Dokumentets metadata

Dokumentets dato:26-05-2015
Offentliggjort:10-06-2015
SKM-nr:SKM2015.393.SR
Journalnr.:14-5216915
Referencer.:Kildeskatteloven
Selskabsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

Fuld skattepligt - indtræden ved erhvervelse af helårsbolig og betjening af danske kunder

Skatterådet bekræfter, at der ikke indtræder fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1 ved køb af ejerlejlighed i København, da spørgers ophold efter det oplyste ikke overstiger den tidsmæssige grænse for, hvad der efter praksis anses for kortvarige ophold på grund af ferie og lignende. Skattepligten indtræder ikke, hvis spørger under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonophold, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, når formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie og lignende.Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ikke indtræder fuld skattepligt for spørger efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, hvis spørger under ophold i Danmark påtænker at udføre arbejde, der efter rådets vurdering har karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.Skatterådet kan bekræfte, at det er rådets opfattelse, at spørger har midtpunkt for sine livsinteresser i udlandet, og at Danmark dermed alene bliver kildeland ved fordeling af beskatningsretten efter den pågældende DBO.Skatterådet bekræfter, at spørgers udenlandske selskab ikke anses for at få fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1 i den dansk-schweiziske DBO. Der tages ikke stilling til fast driftssted efter artikel 5, stk. 4, i DBO'en.

Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at der ikke indtræder fuld skattepligt til Danmark ved spørgers køb af ejerlejlighed i København til brug i ferier og lignende?

  2. Kan SKAT bekræfte, at det er uden betydning for svaret på spørgsmål 1, hvis spørgers schweiziske selskab betjener kunder i Danmark, og spørger besøger disse kunder ved kortvarige besøg på selskabets vegne, og om nødvendigt overnatter på hotel i tilknytning til besøget hos kunden?

  3. Kan SKAT bekræfte, at det er uden betydning for svaret på spørgsmål 1, hvis spørgers schweiziske selskab betjener kunder i Danmark, og spørger besøger disse kunder ved kortvarige besøg på selskabets vegne, og i tilknytning hertil overnatter i sin lejlighed i København?

  4. Kan SKAT bekræfte, at selv om SKAT eventuelt svarer nej på spørgsmål 1, 2 eller 3, så vil spørger efter artikel 4 i DBO'en mellem Danmark og Schweiz have skattemæssigt hjemsted i Schweiz?

  5. Kan SKAT bekræfte, at det schweiziske selskab ikke får fast driftssted i Danmark efter intern dansk ret, hvis selskabets eneaktionær (spørger) erhverver lejlighed i Danmark, da selskabet ikke vil gøre brug af denne lejlighed?

Svar

  1. Ja

  2. Nej

  3. Nej

  4. Ja

  5. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger fraflyttede Danmark i 2011 og er boende og beskæftiget i Schweiz og fuldt skattepligtig til Schweiz.

Spørger overvejer nu i Danmark at erhverve en ejerlejlighed, der er godkendt til boligformål, men uden bopælspligt.

Spørger ønsker sikkerhed for, at dette ikke påvirker han skattepligt til Danmark, herunder om det har betydning, at han som ansat i sit schweiziske selskab betjener kunder i Danmark, og eventuelt besøger disse.

Den nuværende situation

Spørger og dennes ægtefælle, der ikke har børn, flyttede i 2011 fra Danmark til Schweiz.

De udlejede efter flytningen deres hidtidige bolig i Danmark til 3. mand, men har i januar 2013 solgt ejendommen.

Som følge af flytningen ophørte skattepligten til Danmark for spørger og dennes ægtefælle.

Ved fraflytningen ejede spørger hele anpartskapitalen i A ApS.

Selskabet har placeret sin egenkapital ultimo 2013 i passive finansielle aktiver.

Selskabet har adresse hos repræsentanten.

Selskabet har således ingen aktiv erhvervsmæssig aktivitet i Danmark eller andre steder.

Der er som følge af fraflytningen indsendt opgørelse af fraflytningsskat fra beregnet skatteavancen på anparterne i A ApS, jf. bestemmelserne i ABL § 38. Der er givet henstand med den deraf følgende fraflytningsskat, og der er stillet sikkerhed herfor i anparterne i selskabet, jf. reglerne i ABL § 39.

I 2012 stiftede spørger et schweizisk selskab. Spørger er ansat i dette selskab.

Selskabets virksomhed er konsulentydelser indenfor Finans og Likviditetshåndtering og kunderne er internationale virksomheder.

Spørger betjener kunderne fra selskabets kontor i Schweiz, besøger herunder kunder, hos deres Treasury funktion. Herunder besøges i mindre omfang danske kunder i Danmark.

Der er som anført endnu ikke udarbejdet revideret regnskab for selskabet.

Spørger og dennes ægtefælle besøger Danmark i ferier og højtider og bor her hos forældre eller på hotel.

Eventuelt køb af dansk ejerlejlighed

Spørger og dennes ægtefælle overvejer at købe en ejerlejlighed i Danmark,

Lejligheden skal være godkendt til boligformål, men uden bopælspligt, og vil ikke være godkendt til erhverv.

Lejligheden ønskes benyttet til ferieophold og ophold i tilslutning til besøg hos venner og familie i Danmark.

Spørgers og dennes ægtefælles ophold i Danmark, såvel ved ferie og lignende i lejligheden og spørgers ophold i Danmark under besøg hos danske kunder vil langt fra udgøre 180 dage på et år, og ikke på noget tidspunkt overstige 3 måneders grænsen.

Det af spørger ejede schweiziske selskab vil ikke få adresse eller kontor i denne lejlighed, og det vil ikke fra selskabet eller dets hjemmeside blive tilkendegivet, at spørger har en adresse i Danmark eller kan kontaktes i Danmark.

Spørger vil under sit ophold i Danmark og andre lande selvfølgelig modtage elektroniske meddelelser pr telefon, mail etc., og vil selvfølgelig i begrænset omfang besvare sådanne henvendelser, uanset hvor han aktuelt opholder sig.

Besøg hos selskabets danske kunder

Spørger vil fortsat på selskabets vegne besøge danske kunder.

Besøgene vil blive foretaget fra Schweiz.

Hvis det bliver nødvendigt, vil spørger i tilslutning til besøget overnatte på et lokalt hotel i tilknytning til kundens forretningssted.

Rådgiver har oplyst, at spørgsmål 5 om lejlighedens betydning for fast driftssted for det schweiziske selskab alene vedrører vurderingen af fast driftssted efter det primære kriterium.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at de stillede spørgsmål alle skal besvares med ja.

Ad spørgsmål 1.

Spørger får ved erhvervelse af den pågældende lejlighed ikke skattemæssigt etableret ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, og der opstår derfor ikke fuld skattepligt ved erhvervelsen af lejligheden eller ved brug af lejligheden til ferieformål o.l.

At spørger og dennes ægtefælle har en privat ejet lejlighed uden bopælspligt til rådighed for ferieophold o.l. medfører ikke efter gældende regler, at der etableret bopæl og ophold, og dermed opfyldt kriterierne for etablering af fuld skattepligt i Danmark efter kildeskattelovens § 7, sådan som dette er defineret i praksis, jf. afsnit C.F.1.2.1 . og SKATs styresignal i SKM2013.715.SKAT .

Ad spørgsmål 2.

Besøgene, der foretages på vegne af det schweiziske selskab, vil kun omfatte få besøg om året.

Besøgene vil have sit udgangspunkt i det schweizske selskabs kontor og vil ikke udgå fra lejligheden i København.

Besøgene er et naturligt led i spørgers virke som ansat i selskabet, og vil efter praksis ikke medføre begrænset skattepligt i Danmark, da arbejdsgiver er et i Schweiz registreret og skatteansat selskab.

