Dokumentets metadata

Indberetningspligt - personalegode - kantineordning - strategi- og teambuildingstur

Sagen drejede sig overordnet om, hvorvidt sagsøgerens kantineordning og en af sagsøgeren betalt strategi- og teambuildingstur til Schweiz udgjorde et skattepligtigt personalegode til de ansatte hos sagsøgeren, således at sagsøgeren var forpligtet til at foretage indberetning af værdien til SKAT.Retten tiltrådte, at det var sagsøgeren, der måtte bevise at personalegoderne, der var ydet til de ansatte, konkret ikke var skattepligtige, og at sagsøgeren dermed ikke var underlagt indberetningspligt.Vedrørende sagsøgerens arrangement i Schweiz fandt retten efter det oplyste om rejsens formål, herunder det fremlagte program, oplysningerne om det faglige arrangement samt oplysningerne om indholdet af teambuildingsprogrammet, at det faglige indhold var af meget beskedent og underordnet omfang. Sammenholdt med karakteren af den resterende del af arrangementet, der bestod i skiløb og sociale aktiviteter, tiltrådte retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at arrangementet ikke udgjorde et skattepligtigt personalegode. Det forhold, at fredagen blev anset som en almindelig arbejdsdag gjorde ingen forskel.I relation til kantineordningen tiltrådte retten, at sagsøgeren, uanset om kantineordningen strakte sig over 4 eller 5 dage, ikke opfyldte kravene til egenbetaling efter SKATs styresignal, jf. SKM2010.162.SKAT. Retten udtalte således, at sagsøgeren via kantineordningen tilbød både smørrebrød og drikkevarer, og at sagsøgeren ikke førte kontrol med de ansattes indtag af mad og drikke, hvorfor retten fandt, at de ansattes egenbetaling efter SKATs styresignal skulle udgøre kr. 20,- pr. måltid, og ikke kr. 15,-, som opkrævet af sagsøgeren. Endvidere fandt byretten, at sagsøgerens morgenmadsordning om fredagen i sig selv udgjorde et særskilt væsentligt personalegode, og at kantineordningen derfor strakte sig over 5 dage.Retten udtalte, at der var en væsentlig difference mellem sagsøgerens kostpris og de ansattes egenbetaling, og at kantineordningen derfor udgjorde et skattepligtigt personalegode, som sagsøgeren skulle indberette til SKAT. Byretten bemærkede endvidere, at sagsøgerens kantineordning også forud for ikrafttrædelsen af SKATs styresignal udgjorde en væsentlig værdi for medarbejderne, hvorfor kantineordningen også før den 15. marts 2010 var omfattet af ligningslovens § 16.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

H1 A/S
(advokat Stine Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Roed)

Afsagt af byretsdommer

Poul Gorm Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 7. maj 2014, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt H1 A/S (H1) ved en strategi-teambuildingtur og ved en kantineordning har ydet skattepligtige personalegoder til sine ansatte og derfor burde have foretaget indberetning til SKAT i henhold til dagældende indberetningsbekendtgørelses § 13.

Sagsøger har nedlagt følgende påstande:

Vedrørende H1 A/S' strategi- og teambuilding-seminar.

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 A/S' strategi- og teambuildingseminar afholdt i 2010 ikke er omfattet af ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, og at H1 A/S ikke skulle have foretaget indberetning efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, jf. § 13 i dagældende bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven (BEK nr. 1198 af 09/12/2009).

Vedrørende H1 A/S' frokostordning.

Principalt

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 A/S' frokostordning ikke er omfattet af ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, og at H1 A/S ikke skulle have foretage indberetning efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, jf. § 13 i dagældende bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven (BEK nr. 1198 af 09/12/2009).

Subsidiært

Skatteministeriet skal anerkende, at indberetningspligt af selskabets frokostordning efter dagældende bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven (BEK nr. 1198 af 09/12/2009) først gælder fra 15. marts 2010, samt at der ved indberetningen skal ses bort fra morgenmad til fredagsmøder ved angivelsen af godets skattepligtige værdi.

Mere subsidiært

Skatteministeriet skal anerkende, at indberetningspligt af selskabets frokostordning efter dagældende bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven (BEK nr. 1198 af 09/12/2009) først gælder fra 15. marts 2010.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landskatteretten har i sin afgørelse af 7. februar 2014 anført følgende:

"...

Klagen vedrører, hvorvidt selskabet skulle have indberettet selskabets kantineordning samt et teambuilding arrangement som et personalegode for medarbejderne.

Sagens emne

SKAT har anset selskabets kantineordning samt et teambuilding arrangement som personalegoder og de skulle således have været indberettet af selskabet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Generelt

H1 A/S, herefter selskabet, er et joint-venture selskab, som bl.a. leverer uafhængig investeringsinformation til bl.a. banker, forsikringsselskaber, investeringsforeninger og lignende. Selskabets mission er at skabe produkter, der hjælper investorerne med at nå deres finansielle mål. Selskabet er inddelt i 3 arbejdsteams - analyse- og datahåndtering, salg og marketing og endelig IT development. Herudover er der et ledelsesteam.

Forventningsprincippet

Det er oplyst, at SKAT den 20. august 2009 var på kontrolbesøg på selskabets adresse. Der er fremsendt arbejdsskema, hvoraf fremgår, at grunden til kontrolbesøget var, at selskabet var udvalgt til "Projekt personalegoder Fryns". Ifølge underretningen om kontrolbesøget fremgår, at kontrolbesøget vedrørte perioden 1. januar 2009 - 30. juni 2009. Af brev af 2. september 2009 fra SKAT fremgår, at der på det pågældende kontrolbesøg blev udleveret årsregnskab og oversigt over diverse konti samt kontoudtog over personaleudgifter. Det fremgår videre, at SKAT havde bemærkninger til fri avis og selskabets madordning.

Selskabet har fremsendt kontoudtog over personale og kursusudgifter uden moms i perioden 1. januar 2009 - 30. juni 2009.

Teambuilding arrangement

I perioden 14. januar 2010 til 17. januar 2010 afholdt selskabet et firmaarrangement i ...1, Schweiz. Programmet for turen er vedlagt sagen og havde følgende indhold:

"...

