Dokumentets dato: | 24-03-2015 |
Offentliggjort: | 04-05-2015 |
SKM-nr: | SKM2015.290.SR |
Journalnr.: | 14-5244142 |
Referencer.: | Kildeskatteloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
Skatterådet finder, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med selve købet af sommerhuset i A-by.Skatterådet finder, at spørger efter købet af sommerhuset kan rejse til Danmark med henblik på at varetage erhvervsmæssige aktiviteter, uden at dette udløser fuld skattepligt til Danmark, når det forudsættes, at spørger ikke anvender sommerhuset i forbindelse med sådanne rent erhvervsmæssigt betingede ophold i Danmark.Skatterådet finder, at spørger under weekend- eller ferieophold i sommerhuset har mulighed for sporadisk og i begrænset omfang at anvende telefon og e-mail i erhvervsmæssigt øjemed, uden at dette udløser fuld skattepligt til Danmark.Skatterådet finder ikke, at spørger under ferieophold i sommerhuset har mulighed for sporadisk og i enkeltstående tilfælde at holde ikke på forhånd planlagte møder i erhvervsmæssigt øjemed, uden at dette udløser fuld skattepligt til Danmark når det forudsættes, at antallet af møder aldrig vil komme til at overstige 10 set henover en hvilken som helst rullende 12 måneders periode.
Spørgsmål
Svar
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er bosiddende i B-by, Storbritannien, hvor spørger bor sammen med sin hustru og deres tre fælles børn. Spørger har været bosiddende i Storbritannien siden november 1994. Spørger er fuldt skattepligtig til Storbritannien.
Spørger er ansat i B-by, hvor spørgers kontor også er fysisk beliggende.
Spørger har det overordnede ansvar for varetagelsen af rådgivningsopgaver for erhvervskunder i Norden, og afholder i denne egenskab løbende møder med en række selskaber hjemmehørende i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Endvidere har spørger ansvaret for enkelte selskaber uden for Norden.
Spørgers stilling og ansvarsområde betyder, at spørger har en betydelig rejseaktivitet. Typisk rejser spørger gennemsnitligt 3-4 dage om ugen set henover et helt år. En betydelig del af rejseaktiviteterne foregår i Danmark - i gennemsnit 1-2 dage om ugen set henover et helt år. Spørger har ikke noget fysisk kontor i Danmark.
I mange tilfælde vil spørger i forbindelse med forretningsmøder i Danmark tage til og fra København samme dag. Spørger har dog historisk set gennemsnitligt haft i størrelsesordenen 25-30 overnatninger i Danmark om året. Overnatningerne sker altid ved indkvartering på hotel.
Spørger har indgået købsaftale vedrørende købet af sommerhuset for en købesum på DKK xx. Af godkendelsesbrev som tiltrådt af sælger den 2. december 2014 fremgår, at handlen fra spørgers side er betinget af, at spørger senest den 15. februar 2015 har modtaget en bekræftelse fra SKAT på, at spørger hverken i forbindelse med købet eller ved efterfølgende ophold i sommerhuset bliver fuldt skattepligtig til Danmark. Der henvises til punkt 4 i godkendelsesbrevet, der har følgende indhold:
"Køber vil hurtigst muligt og senest mandag den 1. december 2014 via dennes advokat, indsende en anmodning om bindende svar til SKAT vedrørende de eventuelle skattemæssige konsekvenser for køber forbundet med erhvervelsen af et dansk sommerhus. Købsaftalen er betinget af, at køber senest den 15. februar 2015 har modtaget en bekræftelse fra SKAT på, at købet af sommerhuset ikke får den konsekvens, at køber enten ved indgåelsen af handlen eller i forbindelse med efterfølgende ophold i sommerhuset, bliver anset for at være fuldt skattepligtig til Danmark. Opfyldes betingelsen ikke, bortfalder købsaftalen i sin helhed. Sælger er i givet fald berettiget til at modtage et beløb fra køber på DKK xx som kompensation for, at handlen bortfalder på grund af skatteforbeholdet. Parterne kan i øvrigt ikke rejse nogen form for krav overfor hinanden. Betalinger parterne imellem, herunder deponering af den kontante del af købesummen, tilbageføres uforrentet senest 3 hverdage efter det tidspunkt sælger eller sælgers ejendomsmægler bliver gjort bekendt med, at betingelsen ikke måtte være opfyldt".
Som ovenfor nævnt påtænker spørger ikke at anvende sommerhuset i forbindelse med forretningsrejser til Danmark. Spørger vil derfor efter købet af sommerhuset fortsætte med at lade sig indkvartere på et hotel, når det er nødvendigt at overnatte i forbindelse med forretningsrejser i Danmark.
Sommerhuset vil alene blive anvendt i forbindelse med spørgers og dennes families ferieophold i Danmark, eksempelvis i forbindelse med påsken og andre helligdage, et par uger henover sommeren samt fra tid til anden i weekenderne.