Besøgene vil være uden tilslutning til besøg i Danmark i lejligheden under ferie og lignende.

De erhvervsmæssige besøg medfører derfor ikke, at der etableres bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 7.

Ad spørgsmål 3.

Besøgene foretages på vegne af det schweiziske selskab og vil kun omfatte få besøg om året.

Besøgene vil have sit udgangspunkt i det schweiziske selskabs kontor, og ikke udgå fra lejligheden i København.

Det er derfor uden betydning, hvis spørger vælger i stedet for ophold på hotel at overnatte i lejligheden i København i tilslutning til kundebesøg for selskabet

Ad spørgsmål 4.

Skulle SKAT mene, at der etableres fuld skattepligt i Danmark som følge af, at spørger har bopæl til rådighed og opholder sig i Danmark på forretningsmæssige besøg som ansat i det schweiziske selskab, hos dette selskabs danske kunder, vil spørger og dennes ægtefælle under alle omstændigheder bevare deres skattemæssige hjemsted i Schweiz efter bestemmelserne i artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

Hvis SKAT mener, at der ved erhvervelse af ejerlejligheden i Danmark, samt udøvelse af erhvervsmæssige aktivitet i Danmark, er sket skattemæssig tilflytning til Danmark efter kildeskattelovens § 7, er der derved etableret et skattemæssigt dobbeltdomicil.

Ved afgørelse af, hvor der er skattemæssigt hjemsted, skal dette i så fald afgøres efter bestemmelsen i DBO'en artikel 4, stk. 2, litra a, der lyder:

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde:

  1. han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

Spørger og dennes ægtefælle har deres permanent bolig i Schweiz, og kun en lejlighed til rådighed i Danmark til ferier o.l.

Spørger og dennes ægtefælle er fuldt skattepligtige i Schweiz.

Spørger og dennes ægtefælle har deres stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Schweiz, da

Ad spørgsmål 5.

Det er vor opfattelse, at det schweiziske selskab ikke får et fast driftssted i Danmark, hvis spørger erhverver en lejlighed i København.

Selskabet vil ikke få adresse eller kontor i denne lejlighed, og det vil ikke fra selskabet eller på dets hjemmeside blive tilkendegivet, at spørger har en adresse i Danmark eller kan kontaktes i Danmark.

Al kontakt med danske kunder vil foregå fra Schweiz.

Da selskabet ikke vil få et kontor, en kontoradresse eller lignende i Danmark, vil selskabet derfor ikke blive omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra a og ikke have et fast driftssted i Danmark efter artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

Repræsentantens bemærkninger til udkast til bindende svar

SKAT indstiller, at der besvares nej til spørgsmål 2 og 3, idet SKAT mener, at i og med der er en bolig til rådighed, og der tages ophold i erhvervsøjemed, så er skattepligten indtrådt efter kildeskattelovens § 7, stk., 1, da de skitserede ophold ikke er ferie og lignende.

Det er repræsentantens opfattelse, at der til spørgsmål 2 skal svares ja.

Der er her tale om, at spørger som ansat i det schweiziske selskab besøger danske kunder med udgangspunkt fra kontoret i Schweiz, og der tages på i tilslutning til kundebesøget på ingen måde ophold i den ejede bolig i Danmark. Der vil normalt ikke være overnatninger i Danmark ved sådanne kundebesøg, men hvis overnatning er nødvendig, vil overnatning ske på hotel i nærheden af kunden eller den lufthavn, hvorfra hjemrejse skal ske.

Der er altså ingen forbindelse mellem rådighed over bolig og kundebesøget i Danmark.

Der bør derfor svares ja til spørgsmål 2, da der ikke i tilknytning til kundebesøg i Danmark benyttes den i Danmark erhvervede lejlighed, og der derfor kun tages ophold i den erhvervede bolig ved kortvarige besøg på ferie og lignende.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke indtræder fuld skattepligt til Danmark ved spørgers køb af ejerlejlighed i København til brug i ferier og lignende.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler

1)personer, der har bopæl her i landet.

Kildeskattelovens § 7, stk. 1

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2014-2, afsnit C.F.1.2.1

(...)

Regel

Personer er fuldt skattepligtige, når de har bopæl her i landet. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Bopæl

Ved afgørelsen af, om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Så det er både

der har betydning for, om personen er fuldt skattepligtig her i landet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Helårsbolig

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

(...)

Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit C.F.1.2.2

(...)

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

Det er denne regel, der afgør spørgsmålet om skattepligtens indtræden, når en person råder over en helårsbolig. Skattepligten indtræder således ikke kun fordi, den pågældende fx har de stærkeste personlige relationer til Danmark.

Efter bestemmelsen indtræder skattepligten ved en kombination af bopæl og ophold her i landet. I praksis er erhvervelse af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende eller dennes ægtefælle har købt eller lejet sig en bolig her i landet. Men den pågældende kan også have erhvervet bopæl her i landet ved at bo hos forældre mv.

(...)

Absolutte grænser for opholdets længde

Skattepligten indtræder ikke ved et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd.1972.21.139.

Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager ophold her. Se KSL § 7, stk. 1.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes rejsedage ("brudte døgn") som hele dage.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre de udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet. Se nedenfor.

Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab. Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af "ferie eller lignende".

(...)

Erhvervsmæssig beskæftigelse

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

I praksis er skattepligten indtrådt ved:

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde. Se SKM2007.353.SR og SKM2006.41.SR .

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Eksempel

Enkeltstående arbejde

Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

Bemærk

Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark.

Eksempel

I SKM2002.252.LR indtræder skattepligten ikke for en person, der anvender 14 dage af sin sommerferie til forberedelse af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz . Forberedelsen ansås at udgøre en så lille del af personens hovedbeskæftigelse, som var undervisning i Schweiz, at det ikke havde den fornødne karakter af regelmæssig, løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Længden af den enkelte arbejdsdag er uden betydning, når blot arbejdet har karakter af egentlig erhvervsudøvelse. En person kan fx ikke i samme periode arbejde 14 halve dage, uden at skattepligten indtræder.

Enkeltstående møder tæller for en arbejdsdag, uanset mødets varighed.

Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde.

Se også SKM2009.813.LSR og SKM2006.41.SR .

I SKM2009.813.LSR , ville en person under de konkrete omstændigheder blive anset for fuldt skattepligtig, hvis han lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

I SKM2006.41.SR blev en person, der havde bopæl til rådighed i Danmark, anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark.

Bemærk

Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark.

Eksempel

En operasangerindes enkeltstående koncertarrangementer her i landet retter sig ikke specifikt mod Danmark, hvis den pågældende er fast engageret i et andet land eller i øvrigt har koncertarrangementer i mange lande.

Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Eksempel

Hvis den pågældende under sit ophold her i landet fx udfører ulønnet arbejde for en almen velgørende forening, fx deltager i en indsamling, vil dette ikke i sig selv føre til indtræden af skattepligt.

Se også

Se også TfS 1990, 163 LSR, hvor en far var ulønnet medhjælp på søns minkfarm i nogle uger om året.

Besvarelse af e-mails og lignende

Skattepligten indtræder ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn.

Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Se også

Se også SKM2014.158.LSR , hvor skattepligten ikke ville genindtræde for en person, der var flyttet til Kina, hvis den pågældende som direktionsmedlem og chief operating manager og general manager for et udenlandsk selskab deltog i bestyrelsesmøde i et dansk selskab af en dags varighed under sit ophold i Danmark.

Hvis opholdets længde overstiger, hvad der normalt anses for ferie, og den pågældende samtidig under sit ophold står til rådighed for sit arbejde, og som følge heraf udfører arbejdsrelaterede opgaver, kan opholdet ikke længere anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. De almindeligt gældende grænser for ophold her i landet gælder ikke, når den pågældende kombinerer opholdet med udøvelse af erhverv. Det gælder også, selvom arbejdet forsøges begrænset til det mest nødvendige.

