Dokumentets metadata

Skattepligt - sportsudøver - landskampe

Skatterådet kunne bekræfte, at den fulde skattepligt ikke vil indtræde igen, hvis spørger bliver medejer af et hus i Danmark sammen med sin kæreste. Spørger vil kun benytte boligen til ophold i ferier, der er under 3 måneder af gangen og i alt under 180 dage pr. kalenderår, da spørger fortsat er kontraktligt forpligtet i sin håndboldklub i X-land.Skatterådet kunne bekræfte, at den fulde skattepligt ikke vil indtræde igen, hvis spørger modtager landsholdspenge, som han har tjent med landsholdet i forbindelse med samlinger på dansk grund og landskampe og er medejer af et hus i Danmark.

Spørgsmål

1. Når spørger er medejer af et hus i Danmark sammen med sin kæreste, vil den fulde skattepligt så indtræde igen? Spørger vil kun benytte boligen til ophold i ferier, der er under 3 måneder af gangen og i alt under 180 dage indenfor en løbende 12-måneders periode, da spørger fortsat er kontraktligt forpligtet i sin sportsklub i X-land.
2. Vil den fulde skattepligt indtræde igen, hvis spørger modtager landsholdspenge, som han har tjent med landsholdet i forbindelse med samlinger på dansk grund og landskampe og er medejer af et hus i Danmark?

Svar

1. Nej
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har oplyst følgende:

Spørgers fulde skattepligt til Danmark ophørte, da han den 1. august 2013 flyttede til X-land for at spille i en sportsklub. Efter denne dato har han ikke haft en helårsbolig til rådighed her i landet. Først den 1. marts 2014 har han købt et hus i Danmark sammen med sin kæreste.

Den 11. juni 2013 fik han et bindende svar fra SKAT. SKAT fandt, at hans fulde skattepligt til Danmark ophørte 1. august 2013, selv om hans kæreste blev i Danmark. Kæresten boede hos sine forældre. Der blev bl.a. lagt vægt på, at han ikke havde rådighed over en bolig i Danmark, samt at han ønskede at emigrere til X-land. SKAT fandt endvidere, at han kunne besøge sin kæreste i Danmark i forbindelse med kortvarige ophold, uden at der ville indtræde fuld skattepligt. SKAT fandt, at spørger ikke var omfattet af den såkaldte 180-dages regel (samlet ophold her i landet på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder medfører fuld skattepligt), fordi han ikke havde en bolig til rådighed her i landet. SKAT fandt tillige, at det landsholdshonorar, spørger modtog, ikke var omfattet af den begrænsede skattepligt, fordi det blev udbetalt som B-indkomst, der var således ikke tale om personligt arbejde i tjenesteforhold.

Spørger er bekendt med, at 180-dages reglen kan medføre fuld skattepligt, når han køber bolig i Danmark. Derfor har spørger lavet en liste over, hvor mange dage, han maksimalt kan forventes at være i Danmark enten på ferie eller i forbindelse med landsholdet.

Samlingsdage med landsholdet er årligt inkl. mesterskab i udlandet omring 50-65 dage. Spørgers kontrakt i X-land løber over 10 måneder (1. august - 1. juni), det vil sige spørger kan have 2 måneder hjemme i Danmark. Måske kan spørger maksimalt få 2-3 forlængede weekender hjemme i Danmark, det vil sige ca. 12 dage. Hvis spørger ikke er med landsholdet, har han nogen gange mulighed for at rejse hjem og besøge familien.

I alt inklusive forlængede weekender, sommerferie i Danmark og landsholdssamlinger bliver dagene i Danmark maksimalt på 137 dage, da de to måneder i juni og juli ofte er præget af evt. charterferie og opstart i klubben i X-land omkring den 20.-25. juli. Spørger har sendt sin træningsplan for 2014 frem til maj til SKAT.