Formål:

H1 har indenfor de sidste 12 måneder justeret forretningsstrategien til de nye forhold på markedet, samt ændret i ressourcerne som led i den pågående ekspansion og den heraf afledte øgede mængde arbejdsopgaver. Herudover har det finansielle marked været præget af stor volatilitet og uro der også har betydet ændring i den taktiske tilgang til markedet. Det er af væsentlig betydning for en effektiv daglig drift at der sker en hurtig tilpasning til nye markedssituationer og opnås en detaljeret forståelse for H1's eventuelle ændringer i forretningskoncept og virksomhed generelt, hvilket vil sikre en høj kvalitet og udførelse af de daglige arbejdsopgaver. H1's ledelse har således indbudt ansatte og bestyrelse i selskabet til at deltage på et weekend teambuilding seminar i ...1 med henblik på en styrkelse af disse forhold.

Tidsrum:

Torsdag eftermiddag kl. 1400 den 14. januar 2010 til søndag aften kl. 2200 den 17. januar 2010.

Mødested:

Senest kl. 1400 på H1's adresse ...2. Taxi afgår kl. 1415 fra adressen - og vi venter ikke på nogen - så kom i god tid. Hvis der er nogen som selv vil tage i lufthavnen (afgiv besked) skal de stå under uret i Terminal 3 senest kl. 1430, hvor vi starter indtjekning.

Værelsesfordeling:

...

Holdledere i felten:

...

Deltagerliste:

...

Program:

Program Torsdag den 14. januar 2010:

Program Fredag den 15. januar 2010:

Program Lørdag den 16. januar 2010:

Program Søndag den 17. januar 2010:

Hotel: Hotel G4 - www-G4-ch

Mindre ændringer til programmet kan forekomme. Med "ski' på" hilsen - Jeres MG.

..."

Som dokumentation for de faglige oplæg på turen til Schweiz, har selskabet fremsendt uddrag af plancher, worddokumenter og excel spreadsheets. Desuden er der fremsendt et usb-stik med videooptagelser af de faglige oplæg på turen.

Kantineordning

Ifølge konto 4090 vedrørende fortæring har der været foretaget følgende egenbetalinger fra selskabets ansatte i indkomståret 2010:

Det er oplyst, at en fuldtidsansat har indbetalt 2.650 kr. pr. år (7 x 200 kr. + 5 x 250 kr.) til betaling for madordningen.

Selskabets afholdte udgifter til personale:

Ved selskabets møde med SKAT den 3. juli 2012 udleverede selskabets direktør en skønsmæssig opgørelse af udgifterne:

Selskabets direktør har yderligere lavet en skønsmæssig fordeling af de 112.298 kr.:

SKATs afgørelse

Forventningsprincippet

Det er SKATs vurdering, at der i denne sag ikke foreligger en retsbeskyttet forventning, om, at der ikke kan foretages vurdering af selskabets teambuilding arrangement afholdt i 2010. Det er SKATs vurdering, at der ikke foreligger en positiv, entydig og specifik godkendelse omkring indkomståret 2009, der er afgivet på en sådan måde, at der er skabt en retsbeskyttet forventning for fremtidige arrangementer.

Det fremgår ikke af kontrolmateriale eller udsendt brev til selskabet, at punktet skulle have været drøftet og godkendt af SKAT. Det forhold, at det er oplyst af selskabet, at et lignende arrangement skulle have været oplyst og forelagt for SKAT ved kontrolbesøget i august 2009, uden at der skulle have været bemærkninger til dette, kan ikke dokumenteres eller overvejende sandsynliggøres. Dette medfører efter SKATs vurdering af praksis, at der ikke er skabt en positiv, entydig og specifik tilkendegivelse, da det må kræves, at SKAT skriftligt eller på anden måde tydeliggør godkendelsen, der anerkender arrangementet. Dette er ikke sket ved brevet i august 2009 fra SKAT eller senere.

Det er efter SKATs vurdering uden betydning for bedømmelsen af forventningsprincippet, at der i en revisionsplan fra SKAT, er nævnt et punkt om rejseudgifter, uden at der er notat om selskabets arrangement i udlandet januar 2009. Det er SKATs opfattelse, at det at der ikke er anført nogen bemærkninger ikke kan tolkes på en sådan måde, at der kan støttes ret på forventningsprincippet, da selskabet ikke omvendt kan tolke det som at have opnået positiv tilkendegivelse.

På forespørgsel til medarbejderne, som besøgte selskabet i august 2009, er det oplyst, at arbejdsskemaet ikke tidligere har været udleveret til selskabet før juni 2012, men var et internt arbejdsnotat, hvor konklusionerne efterfølgende skulle være kommet til udtryk i det efterfølgende brev, hvor SKAT meddeler resultatet af besøget. Selskabet kan derfor efter SKATs opfattelse ikke støtte ret på forventningsprincippet på baggrund af det interne arbejdsnotat.

Det er SKATs vurdering, at det er uden betydning, at udleveret bilagsmateriale fra 2009 nu er kasseret. Den præcise årsag til at materialet er kasseret kendes ikke, men ses i sammenhæng med, at det ikke blev tillagt betydning for sagen, som blev afsluttet i efteråret 2009.

På samme måde kan der heller ikke støttes fremtidig ret til et forventningsprincip, som følge af SKATs gennemgang for indkomståret 2010, hvor SKAT principielt har haft adgang til alle bilag og der måske har været løse drøftelser af forskellige forhold og der underliggende ligger arbejdspapirer, som viser, at der har været en gennemgang af hele virksomheden. SKAT opfattelse af retspraksis er, at det kræver en mere klar og entydig udmelding om enkelte konkrete forhold. Der henvises i denne forbindelse til praksis beskrevet i juridisk vejledning afsnit A,A.4.3.3, særligt om myndighedernes kontrol eller gennemgang af materiale, hvor der er henvisning til det forhold, at selvom skattemyndighederne har foretaget gennemgang af regnskabsmateriale, medførte det ikke, at borger/virksomheder i de nævnte sager var opnået en berettiget forventning at skattemyndighederne ikke efterfølgende kunne foretage regulering. I afsnittet er blandt andet anført følgende:

"...

