konto ....

Den 20. december 2006 er der overført 730.915,- GBP.

Den 20. juni 2007 er der overført 1.662.370 GBP.

Den 19. december 2007 er der overført 1.200.000 GBP.

Alle tre gange er beløbene overført fra den danske konto i F3-bank konto ... og til konto tilhørende G11, Sydeuropa til fordel for F2-bank, Sydeuropa.

..."

Det fremgår af et brev af 9. marts 2009 fra F3-bank til politiet, at kontoen ... er oprettet af LG, og at det kun er ham, der har fuldmagt til kontoen. Det er endvidere anført, at A ikke har fuldmagt til kontoen.

Den 22. marts 2010 fremsendte anklagemyndigheden i Sydeuropa det bevismateriale, som retsanmodningen havde givet anledning til, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.

I en udskrift fra en domstol i Sydeuropa i anledning af et vidneudsagn afgivet under edsansvar af KA er der i oversættelsen (uden noter)anført:

"...

Jeg er Compliance Officer i F4-bank Limited, der driver forretning som F5-bank, på adressen ...13, Sydeuropa, og jeg er blevet bemyndiget til at afgive denne vidneforklaring på vegne af banken.

...

Jeg fremlægger bilag 1, side 1 til 62, som er dokumenteret for oprettelse af kontoen og relevante KYC/CDD-informationer indhentet i løbet af den tid, der er gået, fra kontoen blev oprettet til dags dato. Informationerne består af en kontooprettelsesformular fra en introducerende part dateret den 12. marts 1998, på side 1 til 5, hvoraf det fremgår, at navnet på den introducerende part var R2 Limited, og på side 6 et følgebrev fra R2 Limited, der oplyser, at den kompetente ejer er hr. VT. Selskabet blev beskrevet som et investeringsholdingsselskab, hvis medlemmer var F6 Ltd, F7 Ltd og F8 Ltd.

Siderne 7 til 10 er kopier af aktieselskabsaftalen, der blev overdraget som en del af kontooprettelsesdokumentationen. Side 11 er en kopi af stiftelsesattesten, der blev overdraget som en del af kontooprettelsesdokumentationen.

Siderne 12 til 13 er en kopi af et brev dateret den 6. april 1998 fra banken til G11, som bekræfter oprettelsen af erhvervsanfordringskonto, nr. ....

På side 14 er der en anmodning fra G11 dateret den 9. september 2005 om at oprette en indlånskonto og overføre et beløb på £120.000 fra kontonummer .... På side 15 til 16 er der en intern liste over underskriftsberettigede for G11. Side 17 og 18 er en kopi af et ansøgningsskema om oprettelse af en investeringskonto som støtte for brevet med anmodningen. Ansøgningsskemaet er dateret den 8. september 2005.

Siderne 19 til 20 er bekræftede kopier af identitetsbeviser indhentet vedrørende hr. LG, en underskriftsberettiget, som en del af anmodningen om at oprette en yderligere konto.

På side 21 er der en kopi af en e-mail sendt til hr. LG og dateret den 21. september 2005, hvori der anmodes om opdaterede informationer vedrørende anmodningen om at oprettede den yderligere konto og om udfyldelse af en godkendt mellemliggende ansøgningsblanket, sammen med et notat udfærdiget af bankens Relationship Manager, hvori der står, at kunden var klar over, at anmodningen ikke ville blive godkendt, før banken havde modtaget de yderligere informationer, den havde bedt om. Siderne 22 til 23 er en kopi af en e-mail dateret den 7. november 2005 fra banken til hr. LG, hvori man efterspørger den anmodede dokumentation, og et svar fra hr. LG. På side 24 er der et strukturdiagram, som blev fremsendt til banken, og som bekræfter den opdaterede koncernstruktur for G11 pr. december 2005.

Side 25 til 26 er en kopi af et ansøgningsskema til en henlæggelseskonto, som blev modtaget i januar 2007 af G11. Den blev understøttet af siderne 27 til 35, som er en kopi af et godkendt mellemliggende introduktionsskema fra R2 Limited og dateret den 5. januar 2007. Det godkendte mellemliggende introduktionsskema oplyser, at hr. VT er den kompetente ejer, og at medlemmerne er G42 Limited, G43 Limited, F8 Limited and G44 Limited. Ansøgningen blev yderligere støttet af side 36, som er en kopi et mellemliggende bevis på good standing, og side 37, som er en kopi af et koncernstrukturdiagram for G11 pr. september 2006.

Siderne 38 til 39 er kopier af forskellige e-mails, som banken sendte til R2 Limited, hvori man anmodede om yderligere informationer til støtte for anmodningen om at oprette den yderligere konto. Side 40 er en kopi af en e-mail fra hr. LG til banken. Anmodningen om at oprette den yderligere konto blev ikke effektueret.

Siderne 41 til 43 er en kopi af en e-mail fra R2 Limited til banken, hvor man stiller spørgsmål ved en ændring i listen over underskriftsberettigede i G11, og bankens svar. Siderne 44 til 50 er kopier af en instruks fra R2 Limited til banken, hvor man anmoder om, at hr. LG og hr. VT bliver genindsat som underskriftsberettigede for G11, og hvor man støtter en ændring, hvad angår underskriftsberettigelse og personlig due diligence for de pågældende underskriftsberettigede. Side 51 er en kopi af en e-mail fra banken til R2 Limited, hvori der anmodes om yderligere informationer til støtte for anmodningen dateret den 10. juni 2009. Side 52 til 53 er kopier af forskellige e-mails mellem banken og R2 Limited, hvori der bliver anmodet om yderligere informationer og hvori R2 Limited bliver adviseret om, at en ændring af listen over underskriftsberettigede ikke vil blive effektueret. Siderne 54 til 60 er kopier af en instruks modtaget fra R2 Limited om at ændre listen over underskriftsberettigede for kontoen tilhørende G11 samt dokumentation til støtte herfor.

