Dokumentets metadata

Dokumentets dato:09-10-2015
Offentliggjort:03-11-2015
SKM-nr:SKM2015.678.BR
Journalnr.:BS 158-201/2015
Referencer.:Skattekontrolloven
Dokumenttype:Dom


Registrering i SKATs kontrolinformationsregister (KINFO) - grundlag - begrundelse

Sagen vedrørte spørgsmålet, om SKATs afgørelse om registrering af skatteyderen i KINFO i medfør af skattekontrollovens § 6 F opfyldte de forvaltningsretlige regler om begrundelse. SKATs afgørelse indeholdt kun en begrundelse for, hvorfor der i det konkrete tilfælde var et grundlag for at registrere skatteyderen, dvs. en begrundelse for, at skatteyderen havde påført eller forsøgt at påføre det offentlige et betydeligt tab. Skatteyderen gjorde gældende, at SKAT ligeledes var forpligtet til at begrunde, hvorfor den konkrete afgørelse opfyldte bestemmelsens overordnede formål om at imødegå fremtidige tab for statskassen.Retten bemærkede, at det fremgår af skattekontrollovens § 6 F, at formålet med oprettelsen af KINFO er at imødegå overtrædelser af bl.a. skattelovgivningen, og at bestemmelsen herefter fastlægger som registreringsbetingelser, at de fysiske eller juridiske personer, der registreres, skal have påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter. Herudover henviste retten til korrespondancen mellem SKAT og skatteyderen under den administrative behandling.På denne baggrund fandt retten ikke, ej heller set i lyset af SKM2007.750.ØLR [SKM2007.508.SKAT ?.red.SKAT], at SKAT - udover den formodning, der kan opstilles på baggrund af registreringsbetingelserne i skattekontrollovens § 6 F - skulle undersøge, om der forelå et yderligere grundlag for at forvente, at skatteyderen på ny ville overtræde lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige. Retten fandt derfor, at SKATs afgørelse var tilstrækkeligt og korrekt begrundet, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.


Parter

A
(advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Ivan Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmål om tilstrækkelig og korrekt begrundelse af registrering i SKATs kontrolinformationsregister.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at registreringen af A i SKATs kontrolinformationsregister skal slettes, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Ved Byrettens dom af 11. september 2013 blev A idømt 5 års fængsel for grov skatte- og afgiftssvig og idømt en tillægsbøde på 55.862.627 kr.

Ved brev af 24. oktober 2013 skrev SKAT til A med forslag til afgørelse om, at der skete registrering i SKATs kontrolinformationsregister om lovovertrædelserne, der fremgår af dommen fra Byretten, den samlede unddragelse på 55.862.627 kr., og A's identitet.

Ved brev af 31. oktober 2013 oplyste A ved advokatfirmaet R1 at være grundlæggende uenige i, at der var grundlag for registreringen, og anmodede om, at der blev truffet afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

SKAT traf herefter den 6. november 2013 afgørelse om registrering med følgende begrundelse:

"...

Afgørelse:

SKAT finder med udgangspunkt i dom fra Byretten, ..., hvori det konstateres, at du med forsæt har overtrådt skattekontrollovens § 13, stk. 1, registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, statsskattelovens § 4, ligningslovens § 16 A, stk. 1, og personskattelovens § 4 a, stk. 1, og derved har forsøgt at påføre det offentlige et samlet tab på ikke under kr. 55.862.627, at du efter en konkret vurdering opfylder betingelserne for at blive registreret i kontrolinformationsregistret - KINFO.

Vi har derfor d.d. registreret følgende oplysninger i KINFO:

"...

lovovertrædelserne, der fremgår af dom fra Byretten, den samlede unddragelse på kr. 55.862.627, din identitet, dvs. navn, adresse, personnummer og journalnumre.

..."

Registreringen sker i medfør af skattekontrollovens § 6 F.

..."

Skatteankestyrelsen stadfæstede ved afgørelse af 20. november 2014 SKATs afgørelse. Der blev ikke herved givet en begrundelse, som afviger fra SKATs, idet Skatteankestyrelsen ikke fandt, at SKAT i hvert enkelt tilfælde skal begrunde, hvorfor registreringen tjener formålet om at imødegå overtrædelse af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige.