Spørger har oplyst, at omfanget af træningsdage og kampdage på dansk grund i 2013 var ca. 21 træningsdage årligt og 7 kampdage årligt. Spørger har fremsendt kalenderen for landsholdet for 2014. Ifølge denne må i 2014 påregnes cirka 23 træningsdage og 4 kampe på dansk grund. Han forventer, at dette niveau, samlet 27-28 dage årligt på dansk grund, vil være det forventelige antal dage, når han er på landsholdet. Når han er samlet med landsholdet, er det altid på hotel i den by, hvor de har træningssamling. Han har ikke mulighed for at opholde sig i privatbolig.

Spørger har oplyst, at selv om man ikke udtages til nogen kampe, vil man alligevel have ca. 14 træningsdage på dansk grund, når man er en del af landsholdet. Hvis man udtages til at spille alle kampene på dansk grund, vil man årligt have ca. 23 træningsdage og 4-7 kampdage i Danmark. Der er således tale om, at spørger vil have et sted mellem 14 og 30 arbejdsdage for landsholdet på dansk grund årligt. Det mest sandsynlige scenarie er, at spørger vil have 27-28 arbejdsdage på dansk grund årligt, når han er del af landsholdet.

Vederlaget fra landsholdet er meget afhængigt af kampene, og derved af, om man bliver udtaget. Aftalen med landsholdet er meget bonus relateret, hvis man vinder medalje, så bliver vederlaget større. Vederlaget kan således variere meget.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 skal besvares med "Nej", da spørger ikke er hjemme mere end 180 dage indenfor en løbende 12-måneders periode, og aldrig over 3 måneder i træk. Spørger har stadig sin faste bopæl i X-land, da han er ansat der. I spørgers tidligere bindende svar står der følgende. "Af kildeskattelovens § 7, stk. 1, fremgår det, at for en person, der har erhvervet bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark."

Spørger mener, at spørgsmål 2 også skal besvares med "Nej". Pengene som spørger eventuelt kan tjene med landsholdet er B-indkomst og betragtes som honorar. I spørgers tidligere bindende svar står der følgende: "Ifølge den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.F.3.1.2 beskattes sportsfolk uden bopæl i Danmark i almindelighed ikke af honorarer oppebåret i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1. Dette er kun tilfældet, hvis der er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold. Ifølge SKATs oplysninger udbetales landsholdshonoraret som B-indkomst."

Spørger har endvidere henvist til en ikke offentliggjort afgørelse, som er refereret af advokat Jørn Qviste i TfS1997,601 i en artikel om bopælsbegrebet efter kildeskattelovens § 7:".. en i England bosiddende fodboldspiller spurgte, om hans ophold i Danmark i en bolig, han ville erhverve til sin hustru og sit barn, der ville rejse fra England til Danmark, ville konstituere skattepligt for ham, hvis han dels holdt sig inden for de ovenfor citerede almindelige anerkendte perioder (3 måneder uafbrudt, henholdsvis 180 dage inden for 12 måneder), men - og det er det, der er værd at lægge mærke til i denne situation - han samtidig under opholdene ville deltage i fodboldkampe i Danmark enten for landsholdet eller eventuelt for sin engelske klub.

Ligningsrådet udtaler i den bindende forhåndsbesked.:

“De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, må betragtes som et maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumophold vil i almindelighed kunne accepteres, når der er tale om personer, hvis ophold her har et overvejende feriemæssigt præg og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (“løbende") personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, f.eks. hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet. Dette må i hvert fald lægges til grund, hvor der er tale om personer, der i øvrigt har bopæl og anden fast tilknytning (nær familie, indtægtsgivende hverv, statsborgerskab etc.) til et andet land, således at opholdene i Danmark med rette kan siges at have karakter af “ferie eller lignende" fra det pågældende land."

Herefter konkluderes, at ophold ikke vil begrunde bopæl på grund af opholdets “overvejende feriemæssige karakter".

Ligningsrådet nåede således frem til, at der ikke indtrådte skattepligt for en fodboldspiller, der i Danmark spillede landskampe eller klubkampe for sin udenlandske klub, efter at han havde anskaffet sig en bolig her i Danmark.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig her i landet, når han bliver medejer af et hus her sammen med sin kæreste, og han udelukkende opholder sig her i landet i forbindelse med afholdelse af ferie.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 7, stk. 1

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Begrundelse

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at have ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikke for kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn.

