Dokumentets metadata

Supervision leveret som led i uddannelsesforløb er momsfritaget faglig undervisning, og vederlag for deltagelse i børn- og ungeudvalg falder uden for momslovens anvendelsesområde

Skatterådet bekræfter, at Spørgers ydelser i form af supervision leveret som led i autorisationsuddannelsen, specialistuddannelsen og supervisoruddannelsen, må anses for momsfritaget faglig undervisning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.Skatterådet kan imidlertid ikke bekræfte, at Spørgers ydelser i form af deltagelse i børn- og ungeudvalg, som træffer beslutning om tvangsmæssige indgreb efter regler i lov om social service i forhold til børn og unge under 18 år, kan anses for momsfritagne underleverandørydelser i form af social forsorg og bistand. Der er i stedet tale om vederlag optjent i et lønmodtagerlignende forhold, og vederlaget falder derfor uden for momslovens anvendelsesområde.

Spørgsmål:

1. Er Spørgers levering af supervision til en supervisand som led i dennes opnåelse af autorisation som psykolog under Socialministeriet v/Psykolognævnet, momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, når vederlaget betales af supervisanden selv?

2. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, såfremt vederlaget betales af en offentlig arbejdsgiver?

3. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, såfremt vederlaget betales af en virksomhed?

4. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, såfremt vederlaget betales af en virksomhedsejer?

5. Er Spørgers levering af supervision til en supervisand som led i dennes opnåelse af autorisation som specialist under Dansk Psykologforening, momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, når vederlaget betales af supervisanden selv?

6. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 5, såfremt vederlaget betales af en offentlig arbejdsgiver?

7. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 5, såfremt vederlaget betales af en virksomhed?

8. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 5, såfremt vederlaget betales af en virksomhedsejer?

9. Er Spørgers levering af supervision til en supervisand som led i dennes opnåelse af autorisation som supervisor under Dansk Psykologforening, momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, når vederlaget betales af supervisanden selv?

10. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 9, såfremt vederlaget betales af en offentlig arbejdsgiver?

11. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 9, såfremt vederlaget betales af en virksomhed?

12. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 9, såfremt vederlaget betales af en virksomhedsejer?

13. Er Spørgers vederlag for deltagelse i børn- og ungeudvalget, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om forretningsorden for børn- og ungeudvalgene, momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2?

Svar

1. Ja

2. Nej

3. Nej

4. Nej

5. Ja

6. Nej

7. Nej

8. Nej

9. Ja

10. Nej

11. Nej

12. Nej

13. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgsmål 1-12

Supervision er en faglig lærings- og udviklingsmetode, der skal understøtte faglig udvikling og øge kvaliteten i den praktiske professionsudøvelse. Supervision som metode bruges som faglig udviklingsmetode blandt psykologer, psykoterapeuter samt andre professioner, der arbejder med mennesker, f.eks. socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, læger osv.

Supervision udøves af en supervisor, som har særlig erfaring med det faglige område eller med supervisionsmetoden. Psykologer har særlige kompetencer til at supervisere.

Modtagerne af supervision kaldes supervisander. Supervision kan gives til enkeltpersoner eller til mindre grupper. Supervisionen foregår i en tidsmæssigt afgrænset rammet. Supervision har særligt fokus på de mennesker, der skal have gavn af professionens faglige arbejde.

Spørger har oplyst, at Spørger leverer den omhandlede supervision til supervisander, som har bestået kandidatforløbet på psykologuddannelsen.

Supervisionen er tilrettelagt på følgende måde:

1. Der er indgået en kontrakt om supervisionen (formål, setting, rammer, kriterier for godkendelse af supervisandens præstationer).

2. Supervisors opgave er at sikre, at supervisandens arbejde har den fornødne faglige kvalitet og at udvikle supervisandens kompetenceniveau

3. Der er aftalt en individuel plan for supervisandens supervisionsforløb

4. Der er aftalt opfølgning/evaluering af supervisandens faglige udvikling

En psykolog, som har bestået kandidatuddannelsen som psykolog, har mulighed for at videreuddanne sig på tre niveauer:

1. autorisationsuddannelsen

2. specialistuddannelsen

3. supervisoruddannelsen

Autorisationsuddannelsen

I henhold til psykologlovens § 2, stk. 1, nr. 2 har Psykolognævnet fastsat retningsliner for den praktiske uddannelse, der udføres efter kandidateksamen med henblik på autorisation. Det er Psykolognævnet (et nævnt under Socialministeriet), som godkender og udsteder autorisationsbevis.