Retspraksis viser, at skattemyndighedens kontrol hos virksomheden eller møde med den ikke er en aktiv stillingtagen, selvom myndigheden fx har foretaget en gennemgang af regnskabsmaterialet ved mødet. Indkaldelse og gennemgang af bogføringsmateriale er heller ikke en positiv accept, der binder myndigheden.

..."

Det er derfor SKATs samlede vurdering, at selskabet ikke har fået en forhåndstilkendegivelse på en sådan måde, at man ved den skattemæssige vurdering af forholdet for indkomståret 2010, kan støtte ret på en tidligere gennemgang af SKAT. Der foreligger ingen klar positiv, entydig og specifik tilkendegivelse fra gennemgangen i 2009, hvorfor selskabet ikke har noget juridisk grundlag for at anvende forventningsprincippet.

Teambuilding arrangement

Da der foreligger et skattepligtigt personalegode skulle godets værdi have været indberettet til SKAT i henhold til dagældende indberetningsbekendtgørelse § 13 om personalegoder.

Der foreligger ikke dokumentation eller overvejende sandsynliggørelse for, at der har været tilrettelagt et teambuildingsforløb med ekstern konsulentbistand, således at den skattemæssige fortolkning om teambuilding anses for opfyldt. SKAT har efter modtagelsen af indsigelsen fra selskabets repræsentant gennemset regnskabsmaterialet og kan ikke ud fra dette se, at der skulle have været hyret eksterne personer til at lave et teambuildingsforløb.

At der har været guide/skiinstruktør i forbindelse med G6-skiarrangementet anses ikke på det foreliggende grundlag at godtgøre, at der har foreligget et teambuildingsarrangement i skattemæssig forstand. Dels foreligger der ikke dokumentation eller overvejende sandsynliggørelse af det teambuildingsmæssige indhold dels, at der ikke foreligger dokumentation eller overvejende sandsynliggørelse af, at alle har deltaget i hele forløbet. Dette fremgår også af repræsentantens beskrivelse af turen og G6 om lørdagen. Ifølge praksis beskrevet i Byretsdom af 5. marts 2008 (SKM2008.325.BR ) betragtes en skiinstruktør ikke som teambuildingskonsulent i skattemæssig forstand.

Det er SKATs indtryk, at der har været opdeling. Ikke vurderet ud fra arbejdsopgaver men mere den enkelte persons evner/lyst til skiløbet. Der er ved SKATs vurdering af forholdet, henset til fremsendt program, hvor de 3 skihold, er anført som ekspert-teamet, rookie-teamet og skole-teamet.

Omkring det oplyste teambuildingsforløb, skal det bemærkes, at ud fra deltagerlisten sammenholdt med indberettede lønoplysninger, modtog to af deltagerne ikke løn fra virksomheden omkring afrejse tidspunktet.

Herudover har der deltaget to bestyrelsesmedlemmer, som ikke har modtaget honorar fra selskabet. Der foreligger ikke oplysninger om de enkelte bestyrelsesmedlemmers indflydelse på den daglige drift eller kontakt til selskabets øvrige personale.

Det er derfor SKATs opfattelse, at de ikke kan have indgået i de teams, som skulle erhverve indkomst for selskabet og dermed understøttet teambuildingsformålet.

Vedrørende oplysning om, at der skulle have været et meget længere indlæg om virksomheden end det som fremgår af programmet, medfører efter SKATs opfattelse heller ikke, at arrangementet skattemæssigt kan betragtes som værende erhvervsmæssigt. Der henvises i denne forbindelse til SKM2007.712.ØLR , hvor det oplyses, at mere end 1 dag og 3 timer, ud af 4 dage (fredag til mandag), har været anvendt til faglige aktiviteter. Trods dette forhold, blev rejsen ikke godkendt som erhvervsmæssigt.

Det er SKATs opfattelse, at der ved vurderingen af arrangementet skal tages udgangspunkt i de faktiske oplysninger, som fremgår af programmet. Programmet starter med afgang fra kontoret torsdag kl. 14.00 og slutter søndag kl. 22.00, hvor flyet lander i Danmark. Det er SKATs opfattelse, at det er den samlede rejses mængde af timer, som skal vurderes i forhold til det erhvervsmæssige arrangement om fredagen, som varede 3-4 timer. Det, at der har været lejet lokale m.v. til brug for fremlæggelse af strategimødet fredag aften anses ikke at have afgørende betydning for sagen, da forholdet skal vurderes i forhold til turens øvrige indhold.

Dette skal igen sammenholdes med det øvrige planlagte indhold, som i væsentlighed handler om at stå på ski, fælles indtagelse af mad og drikkevarer. Dette indhold vurderes skattemæssigt at være af social- og turistmæssig karakter, som medfører at arrangementet bliver et skattepligtigt personalegode, idet dette udgør en væsentlig faktor i arrangementet.

At de ansatte har været forpligtiget til at have deres telefoner åbne og for nogles vedkommende medbringe computer mv. anses ikke at medføre, at turen kan kvalificeres som et erhvervsmæssigt arrangement. Dels anses det ikke for unormalt, at for nogen personalegrupper, er der altid mulighed for at få telefonisk kontakt til den ansatte, dels har det ikke afskåret dem fra at deltage helt eller delvist i skiarrangementet og dels har der været en gruppe af deltagere, som ikke har haft kundekontakt og derfor ikke forpligtiget til at besvare eventuelle kundehenvendelser.

Advokaten anførte ved brev af 7. september 2012 at H1's erhvervsarrangement har ubetinget haft teambuilding som hovedformål, ligesom det dokumenterbart havde et solidt fagligt indhold. Det fremgår udtrykkeligt af programmets formålsangivelse, af det på forhånd fastsatte program og turens faktiske indhold.

SKAT har vurderet det faktiske indhold anderledes, jf. foranstående bemærkninger.

Det er derfor SKAT samlede opfattelse på det foreliggende grundlag, at arrangementet har indeholdt et så væsentligt socialt- og turistmæssigt islæt, at der foreligger et skattepligtigt personalegode.

Regulering og ligningsmæssig vurdering foretages på den enkelte modtager.

Kantineordning

Da der foreligger et skattepligtigt personalegode skulle godets værdi have været indberettet til SKAT i henhold til dagældende indberetningsbekendtgørelse § 13 om personalegoder.