Spørger vil i videst muligt omfang søge at undgå at skulle arbejde under ferieophold i Danmark. På grund af karakteren af spørgers arbejde vil spørger imidlertid i et vist omfang være nødsaget til at have korrespondance med dennes kunder pr. telefon og e-mail under ferie- og weekendophold i Danmark sammen med familien.
Det kan endvidere ikke udelukkes, at spørger i enkeltstående tilfælde vil være tvunget til sporadisk at afholde et møde med en kunde under et ferieophold i Danmark. Dette vil i givet fald ske undtagelsesvist og ikke som led i et fast mønster.
Det kan lægges til grund for besvarelsen, at spørger ikke på noget tidspunkt vil komme til at opholde sig i Danmark uafbrudt i en samlet periode på mere end 3 måneder, eller i alt mere end 180 dage inden for enhver rullende 12 måneders periode.
Spørgers opfattelse og begrundelse
1.1 Retsgrundlaget - interne danske regler
Fuldt skattepligtige til Danmark er personer, der har bopæl i Danmark, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, der har følgende ordlyd:
"Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:
personer, der har bopæl her i landet, (...)"
Af samspillet med kildeskattelovens § 7, stk. 1, fremgår det imidlertid, at der uanset eksistensen af en bopæl i Danmark ikke indtræder fuld skattepligt til Danmark medmindre personen samtidig tager ophold i Danmark: Kildeskattelovens § 7, stk. 1, har følgende ordlyd,
"For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende."
I den konkrete situation, hvor spørger er hjemmehørende i samt fuldt skattepligtig til Storbritannien, vil indtræden af fuld skattepligt til Danmark alene komme på tale, såfremt begge følgende betingelser kumulativt er opfyldt:
Spørger anses ved erhvervelsen af sommerhuset for at have erhvervet en bopæl i Danmark.
Spørgers skal efter erhvervelsen af sommerhuset tage ophold i Danmark, som ikke må have karakter at et kortvarigt ophold af ferielignende karakter.
1.2 Dobbeltbeskatningsaftalen med Storbritannien
Såfremt spørger efter interne danske regler måtte blive anset for fuldt skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 7, stk. 1, vil der være tale om en skattemæssig dobbeltdomicilering, idet spørger både før og efter købet af sommerhuset er fuldt skattepligtig til Storbritannien, hvor spørger og dennes familie gennem de sidste 20 år har haft deres faste bopæl.
Artikel 4, stk. 2, i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst ("DBO") mellem Danmark og Storbritannien fastsætter kriterierne for, i hvilken stat spørger skal anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i tilfælde af en dobbeltdomicilering. Artikel 4, stk. 2, har følgende ordlyd:
"Stk.2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:
han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvori han sædvanligvis har ophold;
hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale."
Konsekvensen såfremt spørger baseret på kriterierne i artikel 4, stk. 2, skal anses for hjemmehørende til Storbritannien, vil være at Danmark, uagtet at spørger efter interne danske skatteregler anses for fuldt skattepligtig til Danmark, er forpligtet til at acceptere, at spørgers status som fuldt skattepligtig til Storbritannien opretholdes.
1.3 Argumentation til støtte for, at spørgsmål 1-4 skal besvares bekræftende
1.3.1 Ad spørgsmål 1
Under henvisning til, at en eventuel indtræden af spørgers fulde skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 7, stk. 1, vil forudsætte en kombination af erhvervelsen af en bopæl i Danmark og et efterfølgende "kvalificeret" ophold i Danmark, vil selve erhvervelsen af sommerhuset ikke indebære, at der indtræder fuld skattepligt til Danmark.
1.3.2 Ad spørgsmål 2-4
Bopælsbegrebet og erhvervelsen af et sommerhus i Danmark
Det følger af fast administrativ praksis, at erhvervelsen af et sommerhus normalt ikke medfører, at der er etableret bopæl i Danmark i kildeskattelovens forstand, idet dette forudsætter, at der en helårsbolig til rådighed. Dog vil et sommerhus blive behandlet som en helårsbolig, såfremt sommerhuset faktisk benyttes som helårsbolig. Dette fremgår af praksis vedrørende sommerhuse, hvor der er givet dispensation til ejeren til helårsanvendelse efter den såkaldte "pensionistregel", jf. planlovens § 41.
Dette er afspejlet i SKATs styresignal i SKM2013.715.SKAT , hvor der anføres følgende vedrørende sommerhuse og bopælsbegrebet (side 2, 2. afsnit):
"Bopæl erhverves ved køb eller leje af helårsbolig, men som udgangspunkt ikke ved køb eller leje af et sommerhus. Hvis personen eller dennes ægtefælle benytter sommerhuset som helårsbolig, behandles sommerhuset på samme måde som en helårsbolig. Det samme gælder benyttelsen af andre boligformer."
I den konkrete situation er spørgers formål med erhvervelsen af sommerhuset at have en feriebolig til rådighed i Danmark, som kan anvendes, når spørger og dennes familie i ferier og weekender tager på ferie til Danmark. Henset hertil, samt at spørger og dennes familie gennem 20 år har haft fast bopæl i Storbritannien (og fortsat vil have fast bopæl i Storbritannien fremover) kan det bevismæssigt lægges til grund, at sommerhuset ikke vil blive benyttet som helårsbolig.