Eksempel

Skatterådet fandt, at skattepligten indtrådte, selvom den pågældende i videst muligt omfang begrænsede sit arbejde under sit ophold her i landet. Det fremgik af sagen, at det væsentligste formål med opholdet i Danmark var ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn mv., men det kunne ikke afvises, at personen under sine ophold kunne blive nødt til at svare på telefoner, svare på e-mails mv.

Skatterådet kom frem til, at skattepligten ville indtræde, fordi den pågældende spurgte til en meget lang periode (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt). Kombinationen af opholdets længde og karakter førte til, at opholdet konkret ikke kunne anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse. Se SKM2012.311.LSR .

SKM2014.497.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger alene ville være begrænset skattepligtig her til landet i tre forskellige situationer. Begrundelsen herfor var, at spørgeren, som havde bolig til rådighed her i landet, hvor hans hustru og børn boede, siden 5. juli 2012 i sin egenskab af bestyrelsesformand havde deltaget i bestyrelsesmøder her i landet i et omfang svarende til 6 bestyrelsesmøder årligt, i alt 12 møder. Den fulde skattepligt var således indtrådt for spørger den 5. juli 2012 som følge af bestyrelsesarbejdet

SKM2014.339.SR

Skatterådet kan bekræfte, at spørgers deltagelse i bestyrelsesarbejde ca. 7 - 10 gange årligt i et dansk selskab, ikke vil medføre fuld skattepligt til Danmark, uagtet at han har rådighed over et sommerhus i Danmark. Spørger har ikke rådighed over en helårsbolig i Danmark

SKM2014.158.LSR

Skattepligt for en person, der var fraflyttet til Kina, ville ikke genindtræde, hvis han som COO/ansvarlig deltog i møde i Danmark af en dags varighed

SKM2002.252.LR

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked bl.a. truffet afgørelse om, at en forespørgerbosiddende i Schweiz under nærmere beskrevne omstændigheder ville blive fuldt skattepligtig til Danmark, såfremt vedkommende erhvervede en helårsbolig i Danmark og samtidig en måned om sommeren tog arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Vedkommende ville dog fortsat være at betragte som hjemmehørende i Schweiz i henhold til artikel 4 i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst, også selv om den skattepligtige tilmeldte sig folkeregisteret i Danmark.

SKM2006.41.SR

A, som har bopæl til rådighed i Danmark, blev anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark. Skatterådet fandt endvidere, at han er skattemæssigt hjemmehørende i X-land i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen, indtil han flytter til Danmark.

SKM2009.813.LSR

Klager opgav sin fulde skattepligt til Danmark ved fraflytning i 2006. Den fulde skattepligt blev anset for indtrådt såfremt klager lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab er medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

SKM2006.212.SR

En kunstner spurgte, om hun ville få fast driftssted, såfremt hun drev galleri fra sin sommerbolig i Danmark. Skatterådet svarede, at spørgerens fulde skattepligt ville genindtræde ved ophold i forbindelse med varetagelse af indtægtserhvervelse fra galleriet. Galleriet ville udgøre et fast driftssted for spørgeren under forudsætning af, at hun kunne anses for hjemmehørende i Schweiz samt at galleriet blev drevet erhvervsmæssigt.

TfS 1992, 198 LR

En dansk statsborger, der med sin familie boede og havde ansættelse i England påtænkte at erhverve en ejerlejlighed i Danmark. Denne skulle anvendes under forretningsrejser til Danmark og til ophold som til møder mv. Desuden skulle den anvendes til feriebolig for ham og familien og til bolig for børnene under en eventuel videreuddannelse i Danmark. Ligningsrådet fandt, at anvendelse af boligen i forbindelse med arbejdsmæssige aktiviteter, der var af løbende og regelmæssig karakter, bevirkede, at opholdene her i landet ikke kunne anses for at have feriemæssig karakter. Den pågældende ville derfor blive fuldt skattepligtig her, selvom opholdene her ville være kortvarige.

SKM2012.732.ØLR

Landsretten fandt ikke, at T1s erhvervsopgaver i sig selv kunne begrunde fuld skattepligt til Danmark. Landsretten fandt det ikke bevist, at T1 havde opholdt sig i Danmark mere end 180 dage om året i årene 2001-2003 og T1 fandtes derfor ikke at have taget ophold i Danmark i kildeskattelovens § 7´s forstand før 2004.

TfS 1997, 590 LSR

En operasanger, bosat i udlandet blev ikke fuldt skattepligtig som følge af et enkeltstående arrangement, uanset at den pågældende var ejer af en helårsbolig her i landet.

SKM2002.252.LR

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked bl.a. truffet afgørelse om, at en forespørgerbosiddende i Schweiz under nærmere beskrevne omstændigheder ville blive fuldt skattepligtig til Danmark, såfremt vedkommende erhvervede en helårsbolig i Danmark og samtidig en måned om sommeren tog arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Vedkommende ville dog fortsat være at betragte som hjemmehørende i Schweiz i henhold til artikel 4 i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst, også selv om den skattepligtige tilmeldte sig folkeregisteret i Danmark.

TfS 1990, 163 LSR

En skatteyder og hans hustru flyttede i 1980 til England, hvor de erhvervede en bolig og blev fuldt skattepligtige til England. Skatteyderen købte også et sommerhus i Spanien. Før udrejsen havde skatteyderen købt et sommerhus i nærheden af sin minkfarm, som han uopsigeligt bortforpagtede til sin søn. Under senere ophold i Danmark har ægtefællerne boet i sommerhuset, og skatteyderen har under ophold her deltaget aktivt i virksomhedens drift i travle perioder. Efter en samlet bedømmelse af omstændighederne, herunder at sommerhuset i Danmark ikke var godkendt til helårsbeboelse og ikke var usædvanligt med hensyn til pris og størrelse, var der ikke grundlag for at anse bopælen her i landet for bevaret.

Begrundelse

Der foreligger fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

Det er oplyst, at spørger påtænker at erhverve en lejlighed i København. Spørger får således rådighed over en helårsbolig. Spørger anses derfor for at have bopæl her i landet jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, når denne erhverver lejligheden i København. Det har ingen betydning for denne vurdering, at der ikke er bopælspligt og at lejligheden anvendes til ferie alene.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

Vedrørende spørgsmål 1 er det oplyst, at spørger ikke udfører arbejde i Danmark udover at spørger vil modtage elektroniske meddelelser pr. telefon, mail etc. og at spørger i begrænset omfang vil besvare sådanne henvendelser under ophold i Danmark.

Det er SKATs vurdering, at spørgers ophold i Danmark har det fornødne præg af "ferie og lignende" som anført i kildeskattelovens § 7, stk. 1, og at den fulde skattepligt derfor ikke indtræder ved køb af lejlighed i Danmark. SKAT har lagt vægt på, at det ved spørgsmål 1 er anført, at spørgers formål med opholdende i Danmark primært har karakter af ferie og lignende i en periode, der efter det oplyste ikke overstiger den tidsmæssige grænse for, hvad der efter praksis anses for kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. Skattepligten indtræder ikke, når spørger under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, når formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at det er uden betydning for svaret på spørgsmål 1, hvis spørgers udenlandske selskab betjener kunder i Danmark, og spørger besøger disse kunder ved kortvarige besøg på selskabets vegne, og om nødvendigt overnatter på hotel i tilknytning til besøget hos kunder.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se spørgsmål 1.