Det er SKATs opfattelse, at ved vurderingen af om der foreligger skattepligtigt personalegode, må der tages udgangspunkt i de faktiske forhold, som kan dokumenteres eller overvejende sandsynliggøres.

Det er nu og tidligere anført, at der omkring det enkelte personale, kan være nogen, som spiser 3 stykker eller mindre end de 3 stykker smørrebrød, der er anført i styresignalet. Ligeledes er der på samme måde personale som drikker vand og andre som ikke gør dette. Og hvad med de ansatte, som indtager mad uden for frokosttidspunktet eller spiser rester, for de dage, hvor der ikke skulle være frokostordning. Ligeledes vil der være situationer, hvor nogle ansatte er på arbejdspladsen og andre ansatte til eksterne møder. Forhold som selskabet er den nærmeste part til at dokumentere.

Det er SKATs indtryk af frokostordningen, at der har været tale om indkøb af madvarer og drikkevarer, som har været stillet til rådighed for de ansatte, hvor der har været adgang til at spise frokost sammen samt stillet sin eventuelle sult og tørst på andre tidspunkter, idet der forudsættes fri adgang til køkkenet.

Hele personalet har betalt det samme forholdsmæssige beløb med udgangspunkt i arbejdstid, hvad enten det enkelte personale har forbrugt mere eller mindre i forhold til andet personale eller har været på arbejdspladsen eller ikke. Der ses ikke at være lavet korrektioner i forhold til det faktiske forbrug.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der må tages udgangspunkt i styresignalets hovedregel om, at der skal minimum betales 20 kr. pr. arbejdsdag, dækkende frokostordning inkl. drikkevarer, som har været til rådighed.

SKAT medgiver, at der skal foretages en individuel bedømmelse for den enkelte ansatte, jf. hovedreglen for personalegodebeskatning. Men det kræver, at der for den enkelte ansatte forefindes en kontrol-dokumentation for, at styresignalets betingelser er opfyldt, som virksomheden er den nærmeste til at fremlægge. Ellers ville der kunne opstå en situation, hvor den enkelte ansatte kunne påstå, at man f.eks. kun var med i ordningen med et stykke smørrebrød og ingen drikkevarer og andre dage med flere stykker og uden drikkevarer. Derved kunne der opstå en situation, hvor nogle ansatte ville kunne beskattes efter styresignalet og andre ikke, selvom alle ansatte gik ind i samme ordning og med samme egenbetaling. Ligeledes er det SKATs vurdering, at under hensyn til, at der er tale om en generel vurdering, at der skal foretages en vurdering på baggrund af hele året og ikke i mindre perioder, under hensyn til at der er tale om en løbende generel ordning i virksomheden.

I mangel af en sådan fremlagt kontrol, som også må indbefatte afstemning over til det indkøbte, er det SKATs opfattelse, at egenbetalingen med 20 kr. pr. dag inkl. drikkevarer i forhold til styresignalet ikke et opfyldt.

Det kan ligeledes undre SKAT, at der alene tages udgangspunkt i 4 arbejdsdage (mandag-torsdag) under hensyn til, at der på arbejdspladsen om fredagen også er modtaget mad i en eller anden form i tilknytning til personalemødet, samtidig med at der, jf. foreliggende oplysninger, også har været spist rester m.v. fra indkøb tidligere på ugen. Personalet har således fået stillet sin sult på samme måde om fredagen som ugens øvrige dage, hvorfor fredagen efter SKATs opfattelse skal indgå i beregningen af antal dage.

Det skal i øvrigt bemærkes, at SKAT ved brev af 2. september 2009 har meddelt selskabet, at mad i forbindelse med personalemøder ville være skattepligtig. Uanset denne meddelelse har selskabet alligevel fortsat med at tage udgangspunkt i 4 dage om ugen og egenbetaling på 200 kr., selvom de enkelte ansatte også er bespist om fredagen. Dette forhold varer til august 2010, hvor der herefter laves en regulering af egenbetaling til 250 kr. med fremadrettet virkning.

Det er derfor SKATs samlede opfattelse, at der foreligger et skattepligtigt personalegode, idet der ikke foreligger dokumentation eller overvejende sandsynliggørelse af, at styresignalets betingelser er opfyldt på en sådan måde, at det kan dokumenteres eller overvejende sandsynliggøres. Beskatning falder derfor tilbage på hovedreglen om der er ydet et gode af væsentlig værdi. Det er SKATs vurdering er denne betingelse er opfyldt. Godet skulle derfor have været lønindberettet.

Klagerens opfattelse

Forventningsprincippet

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet har haft en berettiget forventning om, SKAT ville betragte strategi- og teambuilding-arrangementet som et personalearrangement.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at SKAT ved et kontrolbesøg i 2009 gennemgik et lignende arrangement afholdt i 2009 uden bemærkninger overfor selskabet og uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Ifølge SKATs afgørelse kan selskabet ikke støtte ret på forventningsprincippet. Fra afgørelsen citeres:

"...

At det er oplyst af selskabet, at et lignende arrangement skulle have været oplyst og forelagt for SKAT ved kontrolbesøget i august 2009, uden at der skulle have været bemærkninger til dette, kan ikke dokumenteres eller overvejende sandsynliggøres. Dette medfører efter SKATs vurdering af praksis, ikke at der er skabt positiv, entydig og specifik tilkendegivelse, da det må kræve, at SKAT skriftligt eller på anden måde tydelig gør godkendelsen, der anerkender arrangementet. Dette er ikke sket ved brevet i august 2009 fra SKAT eller senere.

..."

Begrundelsen er faktuelt forkert. For det første kan selskabets direktør bekræfte, at programmet for teambuildingarrangementet afholdt i 2009 blev gennemgået ved kontrollen i 2009.

For det andet har SKATs to medarbejdere, der deltog i 2009-kontrollen, bekræftet, at programmet blev diskuteret ved kontrollen i 2009.

For det tredje har SKAT ikke haft bemærkninger til teambuildingturen, jf. SKATs brev af 2. september 2009. Dette bekræftes yderligere af SKATs interne kontroldokumenter.

Det er således også forkert, når SKAT i afgørelsen anfører, at det ikke kan "dokumenteres eller overvejende sandsynliggøres", at et lignende arrangement skulle have været oplyst og forelagt for SKAT ved kontrolbesøget i august 2009, uden at der skulle have været bemærkninger til dette.