Side 61 er en kopi af en e-mail fra banken til R2 Limited, hvori der anmodes om yderligere informationer inden for en periode på 2 uger. Side 62 er en kopi af et opsigelsesbrev sendt til R2 Limited dateret den 23. februar, hvori banken oplyser, at kontoen vil blive lukket efter en periode på 60 dage.

Som bilag nr. 2, siderne 63 til 122, fremlægger jeg kontoudskrifter vedrørende erhvervskontoen for perioden 21. januar 2005 til den 6. januar 2010.

Som bilag nr. 3, siderne 123-293, fremlægger jeg understøttende dokumentation for posteringerne, som der henvises til i kontoudskrifterne i bilag nr. 2.

...

Bilag nr. 4, siderne 294-299, vedrører informationer og understøttende dokumentation, som blev indhentet vedrørende visse betalinger, der blev modtaget og indbetalt af G11.

..."

Af de dokumenter, der er nævnt i vidneforklaringen fra KA, fremgår det af en kontooprettelsesformular, at der er oprettet en anfordringskonto i F2-bank af G11, som er angivet som et investeringsholdingselskab, og at dokumentet er underskrevet den 12. marts 1998 af F9 Ltd.

I et brev af 13. marts 1998 til banken sendte SS fra R2 Limited bl.a. et kontooprettelsesskema og en selskabsaftale for G11, hvoraf det fremgår, at selskabsaftalen er indgået den 23. maj 1996, og at medlemmerne er F6 Limited, F7 Limited og F8 Limited, der har bidraget med henhold 800 USD, 800 USD og 400 USD til selskabet. Det fremgår endvidere, at selskabets overskud og tab skal fordeles i forhold til medlemmernes kapitalbidrag. I en stiftelsesattest er det anført, at selskabets hjemsted var i ...5, USA.

I et brev af 9. september 2005 fra G11 - underskrevet af LG og VT - til direktøren for F2-bank i Sydeuropa er der i oversættelsen anført:

"...

GBP-konto ... - filialkode ...

I forbindelse med oprettelsen af vores IBBA-konto beder vi Dem acceptere brevet her som Deres fuldmagt og instruks om at debitere vores ovennævnte anfordringskonto med £120.000,00 ... og indtil videre placere det pågældende beløb på en 1-måned indlånskonto i britiske pund.

..."

I en udskrift fra banken vedrørende regler for underskrifter fremgår det bl.a., at LG og VT begge tilhører underskriftsgruppe A, og at UL og PE tilhører underskriftsgruppe B, og at der skal underskrives af enten "2A eller 1A + 1B".

I et brev af 28. august 2013 har LG oplyst, at ejerne af G11 er følgende:

- "LG and Mrs LP" ejer 49 % og har været ejer siden 1998

- "WN and Mrs WJ" ejer 34 % og har været ejer siden 1996

- "F8 Limited as Trustee of The G45 Family Settlement. (A Family trust settled by Dr IH now deceased, for the benefit of members of his family)" ejer 17 % og har været ejer siden 1996.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af KM, KP og LG.

A har supplerende forklaret, at det rettelig var frem til maj 1993, at han var ansat i G30. Han er født i 1965 og er uddannet inden for forsvaret som ...officer, og efterfølgende har han læst økonomi.

Det var det aktive stof i ...produktet Produkt 1, som SD ønskede hans hjælp til at videreudvikle. Det var SL, der var innovator på Produkt 1, og han havde lavet de første kliniske studier. SD fortalte i efteråret 1992, at han arbejdede for en investor i Sydeuropa, der hed IR. Afhørte skulle bl.a. hjælpe med markedsføringsstrategi og indsamling af information og dokumentation fra opfindere om forskellige produkters egenskaber.

På mødet i maj 1993 med IR og VT var SD også til stede. Det var IR, der ejede G21, Sydeuropa. Forevist oversigten over "Directors or Managers" i G21, ekstrakten side 349, har han forklaret, at PE er VTs partner, og SJ var en af VTs ansatte. Han var ikke selv med i ledelsen i selskabet.

Da han blev marketingsdirektør i G32, Sydeuropa, flyttede han og hans samlever BA til Sydeuropa, hvor han arbejdede fra 1993 til 1995. Han havde et løbende samarbejde med SL, som hjalp med at udvikle produktet. Hans ansættelse ophørte i marts 1995. IR havde på det tidspunkt mistet sin interesse for virksomheden, og det sydeuropæiske selskab blev lukket, og aktiver og rettigheder blev overført til det engelske selskab G33 Ltd. Derefter tog han tilbage til Danmark. Hans sønner er født i henholdsvis 1995 og 1997.

Det var VT, der i oktober 1997 besluttede, at G11 skulle stifte et selskab i Danmark, hvilket selskab skulle være repræsentationskontor, og han blev direktør for selskabet. G11 ville stille selskabskapital til rådighed for det danske selskab. På det tidspunkt havde han startet H1.

G11 blev stiftet i 1996. Han havde intet med stiftelsen at gøre. Han hverken ejer eller har bestemmende indflydelse i nogle af de selskaber, der stiftede G11. Han vidste, at det var LG, WN og VT, der havde med selskabet at gøre, men han kendte ikke til de nærmere ejerforhold. VT og WN var vist med i selskabet fra 1996, og LG kom med i 1998.

G1 ApS blev stiftet i efteråret 1997, og han blev registreret som direktør. Selskabet skiftede senere navn til G1 ApS. Han skulle fakturere G11 for den tid, han anvendte. Han udførte også opgaver for andre. Han fik ikke løn fra G1 ApS, men skulle sende fakturaer til betaling bl.a. hos G36, som var et datterselskab af G11. Indtægterne i G1 ApS startede i 2001.

