Dokumentets metadata

Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - ekstern vej

Sagen drejede sig om, hvorvidt en grundejer var berettiget til fradrag i grundværdien for grundforbedringer i form af en ekstern vej. Grundejeren gjorde gældende, at denne indirekte via grundkøbesummen havde betalt for den eksterne vej.Det fremgik ikke af skødet eller af andre oplysninger i sagen entydigt, at udgiften til etablering af den eksterne vej var finasieret gennem købesummen.Spørgsmålet var herefter, om grunderejeren desuagtet havde bevist, at grundejeren havde medfinansieret vejen gennem købesummen.Ved vurderingen heraf blev det taget i betragtning, at vejen var anlagt i 1991 i henhold til en lokalplan fra 1990, og at grundejeren købte grunden i 2003.Derudover vedrørte nogle i sagen fremlagte byggemodningsregnskaber alene perioden 1990-1999, og desuden var regnskaberne helt overordnede og indeholdt bl.a. ikke nærmere oplysninger om udgifterne til vejen eller nærmere forklaring af de enkelte beløb og dispositioner.Endvidere forelå der i sagen heller ikke oplysninger om sammenlignelige grunde i kommunen i den pågældende periode.De foreliggende oplysninger om købesum, udgifter til fradrag for forbedringer, som skattemyndighederne havde godkendt fradrag for, samt vurderingen af grundens værdi ved den første offentlige vurdering pr. 1. oktober 2004, gav heller ikke i sig selv grundlag for at antage, at købesummen for grunden var forhøjet med henblik på at lade grundejeren bidrage til at finansiere den i 1991 anlagte vej.Landsretten fandt på den baggrund, at grundejeren ikke havde bevist at have afholdt udgifter til den eksterne vej gennem købesummen for grunden, hvorfor byrettens frifindende dom (SKM2015.79.BR) blev stadfæstet.

Parter

A/B H1
(Advokat Hans Elgaard v/advokat Claus Rosenkilde)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen v/advokat Asger Hinsch)

Afsagt af landsdommerne

Katja Høegh, Inge Neergaard Jessen og Jakob Bjerre (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 27. juni 2014 (BS A-2122/2013) er anket af A/B H1 med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet dømmes til at anerkende, at A/B H1 har afholdt udgifter til anlæg af vejanlægget på bilag 2, ...1, og at sagen hjemvises til vurderingsmyndigheden til fornyet behandling af fradragsansættelsen ved vurderingerne 2004 og 2006 af ejendommen beliggende ...2.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Parterne er enige om, at sagen også for landsretten alene vedrører spørgsmålet om, hvorvidt A/B H1 har afholdt udgifter til anlæg af ...1, via købesummen for grunden, og dermed opfylder kravet om, at forbedringen (vejanlægget) er bekostet af ejeren, jf. vurderingslovens § 18, stk. 1.

Supplerende sagsfremstilling

Parterne er enige om, at det som antaget af Landsskatteretten og byretten kan lægges til grund, at ...1 er anlagt i 1991.

De fremlagte byggemodningsregnskaber for "Udstykning ...3" vedrører årene 1990-1999. Der er for de enkelte år tale om 1-sides overordnet opgørelse med oplysning om samlede udgifter henholdsvis indtægter primo, i løbet af og ultimo det pågældende år. For så vidt angår udgift til "Byggemodning" er der oplyst samlede udgifter til "Vej/kloak", "Vej ... Etape", "Vand ... Etape", "Kloak ... Etape" og "Stier" i de enkelte år. "Salgsindtægter" er ligeledes oplyst samlet og opdelt på samlede beløb for "Salgssummer" og "Andre indtægter". Opgørelserne indeholder en post vedrørende "Reguleringer", som indeholder en post vedrørende "Overført til andre anlægsarbejder, jfr. bilag". For det første år 1990 foreligger der to regnskaber med hvert sit kontonr. I byggemodningsregnskaberne for henholdsvis 1992 og 1993 fremstår det, som et beløb på 17.579.652 trækkes ud af regnskabet for udstykningen. I det senest fremlagte regnskab fra 1999 er der en difference mellem indtægter og udgifter på 6.631.139 kr. Ifølge A/B H1 har det ikke været muligt at få byggemodningsregnskaber for årene 2000-2003 udleveret af kommunen, som har oplyst ikke at være i besiddelse af disse regnskaber.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at der efter de tidligere regler i vurderingsloven, som finder anvendelse i denne sag, kan opnås fradrag for grundforbedring for udgifter til et vejanlæg som ...1, hvis grundejeren kan dokumentere, at have bekostet udgiften hertil.

Det fremgår ikke af skødet eller af kommunens besvarelse af andelsboligforeningens advokats spørgsmål eller andre oplysninger i sagen entydigt, at udgiften til etablering af vejen er finansieret gennem købesummen.

Ved vurderingen heraf må det tages i betragtning, at ...1 er anlagt i 1991 i henhold til en lokalplan fra 1990, og at A/B H1 købte grunden i 2003. Det må endvidere indgå, at de fremlagte byggemodningsregnskaber alene vedrører perioden 1990-1999. Desuden er regnskaberne helt overordnede og indeholder blandt andet ikke nærmere oplysninger om udgifterne til vejen eller nærmere forklaring af de enkelte beløb og dispositioner. Der foreligger heller ikke i sagen oplysninger om grundpriser for sammenlignelige grunde i kommunen i den pågældende periode. De foreliggende oplysninger om købesummen på 477.000 kr., de udgifter til forbedringer i tiden efter overtagelsen, som skattemyndighederne har godkendt fradrag for på 1.909.600 kr., samt vurderingen af grundens værdi til at være 5.487.100 kr. ved den første offentlige vurdering pr. 1. oktober 2004, giver heller ikke i sig selv grundlag for at antage, at købesummen er forhøjet med henblik på at lade A/B H1 bidrage til at finansiere den i 1991 anlagte vej.

På denne baggrund tiltræder landsretten, at A/B H1 ikke har bevist at have afholdt udgifter til vejanlægget ...1 gennem købesummen. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A/B H1 skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 15.000 kr. inkl. moms til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af sagsomkostningsbeløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens begrænsede omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A/B H1 betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.