SKAT har utvivlsomt foretaget en gennemgang af arrangementet afholdt i 2009 i forbindelse med kontrolbesøget i 2009, herunder gennemgang af programmet, hvilket direkte fremgår af afgørelsen.

Arrangementet er godkendt uden bemærkninger over for selskabet og uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. Det kan således også lægges til grund, at SKAT vurderede, at arrangementet faldt uden for personalegodeområdet. Det gentages for en ordens skyld, at gennemgangen netop skete i forbindelse med en kontrol af specielt personalegoder.

Det forhold, at SKAT efterfølgende har kasseret det udleverede kontrolmateriale (af grunde SKAT ikke kender), kan ikke føre til andet resultat - tværtimod.

Selskabet har på ovennævnte baggrund - og ikke mindst i god tro - afholdt et tilsvarende arrangement i 2010. Tilkendegivelsen har således også haft indflydelse på selskabets dispositioner.

SKAT gør endvidere gældende:

"...

Yderligere må de faktiske forhold være således, at arrangementerne og deres indhold kunne variere i en sådan grad, at de ikke er sammenlignelige.

..."

Det er uklart, om SKAT dermed mener, at arrangementerne i 2009 og 2010 er så forskellige, at der ikke kan støttes ret på den skattemæssige behandling af 2009-arrangementet i 2010. SKAT har intet anført til støtte for et sådant synspunkt.

Arrangementerne er sammenlignelige for så vidt angår den skatteretlige vurdering, jf. programmerne.

Hvis man kan tale om forskelle, består de i, at der havde været udskiftning i personalet i sidste halvdel af 2009 op til 2010 arrangementet, samt at strategierne og taktikken for de enkelte arbejdsteams, men også for selskabet som helhed, naturligvis varierede fra år til år. Disse forskelle ændrer dog på ingen måde ved, at der for begge år var tale om strategi- og teambuildingarrangement og altså ikke et personalegode. Sammenholdes programmerne i relation til selve afviklingen af arrangementet, er der nærmest tale om én til én sammenfald i indhold og tidsforløb.

SKAT henviser til Landsskatterettens kendelse SKM2001.547.LSR , hvor forventningsprincippet ikke fandt anvendelse. Det bemærkes, at den afgørelse er begrundet med henvisning til, at der på afgiftsområdet ikke er mulighed for at opnå bindende forhåndsbesked. Sagen vedrørende selskabet vedrører netop ikke afgiftsområdet, men skatteområdet.

SKAT anfører endvidere:

På samme måde kan der heller ikke støttes fremtidig ret til et forventningsprincip, som følge af SKATs gennemgang for indkomståret 2010, hvor SKAT principielt har haft adgang til alle bilag og der måske har været løse drøftelser af forskellige forhold og der underliggende ligger arbejdspapirer, som viser, at der har været en gennemgang af hele virksomheden.

SKATs helt generelle synspunkt og argument er for så vidt rigtig, men kan netop ikke anvendes på den faktiske situation vedrørende 2009-kontrollen. Sagen adskiller sig netop fra de sager, der vedrører generel indkaldelse og gennemgang af bilagsmateriale.

Det er klart, at skatteydere ikke kan forvente, at SKAT ved en generel indkaldelse og gennemgang at et selskabs bilagsmateriale tager bindende stilling til alle skatteforhold, der måtte kunne læses i eller udledes af materialet.

Det er heller ikke det, selskabet gør gældende. Tværtimod gøres det gældende, at der i sagen foreligger særlige og konkrete omstændigheder, der begrunder, at selskabet kan støtte ret på forventningsprincippet.

Det skal navnlig fremhæves,

Det må også tillægges betydning, at selskabet ikke ønsker en behandling, der materielt strider mod gældende skatteret, men blot at SKAT foretager en konkret helhedsvurdering af arrangementet, der stemmer overens med SKATs tidligere konkrete helhedsvurdering.

Teambuildingarrangement

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet ikke skulle have indberettet værdien af teambuilding arrangementet i henhold til indberetningsbekendtgørelsens § 13.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at selskabets strategi- og teambuildingseminar er i overensstemmelse med praksis på området for arbejdsgiverbetalte faglige arrangementer.

Om selve arrangementets forløb bemærkes, at det var afgørende for selskabets ledelse, at alle ansatte var med og blev inviteret til teambuildingarrangementet, og turen blev afholdt, så samtlige medarbejdere rent faktisk kunne deltage og dermed ikke melde fra.

Fredag var at betragte som arbejdsdag. Det var således ikke muligt at rejse i tidsrummet mellem kl. 8.00-16.00, da selskabets omstillede telefoner så skulle lukkes fra boarding i G1 til ankomst i G2 lufthavn (en periode på ca. 3 - 3 ½ time). Eftersom der ikke gik et morgenfly tidlig nok fredag morgen til G2 lufthavn, var der afrejse torsdag kl. 17.40 fra ...11.

Torsdag var almindelig arbejdsdag. Efter afgang fra kontoret var fastnettelefonerne omstillet til mobilerne, og Notebooks var for de fleste medarbejdere medbragt.

Fredag var kontorets telefonfastanlæg i Danmark således omstillet til de ansattes mobiltelefoner, og det var aftalt, at alle henvendelser/opkald fra kunder, leverandører, medier mv. skulle besvares af de enkelte. Det var vigtigt for selskabets ledelse, at førnævnte samarbejdspartnere og kunder ikke blev berørt af, at personalet ikke var fysisk tilstede på kontoret. Selskabet havde nemlig helt bevidst ikke underrettet kunder om, at de var "ude at huset" på dagen, men var tværtimod åben for business som normalt.

Denne beslutning påvirkede stort set alle medarbejdere, der var med på turen. Mange at de kundeløsninger, som selskabet sælger, er såkaldte datafeeds (indeholdende ofte op til flere tusinde fondskurser, porteføljer mm.) med daglige leverancer til modtagerne, som typisk benytter disse i egne systemer.

Selskabet har derfor indbygget en række automatisk generede monitoreringsrapporter, som dagligt overvåges af personale fra både it- og dataafdelingen. Disse rapporter tjekkes flere gange dagligt, og hvis der er fejlmeldinger eller lignende, skal både it- eller dataafdelingen reagere - alt efter hvilke fejlmeldinger der er tale om. Disse opgaver blev ligeledes udført denne fredag.