Begrundelse

Spørger anses for at have erhvervet bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Se begrundelsen under spørgsmål 1.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Om spørgers arbejde er det oplyst, at spørger er ansat i et selskab spørger selv har stiftet i Schweiz i 2012. Selskabets virksomhed er konsulentydelser indenfor finans- og likviditetshåndtering. Spørger betjener kunderne fra selskabets kontor i Schweiz. Der besøges i mindre omfang danske kunder i Danmark. Selskabet har ikke kontor eller anden repræsentation i Danmark. Derudover vil spørger modtage elektroniske meddelelser pr. telefon, mail etc., og vil i begrænset omfang besvare disse henvendelser under ophold i Danmark.

Spørger har oplyst at han ikke vil opholde sig i Danmark over 180 dage fordelt på flere perioder i nogen 12-måneders periode, og ikke på noget tidspunkt over 3 måneder i træk. Spørger vil således efter det oplyste ikke overstige den tidsmæssige grænse for, hvad der efter praksis anses for kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Det er herefter alene spørgsmålet, om spørgers ophold her i landet har den fornødne karakter af ferie eller lignende.

Som sagen er oplyst, finder SKAT ikke, at spørgers kundebesøg i Danmark kan anses for ophold, der er forenelige med opholdsreglen i kildeskattelovens § 7, stk. 1.

SKAT lægger vægt på, at spørgers arbejde i Danmark ikke er oplyst som enkeltstående og sporadiske aktiviteter, men at arbejdet udføres som en del af spørgers løbende ansættelse i og ejerskab af det schweiziske selskab. Dertil kommer, at arbejdet, der udføres i Danmark, er rettet mod danske kunder.

Som sagen er oplyst, finder SKAT at der er tale om arbejde af tilbagevendende karakter, og at der er tale om egentligt arbejde, som har karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.

Det er derfor SKATs vurdering, at spørgers ophold i Danmark ikke har det fornødne præg af "ferie og lignende" som anført i kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at det er uden betydning for svaret på spørgsmål 1, hvis spørgers udenlandske selskab betjener kunder i Danmark, og spørger besøger disse kunder ved kortvarige besøg på selskabets vegne, og i tilknytning hertil overnatter i sin lejlighed i København.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se spørgsmål 1.

Begrundelse

Se spørgsmål 2.

Spørgsmål 3 afviger fra spørgsmål 2 ved, at spørger ønsker at overnatte i sin lejlighed ved udførelse af arbejde i Danmark. Da spørger har en helårsbolig til rådighed og dermed anses for at have bopæl efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, er det uden betydning for SKATs besvarelse, om spørger anvender lejligheden til arbejde eller ej. SKATs begrundelse under spørgsmål 2 er derfor enslydende for besvarelse af spørgsmål 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at hvis SKAT eventuelt besvarer spørgsmål 1, 2 eller 3 benægtende, at spørger efter DBO'en mellem Danmark og Schweiz artikel 4 vil anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz.

Lovgrundlag

DBO'en af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz, artikel 4

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium; det omfatter endvidere personlige selskaber (Personengesellschaften) oprettet eller organiseret i henhold til lovgivningen i de kontraherende stater.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde:

  1. han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

  2. kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;

  3. opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;

  4. er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Praksis

Kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, artikel 4, stk. 2, punkt 15

15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.

Begrundelse

Dette spørgsmål vedrører en fortolkning af artikel 4 i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Begrundelsen indeholder SKATs og dermed alene Danmarks vurdering af spørgers skattemæssige hjemsted. Såfremt Schweiz ikke er enig i vurderingen, er det efter DBO'ens artikel 4 de kompetente myndigheder i henholdsvis Danmark og Schweiz, der skal forhandle om dette.

Vurdering af skattemæssigt hjemsted efter artikel 4 i den schweiziske DBO forudsætter, at spørger er omfattet af fuld skattepligt både til Danmark og Schweiz efter begge landes interne regler. Spørger forudsættes ved besvarelsen af spørgsmål 4, at være omfattet af fuld skattepligt til Schweiz efter de der gældende interne regler, samt at han bliver omfattet af fuld skattepligt efter de her gældende interne regler.

Efter den schweiziske DBO artikel 4, stk. 2, følger det, at hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

Der er tale om en prioriteret orden.

Da det er oplyst, at spørger har en fast bolig til rådighed i begge lande, skal han anses for hjemmehørende i det land, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Af kommentarerne til OECD's modeloverenskomst artikel 4, punkt 15, fremgår det, at der skal foretages en samlet vurdering af personens personlige og økonomiske forhold for at fastlægge midtpunkt for livsinteresser.

I Danmark påtænker spørger at anskaffe sig en ejerlejlighed i København uden bopælspligt. Spørger afholder ferie og besøger familie under besøg i Danmark. Derudover påtænker spørger at opholde sig i Danmark for at betjene danske kunder for sit schweiziske selskab.

Spørger er bosiddende og fuldt skattepligtig til Schweiz. Spørgers ægtefælle er ligeledes bosiddende og fuldt skattepligtig til Schweiz. Spørger og dennes ægtefælle har en lejet lejlighed i Schweiz. Spørger har i 2012 stiftet et schweizisk selskab, hvor spørger er ansat.

Da spørger fortrinsvis afholder ferie og lignende i Danmark og kun har mindre arbejdsmæssige relationer i Danmark, men både personlige og økonomiske/arbejdsmæssige interesser i Schweiz, og da spørgers engagement samlet set er større i Schweiz end Danmark, er det SKATs vurdering, at spørger har midtpunkt for sine livsinteresser i Schweiz. SKAT finder derfor, at spørger må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, og at Danmark dermed alene bliver kildeland ved fordeling af beskatningsretten efter den dansk-schweiziske DBO.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at spørgers schweiziske selskab ikke får fast driftssted i Danmark efter intern dansk ret, hvis selskabets eneaktionær (spørger) erhverver lejlighed i Danmark, da selskabet ikke vil gøre brug af denne lejlighed.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

  1. udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 6. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for faste driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet af § 2 A, stk. 1, gevinst, tab og udbytte på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, samt genbeskatningssaldo efter § 31 A.

DBO'en af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz, artikel 5

"1. I denne overenskomst betyder udtrykket “fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte:

  1. et sted, hvorfra foretagendet ledes;

  2. en filial;

  3. et kontor;

  4. en fabrik;

  5. et værksted;

  6. en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

  7. stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 24 måneders varighed.

    3. Udtrykket “fast driftssted" skal ikke indbefatte:

  1. anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

  2. opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

  3. opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse eller forædling hos et andet foretagende;

  4. opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

  5. opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat, og som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5, skal anses for at være fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

(...)"

Praksis

Kommentarer til artikel 5 i OECD's modeloverenskomst som senest revideret i 2014:

"Stk. 1

2. Stk. 1 giver en generel definition af udtrykket “fast driftssted", som fremhæver dets væsentlige karakteristika for et fast driftssted i overenskomstens forstand, det vil sige et klart “situs", et “fast forretningssted". Stykket definerer udtrykket “fast driftssted" som et fast forretningssted, igennem hvilket et foretagendes virksomhed udøves helt eller delvis. Definitionen indeholder derfor følgende betingelser:

3. Det kunne muligvis anføres, at den generelle definition også i et vist omfang skulle omtale det andet karakteristikum for et fast driftssted, på hvilket der tidligere var lagt nogen vægt, nemlig at driftsstedet skal have produktiv karakter - det vil sige bidrage til foretagendets overskud. Denne vej er ikke fulgt i den foreliggende definition. Inden for en veldrevet virksomhedsorganisations rammer går man ud fra, at hver del bidrager til helhedens produktivitet. Deraf følger ikke nødvendigvis i alle tilfælde, at et bestemt driftssted er et fast driftssted, selv om det set i organisationens brede sammenhæng har en “produktiv karakter", hvortil overskud med rimelighed kan henføres med henblik på beskatning inden for et givet territorium (se kommentaren til stk. 4).