De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold vil i almindelighed kunne accepteres, når der er tale om personer, hvis ophold har et overvejende feriemæssigt præg og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende hverv.

Det er oplyst, at spørger har købt et hus i Danmark sammen med sin kæreste. Fra datoen for overtagelse af dette hus vil spørger råde over en bolig her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1. nr. 1.

Det er oplyst, at spørger kun vil holde ferie og lignende i Danmark, og han vil til enhver tid opholde sig i Danmark under 180 dage inden for en løbende 12-måneders periode og under en periode på uafbrudt 3 måneder. Han vil ikke udføre arbejde i Danmark.

Da spørgers ophold i Danmark udelukkende er begrundet i ferie eller lignende, og opholdet i Danmark uafbrudt er under 3 måneder eller 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, har spørger efter SKATs opfattelse ikke taget ophold i Danmark i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1.

SKAT finder således, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig her i landet, når han bliver medejer af et hus her sammen med sin kæreste, og han udelukkende opholder sig her i landet i forbindelse med afholdelse af ferie.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den fulde skattepligt ikke vil indtræde igen, hvis spørger modtager landsholdspenge, som han har tjent med landsholdet i forbindelse med samlinger på dansk grund og landskampe, når han er medejer af et hus i Danmark.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Praksis

Afgørelser, der fører til skattepligt på grund af arbejde:

• I SKM2012.311.LSR stadfæstede Landsskatteretten Skatterådets afgørelse SKM2011.300.SR . Skattepligten ville indtræde for en virksomhedsejer og direktør, selvom den pågældende i videst muligt omfang ville begrænse sit arbejde under sit ophold her i landet. Skattepligten ville indtræde, fordi den pågældende spurgte til en meget lang periode (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt), og kombinationen af opholdets længde og karakter førte til, at opholdet konkret ikke kunne anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

• I SKM2009.813.LSR ville klageren opholde sig i Danmark i alt 4-8 uger på årsbasis, og i forbindelse hermed deltage i ca. 4 bestyrelsesmøder pr. år i selskabet G1 Holding A/S, samt deltage i kurser og workshops af 1-2 dages varighed. Det var Landsskatterettens vurdering, at de ophold her i landet, hvori klageren ville deltage i bestyrelsesmøder, ikke kunne anses for kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende, men at bestyrelsesmøder sidestilles med udførelse af arbejde. Det var Landsskatterettens opfattelse, at deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark under de oplyste omstændigheder ville have en sådan karakter, at de udgjorde en løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

• SKM2006.41.SR omhandlede A, som havde bopæl til rådighed i Danmark. Det var oplyst, at i perioden 1. oktober 2005 til 28. februar 2006 ville A opholde sig i København i forbindelse med tjenesterejser i ca. 16 dage. Omfanget af tjenesterejser i Danmark havde samme niveau som tjenesterejser til København inden for det seneste 1½ år. Overnatning ved tjenesterejser i Danmark skete oftest på hotel. Skatterådet fandt, at de nævnte tjenesterejser til København, hvor A boede på hotel, måtte betragtes som kortvarige ophold i Danmark for at udføre arbejde her. Bestemmelsen om, at kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, der ikke medfører, at fuld skattepligt indtræder i medfør af KSL § 7, stk. 1, omfatter ikke kortvarige ophold i Danmark for at udføre arbejde her. Skatterådet fandt derfor, at A's fulde skattepligt til Danmark var genindtrådt på det tidspunkt efter marts 2005, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

• SKM2002.252.LR , hvor skattepligten ville indtræde, hvis den pågældende i sin sommerferie tog arbejde hos en dansk arbejdsgiver af en måneds varighed.