Den 9. januar 1998 blev der indgået en "Representation Agreement" mellem G11 og G1 ApS., ekstrakten side 367. Aftalen fastlagde rettigheder og pligter for de to selskaber i forhold til samarbejdet og blev underskrevet af VT på vegne af G11 og af ham på vegne af G1 ApS. Formålet med aftalen var at formalisere samarbejdet mellem G11 og G1 ApS, herunder om afholdelsen og fordelingen af udgifterne.

Den 27. august 1999 blev der udarbejdet "Power of attorney", ekstrakten side 374, idet han som direktør skulle have fuldmagt fra ejerne, hvis der f.eks. skulle laves om på vedtægterne for G1 ApS.

Forevist ekstrakten side 59 sammenholdt med side 127-129 har han forklaret, at de oversigter, som SKAT har lavet over selskabskonstruktionen, er rigtige.

Fra 2001 til 2004 var der en stigende omsætning i G1 ApS, men der var også stigende udgifter, så indtægten var beskeden. I 2005 gik det bedre, og i 2006 eksploderede det, og selskabet fik et overskud på ca. 30 mio. kr. efter skat. Det siges at tage mellem 7 og 10 år at udvikle et produkt. Investeringen fra G11 var på ca. 3 mio. kr., hvilket er et forbavsende lille beløb i forhold til normalt.

Han fik et hævekort i 2001, da han skulle afholde omkostningerne ved at få udviklet produkterne på vegne af G11. Det er meget udbredt i lægemiddelbranchen, at forskere, der er tilknyttet offentlige institutioner, gerne vil undgå fakturering for deres arbejde, idet de hellere vil have kontanter eller ting. Han fik at vide, at alle udgifter, der havde med intellektuelle rettigheder at gøre, skulle afholdes af G11, som ville bevare disse rettigheder. G1 ApS var kun et salgsselskab. Det var G11, der udviklede produkterne, og alle rettigheder var registreret til G11. Det var et hævekort, så han kunne kun hæve penge, hvis der var et indestående på kontoen. Han skulle typisk ringe og have en bevilling, før han hævede penge på kortet, og det var ofte VT, der accepterede hans brug af kortet. Det er nok rigtigt, at han hævede ca. 50.000 kr. i gennemsnit pr. måned. Der var et rammebudget, så han kunne ikke bare trække på kortet. Når han brugte penge på kortet, fik han bilag, som han afleverede til bogholderen i G1 ApS. LG havde instrueret bogholderen i, at alle bilag skulle sættes i mapper, og LG tog disse mapper med, når han var i ...4. Der var ikke bilag på kontantbetalinger, for det ville forskerne ikke skrive under på. Ejerne af G11 og forskerne kendte hinanden, og WN var f.eks. på ferie hos SL. Både TJ og SL var meget velhavende. Det var helt almindeligt for forskerne at få penge kontant, og G11 fik arbejde for de penge, som han gav forskerne. SL ekstraherede og udviklede en aktiv substans, som de europæiske myndigheder godkendte. Han døde i juni 2005.

TO udtog et patent på en gel, som han gerne ville have videreudviklet til et produkt. Han havde en forretningsplan med, som viste, at han skulle bruge 10 mio. kr. Afhørte sagde, at han ville vurdere på det, men der blev ikke noget ud af det. Efter TOs død blev afhørte kontaktet af hans hustru angående noget materiale, og han betalte for hendes rejse til og ophold i Danmark.

TJ fik kontanter, men også gaver for sit arbejde. Han havde udviklet Produkt 2 til .... Han havde været administrerende direktør for G28 i Tyskland, og erhvervsmæssigt var han meget betydningsfuld. Da han stoppede i G28, startede han med at udvikle aktivstoffer. Penge interesserede ham ikke, men han var interesseret i udviklingsforløbet. Han fik derfor primært dækket sine omkostninger i form af gaver og en aftale om royalties.

OE lavede kliniske studier og dokumentation for de penge, som han modtog.

Nogle af deres produkter blev tilpasset det sydamerikanske marked og solgt der. LL var formand for ...brancheorganisationen i Skandinavien. Han var også meget med i EU-arbejde og havde stor indsigt i lobbyarbejde. NH var lobbyist i vesteuropa vedrørende claims på hudplejeprodukter. Han var behjælpelig med at lave dokumentationsmateriale. IP lavede en total analyse af det svenske marked. SC var med på nogle ...produkter og cremer og markedsføring af disse.

Han har også brugt en hel del penge, bl.a. de 20.000 euro, der fremgår af et "statement" fra NP, ekstrakten side 955, via hævekortet til at bespise og bearbejde embedsmænd i Kina for få startet en produktion op der.

G1 ApS havde en firmabestillingsaftale med Hotel G46 i ...4, og han har til brug for sin udarbejdelse af redegørelsen for hævningerne indhentet lister over navnene på de gæster, der har boet på hotellet på denne firmaaftale, ekstrakten side 696.

Han brugte også kortet løbende i 2003, hvilket fremgår af ekstrakten side 720 ff. Beløbene er hævet på det hævekort, han havde fået udleveret. NM lavede grafisk design. Når NM var med til møderne, afholdt afhørte hans udgifter til f.eks. bespisning. Han kan vedstå, at pengene er blevet brugt til det, der er anført på de lister, han har lavet. De udgifter, der er anført under "Diverse", ekstrakten side 722, har han ikke dokumentation for, men han har i videst mulige omfang skrevet det, som han mener, udgifterne har vedrørt.

SL fik 25.000 kr. i gennemsnit pr. måned. Han var den person, der betød mest for virksomheden. Det var VT, der gav afhørte instruksen om at betale pengene, og LG var også bekendt med, at der blev betalt penge til SL.

