Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - spillegevinster - ægtefæller

SKAT havde skønsmæssigt forhøjet to ægtefællers skattepligtige indkomster på baggrund af en privatforbrugsberegning, som udviste et negativt privatforbrug. Den samlede forhøjelse for husstanden var fordelt med 50 pct. til hver af ægtefællerne.Også efter at Skatteministeriet under ankesagen havde anerkendt reguleringer til privatforbrugsberegningerne, udviste privatforbrugsberegningerne et meget lavt privatforbrug i 2008 og et betydeligt negativt privatforbrug i 2009.Uanset at det var godtgjort, at en af ægtefællerne havde opnået spillegevinster, var det ikke godtgjort, at der gennem spil var opnået et nettooverskud, der helt eller delvist kunne finansiere ægtefællens eller familiens privatforbrug. Ligeledes var det ikke godtgjort, at nogle udbetalte godtgørelser ikke modsvarede de faktiske rejseudgifter i 2008 og 2009, ligesom det ikke var godtgjort, at afholdte befordringsudgifter var mindre, end hvad der var givet fradrag for i indkomstårene 2008 og 2009.Heller ikke ægtefællernes øvrige indsigelser mod enkelte poster i privatforbrugsberegningerne kunne føre til, at der var grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn.Landsretten tiltrådte endvidere, at den samlede skønsmæssige forhøjelse var fordelt mellem ægtefællerne med 50 pct. til hver.Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom med de ændringer, som var en følge af de af Skatteministeriet anerkendte reguleringer til privatforbrugsberegningerne.

Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Robert Thomas Andersen)

og

B
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Robert Thomas Andersen)

Afsagt af landsretsdommerne

Lis Frost, Jens Hartig Danielsen og Jacob Svenning Jønsson (kst.)

Sagens baggrund

Byretten har den 26. februar 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 6-137/2013).

Påstande

Appellanterne, A og B, har for landsretten påstået deres skatteansættelser for 2008 og 2009 hjemvist til fornyet behandling hos SKAT, subsidiært at deres skatteansættelser nedsættes med et af Vestre Landsret fastsat beløb.

Indstævnte, Skatteministeriet, har over for A påstået stadfæstelse, idet ministeriet dog anerkender, at den samlede forhøjelse af ægteparret A og B's personlige indkomster for indkomståret 2009 nedsættes med 247.146 kr., principalt sådan, at A's personlige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med halvdelen af dette beløb, dvs. med 123.573 kr., subsidiært sådan at den samlede nedsættelse på 247.146 kr. af landsretten fordeles på de to ægtefæller efter landsrettens vurdering, mest subsidiært at sagen hjemvises til SKAT til fordeling af det samlede nedsættelsesbeløb på 247.146 kr. mellem de to ægtefæller, og at den samlede forhøjelse af ægteparret A og B's personlige indkomster for indkomståret 2008 forhøjes med yderligere 71.998 kr., principalt sådan, at A's personlige indkomst for indkomståret 2008 forhøjes med halvdelen af dette beløb, dvs. med 35.999 kr., subsidiært sådan at den samlede forhøjelse på 71.998 kr. af landsretten fordeles på de to ægtefæller efter landsrettens vurdering, mest subsidiært at sagen hjemvises til SKAT til fordeling af forhøjelsesbeløbet på 71.998 kr. mellem de to ægtefæller.

Over for B har Skatteministeriet påstået stadfæstelse, idet ministeriet dog anerkender, at den samlede forhøjelse af ægteparret A og B's personlige indkomster for indkomståret 2009 nedsættes med 247.146 kr., principalt sådan, at B's personlige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med halvdelen af dette beløb, dvs. med 123.573 kr., subsidiært sådan at den samlede nedsættelse på 247.146 kr. af landsretten fordeles på de to ægtefæller efter landsrettens vurdering, mest subsidiært at sagen hjemvises til SKAT til fordeling af det samlede nedsættelsesbeløb på 247.146 kr. mellem de to ægtefæller, og at den samlede forhøjelse af ægteparret A og B's personlige indkomster for indkomståret 2008 forhøjes med yderligere 71.998 kr., principalt sådan, at B's personlige indkomst for indkomståret 2008 forhøjes med halvdelen af dette beløb, dvs. med 35.999 kr., subsidiært sådan at den samlede forhøjelse på 71.998 kr. af landsretten fordeles på de to ægtefæller efter landsrettens vurdering, mest subsidiært at sagen hjemvises til SKAT til fordeling af forhøjelsesbeløbet på 71.998 kr. mellem de to ægtefæller.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten bl.a. fremlagt udskrift af A og B's konto i F1-Bank, hvor der under 10. december 2009 bl.a. er anført "tilbagebetaling fra G2 Forsikring", hvorved 16.672,16 kr. krediteres kontoen, brev af 5. maj 2014 fra G2 Forsikring til A, hvoraf bl.a. fremgår, at der den 8. december 2012 i forbindelse med en totalskadeerstatning for hendes bil er udbetalt 99.649,16 kr. til F2-Finans og 26.672,16 kr. til A, en skattemæssig opgørelse for 2008 for H1, hvoraf bl.a. fremgår, at der i 2008 skete et frasalg af anlægsaktiver for 150.000 kr., en vurdering af 26. november 2008 fra G3 af en Fiat Ducato, hvor vurderingsprisen blev fastsat til 150.000 kr. ekskl. moms, udskrift af mellemregningskonto nr. 6947 mellem "H3 ApS" og A, hvor der under 10. september 2009 er anført "køb af bil", hvorved 150.000 kr. krediteres kontoen, en oversigt dateret september 2009 med titlen omposteringer/efterposteringer m.m. hvori bl.a. er anført "bil u/m [Debet] 5186 [Kredit] 6947 150.000 kr.", registreringsattest for en Fiat Ducato, hvorved H3 ApS den 6. april 2009 registreres som ejer, årsrapport 2008/2009 for H3 ApS, hvoraf bl.a. fremgår, at der er tilgået selskabet driftsmidler for 154.400 kr., samt en liste over campingpladser, som B har boet på i forbindelse med arbejde.