Sagsøgeren har under hovedforhandlingen erklæret, at det under sagen kan lægges til grund, at det ved dom af 11. september 2013 er fastslået, at A har forvoldt det offentlige et tab på 55.862.627 kr.

Skattekontrollovens § 6 F, stk. 1, er sålydende:

"...

Med henblik på at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige kan told- og skatteforvaltningen oprette et register over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter.

..."

I forarbejderne, FT 1998/1999, tillæg A, sp. 5483 f., anføres bl.a.:

"...

Med registeret vil de statslige told- og skattemyndigheder kunne blive varskoet om identiteten af personer og selskaber, der repræsenterer en betydelig risiko for unddragelse af skatter mv. Myndighederne får således bedre mulighed for at tilrettelægge behandlingen af sager, hvori sådanne personer eller selskaber er involverede, og for at opdage tilfælde, hvor lovgivningen er overtrådt eller forsøges overtrådt.

... Optagelseskriterierne er objektive i den forstand, at der skal foreligge en administrativ afgørelse eller en dom, hvori det direkte eller indirekte er konstateret, at den pågældende enten har påført det offentlige tab af den nævnte slags eller har forsøgt at påføre det offentlige sådanne tab. Det er ikke et krav, at den pågældende afgørelse er endelig.

...

I kravet om et væsentligt påført tab eller muligt tab ligger, at beløbet i sig selv skal være betydeligt. Det vil ofte i forsøgstilfældene være vanskeligt at opgøre det mulige tab, men er der tale om påførte tab, må det vejledende kræves, at beløbet samlet set ikke er under 50.000,- kr. ...

..."

Af SKM2007.508.SKAT om SKATs kontrolinformationsregister - KINFO, fremgår bl.a.:

"...

Generelle betingelser

De to første betingelser om formål og tab gælder for alle typer registreringsgrundlag ...:

1.

Registrering i KINFO kan kun foretages, hvis formålet er at imødegå overtrædelse af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige.

2.

Det er derudover en betingelse for registreringen, at den pågældende har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, AM-bidrag, told eller afgifter.

..."

Skatteministeriet har ved behandlingen af nærværende sag oplyst, at SKAT har oplyst, at en borger eller virksomhed ikke per automatik bliver registreret i KINFO, hvis den pågældende bliver dømt for f.eks. skattesvig eller forsøg herpå, på beløb over 50.000 kr.

Parternes synspunkter

A har anført, at SKAT ved registreringen af A skulle begrunde registreringen ud over henvisningen til dom fra Byretten. Der skulle udøves et forvaltningsretligt skøn, som går ud over de objektive betingelser, og som vedrører registreringens formål. Efter forarbejderne og efter SKM2007.750.ØLR [SKM2007.508.SKAT ?.red.SKAT] skal det også dokumenteres, hvorfor formålsbetingelsen er opfyldt, og hovedhensynene skal angives. SKAT har alene henvist til rettens dom og har henvist til, at der er foretaget en konkret vurdering i forhold til de objektive betingelser, men har ikke henvist til, at registreringen har til formål at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke skal foretages en konkret vurdering af, om formålet med registreringen er opfyldt. Men SKAT er bundet af SKM2007.750.ØLR [SKM2007.508.SKAT ?.red.SKAT], hvorfor SKAT i hvert enkelt tilfælde skal forholde sig til, hvorfor formålet med registreringen er opfyldt og begrunde dette. Der er tale om et konkret forvaltningsretligt skøn, idet der ikke sker en automatisk registrering. Der skal foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, og denne vurdering skal begrundes.

Der kan ikke indlæses en fravigelse i regelgrundlaget af, at formålet med registreringen ikke skal opfyldes ved den konkrete registrering. Der er ikke i bestemmelsen eller i forarbejderne grundlag for at opdele skattekontrollovens § 6 F i to led, således at formålet med registeret ikke har indflydelse på, hvem der konkret skal registreres. Der er ikke en indbygget formodning, som medfører, at der ikke skal foretages en konkret vurdering i forhold til registreringens formål.

