Dokumentets metadata

Skønsmæssig forhøjelse - negativt privatforbrug - bidrag fra nærtstående

Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT var berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, som følge af negativt privatforbrug.Retten fandt ikke, at sagsøgeren og samleveren alene ved deres forklaringer om, at de i fællesskab havde afholdt udgifter til den fælles husholdning, herunder at samleveren ved kontantbetalinger hidrørende fra sit selvstændige erhverv havde afholdt forskellige udgifter til husstanden, havde løftet bevisbyrden for, at samleveren havde bidraget til privatforbruget.Retten fandt heller ikke, at sagsøgeren havde ført tilstrækkelig bevis for i hvilket omfang hendes far, der efter det oplyste havde boet hos sagsøgeren i perioden fra 1. oktober 2010 til 1. maj 2012, havde bidraget til husstandens udgifter.Blandt andet på denne baggrund, og da forhøjelserne for indkomståret 2009 på tidspunktet for SKATs varsling den 4. juli 2012 ikke var forældet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fandt retten, at SKAT havde været berettiget til at foretage de skønsmæssige forhøjelser som sket.Som følge heraf, og da det ikke var godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller udøvet på et forkert grundlag, tog retten Skatteministeriets påstand til følge.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A
(Advokat Henrik Hougaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Daniel Constantin Brun Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Mia Grosen Skovbo

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A's personlige indkomst for indkomstårene 2009-2011.

A har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at de overfor sagsøger foretagne indkomstforhøjelser med 35.261 kr. for indkomståret 2009, med 191.309 kr. for indkomståret 2010, og med 148.463 kr. for indkomståret 2011, er ubeføjede. Hun har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen er anlagt den 14. juli 2014.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 24. april 2012 foretog SKAT og politiet ransagning hos A, og SKAT fremkom herefter den 4. juli 2012 med et forslag til forhøjelse af hendes personlige indkomst for 2009-2011.

Efter indsigelse fra A udarbejdede SKAT den 14. september 2012 et fornyet forslag til forhøjelse af hendes personlige indkomst for 2009-2011.

Ved afgørelse af 15. april 2014 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende A's personlige indkomst for 2009-2010. For indkomståret 2011 nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen med 51.400 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at ejendommen på ...1 er købt i 1998. Det var alene hende, der købte ejendommen, mens hendes samlever BA stod som selvskyldnerkautionist på lånene. De flyttede sammen i ejendommen i 1998 og fik 2 børn sammen i 1999 og 2002. I 2005 solgte de ejendommen, fordi det ikke gik så godt med deres samliv. Ejendommen blev solgt for 1.349.000 kr. til den udbudte pris. Provenuet udgjorde ca. 475.000 - 500.000 kr. De købte en bil af mrk. Passat for pengene til BA. Derudover fik han 90.000 kr. Hun mener også, at han fik andre kontante beløb. De var dog ikke helt enige om fordelingen af provenuet, fordi hun havde betalt udbetalingen, som hun ville have trukket fra i deres fordeling. BA mente, at han havde lavet forbedringer på ejendommen, men de delte dog provenuet nogenlunde lige. Hun mener, at hun modtog provenuet som et samlet beløb. Hun husker ikke, hvornår hun modtog beløbet. Det gik igennem banken. Hun kan ikke få adgang til kontobevægelser, fordi banken skiftede navn flere gange. Efter salget af ejendommen flyttede de i hver deres lejlighed i 2006. Efter et par måneder flyttede de sammen igen og boede herefter sammen i ca. 7 år. Det var en midlertidig bolig, hvor SKAT og politiet foretog ransagning.

Passaten blev købt i december 2005. Den blev solgt året efter. Hun kan ikke huske, hvad den blev solgt for, men hun mener, at det var næsten samme beløb som købsprisen. Hun kan huske, at BA kom med pengene for salget til hende, fordi han ikke havde en bank.