Konsekvensen heraf er, at spørger ikke vil være omfattet af kildeskattelovens § 7, stk. 1, idet en af betingelserne heri for at statuere fuld skattepligt til Danmark er, at spørger har en bopæl i Danmark, hvilket ikke er tilfældet. Det er væsentligt at præcisere, at dette gælder uanset, om spørger efter erhvervelsen af sommerhuset måtte tage ophold i Danmark, der ikke har "karakter at et kortvarigt ophold af ferielignende karakter" (som nærmere afgrænset i SKM2013.715.SKAT ).
Det gøres på denne baggrund gældende, at spørgsmål 2-4 skal besvares bekræftende allerede fordi sommerhuset efter en konkret bevisbedømmelse ikke vil blive anvendt som helårsbolig af spørger, og kildeskattelovens § 7, stk. 1, derfor ikke vil finde anvendelse uanset karakteren af de aktiviteter, spørger måtte udøve ved efterfølgende ophold i Danmark, herunder i forbindelse med ophold i sommerhuset.
Når spørger på trods af den klare administrative praksis om sommerhuse og bopælsbegrebet har fundet det relevant at indsende nærværende anmodning om bindende svar skal det ses i lyset af det faktum, at et nyere bindende svar i SKM2014.339.SR , medfører fornyet usikkerhed omkring sommerhuse og bopælsbegrebet. I dette bindende svar bekræfter Skatterådet på den ene side, at et sommerhus ikke udgør en helårsbolig, men fastslår herefter, at der alligevel kan indtræde fuld skattepligt til Danmark ved kombinationen af erhvervelsen af et sommerhus og udøvelse af kvalificerede erhvervsmæssige aktiviteter under ophold i sommerhuset, uanset at dette resultat ikke er kompatibelt med ordlyden af kildeskattelovens § 7, stk. 1. Det bindende svar kommenteres yderligere nedenfor.
Fortolkningen af "opholdsreglen" i kildeskattelovens § 7, stk. 1
Såfremt SKAT måtte være af den opfattelse, at sommerhuset - uanset det ikke anvendes som helårsbolig af spørger - helt eller delvist skal sidestilles med erhvervelsen af en helårsbolig omfattet af kildeskattelovens § 7, stk. 1, vil det kunne blive relevant at tage stilling til, hvorvidt karakteren af spørgers aktiviteter i Danmark i kombination med erhvervelsen af sommerhuset vil medføre indtræden af fuld skattepligt til Danmark.
Skatterådet har i det bindende svar i SKM2014.339.SR udtalt, at et sommerhus normalt ikke udgør en helårsbolig, der kan begrunde fuld skattepligt til Danmark, hvilket er i overensstemmelse med både administrativ praksis og SKATs styresignal i SKM2013.715.SKAT . I forlængelse heraf udtaler Skatterådet imidlertid, at den fulde skattepligt dog vil kunne indtræde, hvis benyttelsen af sommerhuset sker i sammenhæng med udøvelsen af erhvervsmæssige aktiviteter. De relevante dele af Skatterådets begrundelse er gengivet nedenfor:
"Hvis man ikke har helårsbolig i Danmark, indtræder der som udgangspunkt ikke skattepligt, hvis man i begrænset omfang arbejder i sit sommerhus i ferie eller weekender. Skattepligten indtræder dog, hvis benyttelsen af sommerhuset ikke længere har karakter af kortvarig ferie eller lignende, f.eks. pga. udøvelse af erhvervsmæssige aktiviteter. Dette forudsætter, at man rent faktisk anvender sommerhuset i forbindelse med arbejde her i landet."
Som ligeledes anført ovenfor er det bindende svar inkonsekvent, idet konsekvensen af, at sommerhuset i den konkrete sag bevismæssigt ikke blev anvendt som en helårsbolig, rettelig burde have haft som refleksvirkning, at udøvelsen af erhvervsmæssige aktiviteter med udgangspunkt i sommerhuset følgelig ikke ville kunne medføre indtræden af fuld skattepligt til Danmark, idet betingelserne herfor i kildeskattelovens § 7, stk. 1, ikke ville være opfyldt.
Det er på denne baggrund spørgers opfattelse, at SKM2014.339.SR er af tvivlsom rigtighed, og ikke ændrer på den klare administrative retspraksis vedrørende sommerhuse, som i den konkrete sag vil føre til, at spørger ikke anses for at have etableret nogen bopæl i Danmark i kildeskattelovens forstand, og derfor ikke kan blive fuldt skattepligtig, uanset hvilke erhvervsmæssige aktiviteter der udøves i Danmark, og om disse aktiviteter udføres under ophold i sommerhuset eller ej.
