Dokumentets metadata

Kommentar fra Skatteministeriet til Landsskatterettens kendelse af 3. juni 2015, LSR j.nr. 14-0073991

Skatteministeriet kommenterer LSR j.nr. 14-0073991. Landsskatteretten afsagde i sagen kendelse vedrørende kildeskat på renter. Skatteministeriet besluttede, at kendelsen ikke skulle indbringes for domstolene, idet ministeriet er enig i kendelsens udfald. Landsskatteretten udtaler sig i sin begrundelse generelt, at rente-/royaltydirektivet gælder i Gibraltar. Skatteministeriet er ikke enig i denne generelle udtalelse.

Sagens baggrund

Landsskatteretten har afsagt kendelse i en sag vedrørende kildeskat på renter. Landsskatteretten udtaler i sin begrundelse generelt, at rente-/royaltydirektivet gælder i Gibraltar.

Kendelsen vedrører et dansk selskab, der havde betalt renter til et selskab hjemmehørende i Gibraltar. SKAT havde i sin afgørelse anset det danske selskab for indeholdelsespligtig vedr. kildeskat af renterne, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og kildeskattelovens § 65 D.

SKAT anså de to selskaber for at være koncernforbundne efter skattekontrollovens § 3 B.

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at ansættelsen om rentekrav skulle bortfalde, da selskaberne ikke var koncernforbundne efter skattekontrollovens § 3 B.

Landsskatterettens kendelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at de to selskaber skal anses for koncernforbundne efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 3.

Af begrundelsen i kendelsen fremgår imidlertid, at direktiv 2003/49/EF om en fælles for renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (rente-/royaltydirektivet) anses for at gælde i Gibraltar. Landsskatteretten henviser i den forbindelse til en afgørelse af 13. juli 1992 fra Skattedepartementet, som er offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1992,441, vedrørende moder-/datterselskabsdirektivet. Direktivet havde ingen indflydelse på sagens udfald, idet de pågældende selskaber ikke var direkte associerede, hvorfor direktivets beskyttelse allerede af denne grund kunne afvises.

Skatteministeriet udtaler

På baggrund af Landsskatterettens kendelse skal Skatteministeriet udtale, at ministeriet ikke mener, at Skattedepartementets afgørelse fra 1992 er korrekt. Ministeriet er derfor ikke enig i Landsskatterettens generelle udtalelse om, at rente-/royaltydirektivet gælder for selskaber i Gibraltar.

Gibraltar er omfattet af Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), jf. art. 355, stk. 3, ifølge hvilken traktaternes bestemmelser finder anvendelse på de europæiske områder, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat. Som udgangspunkt finder de afledte retsakter, herunder direktiverne vedrørende det indre marked, ligeledes anvendelse i forhold til Gibraltar. Rente-/royaltydirektivet finder derfor som udgangspunkt anvendelse i forhold til Gibraltar, hvis direktivet efter sit indhold er anvendeligt.

Det er en forudsætning for anvendelsen af rente-/royaltydirektivet, at der er tale om et selskab i en medlemsstat, der har en af de former, der er nævnt på listen i direktivets bilag, jf. direktivets artikel 3, litra a, i). I listen nævnes bl.a. selskaber, der er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning. Tilsvarende er det en forudsætning, at selskabet er omfattet af selskabsskat i en medlemsstat, fx "corporation tax i Det Forenede Kongerige", uden fritagelse, jf. direktivets artikel 3, litra a, iii).

Gibraltar er ikke en del af Det Forenede Kongerige, men er derimod et europæisk område, hvis udenrigsanliggender varetages af Det Forenede Kongerige. Selskaber i Gibraltar er således ikke selskaber, der er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning, og heller ikke selskaber omfattet af corporation tax i Det Forenede Kongerige.

Rente-/royaltydirektivet er derfor efter sit indhold ikke anvendeligt på selskaber hjemmehørende i Gibraltar. Tilsvarende er direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet) og direktiv 2009/133/EF om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver, ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater (fusionsskattedirektivet) ikke anvendelige på selskaber hjemmehørende i Gibraltar.

Landsskatterettens kendelse er som nævnt en stadfæstelse af SKATs afgørelse. Skatteministeriet har derfor valgt ikke at indbringe kendelsen for domstolene blot med henblik på at opnå en stillingtagen til Landsskatterettens generelle bemærkninger om rente-/royaltydirektivet.

Skatteministeriet anser sig på baggrund af ovenstående ikke for bundet af Landsskatterettens generelle udtalelse om, at rente-/royaltydirektivet gælder for selskaber i Gibraltar.