Af retningslinerne fremgår, at uddannelsen skal kvalificere psykologen til selvstændigt at kunne påtage sig forskelligartede opgaver med udredning og intervention. Dette skal ske ved at træne psykologen i at benytte erhvervet teoretisk viden i praksis, således at psykologen bliver i stand til at begrunde sine psykologfaglige tiltag på grundlag af teoretiske og metodiske overvejelser.

Formålet med uddannelsen er endvidere, at psykologen i løbet af uddannelsen skal øge sin bevidsthed om egne styrker og begrænsninger samt udvide sine faglige muligheder for at foretage et kvalificeret skøn og for at forholde sig reflekterende til eget teoretisk ståsted.

Den praktiske uddannelse skal være gennemført efter bestået kandidateksamen og skal have en varighed svarende til mindst 2 år på fuld tid.

Om formålet med supervisionen fremgår det af Psykolognævnets retningsliner, at i løbet af den praktiske uddannelse skal psykologen under supervision udvikle sine færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre relevant udredning og intervention.

Som led i den praktiske uddannelse skal psykologen have modtaget supervision svarende til mindst 160 timer, som fordeler sig på henholdsvis individuel supervision og gruppesupervision (flere psykologer deltager i undervisningen/supervision på samme tid).

Uddannelsen afsluttes med, at Psykolognævnet udsteder et autorisationsbevis for den gennemførte uddannelse.

Specialistuddannelsen

Dansk Psykolog Forening har udarbejdet krav til, hvilket indhold specialistuddannelsen kan have, for at foreningen kan godkende uddannelsen. Dvs. at det er foreningen, der udsteder specialistuddannelses-diplomet. Der findes 10 forskellige specialistuddannelser.

Uddannelsen er anerkendt af det offentlige, idet blandt andet regioner helt eller delvis betaler for sine ansatte psykologers kurser, der kan medregnes til specialistuddannelsen.

Af foreningens krav til specialistuddannelsen fremgår, at specialistuddannelsen er normeret til 5 år efter opnået autorisation og kan tidligst afsluttes efter tre års fuldtidsbeskæftigelse uden for specialet.

Om teori og metode fremgår det af foreningens krav, at den teoretiske del har til formål at give psykologen et indgående kendskab til fagområdets teoretiske og metodemæssige baggrund på et postgraduat niveau.

Der kræves i alt 360 timers teoriundervisning, inklusiv 42 timer til metodevejledning og udarbejdelse af en skriftlig opgave.

Teoritimerne er placeret i fire forskellige moduler, hvor første modul indeholder enten et børne- eller voksen- eller et arbejds- og organisationsmodul. Det andet modul er et tværgående modul, det tredje et forsknings- og formidlingsmodul og det sidste et specialiseringsmodul.

Om krav til lærerkvalifikationer fremgår det, at foreningen ankerkender specialister fra egne og andre specialer som undervisere og supervisorer inden for specialrelevante områder. Psykologer ansat ved universitet er formelt kvalificerede til at undervise på specialistuddannelsen inden for specialerelevante fagområder, som de underviser og forsker i. På forskermodulet skal specialister og andre akademikere kunne præsentere forskningserfaring.

Om supervision på uddannelsen fremgår, at der kræves mindst 240 timers supervision og personligt udviklingsarbejde, der skal sikre tilegnelsen af et højt fagligt kompetenceniveau inden for alle aspekter af arbejdsområdet.

Supervisionen skal være ydet af psykologer med relevant specialistgodkendelse eller sagkyndig akademiker med relevante spidskompetencer. For at sikre bredden skal der i løbet af specialistuddannelsen modtages supervision fra mindst to forskellige supervisorer.

Endvidere skal der være mindst ét eksternt supervisionsforløb på minimum 20 timer. Det kræves videre, at mindst 40 timer af supervisionen skal være individuel supervision. Mindst 40 timers supervision skal foregå i gruppe på maksimalt 8 deltagere, og højst 25 % af deltagerne i gruppen må være ikke-akademikere, for at supervisionen skal kunne godkendes.

Supervisor skal attestere på et særskilt skema, om supervisanden har gennemført forløbet tilfredsstillende, og forløb, der ikke har været tilfredsstillende kan ikke indgå/medregnes i specialistuddannelsen.

