Dokumentets metadata

Ejendomsvurdering - byggeretsprincip - grundværdi

Landsskatteretten havde fundet, at en beregning efter byggeretsværdiprincippet førte til grundværdier, der var lavere end de af SKAT beregnede, men at der ikke var grundlag for at ændre SKATs ansættelser. Landsskatteretten anførte, at de af SKAT ansatte grundværdier ikke kunne antages at overstige handelsværdien, når der henses til grundens størrelse, beliggenhed og priserne i området.Vestre Landsret anførte, at appellanten ikke har krav på, at grundværdien fastsættes til de beløb, som Landsskatteretten har beregnet ved anvendelse af byggeretsværdiprincippet.Landsretten fandt imidlertid, at Landsskatteretten ikke i sin afgørelse havde angivet konkrete forhold vedrørende appellantens ejendom som begrundelse for i dette tilfælde at fravige byggeretsværdiprincippet ved ansættelsen af grundværdien som sket. Det fremgik således ikke nærmere af afgørelsen, hvorledes Landsskatteretten var kommet frem til, at den grundværdi, som SKAT og Vurderingsankenævnet - på et forkert grundlag - havde fastsat, alligevel var korrekt.Landsretten hjemviste på denne baggrund sagen, og byrettens dom blev hermed ændret.

Parter

Boligselskabet H1 (tidl. Boligselskabet H1x)
(Advokat Claus Rosenkilde)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsretsdommerne

Michael Ellehauge, Torben Geneser og Jacob Svenning Jønsson (kst.)

Baggrund

Byretten har den 3. januar 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 9-2463/2012).

Påstande

For landsretten har appellanten, Boligselskabet H1 (tidl. Boligselskabet H1x), nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at Skatteministeriet ved grundværdiansættelsen for ejendommen beliggende ...1, skal ansætte grundværdien ved vurderingerne 2001-2006 til de beløb, som Landsskatteretten i kendelse af 21. september 2012 har beregnet ved anvendelse af byggeretsværdiprincippet.

Boligselskabet H1 har subsidiært nedlagt påstand om, at grundværdiansættelsen hjemvises til vurderingsmyndigheden til opgørelse af grundværdien ved vurderingerne 2001-2006 ved brug af en anden metode end byggeretsværdiprincippet.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet og har subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelsen af grundværdiansættelserne for 2001-2006 af ejendommen ...1, hjemvises til fornyet behandling ved vurderingsmyndigheden.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter vurderingslovens § 6 skal vurderingen foretages på grundlag af værdien i handel og vandel, såfremt købesummen skulle erlægges kontant. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1. Vurderingslovens § 13, stk. 2 og 3, indeholder nærmere regler om, hvad der skal tages hensyn til ved ansættelsen af grundværdien. Ifølge vurderingslovens § 16 ansættes grundværdien til det beløb, som efter de gældende handelspriser antages at kunne opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter samtlige forhold økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må tages såvel til ejendommens form og størrelse som til udstyknings- og omlægningsmuligheder.

Ifølge SKATs juridiske vejledning anvendes byggeretsværdiprincippet ved ansættelsen af grundværdien for områder, der er udlagt til tæt-lav eller åben-lav boligbebyggelse.

Landsskatteretten har i sin afgørelse foretaget en beregning af grundværdien efter byggeretsværdiprincippet, der fører til en lavere grundværdi end den, der var fastsat af SKAT og fastholdt af Vurderingsankenævnet. Det er ubestridt, at Landsskatterettens beregning af grundværdien efter byggeretsværdiprincippet er korrekt, og det må derfor lægges til grund, at SKATs og Vurderingsankenævnets forudgående afgørelser var baseret på forkerte beregninger. Landsskatteretten undlod imidlertid at tilsidesætte de tidligere foretagne vurderinger blandt andet med henvisning til, at "vurderingsmyndighedens værdiansættelse ses at være ansat indenfor det skøn, som tilkommer myndigheden".

Vurderingsloven forudsætter, at der ved vurderingen af værdien af en ejendom foretages et konkret skøn, og byggeretsværdiprincippet er alene et vurderingsteknisk hjælpemiddel.

Boligselskabet H1 har derfor ikke krav på, at grundværdien fastsættes til de beløb, som Landsskatteretten har beregnet ved anvendelse af byggeretsværdiprincippet.

Landsskatteretten har imidlertid ikke i sin afgørelse angivet konkrete forhold vedrørende Boligselskabet H1's ejendom som begrundelse for i dette tilfælde at fravige byggeretsværdiprincippet ved ansættelsen af grundværdien som sket. Det fremgår således ikke nærmere af afgørelsen, hvorledes Landsskatteretten er kommet frem til, at den grundværdi, som SKAT og Vurderingsankenævnet - på et forkert grundlag - havde fastsat, alligevel var korrekt.

Landsretten tager på denne baggrund Skatteministeriets subsidiære påstand til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger for begge retter til Boligselskabet H1 med i alt 46.250 kr. Beløbet omfatter 1.250 kr. til retsafgift og 45.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Ansættelsen af grundværdiansættelserne for 2001-2006 af ejendommen ...1, hjemvises til fornyet behandling ved vurderingsmyndigheden.

Skatteministeriet skal inden 14 dage betale sagens omkostninger for begge retter til Boligselskabet H1 med 46.250 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.