Vælger Skatterådet alligevel at lægge vægt på Skatterådets bindende svar i SKM2014.339.SR ved vurderingen af denne sag, vil det efter spørgers opfattelse imidlertid ikke ændre på, at Skatterådet skal besvare spørgsmål 2-4 bekræftende. Dette uddybes i det følgende.
Skatterådet fastslår i det bindende svar i SKM2014.339.SR , at en ejer af et sommerhus i Danmark godt kan udøve erhvervsmæssig virksomhed i kombination med ejerskabet til et sommerhus, så længe ejeren ikke anvender sommerhuset i de perioder, hvor erhvervsvirksomheden udøves. Til sammenligning ville der kunne statueres fuld skattepligt, hvis der havde været tale om en helårsbolig, uanset om denne konkret blev anvendt under udøvelsen af den erhvervsmæssige virksomhed eller ej.
I relation til besvarelsen af spørgsmål 2 er der fuld overensstemmelse mellem SKATs styresignal i SKM2013.715.SKAT og SKM2014.339.SR , idet de begge fører til, at der ikke er grundlag for at statuere fuld skattepligt, hvor et sommerhus ikke anvendes i forbindelse med forretningsmæssige aktiviteter i Danmark. Spørgsmål 2 skal dermed besvares bekræftende, idet sommerhuset ikke vil blive anvendt af spørger i forbindelse med forretningsrejser
I relation til spørgsmål 3 og 4 fører retsanvendelsen i SKM2014.339.SR til, at der vil skulle foretages en konkret vurdering af spørgers påtænkte anvendelse af sommerhuset baseret på de kriterier, der er fastsat i SKATs styresignal i SKM2013.715.SKAT .
Spørgsmål 3 vedrører spørgers mulighed for sporadisk og i begrænset omfang at anvende telefon og e-mail i erhvervsmæssigt øjemed i forbindelse med ferieophold i sommerhuset.
I SKM2013.715.SKAT anføres bl.a. følgende under overskriften "besvarelse af e-mails og lign.":
"Skattepligten indtræder ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn."
Som redegjort for i faktumafsnittet, vil sommerhuset alene blive anvendt i forbindelse med spørgers og dennes families ferieophold i Danmark, idet spørger under disse ophold i videst muligt omfang vil søge at undgå at skulle arbejde. Henset hertil, samt at formuleringen i styresignalet netop er indsat for at tage højde for den praktiske virkelighed for personer med "fleksible arbejdstider" er det spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares bekræftende.
Spørgsmål 4 vedrører spørgers mulighed for sporadisk og i enkeltstående tilfælde at holde ikke på forhånd planlagte møder i erhvervsmæssigt øjemed under ferieophold i sommerhuset. Det er indlagt som en forudsætning, at antallet af årlige møder aldrig vil komme til at overstige 10 inden for enhver rullende 12-måneders periode, men det er spørgers forventning, at antallet af møder vil ligge på et væsentligt lavere niveau end 10.
I SKM2013.715.SKAT anføres bl.a. følgende vedrørende "enkeltstående arbejde":
"Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732 .ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.
(...) Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.
Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde."
Det er som nævnt forudsat, at 10-dages grænsen aldrig vil blive overskredet. Uanset at den sidste passus refereret ovenfor fra SKM2013.715.SKAT isoleret set kan læses således, at spørgers aktiviteter i form af kundemøder ikke kan anses for enkeltstående arbejde, er det spørgers opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares bekræftende. Dette uddybes i det følgende.
Formuleringen i SKM2013.715.SKAT vedrørende "erhvervsmæssige aktiviteter, der indebærer et fast mønster" er alene møntet på den situation, hvor der er tale om på forhånd planlagt udøvelse af erhvervsmæssig aktivitet under opholdet i Danmark.
Dette var tilfældet i den afgørelse i SKM2009.813.LSR , som er refereret i SKM2013.715.SKAT for at understøtte afgrænsningen mellem enkeltstående arbejde og aktiviteter, der indebærer et fast mønster. I denne sag ejede spørger et holdingselskab, som var medejer af et driftsselskab, i hvilket spørger var bestyrelsesmedlem. Det fremgik af faktumbeskrivelsen, at spørger planlagde at deltage i fire årlige bestyrelsesmøder under ophold i en af spørger lejet lejlighed i Danmark. I anmodningen blev det formuleret som følger:
"Via sin aktiebesiddelse er han bestyrelsesmedlem i G1 Holding A/S, hvor han (Spørger) således deltager i møder ca. 4 gange årligt. I den forbindelse vil han sammen med sin ægtefælle (og barn) opholde sig her i landet i 1-2 uger pr. gang. Hans (spørgers) tilstedeværelse i Danmark er derfor ikke nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, f.eks. hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet, og hans ophold har dermed et (overvejende) feriemæssigt præg. Det understreges her, at han blot skal deltage i 4 møder, heraf et generalforsamlingsmøde, pr. år (mine fremhævninger og tilføjelser). "
Tilsvarende var faktum i den anden afgørelse refereret (SKM2006.41.SR ), at spørgeren ville opholde sig på bopælen i Danmark i forbindelse med en række på forhånd planlagte tjenesterejser. I denne sag fandt Skatterådet, at spørger under disse omstændigheder blev anset for fuldt skattepligtig i forbindelse med det første af disse ophold i Danmark. Det er i øvrigt værd at notere sig, at SKM2006.41.SR er blevet afsagt lang tid inden SKM2012.732.ØLR , og dermed på et tidspunkt, hvor SKAT ikke opererede med en sondring mellem enkeltstående arbejde og aktiviteter, der indebærer et fast mønster (idet stort set enhver erhvervsmæssig aktivitet i kombination med bopæl i Danmark ifølge dagældende praksis udløste fuld skattepligt).