Supervisoruddannelsen

Foreningen har udarbejdet krav til supervisoruddannelsen. Supervisoruddannelsen bygger oven på specialistuddannelsen. Psykologer kan således blive supervisor i forhold til en eller flere af de ti specialistuddannelser. Supervisoruddannelsen kan dog først afsluttes to år efter opnåelse af specialistuddannelsen.

I supervisoruddannelsen indgår både teori (30 timer) og supervision (20 timer).

Om krav til lærerkvalifikationer henvises ovenfor under specialistuddannelsen.

Spørgsmål 13

Et kommunalt børn- og ungeudvalg træffer beslutning om tvangsmæssige indgreb efter regler i lov om social service i forhold til børn og unge under 18 år. Det kan eksempelvis være om en anbringelse af børn uden for hjemmet.

Børn og unge-udvalget består, jf. § 19, stk.1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, af

• to medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer,

• byretsdommeren i retskredsen

• to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af statsforvaltningen.

Spørger er udpeget som sagkyndig af Statsforvaltningen til børn- og ungeudvalget i X og Y Kommune, samt som suppleant i Z Kommune.

Om arbejdet i udvalget har Spørger oplyst, at psykologen honoreres for at forberede sig til mødet ved at læse sagens akter samt for den tid selve børn- og ungeudvalgsmødet tager. Psykologens opgave ved mødet er at yde udvalget vejledning med hensyn til om, der er indhentet de fornødne sagkyndige udtalelser og undersøgelser til at belyse sagen samt vejledning med hensyn til, hvilke foranstaltninger, der ud fra en børnesagkyndig vurdering, må anses for bedst egnede til at fremme barnets eller den unges udvikling.

Om honoreringen af Spørgers arbejde i børn- og ungeudvalget oplyser statsforvaltningen følgende:

"Honoreringen for opgaven sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Dansk Psykologforening om honorering af børnesagkyndige psykologiske konsulenter, og andrager kr. 590,85 pr. time (1. april 2012-niveau)."

Af aftalen mellem Finansministeriet og Dansk Psykologforening fremgår følgende:

"Finansministeriet og Dansk Psykologforening har indgået følgende aftale om honorering af psykologiske konsulenter, der udpeges til børnesagkyndige for de kommunale Børne- og Ungeudvalg, uden i forvejen at være ansat ved statsforvaltningen.

1. For hver arbejdstime ydes et honorar på kr. 445 (niveau 1. oktober 1997).

2. Honoraret i henhold til pkt. 1 procentreguleres i overensstemmelse med den til en hver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om justering af tjenestemandsansattes lønninger mv.

3. Der ydes feriegodtgørelse på 12,5 pct.

...."

Spørger har fremhævet, at der ikke er tale om egentlig ansættelse.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at alle Spørgers ydelser må anses for momsfritagne.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1-4

Det ønskes bekræftet, at Spørgers levering af supervision til en supervisand som led i dennes opnåelse af autorisation som psykolog under Socialministeriet v/Psykolognævnet, er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Lovgrundlag

I henhold til momssystemdirektivets artikel 132 fritager medlemsstaterne følgende transaktioner:

".....

i) uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål

j) privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau"

Danmark har implementeret bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, hvoraf følgende fremgår:

" § 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

....

3) Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v."

Praksis

SKM2008.313.BR

I en sag om momsfritagelse i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, fastslog retten, at et kursus ("H.1.1"), der var rettet mod arbejdsledige, ikke efter sit indhold og karakter var momsfritaget.

Kurset, der havde til formål at udvikle kursisternes sociale kompetence og lære dem at bryde uhensigtsmæssige mønstre, danne netværk og tage ansvar for deres eget liv, kunne efter rettens opfattelse ikke karakteriseres som anden skolemæssig eller faglig undervisning, idet undervisningen ikke havde til formål at bibringe eller vedligeholde kundskaber alene med erhvervsmæssigt sigte. Som sådan faldt kurset uden for ordlyden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

De få elementer i kurset, der havde erhvervsmæssigt sigte, herunder undervisning i at udarbejde ansøgninger mv., udgjorde ikke et så væsentligt element i den samlede undervisning, at der var grundlag for afgiftsfritagelse. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

SKM2011.205.SR

Skatterådet bekræfter at det ikke er af betydning for momsfritagelsen af ridefysioterapi om den leveres med delvis egenbetaling.