Afgørelser, der accepterer en vis form for erhvervsmæssig aktivitet, uden at det fører til indtræden af fuld skattepligt:

• Af SKM2011.673.SKAT følger, at en sådan begrænset erhvervsmæssig aktivitet efter omstændighederne vil foreligge i forbindelse med besvarelse af sporadiske telefonopkald, e-mails og sms, der vedrører arbejde og deltagelse i enkeltstående møder, uden at skattepligten indtræder af den grund, hvis formålet med opholdet her i landet er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn. Der er mulighed for sporadisk besvarelse af e-mails og telefonopkald under ferie og lignende i Danmark. Enkeltstående arbejdsmæssige opgaver kan således håndteres uden at fratage det kortvarige ophold sin karakter af "ferie eller lignende".

• SKM2002.252.LR , hvor skattepligten ikke ville indtræde som følge af, at den pågældende under sit ferieophold Danmark i 14 dage ville udføre arbejdsmæssige opgaver i form af forberedelse af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz.

• Se TfS1997,590 LSR, hvor en i udlandet bosat operasangerinde ikke ville blive fuldt skattepligtig som følge af et enkeltstående arrangement, uanset at den pågældende var ejer af en helårsbolig her i landet.

Helt grundlæggende er for de 2 afgørelser, at det pågældende arbejde er meget minimalt og afgrænset i forhold til et konkret ophold. Det drejer sig i det ene tilfælde om afholdelse af en koncert i et år, i det andet om forberedelse af undervisning, medens den pågældende afholdt ferie i 14 dage i en andelsbolig i Danmark.

Af Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.F.1.2.2 , fremgår følgende:

"Erhvervsmæssig beskæftigelse

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

I praksis er skattepligten indtrådt ved:

• 4 ugers arbejde i sommerferieperioden hos en dansk arbejdsgiver. Se SKM2002.252.LR .

• Første tjenesterejse i Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser. Se SKM2006.41.SR .

• Deltagelse i 4 årlige bestyrelsesmøder i et selskab. Se SKM2009.813.LSR .

• Galleri fra sommerbolig. Se SKM2006.212.SR .

• 80 årlige erhvervsbetingede overnatninger. Se TfS 1992, 198 LR.

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde. Se SKM2007.353.SR og SKM2006.41.SR .

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Eksempel

• En model udførte 7 dagslange fotosessions inden for en 12 måneders periode. Se SKM2012.732.ØLR og Skatteministeriets kommentar SKM2013.316.DEP .

• En operasangers afholdelse af et enkeltstående arrangement. Se TfS 1997, 590 LSR.

• 14 dages forberedelse af undervisning af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz. Se SKM2002.252.LR .

• Medhjælp (ulønnet) på søns minkfarm i nogle uger om året. Se TfS 1990, 163 LSR.

Enkeltstående arbejde

Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

Bemærk

Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark.

Eksempel

I SKM2002.252.LR indtræder skattepligten ikke for en person, der anvender 14 dage af sin sommerferie til forberedelse af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz . Forberedelsen ansås at udgøre en så lille del af personens hovedbeskæftigelse, som var undervisning i Schweiz, at det ikke havde den fornødne karakter af regelmæssig, løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Længden af den enkelte arbejdsdag er uden betydning, når blot arbejdet har karakter af egentlig erhvervsudøvelse. En person kan fx ikke i samme periode arbejde 14 halve dage, uden at skattepligten indtræder.

Enkeltstående møder tæller for en arbejdsdag, uanset mødets varighed.

Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde.

Se også SKM2009.813.LSR og SKM2006.41.SR .

I SKM2009.813.LSR , ville en person under de konkrete omstændigheder blive anset for fuldt skattepligtig, hvis han lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

I SKM2006.41.SR blev en person, der havde bopæl til rådighed i Danmark, anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark.

Bemærk

Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark.

Eksempel

En operasangerindes enkeltstående koncertarrangementer her i landet retter sig ikke specifikt mod Danmark, hvis den pågældende er fast engageret i et andet land eller i øvrigt har koncertarrangementer i mange lande.

Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Eksempel

Hvis den pågældende under sit ophold her i landet fx udfører ulønnet arbejde for en almen velgørende forening, fx deltager i en indsamling, vil dette ikke i sig selv føre til indtræden af skattepligt.

Se også

Se også TfS 1990, 163 LSR, hvor en far var ulønnet medhjælp på søns minkfarm i nogle uger om året."