Som redegjort for i faktumafsnittet, vil spørger uden undtagelse bo på hotel i forbindelse med planlagte forretningsrejser til Danmark. Sommerhuset vil dermed alene blive anvendt i forbindelse med ferie- og weekendophold med familien. Eventuelle møder med kunder i forbindelse med ophold i sommerhuset vil dermed ikke være planlagt på forhånd, men derimod alene kunne forekomme i situationer, hvor spørger på grund af en sag af hastende karakter med kort varsel bliver indkaldt til et møde under spørgers ferie ophold i Danmark.
Det er på denne baggrund spørgers vurdering, at afholdelsen af sporadiske og enkeltstående møder af erhvervsmæssigt øjemed i forbindelse med ferieophold på grund af sagens helt konkrete omstændigheder har karakter af "enkeltstående arbejde" i den forstand dette begreb er anvendt i SKM2003.715.SKAT, og at spørgsmål 4 derfor skal besvares bekræftende.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien
Såfremt Skatterådet på trods af det ovenfor anførte måtte være af den opfattelse, at et eller flere af de stillede spørgsmål skal besvares benægtende, vil der kunne opstå en situation, hvor spørger anses for skattemæssigt hjemmehørende til både Storbritannien og Danmark.
Det er spørgers vurdering at artikel 4, stk. 2, i DBO'en med Storbritannien på grund af sagens konkrete omstændigheder utvivlsomt medfører, at spørger i givet fald skal anses for skattemæssigt hjemmehørende til Storbritannien med den konsekvens, at Danmark ikke kan beskatte spørger som fuldt skattepligtig, uanset at de interne danske skatteregler måtte give mulighed for dette.
De stillede spørgsmål skal, også af denne grund, efter spørgers opfattelse besvares bekræftende.
Spørgers høringssvar af 15. februar 2015
Vedrørende spørgsmål 4 - indtræden af fuld skattepligt
Ved besvarelsen af spørgsmål 4 er der i indstillingen lagt vægt på, at spørger udover ferierne i sommerhuset opholder sig i Danmark 1-2 dage ugentligt i erhvervsmæssigt øjemed (hvor spørger flyver direkte ind fra udlandet og bor på hotel).
Der er efter vores opfattelse ikke grundlag for at anse spørger "for at have benyttet sit sommerhus i Danmark som helårsbolig" (jf. SKM2013.715.SKAT ) første gang spørger måtte blive nødt til at afbryde en ferie hhv. weekend i sit sommerhus for at tage til et møde i Danmark.
Det skal hertil bemærkes, at sådanne sporadiske erhvervsrelaterede møder i givet fald ikke vil blive afholdt fysisk i sommerhuset. Spørger vil derimod afholde mødet enten i et til formålet lejet lokale (typisk på et hotel i København) eller hos kunden. Der er således ingen fysisk sammenhæng mellem anvendelsen af sommerhuset og afholdelsen af det erhvervsrelaterede møde i Danmark.
Det forekommer at være en ganske vidtrækkende fortolkning af styresignalet i SKM2013.715.SKAT , at anse spørger for under disse omstændigheder at have benyttet sit sommerhus i Danmark som en helårsbolig. Det skal hertil fremhæves, at et sommerhus netop ikke kan sidestilles med en helårsbolig i skattemæssig henseende, og at udgangspunktet derfor er, at kombinationen af et sommerhus og erhvervsmæssig aktivitet i Danmark ikke medfører, at der indtræder fuld skattepligt til Danmark. Kun i tilfælde, hvor et sommerhus reelt anvendes som en helårsbolig, bør dette udgangspunkt fraviges.
Uanset om Skatterådet på trods af ordlyden af SKM2013.715.SKAT måtte finde, at der efter omstændighederne kan være grundlag for indtræden af fuld skattepligt ved kombinationen af et sommerhus (som i øvrigt klart ikke anvendes som helårsbolig for spørger som bor i England), og erhvervsmæssig virksomhed med tilknytning til Danmark, da gøres det gældende, at 10-dages reglen som den er formuleret i SKM2013.715.SKAT fører til, at spørger ikke vil blive fuld skattepligtig blot fordi der afholdes enkelte sporadiske møder (fysisk væk fra sommerhuset) mens spørger er på ferie eller weekend sammen med dennes familie i Danmark. Der er således efter vores opfattelse ikke grundlag for at akkumulere sådanne enkeltstående møder under et ferie- eller weekendophold i sommerhuset i Danmark med de særskilte forretningsmøder, som spørger i øvrigt løbende har i Danmark udenfor de perioder hvor sommerhuset anvendes. Udover at dette synes helt uforeneligt med kriteriet i SKM2013.715.SKAT , hvorefter det er en forudsætning for indtræden af fuld skattepligt at sommerhuset er anvendt som helårsbolig, vil det efter vores opfattelse endvidere indebære en uhjemlet forskelsbehandling mellem i udlandet hjemmehørende personer, der ikke har løbende erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, og i udlandet hjemmehørende personer, der - som spørger - har løbende erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark.
SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med selve købet af sommerhuset.
Lovgrundlag
Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1
Kildeskattelovens § 7, stk. 1
Praksis
Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.1 og C.F.1.2.2
Begrundelse
Der foreligger fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.
I praksis vil statuering af bopæl efter kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.
Fuld skattepligt indtræder ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.
Hvis man ikke har helårsbolig i Danmark, indtræder der som udgangspunkt ikke skattepligt, hvis man i begrænset omfang arbejder i sit sommerhus i ferie eller weekender. Skattepligten indtræder dog, hvis benyttelsen af sommerhuset ikke længere har karakter af kortvarig ferie eller lignende, f.eks. pga. udøvelse af erhvervsmæssige aktiviteter. Dette forudsætter, at man rent faktisk anvender sommerhuset i forbindelse med arbejde her i landet.
Spørger vil købe et sommerhus og vil således ikke få rådighed over en helårsbolig her i landet. På købstidspunktet er spørger endnu ikke begyndt at benytte sommerhuset og har således ikke anvendt sommerhuset i forbindelse med arbejde her i landet.
SKAT finder på denne baggrund ikke, at der indtræder fuld skattepligt for spørger i forbindelse med selve købet af sommerhuset.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at spørger efter købet af sommerhuset kan rejse til Danmark med henblik på at varetage erhvervsmæssige aktiviteter, uden at dette udløser fuld skattepligt til Danmark, når det forudsættes, at spørger ikke anvender sommerhuset i forbindelse med sådanne rent erhvervsmæssigt betingede ophold i Danmark.
Lovgrundlag
Se spørgsmål 1.
Praksis
Se spørgsmål 1 samt
Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers deltagelse i bestyrelsesarbejde ca. 7 - 10 gange årligt i et dansk selskab ikke ville medføre fuld skattepligt til Danmark, uagtet at han havde rådighed over et sommerhus i Danmark. Spørger havde ikke rådighed over en helårsbolig i Danmark. Skatterådet lagde vægt på, at det var oplyst, at spørger ikke ville anvende sommerhuset i forbindelse med sit bestyrelsesarbejde her i landet, hvor han som udgangspunkt ville flyve fra og til hjemlandet samme dag som møderne. Videre lagde SKAT vægt på, at spørgers ophold i Danmark i sommerhuset kun ville være i forbindelse med ferier eller lignende.
Begrundelse
Der henvises til begrundelsen i spm. 1.
Herudover skal SKAT tilføje følgende:
SKAT har lagt vægt på, at det forudsættes, at spørger ikke anvender sommerhuset i forbindelse med sine erhvervsmæssigt betingede ophold i Danmark, jf. SKM2014.339.SR .
Endvidere har SKAT lagt vægt på, at spørgers ophold i Danmark i sommerhuset kun vil være i forbindelse med ferier eller lignende.
Det forudsættes ved nærværende besvarelse, at spørger ikke har tilladelse til at benytte sommerhuset som helårsbolig, samt at spørger ikke opfylder betingelserne i planlovens § 41 for at benytte sommerhuset til helårsbeboelse.
SKAT finder på denne baggrund, at spørger ikke bliver omfattet af fuld skattepligt ved deltagelse i erhvervsmæssigt betingede ophold i Danmark i det beskrevne omfang, uagtet at han har rådighed over et sommerhus.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at spørger under weekend- eller ferieophold i sommerhuset har mulighed for sporadisk og i begrænset omfang at anvende telefon og e-mail i erhvervsmæssigt øjemed, uden at dette udløser fuld skattepligt til Danmark.
Lovgrundlag
Se spørgsmål 1.
Praksis
Se spørgsmål 2 samt
Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.F.1.2.2 :
"Erhvervsmæssig beskæftigelse
Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.
Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".
Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.
I praksis er skattepligten indtrådt ved:
Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde. Se SKM2007.353.SR og SKM2006.41.SR .
Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.
Eksempel
Enkeltstående arbejde
Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.
Bemærk
Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark.
Eksempel
I SKM2002.252.LR indtræder skattepligten ikke for en person, der anvender 14 dage af sin sommerferie til forberedelse af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz . Forberedelsen ansås at udgøre en så lille del af personens hovedbeskæftigelse, som var undervisning i Schweiz, at det ikke havde den fornødne karakter af regelmæssig, løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.