Begrundelse

Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, omfatter skoleundervisning, undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, medmindre der er tale om kurser primært rettet mod virksomheder og institutioner mv. og kurserne leveres med gevinst for øje.

Supervision opfylder ikke betingelserne for at blive anset for skoleundervisning eller undervisnings på videregående uddannelsesinstitutioner.

Supervision kan imidlertid anses for faglig uddannelse, såfremt

• undervisningen går ud på at bibringe eller vedligeholde kundskaber alene med erhvervsmæssigt sigte, og

• undervisningen ikke har karakter af konsulentbistand.

I tvivlstilfælde skal der lægges vægt på om undervisningen er godkendt af det offentlige og/eller af en faglig organisation. Se Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.3.4 .

SKAT bemærker, at supervisionen leveres som led i autorisationsuddannelsen, specialistuddannelsen og supervisoruddannelsen, som alle er overbygning af kandidatuddannelsen som psykolog, samt at uddannelserne er godkendt af henholdsvis Psykolognævnet og Dansk Psykolog Forening.

Det bemærkes videre, at supervisionen leveret som led i de nævnte videreuddannelser har til formål at bibringe kundskaber alene med erhvervsmæssigt sigte.

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at supervisionen som udgangspunkt må anses for momsfritaget faglig undervisning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

Anden faglig uddannelse falder imidlertid uden for momsfritagelsen, såfremt der er tale om kurser primært rettet mod virksomheder og institutioner mv. og kurserne leveres med gevinst for øje, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Egentlige kompetencegivende uddannelser anses ikke for kursusvirksomhed omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Ved egentlige kompetencegivende uddannelser forstås faglige grunduddannelser og andre kompetencegivende uddannelser, der har til formål efter bestået eksamen mv. at kvalificere eleven til et bestemt erhverv. Der ses på, om gennemførelse af uddannelsen i sig selv kvalificerer til et bestemt erhverv.

Om en uddannelse kan anses for en kompetencegivende uddannelse, afhænger af en konkret bedømmelse. I den konkrete bedømmelse kan blandt andre indgå disse momenter:

• Er det ved lov eller på anden måde en betingelse for at kunne udøve et bestemt erhverv, at uddannelsen er bestået?

• Vil eleven efter gennemførelse af uddannelsen efter uddannelseslovgivningen blive anset for kvalificeret til at udøve et bestemt erhverv?

• Vil eleven efter gennemførelse af uddannelsen ved administrationen af anden lovgivning end uddannelseslovgivningen blive anset for kvalificeret til at udøve et bestemt erhverv?

• Vil eleven efter gennemførelsen af uddannelsen af en relevant brancheorganisation eller efter branchekutyme blive anset for kvalificeret til at udøve et bestemt erhverv?

• Er der tale om en offentligt anerkendt uddannelse?

• Er der tale om en uddannelse med adgangsbetingelser og eksamen?

Det er på baggrund af en samlet vurdering SKATs opfattelse, at den supervision, som Spørger leverer, må anses for leveret som led i kompetencegivende uddannelsesforløb, og der er derfor ikke tale om kursusvirksomhed.

De omhandlede ydelser i form af supervision må herefter anses for momsfritagne, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

SKAT bemærker tillige, at det er ydelsens karakter, som er afgørende for, om den kan omfattes af en momsfritagelse. Momsfritagelserne defineres således både i momssystemdirektivet og i momsloven ved hjælp af de udførte tjenesteydelsers art uden at nævne, hvorledes der betales for ydelsen.

Det har herefter ikke betydning for momsfritagelsen af supervisionen, hvorvidt denne betales af en privat, at en offentlig arbejdsgiver, en enkeltmandsvirksomhed eller af en privat virksomhedsejer.

Princippet fremgår ligeledes af Skatterådets afgørelse SKM2011.205.SR .

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja" og spørgsmål 2-4 besvares med "Nej".

Spørgsmål 5-8

Det ønskes bekræftet, at Spørgers levering af supervision til en supervisand som led i dennes opnåelse af autorisation som specialist under Dansk Psykologforening, momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Lovgrundlag

Der henvises til lovgrundlag beskrevet under spørgsmål 1-4.

Praksis

Der henvises til praksis beskrevet under spørgsmål 1-4.

Begrundelse

Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 1-4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja" og spørgsmål 6-8 besvares med "Nej".