Analyseteamet har både lørdag og mandag artikler i landsdækkende aviser, og disse koordineres sædvanligvis om fredagen med de respektive avisers redaktioner. Denne fredag var ingen undtagelse.

Derudover blev alle andre henvendelser, herunder telefoner og e-mails, naturligvis besvaret, ligesom medarbejderne selv foretog nødvendige opkald i relation til at holde selskabets produkter m.m. kørende den pågældende dag. Fredagen var således for alle deltagere at betragte som en "almindelig" arbejdsdag.

Af hensyn til det beskrevne ovenfor var det nødvendigt at et par stykker - udover notebook - også havde deres VPN-nøgler med. Skulle det værste ske, var der således mulighed for at gå ind i selskabets globale systemer og foretage alle andre funktioner - herunder f.eks. rettelse af akutte fejl i dataleverancer.

Fredag var aktiviteterne i programmet bevidst indrettet, så det var muligt ubesværet at tage telefoner og med kort varsel tage tilbage til hotellet. De enkelte teams var ligeledes samlet, så hvis et problem opstod, kunne det løses hurtigt og effektivt på stedet.

Til hvert team var der udnævnt en slags "praktisk gris", hvis opgave var at være holdleder og forbindelsesofficer til de andre hold. Således af primært praktiske årsager var det samlede hold på 15 personer opdelt i 3 mindre kompetenceteams på tværs at de normale arbejdsteams.

Dette var hensigtsmæssigt i relation til ophold i terrænet, og det gav den enkelte mulighed for at være sammen med andre kollegaer end dem, de normalt var sammen med i de daglige arbejdsrutiner. Holdlederen/praktiske gris var ligeledes vigtig, idet hans opgave bestod i at sørge for, at sikkerhedsforskrifter mv. blev overholdt.

Fredag diskuterede personale og ledelse i tidsrummet ca. kl. 17.30 - kl. 21.30 forretningsplaner og gennemgik 2009 årsresultatet, samt strategi og taktik for det kommende år. Mødet blev holdt på baggrund af (i) H1's Board Business Presentation "Roadmap to the future", (ii) Budget Valuation 2010-18, (iii) en gennemgang af Sales Input for 2009 og 2010, samt (iv) en gennemgang af det tilpassede budget for 2010.

Direktøren holdt et oplæg om selskabets overordnede forretningskoncept, regnskabstal og budgetter.

Salgs- og markedschefen holdt et oplæg om selskabets produkter og løsninger, kunder, samt salg og marketing. Endelig holdt chefanalytikeren og senioranalytikeren oplæg om Analyse/Research/Data samt Asset Allocation.

Sidstnævnte oplæg var om en helt ny kundeaftale med en pensionsmægler, som netop var søsat i januar 2010. Aftalen havde stort økonomisk potentiale for selskabet i 2010 og de kommende år, og var et led i selskabets justerede strategiske fokus om et større salg rettet mod såkaldte institutionelle kunder i Danmark.

Den pågældende kundeaftale var af en karakter, så alle afdelinger i selskabet arbejdsmæssigt ville blive berørt af aftalen. Det være sig både it, data- og analyseafdelingen. Derfor var det af stor betydning for selskabets ledelse og bestyrelse, at dette nye kundeforhold blev gennemgået i detaljer, således at alle i virksomheden havde fuld forståelse for dens betydning for selskabets indtjening fremover.

Herudover blev der netop ved denne lejlighed og under selve præsentationen af oplæggene optaget video fra mødelokalet.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at der på møder med selskabet "... blandt andet har været henvist til film, som skulle være optaget af indlæg om virksomheden m.v., der har været afholdt om aftenen".

Selskabet har afspillet en del af videoen for SKAT. Det er uklart, om SKAT på trods af dette bestrider, at videoen rent faktisk er optaget på strategimødet.

Årsagen til, at mødet blev afholdt efter "normal arbejdstid" og som et aftenarrangement (og ikke i løbet at dagen) var som tidligere nævnt hensynet til betjening af selskabets kunder.

Lørdag blev der afholdt de deciderede teambuildingaktiviteter, hvor der var hyret eksterne teambuildingkonsulenter til at gennemføre aktiviteterne. Hovedaktiviteten var en helikoptertur i terrænet, hvor medarbejderne blev opdelt i to teams/hold ud fra de færdigheder, hvert enkelt havde.

Aktiviteten for team 1 bestod af en flyvetur med helikopteren i terrænet. Selve denne del af teambuildingaktiviteten blev arrangeret og tilrettelagt af eksterne instruktører, som var tilknyttet holdet. Holdet blev af tre omgange samlet på toppen af et bjerg uden for lands lov og ret med henblik på - i samlet flok og med hjælp fra hinanden - at komme sikkert ned til dalen igen under instruktørens kyndige vejledning.

Aktiviteten for team 2 bestod af en tur med helikopter i terrænet, hvor deltagerne udover selve turen blandt andet fulgte team 1 på vej ned til dalen. Til teamet var tilknyttet to eksterne instruktører/konsulenter. Det meste af formiddagen gik med disse aktiviteter, hvorefter der var frokost i terrænet.

For begge hold var der en ekstern instruktør, som gav detaljeret undervisning i, hvordan helikopteren fungerede, hvordan medarbejderne skulle bruge udstyret i helikopteren, hvordan medarbejderne skulle forholde sig, hvis nogen blev dårlige osv.

Aktiviteten blev afholdt i ...6, ca. 5-6 km fra hotellet i ...1. Inklusiv turen frem og tilbage til hotellet gik hele dagen frem til ca. kl. 15.00 således med dette arrangement.

Da teambuildingdelen af seminaret om lørdagen var baseret på fysiske aktiviteter, var opsplitningen i teams forsøgt sammensat på tværs af sædvanlige teams, men som nævnt under hensyn til, hvad den enkelte ville være med til (kompetenceniveau).

Samtlige medarbejdere deltog i strategi- og teambuildingaktiviteterne om lørdagen - uden undtagelse.