4. Udtrykket “forretningssted" dækker alle lokaler, indretninger eller installationer, der benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, hvad enten de udelukkende bruges til dette formål eller ej. Et forretningssted kan også eksistere, hvor der ingen lokaler findes eller er fornødne til udøvelsen af foretagendets virksomhed, og det simpelthen har et vist areal til sin rådighed. Det er uden betydning, om lokalerne, indretningerne eller installationerne ejes eller lejes af eller på anden måde stilles til rådighed for foretagendet. Et forretningssted kan således bestå i en stadeplads på et marked eller visse permanent benyttede områder i et frilager (f.eks. til oplagring af toldpligtige varer). Videre kan forretningsstedet befinde sig inden for et andet foretagendes område. Det kan f.eks. være tilfældet, når det udenlandske foretagende til stadig anvendelse har visse lokaler eller dele deraf, der er ejet af det andet foretagende.

4.1 Som anført ovenfor er det tilstrækkeligt til at konstituere et fast driftssted, at et foretagende har et vist areal til sin rådighed, når arealet anvendes til forretningsmæssig virksomhed. Der kræves ikke nogen formel juridisk ret til at anvende arealet. Således kan der f.eks. foreligge et fast driftssted i tilfælde, hvor et foretagende ulovligt disponerer over et vist areal, hvorfra virksomheden udøves.

(...)

4.6 Ordene “gennem hvilket" skal forstås bredt og finder anvendelse i enhver situation, hvor forretningsvirksomhed udøves på en bestemt lokalitet, der er til foretagendets disposition med henblik på udøvelsen af aktiviteten. Hvis således et foretagende f.eks. udfører brolægning af en gade, vil foretagendet blive anset for udøve sin virksomhed “gennem" lokaliteten, hvor arbejdet udføres.

5. I henhold til definitionen skal forretningsstedet være “fast". Der skal således sædvanligvis være en forbindelse mellem forretningsstedet og en særligt geografisk bestemt lokalitet. Det er uden betydning, hvor længe et foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver virksomhed i den anden kontraherende stat, hvis det ikke gør det på et bestemt sted, men dette betyder ikke, at det udstyr, der udgør forretningsstedet, faktisk skal være fastgjort til den jord, det står på. Det er nok, at udstyret forbliver på et givet sted (jf. dog pkt. 20 nedenfor).

(...)

6. Eftersom forretningsstedet skal være fast, følger det heraf, at et fast driftssted kun kan antages at foreligge, hvis forretningsstedet har en vis grad af varighed, det vil sige, at det er af ikke blot midlertidig karakter. Et forretningssted kan imidlertid udgøre et fast driftssted, selvom det rent faktisk kun eksisterer i meget kort tid som følge af, at virksomheden er af en sådan art, at dens udøvelse kun varer kort tid. Det er undertiden vanskeligt at afgøre, om dette er tilfældet. Den praksis, som medlemslandene har haft med hensyn til tidsperioden, har ikke været ensartet, men erfaringen har vist, at et fast driftssted normalt ikke er anset for at foreligge, hvis en virksomhed i et land er udøvet gennem et forretningssted, der blev opretholdt i mindre end seks måneder. En undtagelse har været de tilfælde, hvor virksomheden har været af stadig tilbagevendende karakter; i disse tilfælde skal hver tidsperiode, i hvilken forretningsstedet er benyttet, ses i sammenhæng med det antal gange, forretningsstedet er benyttet (hvilket kan strække sig over et antal år). En anden undtagelse er gjort i tilfælde, hvor virksomhedsudøvelsen udelukkende fandt sted i dette land; i denne situation kan virksomheden som følge af sin natur være af kort varighed, men da den udelukkende udøves i dette land, er tilknytningen til dette land stærkest. Omvendt viser praksis, at der har været mange tilfælde, hvor et fast driftssted er anset for at foreligge, hvis forretningsstedet har været opretholdt i en periode, der overstiger seks måneder. For at lette administrationen kan lande være tilskyndet til at hense til foranstående ved stillingtagen til, hvorvidt et forretningssted, der kun eksisterer i et kortere tidsrum, udgør et fast driftssted.

6.1 Som anført i pkt. 11 og 19 bevirker midlertidige afbrydelser af virksomheden ikke, at et fast driftssted anses for ophørt med at eksistere. Hvis tilsvarende, som diskuteret i pkt. 6, et bestemt forretningssted kun anvendes i meget korte perioder, men sådan anvendelse regelmæssigt finder sted over en lang tidsperiode, skal forretningsstedet ikke anses for at være af rent midlertidig karakter.

6.2 Der kan også være tilfælde, hvor et bestemt forretningssted anvendes i meget korte perioder til et antal ens aktiviteter, der udføres af samme, eller en dermed forbundet, person i et forsøg på at undgå, at forretningsstedet anses for at blive anvendt mere end rent midlertidigt. Bemærkningerne i pkt. 18 vedrørende tiltag, der tilsigter at misbruge 12-måneders-perioden i stk. 3, kan ligeledes anvendes i ovennævnte tilfælde.

(...)

7. For at et forretningssted skal udgøre et fast driftssted, skal det foretagende, der benytter det, udøve sin virksomhed helt eller delvis gennem det. Som anført i pkt. 3 ovenfor behøver virksomheden ikke at være af produktiv karakter. Endvidere behøver virksomheden ikke at være permanent i den forstand, at der ikke er nogen afbrydelse i driften, men driften skal udøves på regelmæssig måde.

(...)

Stk. 4

21. Dette stykke opregner et antal forretningsaktiviteter, som behandles som undtagelser fra den generelle definition, indeholdt i stk. 1, og som ikke er faste driftssteder, selv om virksomheden udøves fra et fast forretningssted. Disse virksomhedsarters fællestræk er, at de i almindelighed er af forberedende eller hjælpende karakter. Dette fastlægges udtrykkeligt i undtagelsen under litra e, som faktisk indebærer en almindelig indskrænkning af anvendelsesområdet for definitionen i stk. 1. Derudover bestemmes under litra f, at kombinationer af aktiviteter nævnt i litra a-e i samme faste forretningssted ikke skal betragtes som fast driftssted, under forudsætning af, at det faste forretningssteds almindelige virksomhed, der er resultatet af en sådan kombination, er af forberedende eller hjælpende art.

Stk. 4's bestemmelser er således udformet med henblik på at forhindre, at et foretagende i en stat beskattes i den anden stat, hvis det i denne anden stat udøver virksomhed udelukkende af forberedende eller hjælpende art.

(...)

23. Litra e bestemmer, at et fast forretningssted, igennem hvilket foretagendet udelukkende udøver virksomhed, som for virksomheden er af forberedende eller hjælpende karakter, ikke skal betragtes som et fast driftssted. Ordlyden af dette punkt gør det unødvendigt at fremkomme med en udtømmende liste af undtagelser. Endvidere angiver dette punkt en almindeligholdt undtagelse fra den almindelige definition i stk. 1 og, læst sammen med dette stykke, giver det et mere selektivt kriterium, hvormed det afgøres, hvad der udgør et fast driftssted. Det begrænser i betydelig grad denne definition og udelukker fra dens meget brede anvendelsesområde et antal former for forretningsorganisation, som uagtet de udøves fra et fast forretningssted, ikke skal behandles som faste driftssteder. Det anerkendes vel, at et sådant forretningssted kan bidrage til foretagendets produktivitet, men de ydelser, det præsterer, er så fjerne fra den faktiske overskudsfrembringelse, at det er vanskeligt at henføre noget overskud til vedkommende faste forretningssted. Eksempelvis faste forretningssteder udelukkende med henblik på reklamering eller indsamling af oplysninger eller videnskabelig forskning eller på betjening af et patent eller en knowhow-kontrakt, hvis sådanne aktiviteter har en forberedende eller hjælpende karakter.