Længden af den enkelte arbejdsdag er uden betydning, når blot arbejdet har karakter af egentlig erhvervsudøvelse. En person kan fx ikke i samme periode arbejde 14 halve dage, uden at skattepligten indtræder.
Enkeltstående møder tæller for en arbejdsdag, uanset mødets varighed.
Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.
Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde.
Se også SKM2009.813.LSR og SKM2006.41.SR .
I SKM2009.813.LSR , ville en person under de konkrete omstændigheder blive anset for fuldt skattepligtig, hvis han lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.
I SKM2006.41.SR blev en person, der havde bopæl til rådighed i Danmark, anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark.
Bemærk
Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark.
Eksempel
En operasangerindes enkeltstående koncertarrangementer her i landet retter sig ikke specifikt mod Danmark, hvis den pågældende er fast engageret i et andet land eller i øvrigt har koncertarrangementer i mange lande.
Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.
Eksempel
Hvis den pågældende under sit ophold her i landet fx udfører ulønnet arbejde for en almen velgørende forening, fx deltager i en indsamling, vil dette ikke i sig selv føre til indtræden af skattepligt.
Se også
Se også TfS 1990, 163 LSR, hvor en far var ulønnet medhjælp på søns minkfarm i nogle uger om året.
Besvarelse af e-mails og lignende
Skattepligten indtræder ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn.
Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.
Se også
Se også SKM2014.158.LSR , hvor skattepligten ikke ville genindtræde for en person, der var flyttet til Kina, hvis den pågældende som direktionsmedlem og chief operating manager og general manager for et udenlandsk selskab deltog i bestyrelsesmøde i et dansk selskab af en dags varighed under sit ophold i Danmark.
Hvis opholdets længde overstiger, hvad der normalt anses for ferie, og den pågældende samtidig under sit ophold står til rådighed for sit arbejde, og som følge heraf udfører arbejdsrelaterede opgaver, kan opholdet ikke længere anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. De almindeligt gældende grænser for ophold her i landet gælder ikke, når den pågældende kombinerer opholdet med udøvelse af erhverv. Det gælder også, selvom arbejdet forsøges begrænset til det mest nødvendige.
Se også
Se også SKM2014.717.LSR , hvor SKAT ikke havde godtgjort, at en musikers kortvarige ophold i Danmark ikke havde karakter af ferie eller lignende. Musikerens få koncerter mv. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under opholdet her i landet kunne ikke anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde.
Eksempel
Skatterådet fandt, at skattepligten indtrådte, selvom den pågældende i videst muligt omfang begrænsede sit arbejde under sit ophold her i landet. Det fremgik af sagen, at det væsentligste formål med opholdet i Danmark var ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn mv., men det kunne ikke afvises, at personen under sine ophold kunne blive nødt til at svare på telefoner, svare på e-mails mv.
Skatterådet kom frem til, at skattepligten ville indtræde, fordi den pågældende spurgte til en meget lang periode (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt). Kombinationen af opholdets længde og karakter førte til, at opholdet konkret ikke kunne anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse. Se SKM2012.311.LSR . "
Begrundelse
Der henvises til begrundelsen i spørgsmål 1.
Herudover skal SKAT tilføje følgende:
Det er oplyst, at sommerhuset alene vil blive anvendt i forbindelse med spørgers og dennes families ferieophold i Danmark, eksempelvis i forbindelse med påsken og andre helligdage, et par uger henover sommeren samt fra tid til anden i weekenderne. Spørger vil i videst muligt omfang søge at undgå at skulle arbejde under ferieophold i Danmark. På grund af karakteren af spørgers arbejde vil spørger imidlertid i et vist omfang - sporadisk og begrænset - være nødsaget til at have korrespondance med dennes kunder pr. telefon og e-mail under ferie- og weekendophold i Danmark sammen med familien.
Hvis man ikke har helårsbolig i Danmark, indtræder der som udgangspunkt ikke skattepligt, hvis man i begrænset omfang arbejder i sit sommerhus i ferie eller weekender. Skattepligten indtræder dog, hvis benyttelsen af sommerhuset ikke længere har karakter af kortvarig ferie eller lignende, f.eks. pga. udøvelse af erhvervsmæssige aktiviteter. Dette forudsætter, at man rent faktisk anvender sommerhuset i forbindelse med arbejde her i landet. Se SKM2014.339.SR .
Selv om man har en helårsbolig til rådighed, indtræder skattepligten ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn. Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.
SKAT finder, at den beskrevne korrespondance pr. telefon og e-mail under ferie- og weekendophold i Danmark med familien, eksempelvis i forbindelse med påsken og andre helligdage, et par uger henover sommeren samt fra tid til anden i weekenderne, som kun skal foretages sporadisk og begrænset, må betegnes som arbejde af begrænset omfang i sommerhus, som ikke medfører indtrædelse af fuld skattepligt, jf. SKM2014.339.SR .
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".
Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at spørger under ferieophold i sommerhuset har mulighed for sporadisk og i enkeltstående tilfælde at holde ikke på forhånd planlagte møder i erhvervsmæssigt øjemed, uden at dette udløser fuld skattepligt til Danmark når det forudsættes, at antallet af møder aldrig vil komme til at overstige 10 set henover en hvilken som helst rullende 12 måneders periode.
Lovgrundlag
Se spørgsmål 1 samt
BKI nr. 6 af 12/02/1981
Bekendtgørelse af overenskomst af 11. november 1980 med Storbritannien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding.
Artikel 4, stk. 2
I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:
han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvori han sædvanligvis har ophold;
hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
Praksis
Spørger havde en fast bolig til rådighed i både Danmark og Schweiz, og det blev forudsat, at spørger også blev fuldt skattepligtig i Schweiz, hvor han skulle arbejde i en tidsbegrænset periode på to år. Spørger bibeholdte sin bolig i Danmark under opholdet i Schweiz og havde ikke til hensigt at bosætte sig varigt i Schweiz. Spørgers kæreste blev boende i boligen i Danmark.
Skatterådet fandt, at spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4 i DBO'-en mellem Danmark og Schweiz, da spørger blev anset for primært at have centrum for sine livsinteresser i Danmark. Skatterådet bemærkede dog, at fastlæggelse af spørgers skattemæssige hjemsted ikke kunne afgøres af de danske skattemyndigheder alene. I tvivlstilfælde skal spørgsmålet afgøres mellem de kompetente myndigheder i de to lande.
TfS 1991, 261.LR
En direktør arbejdede for et firma i Danmark og i weekenderne opholdt han sig hos hustru og barn i familiens bolig i England. Han overvejede endvidere at bygge en helårsbolig på en erhvervet grund, da familien havde planer om at flytte til Danmark. Under opholdene i Danmark hver uge fra mandag til fredag boede han dels i familiens sommerhus, dels hos familie og dels på selskabets kontor. Da benyttelsen af sommerhuset ikke havde feriepræg, blev direktøren anset for fuldt skattepligtig.
Begrundelse
Der henvises til begrundelsen i spørgsmål 1. Herudover skal SKAT tilføje følgende:
Hvis man ikke har helårsbolig i Danmark, indtræder der som udgangspunkt ikke skattepligt, hvis man i begrænset omfang arbejder under ophold i sit sommerhus i ferie eller weekender. Skattepligten indtræder dog, hvis benyttelsen af sommerhuset ikke længere har karakter af kortvarig ferie eller lignende, f.eks. pga. udøvelse af erhvervsmæssige aktiviteter. Dette forudsætter, at man rent faktisk anvender sommerhuset i forbindelse med arbejde her i landet. Se SKM2014.339.SR .
Spørger ønsker at holde ikke på forhånd planlagte møder i erhvervsmæssigt øjemed under ferieophold i sommerhuset. SKAT finder, at en sådan erhvervsaktivitet medfører, at sommerhuset i skatteretlig sammenhæng skifter status til en helårsbolig. Spørger får dermed bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.
Spørger har oplyst, at antallet af møder aldrig vil komme til at overstige 10 set henover en hvilken som helst rullende 12 måneders periode.
SKAT har lagt vægt på, at det også er oplyst, at spørger er i Danmark i erhvervsøjemed i gennemsnit 1-2 dage om ugen set henover et helt år. Spørger udfører således egentligt arbejde her i landet i langt flere dage end de 10 dage inden for en 12 måneders periode, som accepteres. Da arbejdets omfang overstiger denne grænse, finder SKAT, at skattepligten indtræder, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, idet opholdet ikke længere kan betegnes som ferie eller lignende.
SKAT mener ikke, at spørgers høringssvar giver anledning til en ændring af SKATs indstilling.
Vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien.
Hvis spørger anses for at være fuldt skattepligtig til Storbritannien efter national lovgivning, er spørger dobbeltdomicilereret, og det skattemæssige hjemsted skal herefter afgøres efter principperne i artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.
Da spørger har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).
I Storbritannien er spørger bosiddende i B-by, hvor spørger bor sammen med sin hustru og deres tre fælles børn. Spørger har været bosiddende i Storbritannien siden november 1994. Spørger er ansat i B-by, hvor spørgers kontor også er fysisk beliggende.
I Danmark har spørger alene sommerhuset i A-by, som på grund af erhvervsaktiviteterne beskrevet i spørgsmål 4 skifter karakter til helårsbolig.
Det er SKATs vurdering ud fra de foreliggende oplysninger, at Danmark vil anse spørger for at have de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Storbritannien set i relation til forholdet mellem Storbritannien og Danmark.
Det er således SKATs vurdering på det foreliggende grundlag, at spørger i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, artikel 4, skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien.
Det skal dog bemærkes, at fastlæggelse af spørgers skattemæssige hjemsted efter artikel 4 ikke kan afgøres af de danske skattemyndigheder alene. I tvivlstilfælde skal spørgsmålet afgøres ved gensidig forhandling mellem de kompetente myndigheder i de to lande.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltrådte indstilling og begrundelse fra SKAT.