Begrundelse

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarige ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Se kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd.1972.21.139.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende hverv under opholdet her i landet, indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Praksis er forholdsvis restriktiv med hensyn til, hvad der kan betragtes som "ferie eller lignende", idet alle former for arbejde som udgangspunkt må anses for uforeneligt med "ferie eller lignende". Der henvises til den ovenfor anførte praksis, hvor der statueres skattepligt på grund af arbejde.

SKAT finder ikke, at spørgers deltagelse i landskampe her i landet er nødvendiggjort af en løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.

Spørger er fastansat på et klubhold i X-land, hvor han også bor. Han har således sin faste base i X-land. Spørger er ikke fastansat på landsholdet, men modtager i forbindelse med en eventuel udtagelse til landsholdet et honorar for deltagelse i de enkelte landsholdssammenhænge. Landsholdshonoraret udbetales til spørger som B-indkomst.

SKAT henser til, at opgørelsen af antal træningsdage og kampdage på dansk grund på ca. 21 træningsdage årligt og 7 kampdage årligt, svarende til omfanget i 2013, hviler på en forudsætning om, at spørger rent faktisk bliver udtaget til landsholdet.

SKAT bemærker i den forbindelse, at spørger ikke på forhånd kan vide, i hvor mange kampe på dansk grund, han vil blive udtaget til landsholdet.

Spørger har oplyst, at der vil være tale om mindst 14 træningsdage på dansk grund årligt. Hvis han udtages til at spille alle kampene på dansk grund, vil der være tale om 30 arbejdsdage (træningsdage og kampdage) for landsholdet på dansk grund årligt. Det mest sandsynlige scenarie er, at spørger vil have 27-28 arbejdsdage (træningsdage og kampdage) på dansk grund årligt, under forudsætning af udtagelse til landsholdet.

På et landshold udtager landstræneren den pågældende spiller fra gang til gang, og denne udtagelse har karakter af enkeltstående aktiviteter, der efter praksis ikke i sig selv indebærer skattepligt. Der består således ikke et fast ansættelsesforhold i Danmark og opholdet her i landet er ikke nødvendiggjort af et etableret erhvervsmæssigt forhold, når spørger bliver udtaget til at spille.

I forbindelse med landskampene her i landet stiller landsholdet indkvartering til rådighed for spørger. Spørger vil således ikke opholde sig i sin danske privatbolig i de perioder, hvor kampene og den tilknyttede træning finder sted. SKAT finder under hensyn til de helt særlige omstændigheder, at de enkelte seancer på landsholdet har karakter af enkeltstående arrangementer, selvom antallet af arbejdsdage således kan overstige de 10 dage, der er fastsat som udgangspunkt for indtrædelse af den fulde skattepligt.

Der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.F.1.2.2 , hvoraf det fremgår, at under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark.

SKAT bemærker, at spørger normalt udfører sit arbejde i udlandet, at det i sin natur er ekstraordinært at blive udtaget til at spille og træne på landsholdet og at landsholdet spiller sine kampe i både ind- og udland.

SKAT henser endvidere til, at Ligningsrådet, som det fremgår af den ikke offentliggjorte bindende forhåndsbesked, nåede frem til, at der ikke indtrådte skattepligt for en fodboldspiller, der i Danmark spillede landskampe, efter at han havde anskaffet sig en bolig her i landet. SKAT lægger til grund, at den administrative praksis har været og er i overensstemmelse med denne afgørelse.

SKAT finder ud fra en samlet konkret vurdering af ovenstående omstændigheder, at spørgers aktivitet i forbindelse med landsholdet falder indenfor de rammer for enkeltstående arbejde, der i henhold til Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.F.1.2.2 (se ovenfor under Praksis), kan udføres her i landet, uden at den fulde skattepligt indtræder. Når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

SKAT finder således, at den fulde skattepligt ikke vil indtræde igen, hvis spørger modtager landsholdspenge, som han har tjent med landsholdet i forbindelse med samlinger på dansk grund og landskampe, når han er medejer af et hus i Danmark.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.