Da det begyndte at gå godt i G1 ApS, opfordrede R1 ham til at kontakte en kommunikationskonsulent. Han talte herefter med KP, der mente sig i stand til at lave et kommunikationsberedskab til selskabet. Han havde et kort møde med KP og en af dennes medarbejdere, hvorefter han modtog "grundfortællingen". G1 ApS forudbetalte fakturaen til KP, hvilket er meget almindeligt i den branche. Det er rigtigt, at fakturaen fra KP først er fremlagt under ankesagen. Som han husker det, har han ikke fået andet fra KP end grundfortællingen. Han tænkte ikke på at få nogle af pengene tilbagebetalt, men KP må siges at skylde noget arbejde. Der var flere fejl i grundfortællingen, og den kunne slet ikke bruges. Bl.a. fremstod det, som om han var ejer af virksomheden. Det er rigtigt, at han havde startet virksomheden i Danmark op og var direktør i det danske selskab, men han ejede ikke selskabet, og han mener heller ikke, at han har sagt til KP, at han var koncerndirektør. TJ m.fl. var heller ikke ansatte, som der står.

Statsautoriseret revisor VH sendte oplysning om koncernstrukturen ind til SKAT, da der blev søgt om sambeskatning, så den var SKAT fuldt ud bekendt med. Det eneste, SKAT ikke havde kendskab til, var, hvem der ejede G11. Sagen hos SKAT i 2004 drejede sig om, hvorvidt han var ansat i selskabet eller konsulent. Han havde alle fakturaer med, og de blev gennemgået. Han fortalte SKAT, at LG og VTs formål med virksomheden var at investere penge i andre selskaber med henblik på vækst. De drøftede også, at han efter SKATs opfattelse havde et negativt privatforbrug, men han havde solgt hus med en fortjeneste på ca. 638.000 kr. og fået en invaliditetserstatning på ca. 146.000 kr. udbetalt fra Almindelig Brand i 2001. SKAT afsluttede herefter sagen. Han har i øvrigt også fået udbetalt en erstatning på ca. 67.000 kr. for bohave, der blev stjålet ved et indbrud i hans sommerhus. Han genanskaffede ikke indboet.

I 2005 fik han 545.311 kr. for sit arbejde af G11, hvilket fremgår af årsrapporten for H1 for 2005, side 7, ekstrakten side 1043. Beløbet på 366.460 kr., der er anført samme sted, fik han for arbejde, han udførte for andre, f.eks. G8 Ltd. Beløbet på 186.435 kr., der ligeledes er anført samme sted i årsrapporten, er et varesalg.

Beløbet på 35.836 Gbp, der er anført ekstrakten siden 316, fik han af G11 og G36 for sit arbejde i 2002, hvilket fremgår af årsrapporten af 2002 for H1, ekstrakten side 983.

Domænesagen drejede sig om det engelske selskab. Da LG var i ...4, fik de advokat PJ til at tage sig af det. Det var en fejl, at advokatregningen blev sendt til ham, men da det kun drejede sig om 500 euro, betalte han bare. Da der var tale om et relativt lille beløb, fakturerede han ikke det engelske selskab beløbet. Han har ikke udført andet arbejde for det engelske selskab uden at fakturere dette.

Medio 2006 indgik han en ansættelsesaftale med G1 ApS, ikke med en månedsløn på 1 mio. kr. som anført i byrettens dom, men med mulighed for en årsløn på 1 mio. kr., og efterfølgende fik han tilbudt at købe 20 % af anparterne i G13 ApS - og ikke G1 ApS som anført i byrettens dom. G13 ApS var etableret i 2006. Han ophørte da med at arbejde som konsulent for G1 ApS, men havde lov til at udføre arbejde for andre.

Vedrørende mødet i ...9 i 2007 har han supplerende forklaret, at han var tilsagt for at gøre status for sine ansvarsområder i koncernen. Mødet blev afholdt for at give G11 en status og for, at der kunne følges op i forhold til indlevering af regnskab. Han var kun til stede under de punkter, hvor han selv skulle redegøre for sine ansvarsområder.

I afhøringen hos politiet den 16. marts 2009 deltog KM fra SKAT, og hun sagde til ham, at han skulle være klar over, at ligegyldigt hvad han forklarede, ville SKAT sende en agterskrivelse til ham senest den 5. april 2009, og at hun allerede havde lavet den.

Forevist e-mails af 27. august 2013 fra LG, ekstrakten side 647, har han forklaret, at banken ønskede at få oplyst, hvem ejerne af G11 var. Han forklarede også VT og LG, at han havde en verserende skattesag, men han kan ikke huske, om han skrev det til dem. Han bad dem om at oplyse, hvem ejerne af G11 var. De sagde, at hans skattesag var dem uvedkommende. Han ved ikke, hvorfor de ikke ville fortælle ham det, og han syntes, at det var lidt underligt. Han spurgte også efter et regnskab for G11. Han har ikke fået informationen om ejerskabet før under ankesagen. Det undrede ham ikke, at det er LG, WN og VT, der ejer G11.

Det er en fejl, når han i byrettens dom side 19 er refereret for at skulle have sagt, at han har haft andre kontokort, der kunne bruges til betalinger, men som ikke er opdaget endnu. Det har han selvsagt aldrig forklaret, og han forstår ikke, hvordan denne misforståelse kan være opstået.

Det er rigtigt, at G1 ApS har sponsoreret sport i ...4 i 2005 og 2006. Selskabet gav nok omkring 500.000 kr. til en sportsgren. Selskabet har også støttet et projekt til fremme af børns bevægelse i ...4 og andre lignende projekter. Hans børn dyrker ikke sport. Han kan ikke huske mere præcist, hvor mange penge selskabet brugte på sponsorater fra 2001 til 2006. Det var ham, der foreslog VT og LG, at selskabet skulle støtte forskellige sportsprojekter. Beløb på under 100.000 kr. kunne han selv disponere. Der var ca. 10 ansatte i G1 ApS.

Han har ikke haft adgang til kontoudskrifter fra G11s konti. Han har spurgt efter dem, men LG sagde, at de ikke vedkom ham, og at skattesagen mod ham ikke vedkom G11. Han tror ikke, at han har foretaget mere end de 1.485 hævninger på kortene. Han mener, at han har brugt kortene i udlandet 3-5 gange til fly, hotelophold og billeje. Han kan også have brugt det til at købe gaver.

