Dokumentets metadata

Moms - grænsehandelskoncept - administrativ praksis - berettigede forventninger - passivitet

Landsretten statuerede, at det efter en konkret fortolkning af aftalegrundlaget mellem H1 I/S og de respektive tyske samarbejdspartnere måtte lægges til grund, at kundens aftale må anses for indgået med H1 I/S og ikke med den tyske samarbejdspart, som reelt alene havde fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med købesummens betaling og udlevering af campingvognen.Leveringsstedet var derfor her i landet, og der skulle betales dansk moms. Af samme grund efterlevede konceptet ikke betingelserne i pkt. 2 og 6 i Skatterådets bindende svar, SKM2006.530.SR.Landsretten afviste endelig, at appellanten kunne have haft en berettiget forventning om, at der ikke skulle betales dansk moms, og at SKAT ikke havde udvist en passivitet, og der ikke var grundlag for at anvende kildeskattelovens § 69, stk. 1, analogt.

Parter

H1 I/S
(advokat Claus Jørgensen Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Hans Chr. Vinten)

Afsagt af landsdommerne

K. Wiingaard, Karen Hald og Ib Hounsgaard Trabjerg

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 5. februar 2014 (BS R5-1245/2012) er anket af H1 I/S med påstand om, at momstilsvaret (salgsmomsen) for H1 I/S for perioden 1. juni 2008 til 31. december 2010 nedsættes med 8.157.656 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, idet Skatteministeriet anerkender, at efterbetalingskravet på moms for perioden 1. juni 2008 til 31. december 2010 nedsættes til 8.157.656 kr.

Supplerende sagsfremstilling

SKAT har den 5. februar 2015 meddelt H1 I/S, at man har rettet momskravet fra 10.196.321 kr. svarende til sagsgenstanden for byretten til 8.157.056 kr. som følge af, at der alene skal ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 %, hvilken momssats svarer til 25 % af 80 % af vederlaget jf. momslovens § 27, stk. 1, og § 33.

Der er enighed mellem parterne om, at det rettelig var H1 I/S, der underskrev typeattest på campingvognen, mens kunden underskrev indregistreringsblanket.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Der er for landsretten enighed om, at H1 I/S' tyske samarbejdspartnere i Tyskland har drevet campingforretning tilsvarende H1 I/S' forretning.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det beror på en konkret fortolkning af aftalegrundlaget mellem H1 I/S og de respektive tyske samarbejdspartnere, hvorvidt vedkommende handelsaftale kan anses for indgået mellem kunden og den tyske samarbejdspart. Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at kundens aftale må anses for indgået med H1 I/S og ikke med den tyske samarbejdspart, som reelt alene har fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med købesummens betaling og udleveringen af campingvognen.

Som fastslået af byretten skete leveringen, jf. momslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., til kunden og ikke til den tyske samarbejdspart, leveringsstedet var her i landet, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. [§14, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.red.SKAT], således at der skal betales moms i Danmark, og H1 I/S efterlevede derved ikke betingelserne i punkt 2 og 6 i Skatterådets bindende svar (SKM2006.530.SR ), der må forstås i lyset af de momsretlige regler.

Landsretten er endvidere af de i dommen anførte grunde enig i, at H1 I/S ikke kan have haft en berettiget forventning om, at der ikke skal betales dansk moms, at SKAT ikke har udvist passivitet, og at der ikke er grundlag for at anvende kildeskattelovens § 69, stk. 1, analogt.

Landsretten stadfæster herefter dommen.

H1 I/S skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 250.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over ankesagens værdi taget hensyn til dens omfang og varighed, herunder at hovedforhandlingen for landsretten har varet to dage.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 I/S betale 250.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.