Skatteministeriet har for landsretten anerkendt, at A og B har købt for 58.826,80 kr. færre aktier i 2009 end, hvad der er lagt til grund i skattemyndighedernes privatforbrugsberegning, og at A og B i 2009 har haft yderligere indtægter på 116.321, 32 kr. fra en udbetalt erstatningssum for en bil af mærket Seat Altea Van og endelig, at B's nettoløn for 2008 på 71.998,20 kr., som i privatforbrugsberegningen er forudsat udbetalt i 2008, først er udbetalt til ham i 2009. Skatteministeriet har derfor anerkendt, at A og B samlet har haft 247.146,32 kr. (summen af 58.826,80 kr., 116.321,32 kr. og 71.998,20 kr.) mere til rådighed til privatforbrug i 2009 og 71.998,20 kr. mindre til rådighed til privatforbrug i 2008, end hvad der er lagt til grund i privatforbrugsberegningen.

Forklaringer

A og B har afgivet forklaring for landsretten.

B har forklaret, at han sammen med sin kone A havde to konti hos spiludbyderen G4, men det var kun ham, der spillede. Han spillede på fodboldkampe og f.eks. på, om der blev scoret i de sidste 10 minutter af en kamp. Pengeoverførelser mellem ham og G4 skete via hans eget og A's visakort. I 2008 var de ude at rejse, og i de varmeste timer på dagen sad han på netcafe og spillede på VM-fodboldkampe. På 12 dage tjente han 89.000 kr. Han spillede for omkring 1.000 kr. pr. spil.

Han begyndte sin entreprenørvirksomhed ved at udføre graveopgaver i forbindelse med nedlægning af bred- og fiberbånd i Danmark. Til at begynde med brugte han en lejebil, men senere købte han en Fiat Ducato. På et tidspunkt var omsætningen i virksomheden blevet så stor, at revisoren anbefalede ham at etablere et anpartsselskab. På det tidspunkt var han bosiddende i Tyskland, idet han boede på et værelse i ...7, og revisoren mente derfor, at det var det nemmeste, hvis A blev direktør i selskabet. I november 2008 fik han foretaget en vurdering af Fiat Ducatoen, fordi den skulle overføres til anpartsselskabet. Det frasalg af anlægsaktiver på 150.000 kr., der fremgår af den skattemæssige opgørelse for 2008 for hans personligt ejede entreprenørvirksomhed, må vedrøre Fiat Ducatoen, fordi der ikke har været andre biler i virksomheden. Han fik udbetalt rejsegodtgørelse af sin virksomhed, fordi han var udeboende. Han formoder, at det var til dækning af kost og logi. Når arbejdsopgaverne skulle udføres langt fra hjemmet, boede han på campingpladser for at begrænse udgifterne, og fordi arbejdsdagene var lange. Det kostede omkring 1.000 kr. om måneden, at bo på en campingplads, og han levede så sparsommeligt som muligt og lavede mad i campingvognen. Det er ham, der har lavet den liste, som indgår i sagen, over campingpladser, hvor han har boet. Bilen, som han først kørte i til og fra arbejdsstederne, kørte omkring 20 km på literen, mens Mercedesen, som han købte senere, nok kørte 12 km på literen. Han kan ikke huske noget om, hvordan anpartsselskabet betalte ham for Fiat Ducatoen.