Det er rigtigt, at han hævede mange kontanter. Han havde et pengeskab på kontoret, og der kunne godt ligge op til 150.000 kr. Som tidligere forklaret var det kutyme at betale forskerne kontant, bl.a. for at der ikke skulle opstå rettighedskonflikter med deres ansættelsessted. Han ved ikke, om det også var for at undgå at betale skat. Han gik ud fra, at SL selvangav beløbene. Han havde ingen konto, hvorfra han kunne overføre pengene. SL fik ofte danske kroner. Andre fik udbetalt penge i euro, og i de tilfælde vekslede han typisk danske penge til euro i lufthavnen. TJ har nogle gange haft kuverter med penge med til SL. Kuverterne har indeholdt op til 75.000 kr.

Der stod vist A på hævekortene, men han kan ikke huske det.

Han talte med LG stort set hver dag. Han fortalte LG, når der skulle bruges penge på kontoen. Han fik aldrig en kontoudskrift, og han sikrede sig ikke, at der var penge på kontoen, før han brugte hævekortet. Han har oplevet, at han ikke kunne hæve penge, fordi der ikke var nogen på kontoen, men det kom der så.

Det er rigtigt, at han har hævet ca. 236.000 kr., som han ved en fejl har fået refunderet af G1 ApS, og det har han fortalt LG og VT. Han skylder derfor G1 ApS ca. 236.000 kr., men LG og VT har sagt, at han skulle vente med at betale dem tilbage. Han skylder endvidere ca. 20.000 kr. til G11, fordi han ved en fejl har brugt hævekortet til private formål, men det beløb har de også sagt, at han kan vente med at betale tilbage.

Han stiftede H1, fordi han havde besluttet, at han ville være selvstændig. Han skrev regninger til henholdsvis det danske, engelske og irske selskab for det konsulentarbejde, han udførte for de enkelte selskaber. Han havde ingen fast timeløn, men gav en pris på de enkelte opgaver. Han har ikke fået penge på anden måde end ved betaling af de regninger, han udstedte, og han har heller ikke modtaget gaver eller naturalier.

KM har forklaret, at hun er ansat som specialkonsulent i SKAT. Hun har været sagsbehandler på sagen vedrørende A.

Sagen startede med "projekt udenlandske kreditkort", hvor SKAT fik oplysninger fra PBS om hævninger på udenlandske kreditkort i Danmark. Det var nogle kolleger, der identificerede de personer, der stod bag hævningerne. De fik identificeret, at det var A, der brugte hævekortene, på baggrund af en betaling for leje af en bil hos Eurocar og en betaling for en overnatning på Hotel G10. Herefter fik hun sagen. Hun kunne ikke se eventuelle hævninger uden for Danmark. Hun kunne se, hvor den enkelte transaktion havde fundet sted, og hvem der har modtaget betalingen. Hun kunne også se, hvis der var hævet kontanter.

Hun kunne ikke finde ud, hvor pengene kom fra, og i mangel af andet tog hun udgangspunkt i hævningerne, herunder af kontanter. A havde fået refunderet ca. 236.000 kr., der var betalt med kortet, af G1 ApS.

Hun anmeldte sagen til SØK den 12. marts 2007. Inden anmeldelsen har hun formentlig set, hvad der lå af tidligere sager. Hun kan huske, at hun har set brevet af 16. juni 2004 fra Skatteforvaltningen til G1 ApS, ekstrakten side 384, og sagsfremstillingen, ekstrakten side 391. Hun vidste derfor, at A tidligere havde fået konsulenthonorar, men hun har ikke haft noget med den underliggende kontrol at gøre. Hun kendte også ansøgningen om sambeskatning, og hun brugte oplysningerne fra denne ansøgning til at udarbejde koncerndiagrammerne, der var vedlagt som bilag til anmeldelsen af 12. marts 2007. Hun havde også set nogle regnskaber fra H1, G1 ApS, G3 ApS og G4 ApS.

Hun kortlagde selskabsstrukturen, men hun fandt aldrig ud af, hvem der var ejer af G11. Ved afhøringen af A den 16. marts 2009 fortalte han, hvordan koncernstrukturen var. Der var vist ikke noget forkert i den koncernoversigt, hun havde lavet, men han forklarede om G13 ApS, som han vist ejede noget af, og det selskab havde hun ikke med i sin koncernoversigt. Under afhøringen dukkede der også oplysninger om G36 op.

Som anført i anmeldelsen side 3 vidste hun, at A ikke fik løn for at være direktør i det danske selskab, men konsulenthonorar.

Hun har lavet privatforbrugsopgørelsen i anmeldelsen side 4, ekstrakten side 61. Der er tale om en indirekte privatforbrugsopgørelse, hvor der er taget udgangspunkt i den selvangivne indtægt og SKATs oplysninger om udgifter. Hvis A har haft en fortjeneste på salg af et hus på 620.000 kr. i 2001, skal dette beløb lægges til. Det samme gælder for en eventuel erstatning på 146.000 kr.

Som nævnt sendte hun anmeldelsen til Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet den 12. marts 2007. Efter anmeldelsen afventede SKAT politiets behandling af sagen, men ca. 7 måneder senere sendte hun et tillæg til anmeldelsen til politiet, idet SKAT havde fået nye oplysninger om hævninger fra oktober 2004 til 2006. Fra 2. oktober 2007 til 3. september 2008, hvor der blev ransaget hos A, ventede SKAT på politiets behandling af sagen.

Hun har behandlet andre sager om brug af udenlandske kreditkort. Hvis der ikke er tale om så store beløb, tager SKAT sig selv af sagerne. I disse tilfælde anmoder SKAT brugeren af kortet om at redegøre for hævningerne, og der er også nogle, der bliver indkaldt til forhandling. Når SKAT har fået det nødvendige materiale og har gennemgået det, sendes der en agterskrivelse om forhøjelse.