24. Det er ofte vanskeligt at sondre mellem virksomhed, som er af forberedende eller hjælpende karakter, og virksomhed, som ikke er det. Det afgørende kriterium er, om det faste forretningssted i sig selv udgør en væsentlig og betydningsfuld del af foretagendets virksomhed i sin helhed. Hvert enkelt tilfælde skal undersøges på grundlag af dets egne forhold. I alle tilfælde udøver et fast forretningssted ikke forberedende eller hjælpende virksomhed, hvis dets almindelige formål er identisk med hele foretagendets almindelige formål. Hvor f.eks. betjening af patenter og knowhow er et foretagendes formål, kan et fast forretningssted for et sådant foretagende, der udøver sådan virksomhed, ikke opnå litra e's fordele. Et fast forretningssted, hvis funktion er at styre et foretagende eller blot en del af et foretagende eller en gruppe i koncernen, kan ikke betragtes som udøvende en forberedende eller hjælpende virksomhed, for en sådan styrende virksomhed overstiger dette niveau.

(...)

26. Derudover gør litra e det klart, at det faste forretningssteds virksomhed skal udføres for foretagendet. Et fast forretningssted, som yder tjenester, ikke blot til sit foretagende, men også direkte til andre foretagender, f.eks. til andre selskaber i en gruppe, som det selskab, der ejer det faste driftssted, tilhører, ville ikke falde ind under litra e's anvendelsesområde.

(...)

30. Et fast forretningssted, der benyttes både til virksomhed, der har karakter af undtagelser (stk. 4), og til anden virksomhed, vil blive betragtet som ét fast driftssted og som skattepligtigt, for så vidt angår begge typer virksomhed. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvor et lager beregnet til levering af varer også foretager salg.

(...)

Stk. 5

31.Det er et almindeligt accepteret princip, at et foretagende skal betragtes som havende fast driftssted i en stat, hvis der er en person, som under visse betingelser handler på dettes vegne, selv om foretagendet ikke skulle have et fast driftssted i denne stat i stk. 1 og 2's forstand. Denne bestemmelse har til hensigt at give den pågældende stat beskatningsretten i sådanne tilfælde. Stk. 5 fastsætter således de betingelser, under hvilke et foretagende skal antages at have et fast driftssted i henseende til enhver handling, udført af en person, der handler på foretagendets vegne. Stykket blev omformuleret i 1977-Modeloverenskomsten for at klargøre formålet i den tilsvarende bestemmelse i 1963-Modeloverenskomsten uden at ændre dennes materielle indhold, bortset fra udvidelsen af den pågældende persons undtagne aktiviteter.

32. Personer, hvis aktiviteter kan medføre et fast driftssted for foretagendet, er såkaldte repræsentanter, det vil sige personer, der uanset om de er ansatte eller ej, ikke er uafhængige repræsentanter omfattet af stk. 6. Sådanne personer kan være enten fysiske personer eller selskaber og behøver ikke være hjemmehørende i, eller have et forretningssted i den stat, i hvilken de udfører arbejde for foretagendet. Det ville ikke have været i de internationale økonomiske forbindelsers interesse at bestemme, at opretholdelse af enhver afhængig person ville medføre “fast driftssted" for foretagendet. En sådan behandling skal begrænses til personer, som under hensyn til omfanget af deres bemyndigelse eller karakteren af deres virksomhed i særlig grad forpligter foretagendet i forretningsvirksomhed i vedkommende stat. Stk. 5 går derfor ud fra, at kun personer, der har fuldmagt til at indgå kontrakter, kan føre til fast driftssted for det foretagende, der benytter dem. I så fald har personen tilstrækkelig fuldmagt til at forpligte foretagendets deltagelse i forretningsvirksomhed i vedkommende stat. Anvendelsen af udtrykket “fast driftssted" i denne sammenhæng forudsætter, at denne person benytter denne fuldmagt gentagne gange og ikke blot i isolerede tilfælde.

32.1 Endvidere begrænser vendingen “fuldmagt til at indgå kontrakter i foretagendets navn" ikke anvendelsen af stykket til tilfælde, hvor en repræsentant rent bogstaveligt indgår kontrakter i foretagendets navn; stykket finder ligeledes anvendelse på en repræsentant, der indgår kontrakter, der er bindende for foretagendet, selvom disse kontrakter rent faktisk ikke er indgået i foretagendets navn. Et foretagendes manglende engagement i transaktioner kan være et tegn på, at en agent har fået fuldmagt. F.eks. kan en agent anses for at besidde en aktuel fuldmagt til at indgå kontrakter, når han, uden formelt at indgå en bindende aftale, optager ordrer, der direkte sendes til et lager, hvorfra varen leveres og hvor det udenlandske foretagende rutinemæssigt godkender transaktionen.

33.Fuldmagten til at afslutte kontrakter skal dække kontrakter vedrørende handlinger, der udgør foretagendets egentlige forretningsvirksomhed. Det ville f.eks. være irrelevant, hvis personen havde fuldmagt til at ansætte personale for foretagendet til at bistå denne persons virksomhed for foretagendet, eller hvis personen havde fuldmagt til i foretagendets navn at afslutte lignende kontrakter alene vedrørende interne anliggender. Derudover skal fuldmagten sædvanligvis udøves i den anden stat. Om dette er tilfældet eller ej, skal afgøres ud fra situationens kommercielle realiteter. En person, der har fuldmagt til at forhandle alle en kontrakts detaljer og dele på en måde, der er bindende for foretagendet, kan siges at udøve denne fuldmagt “i denne stat", selv om kontrakten underskrives af en anden person i den stat, hvor foretagendet befinder sig eller hvis den førstnævnte person ikke formelt har fået en fuldmagt. Det forhold, at en person har deltaget i et møde eller deltaget i forhandlinger i en stat mellem et foretagende og en kunde vil imidlertid ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at konkludere, at personen i denne stat har haft fuldmagt til at indgå kontrakter i foretagendets navn. Det forhold, at en person har været til stede ved eller endog deltaget i sådanne forhandlinger kan imidlertid være en relevant faktor ved fastlæggelsen af de nøjagtige funktioner, som personen har udført på foretagendets vegne. Eftersom det følger af stk. 4, at opretholdelse af et fast forretningssted udelukkende med henblik på, hvad der anføres i dette stykke, ikke anses for at udgøre et fast driftssted, kan en person, hvis virksomhed er begrænset til sådanne formål, heller ikke føre til fast driftssted.

33.1 Kravet om, at en agent “sædvanligvis" skal indgå kontrakter, afspejler det tilgrundliggende princip i art. 5, at et foretagendes tilstedeværelse i en stat skal være mere end blot kortvarig, for at foretagendet skal anses for at have et fast driftssted og således være skattepligtig i denne stat. Omfanget og hyppigheden af den virksomhed, der er nødvendig for at kunne fastslå, at agenten “sædvanligvis udøver" en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, afhænger af kontrakternes art og arten af den virksomhed, der arbejdes for. Det er ikke muligt at angive præcist, hvor hyppigt fuldmagten skal anvendes. De samme faktorer, der er anført i pkt. 6, vil ikke desto mindre være relevante ved afgørelsen.

34. Hvor betingelserne i stk. 5 er opfyldt, eksisterer der fast driftssted for foretagendet, for så vidt personen handler for sidstnævnte, det vil sige ikke blot i den udstrækning, en sådan person udøver fuldmagt til at afslutte kontrakter i foretagendets navn.

35.Ifølge stk. 5 kan kun personer, som opfylder de særlige betingelser, føre til dannelsen af et fast driftssted. Alle andre personer er udelukket.

Det skal imidlertid erindres, at stk. 5 simpelthen giver et alternativt kriterium for, om et foretagende har fast driftssted i en stat. Hvis det kan påvises, at foretagendet har et fast driftssted i stk. 1 og 2's betydning (under forbehold af bestemmelserne i stk. 4), er det ikke nødvendigt at påvise, at den ansvarlige person er en sådan, som ville falde ind under stk. 5.