A har forklaret, at hun fra 2008 og 2009 arbejdede gennemsnitligt fire dage om ugen som kokkeelev hos G5 i ...9, og at hun dagligt kørte mellem bopælen og arbejdet. Revisoren lavede deres kørselsopgørelser og stod for bogføringen. Tit og ofte gav de blot bilagene til revisoren. Det var hende, der tog sig mest af deres børn. Hun havde en udlejningsejendom i ...8. Hun har ingen ide om, hvor de 10.000 kr., der mangler fra erstatningssummen for Seaten, er blevet af. Hun har aldrig spillet hos G4. Hun kan ikke huske, hvordan anpartsselskabet betalte for Fiat Ducatoen.

Procedure

A og B har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at de af skattemyndighederne foretagne forhøjelser af deres skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 hviler på et urigtigt grundlag, hvilket har ført til et åbenbart urigtigt og urimeligt resultat.

Skatteministeriet har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at skattemyndighederne har været berettigede til at foretage skønsmæssige ansættelser af A og B's personlige indkomster for indkomstårene 2008 og 2009, og at A og B ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige ansættelser med de af Skatteministeriet for landsretten anerkendte ændringer.

Landsrettens begrundelse og resultat

Baggrunden for, at skattemyndighederne udarbejdede privatforbrugsberegninger for A og B for indkomstårene 2008 og 2009, er, at de har selvangivet beløb, der viser - også efter de for landsretten af Skatteministeriet anerkendte reguleringer - et meget lavt privatforbrug i 2008 og et betydeligt negativt privatforbrug i 2009.

A og B har påberåbt sig en række forhold til støtte for, at privatforbrugsberegningerne hviler på et urigtigt grundlag.

A har forklaret, at hun ikke ved, hvad der er sket med de 10.000 kr., der mangler fra erstatningssummen for den totalskadede Seat, og hverken hun eller B har i øvrigt godtgjort, at de i indkomståret 2009 har modtaget mere end 116.321,32 kr. i erstatning for bilen.

B har forklaret, at han har spillet om penge bl.a. gennem spiludbyderen G4, og har ved bankkontoudskrifter godtgjort, at han i et eller andet omfang har opnået spillegevinster. Hermed har han imidlertid ikke godtgjort, at han i 2008 og 2009 gennem sit spil opnåede et nettooverskud, der helt eller delvist kunne finansiere hans eller familiens privatforbrug.

B har endvidere forklaret, at han på arbejdsrejser, hvor han fik udbetalt rejsegodtgørelse, levede sparsommeligt. Han har imidlertid ikke dokumenteret nogle af udgifterne, og han har derfor ikke godtgjort, at hans rejseudgifter i 2008 og 2009 ikke modsvarede de udbetalte godtgørelser.

A har forklaret, at hun i 2008 og 2009 dagligt kørte mellem bopælen i ...10 og sit arbejde i ...9, men hun har ikke for landsretten godtgjort, at hun har afholdt befordringsudgifter i et omfang, der er mindre end, hvad der er givet fradrag for i indkomstårene 2008 og 2009.

A og B har forklaret, at de ikke husker, hvordan H3 ApS betalte for en Fiat Ducato, der i 2008 blev overdraget af B til det af A ejede selskab. Der er ikke for landsretten fremlagt f.eks. en overdragelsesaftale eller bankkontoudskrifter, der dokumenterer en overførelse af en overdragelsessum, og de fremlagte oplysninger om bilens omregistrering, mellemregningskontoen mellem A og anpartsselskabet og oversigten over omposteringer/efterposteringer godtgør ikke med tilstrækkelig sikkerhed, hvilket beløb der eventuelt er tilgået B ved en overdragelse.

På denne baggrund finder landsretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det skøn, som skattemyndighederne har udøvet i forbindelse med udarbejdelsen af privatforbrugsberegningerne for A og B.

Med den bemærkning, at A i indkomstårene 2008 og 2009 var stifter, direktør og ejer af H3 ApS tiltræder landsretten af de af byretten anførte grunde, at den samlede skønsmæssige forhøjelse af A og B's personlige indkomster fordeles mellem dem med halvdelen til hver.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets principale påstande til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande og sagens økonomiske værdi og omfang skal A og B hver betale sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand for begge retter med 35.000 kr. Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at den samlede forhøjelse af ægteparret A og B's personlige indkomster for indkomståret 2008 forhøjes med yderligere 71.998 kr., således at deres personlige indkomster for indkomståret 2008 hver forhøjes med halvdelen af dette beløb, det vil sige med 35.999 kr., og at den samlede forhøjelse af deres personlige indkomster for indkomståret 2009 nedsættes med 247.146 kr. således, at deres personlige indkomster for indkomståret 2009 hver nedsættes med halvdelen af dette beløb, det vil sige med 123.573 kr.

A skal betale sagens omkostninger for begge retter med 35.000 kr.

B skal betale sagens omkostninger for begge retter med 35.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a