Hun kunne konstatere, at der var hævet meget store beløb på de hævekort, A havde brugt, og at hævningerne ikke kunne holdes inden for privatforbruget, men hun kunne ikke vide præcist, hvordan det hele hang sammen, da hun sendte anmeldelsen til politiet. Hun havde kun oplysninger om en masse hævninger, men hun vidste ikke, hvor pengene på kontoen kom fra - hun havde kun en formodning. Da hun sendte agterskrivelse den 3. april 2009, skelede hun klart til forældelsesfristen. Da hun sendte skrivelsen, havde hun ikke fået kontoudskrifterne, og det har hun fortsat ikke.

Hun var til stede ved afhøringen hos politiet. Hun tilkendegav ved mødets start, at A måtte forvente at modtage en agterskrivelse i april 2009.

KP har forklaret, han arbejder med PR og markedsføring, herunder mediehåndtering. Hans første kontakt med A skete via VH, som var revisor for A, og som også er hans revisor.

Han sendte et tilbud til G1 ApS og senere en faktura af 22. december 2005, ekstrakten siden 410. Det er helt normalt i branchen at fakturere forud, f.eks. af hensyntagen til kundernes skatteår eller lignende. Fakturaen blev betalt.

Vedrørende oplægget til grundfortælling, ekstrakten side 431, har vidnet forklaret, at han og OM holdt et møde med A den 26. januar 2006. De har ikke haft andre møder. Det var et rimeligt kort møde - måske 1½ time. Han tror, at mødet fandt sted hos dem. Herefter lavede de oplægget til grundfortælling på baggrund af deres notater fra mødet. Han kan ikke huske, hvor mange timer de brugte på at lave oplægget. Det kan have været mellem 10 og 25 timer. Grundfortællingen blev herefter sendt til A. Han var i udlandet og havde travlt. Han kommenterede slet ikke grundfortællingen. Han rykkede A flere gange uden held.

Han kan ikke huske, om A under mødet selv sagde, at han var koncerndirektør, men det var det ord, de valgte i oplægget, fordi der var flere selskaber i G1-koncernen. A var direktør, men vidnet vidste ikke, om han var koncerndirektør. De vælger ofte nogle "boost-ord", når de forsøger at opbygge et brand. Han ville gerne tegne et billede af A som en person, der havde indflydelse, idet han så ville blive mere interessant for journalisterne. Oplægget til grundfortællingen var kun et udkast.

Det er rigtigt, at TJ m.fl. i oplægget står som om, de var en del af organisationen. A havde under mødet fortalt, at TJ m.fl. var involveret i det, der foregik i selskabet, og det var ikke så afgørende for grundfortællingen, hvordan disse personer juridisk var placeret i selskabet.

Modtagere af grundfortællingen skulle være erhvervsjournalister fra f.eks. Børsen eller Berlingske, som flere gange havde kontaktet A. Han udførte ikke mere af det arbejde, der fremgår af fakturaen. Det sker jævnligt, at erhvervsdrivendes fokus skifter.

LG har forklaret, at han er født i London i 1950. Han er uddannet som ingeniør og revisor. Han arbejdede for engelske og internationale virksomheder i bl.a. Mellemøsten og Afrika indtil 1981, hvor han blev ansat i et selskab i Sydeuropa. Efter ansættelsen ophørte, blev han i Sydeuropa, hvor han startede sin egen konsulentvirksomhed. Han har tjent penge ved investeringer i både egne og andres virksomheder.

Han har kendt VT siden 1983, hvor han kom til Sydeuropa. VT havde da noget forretningsmæssigt med IR at gøre, hvilket vidnet ikke selv havde. VT er investor og forretningsmand og har sin egen virksomhed.

Afhørte kom ind i G11 som investor i 1998. Han havde kontakt med VT, og han vidste, at G11 var stiftet i 1996. WN, som er ven med VT, var også med i G11. WN lavede forretninger i England, og på et tidspunkt gik han og VT sammen for at drive virksomhed. Fra 1998 er det således vidnet, WN og VT, der har ejet G11. PE og SJ var ansat i VTs virksomhed.

Oprindeligt var det 3 selskaber - F6 Limited, F7 Limited og F8 Limited - der ejede G11.

På et tidspunkt investerede han flere penge i G11 og fik dermed en større andel, og han ejer nu 49 %, hvilket fremgår af den oversigt, han har udarbejdet, ekstrakten side 651. Som det fremgår, er der ingen, der har majoritet i G11.

G8 Limited har eksisteret siden 1999, men kom først ind i G1-koncernen i 2005. Formålet var at lægge IP-rettigheder, domæner mv. over i dette selskab, således at disse rettigheder blev udskilt fra de andre selskaber.

G8 Limited ejer G1 ApS og 51 % af G3 ApS. De sidste 49 % ejes af As familie. G3 ApS blev dannet for at handle med .... Det var As ide, og det var ham, der havde kontakter til supermarkeder og lignende.

Forevist Circulating resolution, ekstrakten side 351 og 352, har vidnet forklaret, at der blev holdt et møde i G11 i 1997, hvor det blev besluttet at etablere et firma i Danmark, men han var ikke da en del af G11. Der skulle etableres en repræsentation i Danmark, og man ville udnytte den viden, som A havde, til at starte en ny virksomhed. Samarbejdsaftalen mellem G11 og G1 ApS, ekstrakten side 367 ff., blev lavet for at definere forholdet mellem A og investorerne, herunder definere grænserne for hans virke og ansvar.

Vidnets e-mail af 1. juni 2006, ekstrakten side 435, til revisor VH var et udtryk for, at det var G11 og dermed bl.a. vidnet, der havde med den overordnede koncern at gøre, og at A udelukkende havde med dispositionerne i det danske selskab at gøre. VH var helt forkert på den, og det var det, vidnet diplomatisk udtrykte i e-mailen.