Det helt klare udgangspunkt er, at medarbejdere ikke beskattes af faglige arrangementer, herunder teambuilding, der er betalt af arbejdsgiveren. Dette fremgår af fast og langvarig praksis og er beskrevet i SKATs Juridiske Vejledning (afsnit C,A.5.6.3).

Hele afgørelsen bygger på SKATs forkerte præmis om, at turen "i væsentlighed handler om at stå på ski, fællesindtagelse af mad og drikkevarer". Dette er ikke tilfældet.

Selskabets erhvervsarrangement har ubetinget haft teambuilding som hovedformål, ligesom det dokumenterbart havde et solidt fagligt indhold. Det fremgår udtrykkeligt af programmets formålsangivelse, såvel som af det på forhånd fastsatte program og turens faktiske indhold.

Østre Landsrets dom SKM2007.712.ØLR , som SKAT henviser til, er naturligvis ikke udtryk for, at SKAT ikke skal tillægge skatteyderens oplysninger om teambuilding betydning, sådan som SKAT anfører.

Dommen viser derimod, at rejser af overvejende turistmæssig karakter udgør et personalegode, der som en naturlig konsekvens er skattepligtig indkomst for medarbejderne. Der kan endvidere henvises til SKM2010.165.VLR , hvor en rejse til ...12 blev anset for et personalegode, idet rejsen var af social og turistmæssig karakter.

Hvis en rejse omvendt - således som det var tilfældet i denne sag - hovedsagligt er af faglig karakter, herunder med henblik på at skabe de faglige forudsætninger for et driftsmæssigt afgørende optimalt samarbejde via teambuilding-aktiviteter og herudover forståelse for/viden om selskabets strategi, forretningskoncept og produktløsninger, er der efter praksis ikke grundlag for beskatning af medarbejdere.

SKAT henviser til, at det i SKM2007.712.ØLR "oplyses, at mere end 1 dag og 3 timer, ud af 4 dage (fredag til mandag), har været anvendt til faglige aktiviteter."

Den oplysning var et anbringende fra skatteyders side. Oplysningen fandt ikke støtte i rejseprogrammet eller vidneforklaringerne, ligesom den heller ikke er lagt til grund i Østre Landsrets begrundelse. Tværtimod beroede dommens resultat på en konkret helhedsvurdering.

Det kan bl.a. nævnes, at der deltog ægtefæller på turen i SKM2007.712.ØLR , der ikke ud fra sagsfremstillingen var planlagt teambuildingaktiviteter for, men at de centrale elementer i turen bestod af udflugter til typiske turistdestinationer, at turen lå hen over en weekend samt en mandag, og at der ikke efter det oplyste blev arbejdet om mandagen.

Det fremgår af vidneforklaringerne i SKM2007.712.ØLR , at der var et møde om firmaets standarder, som foregik i baren, samt et fagligt møde, hvor de "sad og drøftede forskellige ting ved et langt bord", mens ægtefællerne sad lidt for sig selv i den ene ende af bordet og fik en øl.

Selskabets ca. 4 timers fagligt seriøse strategiseminar blev afholdt i lejet og dertil indrettede lokaler med overhead projektor, lærred, mødeborde i hesteskoform mv. Indholdet af mødet er dokumenteret ved plancher, word dokumenter og excel spreadsheets og kan yderligere dokumenteres ved en to timer lang video. Forud for det faglige strategi-, produkt- og budgetmøde havde foredragsholderne både hjemmefra og på stedet lagt mange timer i forberedelsen til indlæggene.

På selskabets tur deltog heller ingen ægtefæller. Efter strategiseminaret kunne medarbejderne derfor helt naturligt fortsætte de faglige diskussioner fra strategiseminaret, ligesom der også løbende under arrangementet selvsagt blev diskuteret en række faglige emner og forhold, som det er naturligt, når kollegaer fra samme arbejdsplads stort set er sammen 24 timer i døgnet.

Deltagerne havde endvidere stort set ingen tid for sig selv under hele arrangementet, da de boede i dobbeltværelse med dobbeltseng med en kollega.

Det valgte tidspunktet for afholdelse af arrangementet primo januar var et helt bevidst valg og naturligt, eftersom den forretningsmæssige del vedrørte det kommende års strategi og taktik for de enkelte arbejdsteams, men også for selskabet som helhed, sådan som den var nedfældet i forretningsplanen. Ligeledes blev bestyrelse og ansatte præsenteret for de af ledelsen lagte 2010-budgetter - både i relation til indtjening på produkter og omkostninger - samt diverse forventede regnskabsmæssige nøgletal, der skulle nås for det kommende år.

Som det også fremgår af den fremlagte video og det øvrige materiale fra strategiseminaret var det gennemgående tema og den røde tråd i alle oplæggene, hvilke produkter og aftaler, der skulle udgøre selskabets indtjeningsgrundlag i 2010 og hvordan.

Arrangementet var det eneste i løbet af året, hvor både bestyrelse, ledelse og medarbejdere var samlet med netop det formål at tale om forretningsstrategi for det kommende år.

Det er SKATs opfattelse, at de to bestyrelsesmedlemmer, der deltog, "... ikke kan have indgået i de teams, som skulle erhverve indkomst for selskabet og dermed understøttet teambuildingformålet."

Synspunktet bestrides klart. Et af formålene med strategi- og teambuilding-seminaret var netop, at alle medarbejderne skulle få indsigt i forretningsstrategien, som bestyrelsen i sidste ende har ansvaret for. Bestyrelsen, som er selskabets øverste myndighed, er beslutningstager for ledelsens fremlagte forretningsplaner, budgetter mv. og dermed aktiv partner i udarbejdelsen af strategi- og forretningsgrundlaget for selskabet.

Bestyrelsesmedlemmerne var således med til at sikre, at de ansatte fik indgående kendskab til og forståelse for selskabets strategi- og forretningsgrundlag. Det var således helt afgørende, at bestyrelsen var repræsenteret.

De to bestyrelsesmedlemmer var også aktionærer. Der var derfor afgørende for dem, at samarbejde og forståelse af strategi blev indarbejdet og på denne måde var med til at skabe værditilvækst i selskabet (aktionærernes aflønning).

For så vidt angår de to deltagere, der ifølge SKAT ikke modtog løn omkring afrejsetidspunktet, bemærkes, at der ikke er holdepunkter i praksis eller forarbejderne til ligningsloven til støtte for et synspunkt om, at de ansatte skal have modtaget "løn fra virksomheden omkring afrejsetidspunktet." Deltagerne var ansat på tidspunktet for arrangementet, hvilket er det afgørende i skattemæssig henseende.