Spørgsmål 9-12

Det ønskes bekræftet, at Spørgers levering af supervision til en supervisand som led i dennes opnåelse af autorisation som supervisor under Dansk Psykologforening, momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Lovgrundlag

Der henvises tillovgrundlag beskrevet under spørgsmål 1-4.

Praksis

Der henvises til praksis beskrevet under spørgsmål 1-4.

Begrundelse

Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 1-4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Ja" og spørgsmål 10-12 besvares med et "Nej".

Spørgsmål 13

Det ønskes bekræftet, at Spørgers vederlag for deltagelse i børn- og ungeudvalget, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om forretningsorden for børn- og ungeudvalgene, momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Lovgrundlag

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 1. afsnit, hvoraf følgende fremgår:

"Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed."

Af momssystemdirektivets artikel 10 fremgår endvidere:

"Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar."

Praksis

EU-Domstolens sag 235/85 Kommissionen mod kongeriget Nederlandene

Skønt artikel 4, stk. 4 i 6. momsdirektiv udelukker enhver, som er forpligtet over for en arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et underordnelsesforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår samt arbejdsgiverens ansvar, må det dog konstateres, at notarer, fogeder og stævningsmænd ikke befinder sig i noget hierarkisk underordnelsesforhold til det offentlige, da de ikke er integreret i den offentlige forvaltning. De udøver deres virksomhed for egen regning og under eget ansvar, tilrettelægger inden for visse lovfastsatte grænser frit det daglige arbejde og oppebærer selv de gebyrer, som udgør deres indtægt. Den omstændighed, at de er undergivet disciplinærkontrol under det offentliges tilsyn, et forhold, som genfindes i andre lovregulerede erhverv, samt den omstændighed, at deres vederlag er fastsat ved lov, er ikke tilstrækkeligt til, at de må anses for at stå i et retligt underordnelsesforhold til en arbejdsgiver i den i artikel 4, stk. 4, forudsatte betydning.

EU-Domstolens sag C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla.

Virksomhed som afgiftsopkræver i henhold til spansk lovgivning måtte anses som selvstændig virksomhed. Opkræverne sørgede selv for det personale og materiel, som var påkrævet til virksomhedens udøvelse. Opkræverne bar derved den økonomiske risiko ved deres virksomhed.

Selv om kommunen kunne give instrukser til og udøve disciplinærkontrol overfor opkræverne, og tredjemand kunne holde kommunen ansvarlig for opkrævernes adfærd, når de handlede som myndighedspersoner, var det fortsat tale om selvstændig virksomhed. Det afgørende i denne forbindelse var opkrævernes ansvar efter deres kontraktforhold i forbindelse med virksomheden samt deres ansvar for skader, som tredjemand blev påført, når opkræverne ikke handlede som myndighedspersoner.

Begrundelse

Spørger har som forudsætning for det stillede spørgsmål oplyst, at Spørger driver økonomisk virksomhed i medfør af momslovens § 3 i forbindelse med arbejdet i børn- og ungeudvalgene.

Det følger af momslovens § 3 og 4, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres af afgiftspligtige personer mod vederlag her i landet.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Økonomisk virksomhed kan kun udøves selvstændigt. Lønmodtagere og andre personer er derfor ikke omfattet af momsreglerne i det omfang, at de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar. Se momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1 og artikel 10.

Ved bedømmelsen af, om der ved en given transaktion er tale om selvstændig virksomhed eller ej, lægges der efter EU-domstolens praksis vægt på, om personen modtager løn og/eller er forpligtet overfor en arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt. Se dommene i sag 235/85 Kommissionen mod kongeriget Nederlandene og sag C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla.

Det er SKATs vurdering, at Spørger ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1, i relation til Spørgers arbejde i børn- og ungeudvalgene.

Ved vurderingen er der bl.a. henset til, at

• Spørger ikke kan antage medhjælp i forbindelse med arbejdet

• Spørger modtager et fast vederlag, der reguleres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om justering af tjenestemandsansattes lønninger mv.

• Spørger modtager feriegodtgørelse for arbejdet

• Spørger kan i forbindelse med arbejdet modtage befordringsgodtgørelse efter statens takster

Da Spørger ikke anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i relation til arbejdet i børn- og ungeudvalgene, er vederlaget ikke omfattet af momsloven, og vederlaget skal derfor ikke pålægges moms.

Når vederlaget ikke omfattes af momsloven, kan vederlaget heller ikke momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 13 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.