Den manglende begrundelse er en væsentlig mangel. Mangler ved tilsidesættelse af garantiforskrifter som begrundelsespligten er væsentlige som udgangspunkt, og bevisbyrden er hos Skatteministeriet for, at manglen ikke var væsentlige. Bevisbyrden for manglende væsentlighed er ikke løftet og kan ikke løftes, idet afgørelsen er truffet ud fra en antagelse af, at der ikke skulle yderligere grundlag eller begrundelse til end det objektive grundlag i form af dommen. Der er således både en mangel ved begrundelsen og en mangel ved afgørelsen. Det kan være, at A's forhold nu er sådanne efter dommen, at der ikke var grundlag for at registrere ham.

Skatteministeriet har anført, at det er ubestridt, at de objektive betingelser for registrering er opfyldt. Hjemmelen er skattekontrollovens § 6 F, stk. 1, og bestemmelsen skal læses i to led, hvor formålet er det overordnede formål med registeret, hvilket der er pligt til at angive ved oprettelse af et register efter persondataloven.

Forarbejderne afspejler også denne opdeling i de to led, således at registreringen foretages på objektivt grundlag. Skattekontrollovens § 6 F bygger på en formodning om et fremtidigt tab. Grænsen på 50.000 kr. er blot en vejledende retningslinie og indebærer, at der skal foretages et skøn, hvor der foretages en konkret vurdering af, om der er tale om et betydeligt tab.

Krav om begrundelse er fastsat for at borgerne kan forstå afgørelsen og kan vurdere, om der er grundlag for at klage. Domstolene prøver begrundelsens mangler, men det er en konkret væsentlighedsvurdering, der foretages.

SKATs begrundelse indeholder en henvisning til hjemmelen og til de hovedhensyn, der indgår i begrundelsen. Begrundelsen er let at forstå, og A kunne ikke komme i tvivl om afgørelsens indhold.

SKAT skulle ikke ved registreringen forholde sig til risikoen for, at A fremtidigt ville forvolde SKAT tab. SKAT var derfor ikke forpligtet til ved enhver registrering at redegøre for, hvordan den enkelte registrering er bidragende til formålet.

Begrundelsespligten i forvaltningslovens § 22 og § 24 er opfyldt. Hvis begrundelsen er mangelfuld, har det ikke haft betydning for rigtigheden af afgørelsen. A var endvidere repræsenteret af en advokat som bad om, at der blev truffet afgørelse på det foreliggende grundlag.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af skattekontrollovens § 6 F, at formålet med at oprette kontrolinformationsregisteret er at imødegå overtrædelse af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige.

Det er herefter fastlagt som registreringsbetingelser, at de fysiske eller juridiske personer, der registreres, skal have påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgift.

Ved brev af 24. oktober 2013 blev A hørt over forslaget til afgørelse. Ved brev af 31. oktober 2013 fra advokatfirmaet R1 blev det oplyst, at A var grundlæggende uenige i, at der kunne ske registrering, og der blev anmodet om, at der blev truffet afgørelse på det foreliggende grundlag.

Retten finder ikke, heller ikke set i lyset af SKM2007.750.ØLR [SKM2007.508.SKAT ?.red.SKAT], at reguleringen i skattekontrollovens § 6 F indebærer, at SKAT under disse omstændigheder - ud over den formodning, der kan opstilles på baggrund af registreringsbetingelserne - skulle undersøge, om der forelå et yderligere grundlag for at forvente, at A på ny ville overtræde lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige.

Retten finder herefter at det må lægges til grund, at hovedhensynet bag afgørelsen af 6. november 2013 var dommen fra Byretten, hvori A blev dømt for grov skatte- og afgiftssvig og hvor det blev konstateret, at han havde påført det offentlige et samlet tab på ikke under 55.862.627 kr.

Retten finder derfor, at SKATs afgørelse af 6. november 2013 er tilstrækkeligt og korrekt begrundet efter forvaltningslovens § 22 og 24.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er fastsat som nedenfor bestemt som et beløb inkl. moms til dækning af udgifter til advokatbistand efter sagens omfang, karakter og forløb.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal A i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 30.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.