SKM2004.116.HR

Skatteyderen indskød en helikopter i et tysk selskab, der efter aftale med skatteyderen udchartrede helikopteren til sit moderselskab. Lejeindtægten fra moderselskabet gik ubeskåret til den danske skatteyder.

Højesteret bemærkede, at skatteyderen ikke beskæftigede sig med helikopterdrift i Tyskland, og at han ikke havde kontor eller andet fast forretningssted i Tyskland.

Videre bemærkede Højesteret, at det tyske datterselskabs virksomhed med hensyn til udlejning af helikopteren ikke var undergivet instruktion fra skatteyderen. Driftsherrerisikoen over for moderselskabet påhvilede datterselskabet, der udchartrede helikopteren i eget navn til moderselskabet. Datterselskabet rådede permanent over flere helikoptere, som datterselskabet udlejede. På den baggrund, og da datterselskabet handlede inden for rammerne af sin sædvanlige forretningsvirksomhed, måtte datterselskabet betegnes som uafhængig repræsentant i forhold til skatteyderen.

Skatteyderen havde således ikke gennem det tyske datterselskab fast driftssted i Tyskland, jf. art. 2, stk. 1, nr. 4, c) og d), i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.

SKM2014.39.SR

Skatterådet fandt, at A AB (spørger) havde fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og DBO Norden, artikel 5. Spørger havde rådighed over kontorlokaler. Som følge af kontorlokalernes anvendelse, ansås disse for at udgøre et fast forretningssted gennem hvilket, spørger ansås for at udøve sin forretningsvirksomhed.

Skatterådet lagde vægt på, at spørger havde rådighed over kontorlokaler, som benyttes af spørgers ansatte i Danmark bl.a. afholdelse af møder med danske entreprenører og leverandører. Derudover havde direktøren i Danmark ansvaret for danske projekter, og at arbejdslederen i Danmark styrede montagearbejdet i Danmark og sikrede, at dette arbejde blev udført korrekt.

SKM2013.273.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der efter ansættelsen af salgsmedarbejder i Danmark ikke var etableret fast driftssted i Danmark for A GmbH.

Selskabet A GmbH havde ansat en salgsmedarbejder i Danmark, der med udgangspunkt fra sin private bolig i Danmark, forestod salg mv. samt servicering af kunder i Danmark. Det var ikke afgørende, at ordrer skulle accepteres af A GmbH efterfølgende.

Henset til den ansattes arbejdsopgaver, herunder omfang og karakter heraf, udgjorde disse en væsentlig og betydningsfuld del af A GmbH's virksomhed i sin helhed, og formål og karakter var identisk med hele foretagendets almindelige formål og aktivitet, hvorfor den ansatte ikke udførte arbejde af forberedende og hjælpende art.

SKM2012.591.SR

Skatterådet bekræftede, at selskabet ikke havde fast driftssted i Danmark.

Skatterådet lagde vægt på, at det var lagt til grund, at de to directors, B og D, der var bosiddende i Danmark formelt kunne give banken instruktioner om et køb eller salg af værdipapirer, men at dette aldrig var eller ville ske uden at mindst en bestyrelsesrepræsentant for familien havde godkendt dispositionen, og dette havde hidtil været C, som chairman og familiens repræsentant, som endeligt havde godkendt instruktionerne til banken.

SKM2012.190.SR

Skatterådet bekræfter, at udenlandske investorer ikke vil have fast driftssted i Danmark, hverken efter hovedreglen i artikel 5, stk. 1 i OECD's modeloverenskomst eller efter agentreglen i artikel 5, stk. 5. Forholdene falder derimod under artikel 5, stk. 6 om uafhængige agenter.

SKM2011.351.SR

Skatterådet afviser, at det udenlandske selskab, X's danske filial ikke statuerer fast driftssted i Danmark i henhold til det primære kriterium i art. 5, stk. 1 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatterådet finder, at filialen udgør et fast driftssted.

Det er oplyst, at A udfører aktiviteter for filialen, B. A udfører disse aktiviteter med udgangspunkt fra et hjemmekontor i hans private bolig. Derudover besøger A de danske kunder. I den konkrete sag er betingelserne for at statuere "fast driftssted" til stede, da der er et forretningssted i form af A's hjemmekontor. Forretningsstedet har en vis varighed og er dermed fast. Virksomhedsudøvelsen finder ligeledes sted fra dette forretningssted, da A udfører en væsentlig del af sine arbejdsopgaver fra hjemmekontoret. A modtager mails og telefonopkald fra danske kunder, som ønsker at købe virksomhedens produkter. Han forestår kontakten med det udenlandske selskab i forbindelse med videreformidlingen af de enkelte ordre, samt udarbejder løbende rapporter om det danske marked.

Det forhold, at der ikke er en synlig skiltning af den udenlandske filial virksomhedsnavn på A's bopæl, ændrer ikke ved, at filialen har sit udgangspunkt fra bopælen i kraft af A's tilstedeværelse. Det er ifølge det oplyste også på A's bopæl, at den udenlandske filials kunder kan komme i kontakt med den udenlandske virksomhed, enten via mail eller telefon. I henhold til kommentar 4.6 til art. 5 i modeloverenskomsten, som kom ind i kommentarerne ved revisionen i 2003, fremgår det, at ordene "gennem hvilket" skal forstås bredt og finder anvendelse i enhver situation, hvor forretningsvirksomhed udøves på en bestemt lokalitet, der er til foretagendets disposition med henblik på udøvelsen af aktiviteten. Henset til, at TfS 1992, 294, var en samlet vurdering samt at kommentarerne er ændret siden afgørelsen og ikke mindst de øvrige konkrete omstændigheder i den konkrete sag, mener Skatteministeriet ikke at forholdet om manglende skiltning på det faste forretningssted i den konkrete situation kan være afgørende. I den forbindelse henses der til de samlede forhold omkring aktiviteten og forretningsstedet.

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.D.1.2.2 Erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

"(...)

Selskaber, foreninger mv. som nævnt i SEL § 1 , stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er begrænset skattepligtige her til landet. Se SEL § 2 , stk. 1, litra a.

Skattepligten omfatter:

(...)

Begrebet fast driftssted fortolkes som udgangspunkt i overensstemmelse med art. 5 i OECDs modeloverenskomst med tilhørende kommentarer."

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.F.8.2.2.5.2.1 Hovedregel om fast forretningssted

"Hovedregel

Modeloverenskomstens udgangspunkt er, at et fast driftssted er et fast forretningssted, hvor et foretagendes erhvervsvirksomhed helt eller delvis udøves fra. Se modeloverenskomstens artikel 5, stk. 1.

Definitionen indeholder følgende betingelser:

Et foretagende skal opfylde alle tre betingelser for at udgøre et fast driftssted efter modeloverenskomstens artikel 5, stk. 1. Se punkt 2 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 5.

Forretningssted

Et fast forretningssted er fx

Opregningen er ikke udtømmende. Udtrykket "forretningssted" dækker over alle lokaler, indretninger eller installationer, der benyttes til at udøve aktiviteten. Se modeloverenskomstens artikel 5, stk. 2, og punkt 4 i kommentaren til artikel 5.

(...)

Fast forretningssted

Forretningsstedet skal være fast. Heri ligger to betingelser, der begge skal være opfyldt for, at et forretningssted kan være fast:

Kommerciel og geografisk sammenhæng

Der skal sædvanligvis være en forbindelse mellem forretningsstedet og en særligt geografisk bestemt lokalitet. Når en virksomhed er af en sådan karakter, at virksomheden flytter mellem lokaliteter, der grænser op til hinanden, kan det være vanskeligt at bestemme, om der er tale om et enkelt forretningssted. Der foreligger imidlertid normalt et enkelt forretningssted i tilfælde hvor en lokalitet, inden for hvilken aktiviteten flyttes rundt, kan karakteriseres som en kommerciel og geografisk enhed, som fx en mine. Se punkt 5 til punkt 5.3 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 5.