BA boede hos hende i 2009-2011. Hun betalte regninger fra sin konto samtidig med, at hun løbende fik penge fra ham, når han havde fået penge. BA afholdt ikke konkrete udgiftsposter. Nogle gange fik hun de checks, som han fik fra sine kunder. Han bidrog nok omkring med det halve til mad og andre udgifter, men hun husker ikke beløbene. Før de flyttede fra hinanden havde de en budgetkonto, men efterfølgende havde BA droppet sin budgetkonto, da han ikke ønskede at være kunde i en bank. Han har derfor ikke haft bankkonti i flere år. Han var selvstændig maler og derefter tagmaler/renser. Han handlede også med designmøbler og antikviteter. Hun lånte ham penge, når han manglede penge til opgaverne. Han tilbagebetalte efterfølgende lånene til hende. Hun har ikke selv betalt alle udgifter, det deltes de om.

I 2007 startede hun som social- og sundhedsassistent og blev udlært i 2010. Hun arbejdede herefter som social- og sundhedsassistent i en anden branche. Hun har ikke haft andre indtægter end sin lønindtægt. Hun har dog solgt sine smykker, som hun arvede fra sin plejemor, der døde i 1997. Hun solgte dem via en smykkeforhandler i ...2 for ca. 90.000 kr. Plejemoren var guldsmed, og der var derfor tale om værdifulde guldsmykker. Hun solgte dem fordi, hun blev opmærksom på, at guldpriserne var stigende i 2010-2011.

Hendes far, der boede hos hende, betalte ofte kostpenge og nogle gange også skolepenge.

BA har forklaret, at han begyndte at komme sammen med A i 1998. De købte et hus sammen på ...1. Huset købte A via udbetaling for penge, som hun havde arvet og sparet sammen. Han var kautionist på lånene. De solgte ejendommen i november 2005. Provenuet delte de ikke med det samme, men gik først ind på A's konto. Der gik et stykke tid, hvorefter de blev de uvenner. Han fik dog penge af A hen ad vejen. Han fik et stort beløb og et beløb på ca. 50.000 kr. i kontanter. Han kan ikke huske, hvornår han fik dem. Han var igen samlevende med A i 2009-2011. Han har i den periode afholdt udgifter til deres fælles husførelse. Det var meget forskelligt, hvor meget han betalte. Det varierede fra omkring 5.000 - 8.000 kr. Han betalte nok mere end A i forbindelse med diverse indkøb. Han betalte også girokort til faste udgifter. Han beholdte ikke dokumentation herfor.

Han købte en Passat i 2006 for ca. 129.000 kr. Han husker ikke, hvornår den blev solgt, det var nok efter 1 år. Pengene fra salget beholdte han, men han anvendte pengene til familien, idet de fandt sammen igen og var derefter sammen i ca. 7 år. De flyttede sammen igen omkring 2007. Han bidrog også med udgifter til tøj til børnene og til daglige indkøb. De havde dog ingen budgetkonto eller fælles økonomi. Han drev selvstændig virksomhed ved opkøb af antikviteter og ved at male tage. Han har ikke haft bankkonti siden 2005. Han lånte derfor penge af A, når han havde behov for det. Han betalte derefter pengene tilbage til A hen ad vejen. Der blev ikke lavet nogen skriftlige dokumenter i den forbindelse.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sine påstande navnlig gjort gældende, at indkomstforhøjelserne skal ses i lyset af SKATs usædvanlige fremgangsmåde ved en ransagning hos A i anledning af BA's økonomiske forhold og bør ikke komme A til skade. Skatteministeriet nu har erkendt, at hun har modtaget et stort provenu fra ejendomssalget i 2005, som hun har anvendt til de daglige fornødenheder i 2009-2011. BA's del af provenuet er på tilsvarende måde indgået i den fælles husholdning, da de igen boede sammen i 2009-2011. Det forhold, at BA ikke har bankkonto, kan ikke berettiget SKAT til at konstatere, at han ikke har bidraget til husholdningen. Ind- og udbetalingerne på A's konto viser, at A har udlånt penge til BA, som han efterfølgende har tilbagebetalt, herunder ved at afholde familiens sædvanlige udgifter. SKAT har ikke været berettiget til at foretage privatforbrugsberegninger på helt almindelige lønmodtagere, som ikke har pligt til at føre bogholderi, og hvor der ikke er et miljø for sorte penge. Forhøjelsen for indkomståret 2009 er forældet.