I 2001 blev A aflønnet gennem H1, således at de betalte de fakturaer, de fik fra H1. De accepterede ikke As udkast til ansættelseskontrakt i 2003. De var ikke interesseret i at fastansætte ham, for selskabet tjente på det tidspunkt ikke ret mange penge. I 2006 tjente selskabet mange penge, og da blev der indgået en ansættelseskontrakt. A fik da mulighed for at erhverve 20 % af anparterne i G13 ApS, som havde salgsrettigheder til produkter uden for Storbritannien og Irland.

A fik udleveret et hævekort i 2001. Det var kun A, der kunne hæve på kortet. De ville gerne købe knowhow og viden, så de kunne opbygge og udvikle forskellige produkter. De vidste, at SL var en af de vigtige personer i den forbindelse. Han havde tidligere haft et samarbejde med A. Det var As job at identificere og kontakte eksperter, der kunne bistå dem. Vidnet ved, at A havde kontakt til TJ, OE og NM, men der var også flere. A skulle bruge hævekortet til at betale f.eks. SL for at udvikle produkterne. Han blev betalt kontant, og de penge hævede A på kortet. SL fik ca. 75.000 kr. i kvartalet. Der var også andre personer, der hjalp med udviklingen af produkter, der fik betaling i kontanter. Det er vidnets erfaring, at det er helt almindeligt inden for lægemiddelbranchen, at forskerne får betaling i form af kontanter. A brugte hævekortene fra 2001 til 2006. Alle betalinger blev aftalt mellem vidnet og A. Når A f.eks. skulle betale 75.000 kr. til SL, kontaktede A vidnet, for det var et debetkort, så vidnet skulle sørge for, at der var dækning på kontoen. Hævekortene trak på G11s konto. En udskrift af kontoen vil vise transaktioner og informationer, der ikke vedrører A, og G11 har derfor ikke villet imødekomme As anmodning om at få udleveret kontoudskrifter, som viser de hævninger, han har foretaget med hævekortene.

De ca. 3 mio. kr., som A har hævet på kortene, stammer fra G11s indtjening fra før 2001, som er blevet investeret i andre virksomheder inden for samme branche. Når A havde brugt penge på kortet, var det meningen, at han skulle give G11 kvitteringer, men det skete ikke altid. De fulgte med i, hvad han brugte penge til. De kunne løbende se, at de fik valuta for pengene, for de fik rapporter fra de pågældende personer. Nogle genererede en omsætning, andre ikke. I 2006 havde det danske selskab et overskud på ca. 30 mio. kr. takket været bl.a. indsatsen fra SL, TJ og OE, så det viste sig at være en god investering. G1 ApS udbetalte udbytte i 2006 til G8 Limited, som sendte pengene videre til G11. G8 Limited havde konto i F3-bank, og det var kun vidnet, der kunne disponere over denne konto på selskabets vegne.

Vidnet havde tæt kontakt med A. De var i telefonisk kontakt 1-2 gange om ugen, og vidnet var mange gange i ...4.

For et par uger siden fik vidnet at vide, at A havde fået refunderet ca. 236.000 kr. i G1 ApS, som han havde trukket på hævekortene. Det må være en fejl, så han går ud fra, at A skal betale pengene tilbage.

Når denne sag er afsluttet, skal de finde ud af, hvordan pengene skal tilbagebetales.

Det er rigtigt, at A tidligere har ønsket at få oplysninger om ejerforholdene i G11, men det har vidnet ikke imødekommet efter ønske fra VT og WN.

Vidnet godkendte et forslag fra A om, at G1 ApS sponsorerede en sportsgren i ...4 for at øge kendskabet til virksomheden og dens produkter.

A havde ikke tilladelse til at bruge hævekortene uden for Danmark, og det gjorde han - så vidt vidnet husker - heller ikke. Nogle gange fik TJ og SL kontanter, andre gange gaver. Hvis folk har penge nok, føler de sig ofte mere knyttet til virksomheden, hvis de får gaver.

Retsgrundlaget

Skatteforvaltningsloven indeholder følgende bestemmelser:

"...

§ 20. Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst-eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Stk. 2. Den selvangivelsespligtige m.v. skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. ...

...

§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. ...

§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat fore-tages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvalt-ningens bestemmelse, hvis:

...

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. ...

..."

Bestemmelserne blev indsat i skattelovgivningen ved lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love, hvor de havde følgende ordlyd:

"...

§ 34. Den kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan ikke afsende varsel som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller forhøjelse af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres såvel efter anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes bestemmelse i følgende tilfælde:

...

6) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Stk. 3. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. ...

..."

I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1998/99, Tillæg A, side 4563) er der bl.a. anført:

"...

Efter forslaget til § 34, stk. 1 udløber den almindelige frist for myndighedernes adgang til at varsle en forhøjelse af en skatteansættelse som hidtil den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Den varsling, der skal foretages inden for fristen, er den "agterskrivelse", den kommunale skattemyndighed efter § 3, stk. 4, i skattestyrelsesloven skal sende i tilfælde, hvor myndigheden påtænker at foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end selvangivet, eller påtænker at ændre den del af grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at en agterskrivelse ikke må afsendes, hvis ikke skattemyndigheden på afsendelsestidspunktet i øvrigt er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring. Det skal endvidere bemærkes, at en agterskrivelse skal indeholde en begrundelse, således at den skattepligtige kan tage stilling til om ændringen er rigtig.

..."

I bemærkningerne er det side 4566 videre anført:

"...

Det foreslås under § 35, stk. 3, at adgangen til at fravige de almindelige ansættelsesfrister skal forudsætte, at den skatteansættende myndighed, respektive den skattepligtige, reagerer inden for rimelig tid efter at den pågældende er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen.