(...)

Varighed af aktiviteten

Et forretningssted skal have en vis permanent karakter for at være et fast forretningssted og dermed et fast driftssted. OECD-medlemslandenes praksis med hensyn til varigheden har ikke været ensartet, men praksis viser at fast driftssted normalt ikke har været statueret, hvis aktiviteten har varet mindre end 6 måneder. Men der er ikke nogen fast nedre grænse for perioden, og der kan foreligge fast driftssted selvom foretagendet kun har eksisteret i kort tid som følge af virksomhedens art. En anden undtagelse er tilfælde, hvor virksomheden er af tilbagevendende karakter. I sådanne tilfælde skal hver tidsperiode ses i sammenhæng med det antal gange forretningsstedet er anvendt. Se punkt 6 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 5.

(...)"

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.F.8.2.2.5.2.2 Undtagelse: hjælpe- og forberedelsesaktiviteter

"Har et foretagende i ét land et fast forretningssted i et andet land, der udøver aktivitet af hjælpende eller forberedende karakter i forhold til hovedformålet med virksomheden, er der ikke fast driftssted på trods af at foretagendet er et fast forretningssted. Se modeloverenskomstens artikel 5, stk. 4.

De eksempler på hjælpe- og forberedende aktiviteter, der er nævnt i modeloverenskomsten, er:

Listen er ikke udtømmende.

(...)

Bemærk

Det kan være vanskeligt at vurdere om et forretningssteds aktiviteter er af hjælpe- eller forberedelseskarakter, eller om de udgør en så væsentlig og betydningsfuld del af foretagendets virksomhed i sin helhed, at der foreligger fast driftssted. Er forretningsstedets almindelige formål identisk med hele virksomhedens almindelige formål, er der tale om fast driftssted. Se punkt 24 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 5.

(...)"

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.F.8.2.2.5.3 Agentreglen

"Dette afsnit handler om brug af agenter og andre former for repræsentanter. Hvis et foretagende, der er hjemmehørende i et land, bruger en agent i et andet land, kan det medføre, at foretagendet får fast driftssted i det andet land, selv om det ikke selv har noget fast forretningssted i landet (2. kriterium).

(...)

"Agent" er den almindelige danske betegnelse for en person, der har og rent faktisk jævnligt bruger en fuldmagt, som vedkommende har fået fra et foretagende, til at indgå aftaler i dette foretagendes navn. Det har ingen betydning, hvilken stillingsbetegnelse en sådan person har. De kan også være benævnt mæglere, fuldmægtige, repræsentanter mv. Det afgørende er, om foretagendet har givet dem en fuldmagt til at indgå aftaler.

Når en agent virker i et andet land end det, hvor foretagendet er hjemmehørende, får foretagendet selv fast driftssted i det pågældende land, selv om det ikke udøver sin virksomhed fra et fast forretningssted i det pågældende land. Se modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5.

(...)

Hvis foretagendet selv kunne have udført aktiviteterne i det andet land, uden at der opstod fast driftssted herved, så kan samme slags aktiviteter også udføres ved hjælp af en agent, uden at der opstår fast driftssted af den grund. Se modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5, sidste led."

Begrundelse

Selskaber og foreninger mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er begrænset skattepligtige til Danmark, når de udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Begrebet fast driftssted fortolkes som udgangspunkt i overensstemmelse med art. 5 i OECD's modeloverenskomst med tilhørende kommentarer, jf. Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.D.1.2.2 .

Art. 5, stk. 1, 2, 4 og 5 i modeloverenskomsten svarer til art. 5, stk. 1, 2, 3 og 4 i den dansk schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Bestemmelsen i modeloverenskomstens art. 5 indeholder i stk. 1 en generel definition af udtrykket "fast driftssted". Efter definitionen udgør et "fast driftssted" et fast forretningssted, igennem hvilket et foretagendes virksomhed udøves helt eller delvist. Definitionen indeholder derfor følgende betingelser:

Efter kommentarerne til modeloverenskomsten, dækker udtrykket "forretningssted" alle lokaler, indretninger eller installationer, der benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, hvad enten de udelukkende bruges til dette formål eller ej. Et forretningssted kan også eksistere, hvor der ingen lokaler findes, eller er fornødne til udøvelsen af foretagendets virksomhed, og det simpelthen har et vist areal til sin rådighed. Det er uden betydning, om lokalerne, indretningerne eller installationerne ejes eller lejes af eller på anden måde stilles til rådighed for foretagendet.

Af anmodningen fremgår, at spørger og det af spørger stiftede schweiziske selskab, hvor spørger er ansat, har samme adresse i Schweiz.

Det er oplyst, at det schweiziske selskabs virksomhed er konsulentydelser indenfor finans og likviditetshåndtering og at kunderne er internationale virksomheder.

Spørger betjener kunderne fra selskabets kontor i Schweiz, besøger herunder kunder hos deres treasury funktion. Herunder besøges i mindre omfang danske kunder i Danmark.

Spørger vil på selskabets vegne besøge danske kunder. Besøgene vil blive foretaget fra Schweiz. Hvis det bliver nødvendigt, vil spørger i tilslutning til besøget overnatte på et lokalt hotel i tilknytning til kundens forretningssted.

Det af spørger ejede schweiziske selskab, vil ikke få adresse eller kontor i den lejlighed, der påtænkes købt, og det vil ikke fra selskabet ellers dets hjemmeside blive tilkendegivet, at spørger har en adresse i Danmark eller kan kontaktes i Danmark.

Spørger vil under sit ophold i Danmark modtage elektroniske meddelelser pr. telefon, mail mv., og vil i begrænset omfang besvare sådanne henvendelser, uanset hvor han aktuelt opholder sig.

Al kontakt med danske kunder vil foregå fra Schweiz.

Det forhold, at det af spørger ejede selskab ikke vil få adresse hos den lejlighed, der påtænkes købt, samt at det ikke fra selskabet ellers dets hjemmeside vil blive tilkendegivet, at spørger har en adresse i Danmark eller kan kontaktes i Danmark, er i sig selv ikke afgørende, jf. definitionen af "fast driftssted" i modeloverenskomstens art. 5, stk. 1 med tilhørende kommentarer samt SKM2011.351.SR og SKM2013.273.SR .

Erhvervelse af en lejlighed vil medføre eksistensen af et fast sted. Der henvises herved til at spørger og spørgers selskab, har samme adresse i Schweiz.

Da det er oplyst, at al kontakt med danske kunder vil foregå fra Schweiz, herunder at besøgene hos danske kunder vil blive foretaget fra Schweiz, samt at spørger, hvis det bliver nødvendigt i tilslutning til besøg hos danske kunder, vil overnatte på et lokalt hotel i tilknytning til kundens forretningssted, vil spørger ikke udøve selskabets virksomhed gennem et fast forretningssted.

Det forhold, at spørger erhverver en lejlighed i Danmark vil, da spørger ifølge det oplyste ikke vil udøve selskabets virksomhed fra lejligheden, ikke medføre, at selskabet i henhold til det primære kriterium, får fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1 og art. 5, stk. 1 i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Da rådgiver har oplyst, at spørgsmål 5 om lejlighedens betydning for fast driftssted for det schweiziske selskab alene vedrører vurderingen af fast driftssted efter det primære kriterium og idet erhvervelse af en lejlighed til feriebrug ikke påvirker vurderingen i henhold til det sekundære kriterium, har SKAT ikke har taget stilling til, hvorvidt det schweiziske selskab er skattepligtigt efter det sekundære kriterium jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, og art. 5, stk. 4, i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.