Skatteministeriet har navnlig gjort gældende, at A's personlige indkomst er negativ, og at SKAT derfor har været berettiget til at foretage skønsmæssige indkomstforhøjelser. SKAT har ved sin afgørelse taget højde for A's indsigelse om at inddrage BA, hvis økonomiske forhold er undersøgt. Provenuet fra ejendomssalget indgår i SKATs privatforbrugsberegninger ved indkomstgrundlaget for 2009-2011, og kan herefter ikke forbedre hendes privatforbrug. Det er ikke dokumenteret, at BA har afholdt udgifter til A's privatforbrug, og der foreligger ingen skriftlig dokumentation til støtte for deres interne finansiering. SKAT har alene foretaget en skønsmæssig forhøjelse af A's indkomst på baggrund af det negative privatforbrug og ikke indbetalingerne på A's konto. Indkomstforhøjelsen for 2009 er ikke forældet, og der er ikke grundlag for at hjemvise sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan lægges til grund som ubestridt, at A solgte sin ejendom på ...1 i november 2005 med et provenu på mellem 475.000 - 500.000 kr., der indgik på hendes bankkonto. Det kan endvidere efter A og BA's forklaringer lægges til grund, at de delte provenuet nogenlunde ligeligt, og at de efter en periode, hvor de boede hver for sig, blev samlevende igen omkring 2006-2007.

I grundlaget for SKATs privatforbrugsberegninger indgår A's indestående fra pengeinstitutter, der svarer til de indberettede oplysninger i hendes årsopgørelser. Det kan derfor lægges til grund, at provenuet fra salget af ejendommen i 2005 indgår i beregningen for privatforbruget. Herefter, og uanset at A først på et meget sent tidspunkt - og efter Landsskatterettens afgørelse - har ført bevis for, at hun har oppebåret et provenu på ca. 475.000 - 500.000 kr., kan det ikke føre til, at forhøjelserne af hendes skattemæssige indkomst for 2009-2011 på den baggrund er sket på et fejlagtigt grundlag.

SKAT har efter indsigelser fra A, hvor det bl.a. er gjort gældende, at hun og BA ikke har haft en fælles økonomi, foretaget det beregnede privatforbrug med udgangspunkt i en husstand på en voksen og et barn. Denne beregning viser et negativt privatforbrug. I forbindelse med SKATs behandling af sagen har SKAT undersøgt BA's, økonomiske forhold, der viser, at han ingen økonomisk aktivitet har haft i årene 2009-2011 og derfor ikke har kunnet bidrage til A's privatforbrug. A og BA har ikke alene ved deres forklaringer om, at de i fællesskab har afholdt udgifter til den fælles husholdning, herunder at BA ved kontantbetalinger hidrørende fra sit selvstændige erhverv har afholdt forskellige husstandsudgifter, løftet bevisbyrden for, at BA har bidraget til privatforbruget. Der er herefter ikke grundlag for at anse de foretagne indkomstforhøjelser som uberettiget. Heller ikke den omstændighed, at A har udlånt midler til BA til brug for hans selvstændige virksomhed støtter synspunktet om, at han har bidraget til husholdningen. Efter bevisførelsen finder retten det endvidere usikkert, i hvilket omfang BA har betalt og tilbagebetalt kontante beløb til A til dækning af privatudgifter.

Endelig finder retten, at A ikke har ført tilstrækkelig bevis for i hvilket omfang hendes far, der efter det oplyste boede hos hende i perioden fra 1. oktober 2010 til 1. maj 2012, har bidraget til husstandens udgifter.

På denne baggrund, og da forhøjelserne for indkomståret 2009 ikke på tidspunktet for SKATs varsling den 4. juli 2012 var forældet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse som sket. Som følge heraf, og da det ikke er godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller udøvet på et forkert grundlag, tager retten Skatteministeriets påstand til følge.

I sagsomkostninger skal A til Skatteministeriet betale 25.000 kr. Ved fastsættelsen af beløbet har retten lagt vægt på sagens resultat, omfang og karakter. Beløbet er inklusiv moms, da Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet ikke er momsregistreret.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage til Skatteministeriet betale 25.000 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a.