Hvad der er rimelig tid må bero på en bedømmelse af det enkelte forhold, hvorunder såvel sagens karakter, f.eks. om der er tale om en sag, hvor der eventuelt vil blive gjort strafansvar gældende, som den skattepligtiges personlige forhold, f.eks. sygdom, indgår, men normalt må der skulle reageres indenfor 6 måneder.

..."

Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændringer af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v.) blev § 35 ændret, således at den havde følgende ordlyd:

"...

§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse i følgende tilfælde:

...

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. Skatteministeren kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

..."

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har yderligere gjort gældende, at det er dokumenteret, at A ikke er ejer af G11, og at han ikke har en virksomhed, hvorfra han har haft en indtjening, der ikke er selvangivet. Til støtte herfor har han bl.a. henvist til de yderligere bilag, der er fremlagt for landsretten, herunder stiftelsesdokumenter, selskabsaftaler og koncernoversigter, og den forklaring, der er afgivet af KA i Sydeuropa. Han har endvidere henvist til den oversigt over ejerforholdene i G11, der er udarbejdet af LG, og dennes forklaring for landsretten.

Skatteministeriet har heroverfor gjort gældende, at der ikke er fremlagt kontoudskrifter fra den konto, som hævekortene har trukket på, ligesom der ikke er fremlagt kvitteringer fra de personer, der skulle have modtaget pengene, eller kvitteringer for bespisninger, casino, gaver m.v., som pengene efter As forklaring skulle være brugt til. Der er derfor en formodning for, at der har været en økonomi, som ikke er kommet til beskatning. De nye bilag og forklaringer for landsretten kan - uanset hvem der ejer G11 - ikke føre til, at det lægges til grund, at A ikke havde bestemmende indflydelse i G11, idet dette ikke støttes af objektive beviser. LG er en del af koncernen og er således ikke et udenforstående vidne. Hertil kommer, at A frit kunne bruge hævekortene, og i "grundfortællingen" fra KP er A omtalt som koncerndirektør, og TJ havde efter sin forklaring for byretten indtryk af, at A repræsenterede koncernen. Endvidere har A efter sin forklaring brugt ca. 20.000 kr. til private formål, hvortil kommer, at han har fået refunderet i alt ca. 236.000 kr. af de penge, han har brugt på hævekortet, af G1 ApS, hvilket peger på, at det er hans egne penge, han har brugt, idet der ellers ikke kan blive tale om at fa pengene refunderet. Hertil kommer, at A ikke har tilbagebetalt pengene.

Landsrettens begrundelse og resultat

Om forældelse

SKAT sendte den 3. april 2009 en agterskrivelse til A vedrørende indkomstårene 2001 til 2006, hvilket for så vidt angår indkomstårene 2001-2004 er efter den frist, der er anført i skatteforvaltningslovens § 26.

En ansættelse af indkomstskat kan - uanset fristerne i § 26 - i medfør af lovens § 27, stk. 1, nr. 5, sammenholdt med § 27, stk. 2, foretages eller ændres bl.a. efter skattemyndighedernes bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og hvis den varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Der er ikke efter bevisførelsen grundlag for at fastslå, at SKAT før efter afhøringen af A den 16. marts 2009 var i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring, herunder med hensyn til at foretage en vurdering af, om A havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og give en begrundelse herfor, der opfyldte forvaltningslovens bestemmelser. Det tiltrædes derfor, at SKATs ændringer for så vidt angår indkomstårene 2001-2004 er foretaget rettidigt.

Om indkomstforhøjelserne (materielt)

Efter de dokumenter, der er fremlagt for landsretten, og de forklaringer, der er afgivet af henholdsvis KA i Sydeuropa og LG for landsretten, er der ikke grundlag for at fastslå, at A ejer, har ejet eller har haft en bestemmende indflydelse i G11.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at A i perioden fra juli 2001 til august 2006 har hævet 2.980.597 kr., heraf 1.927.000 kr. kontant, på to udenlandske hævekort, som begge er udstedt af F1-Bank, UK.

Det er ubestridt, at A har brugt hævekortene til at betale 20.361 kr. til private forhold, ligesom han har fået refunderet 236.276 kr. af G1 ApS, men hvor udgifterne er afholdt med de udenlandske hævekort.

Efter indholdet af SKATs agterskrivelse, herunder at det fastsatte beløb i det hele svarer til hævningerne på hævekortene, er der ikke grundlag for at fastslå, at SKAT har fastsat As indkomst for de pågældende år skønsmæssigt.

På denne baggrund påhviler det A at godtgøre, at de beløb, der i øvrigt er hævet på hævekortene, ikke er tilgået ham som skattepligtig indkomst.

A har ikke bogført eller udarbejdet et regnskab eller lignende vedrørende brugen af hævekortene. Han har endvidere ikke fremlagt kontoudskrifter fra den konto, som hævekortene var tilknyttet. Der er heller ikke fremlagt fakturaer, kvitteringer eller andre bilag fra de personer, som A har forklaret, at han har betalt penge til, selv om TJ for byretten har forklaret, at han normalt fik dækket sine udlæg ved at skrive fakturaer til G13, og at hans royalties altid er blevet faktureret. Der er endvidere ikke fremlagt kvitteringer for bespisninger, indkøb af gaver mv. til de pågældende personer, selv om A har forklaret, at han, når han brugte penge på kortet, fik bilag, som han afleverede til bogholderen i G1 ApS.

På den baggrund har A ikke ved sin forklaring og de lister, han har udarbejdet efter sagens opståen, godtgjort, at de penge, der er hævet på hævekortene, ikke er tilgået ham som skattepligtig indkomst. De erklæringer, der er indhentet af A hos bl.a. TJ, OE og NM til brug for retssagen, og disses forklaringer kan på den anførte baggrund ikke føre til et andet resultat. Det samme gælder for så vidt angår de lister, der er udskrevet fra Hotel G46.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 100.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at hovedforhandlingen har varet 3 dage.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 100.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.