Hovedparten af teambuildingaktiviteterne var arrangeret med holdsammensætning på tværs af selskabets normale arbejdsteams og tilrettelagt af eksterne, lokale svejtsiske instruktører.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, kan teambuildingaktiviteterne på ingen måde sammenlignes med en skiferie, ligesom de tre eksterne, lokale svejtsiske teambuildinginstruktører i den forstand ikke kan sammenlignes med skilærere, jf. SKM2008.325.BR .

De afholdte aktiviteter, der varede en hel dag frem til ca. kl. 15.00, underbyggede naturligt teambuilding, ligesom lokaliteten var naturlig for løsningen af teambuildingopgaven.

Alle uden undtagelse deltog i aktiviteterne, jf. SKM2008.325.BR , hvilket selskabet også har oplyst over for SKAT, og hvilket selskabet også er rede til at føre bevis for ved indkaldelse af vidner (medarbejdere) ved en eventuel retssag.

Der var en del personaleudskiftning i slutningen af 2009. Derfor var det vigtigt, at der fagligt blev lagt vægt på teambuildings-delen udover den deciderede forretningsmæssige del.

Også henset til selskabets normale arbejdsteamopdeling og medarbejdersammensætning med studerende, der arbejder på tværs af hinanden, var der en helt klar virksomhedsinteresse i arrangementet.

I modsætning til SKM2007.712.ØLR har der heller ikke været andre (og skatteretligt irrelevante) formål med selskabets strategi- og teambuildingseminar som eksempelvis kompensation for ekstraordinær arbejdsindsats.

Af disse mange og veldokumenterede grunde fastholdes det, at selskabets strategi- og teambuildingarrangement var et fagligt arrangement og dermed ikke et personalegode.

Hertil kommer en række forhold, der gør, at turen heller ikke har haft turistmæssig karakter, herunder

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at turen ud fra en helhedsvurdering har haft konkret og direkte sammenhæng med selskabets drift, og at den på ingen måde - og slet ikke i overvejende grad - var af turist- og feriemæssig karakter.

Kantineordning

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet ikke skulle have indberettet værdien af selskabets kantineordning i henhold til indberetningsbekendtgørelsens § 13.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at selskabets beregning af egenbetaling ud fra et gennemsnit på 12,50 dage pr. måned og med en egenbetaling på de maksimale 20 kr. pr. dag fuldt ud lever op til SKATs retningslinjer for kantineordninger. Det gælder for hele året under et og så meget desto mere for månederne august - december.

Der fremgår udtrykkeligt af SKATs vejledning:

"...

Der skal ikke betales skat af arbejdsgiverens tilskud til kantineordningen, hvis medarbejderen betaler mindst 15 kr. for et standardmåltid uden drikkevarer eller 20 kr. med drikkevarer...

..."

Som en tommelfingerregel kan man sige, at en betaling på 15 kr. svarer til tre stykker mad. Hvis en medarbejder kun smører og spiser to stykker mad, kan en betaling på 10 kr. anerkendes.

Der er ikke knyttet særlige kontrol- eller dokumentationskrav til de to scenarier.

Som det også fremgår af selskabets beregninger gengivet i sagsfremstillingen afsnit 2.1, dækkede begge opkrævede beløb både før og efter styresignalets implementering rigeligt de på daværende tid beregnede standard måltider efter styresignalet.

Faktuelt omfatter selskabets frokostordning 4 dage om ugen. Med den månedlige overbetaling in mente betyder det, at andre opgørelsesmetoder af antal uger pr. måned f.eks. 4,33 uger (52/12) i stedet for den anvendte 4 uger eller antallet af feriedage f.eks. 20 dage i stedet for anvendte 25 dage kan benyttes af SKAT uden betydning - dette ændrer således ikke ved, at styresignalet stadig er overholdt.

SKAT har derimod fejlagtigt tilsidesat selskabets opgørelse og sammenholdt den med et normtal, der hedder 228 gennemsnitlige arbejdsdage, 25 feriedage, 104 dage til weekend og 8 helligdage.

SKAT mangler helt grundliggende hjemmel til at tilsidesætte selskabets opgørelse.

Hverken ligningslovens § 16, lovens forarbejder eller praksis opstiller holdepunkter til støtte for SKATs synspunkt om, at en frokostordning skal omfatte fem ugentlige arbejdsdage, eller at der skal benyttes et normtal på 228 dage.

Tværtimod fremgår det af praksis, at der skal tages udgangspunkt i de faktiske forhold, jf. SKM2010.282.SR og SKM2011.274.SR .

På samme måde fremgår det af eksemplet i Den juridiske vejledning 2012-2 (afsnit C,A.5.12.3 Kantineordninger), at 220 arbejdsdage (og ikke 228) om året er én mulighed, som ifølge Vejledningen er det mest normale, men altså ikke det eneste korrekte opgørelsesgrundlag.

Selskabet har opgjort medarbejderbetalingen ud fra publikationen "Kantineordninger" lavet til arbejdsgivere og indberettere og opgørelsen er i fuld overensstemmelse med de af SKAT anførte retningslinjer og ligger endog godt inden for styrerammerne.

Ikke desto mindre begrunder SKAT bl.a. sin afgørelse med:

"...

Dels er SKAT ikke enig i, at fredage, hvor der er personalemøder i virksomheden, ikke skal indgå i beregningen, under hensyn til, at indtagelsen af morgenmad og rester fra tidligere køb i ugen, erstatter frokosten i virksomheden.

..."

Hvis SKATs synspunkt reelt er, at selskabet evt. mod bedrevidende afgiver urigtige oplysninger til SKAT (dvs. at kantineordningen reelt gælder fem dage, eller at morgenmad kl. 09.30 om fredagen og rester erstatter frokosten) bestrides dette. Det er ikke tilfældet.

Medarbejderne kan bekræfte, at selskabet ikke tilbyder frokost om fredagen, og at de selv står for egen frokost om fredagen. Det er naturligvis op til den enkelte medarbejder, og der kan ikke siges noget entydigt om dette, men typisk medbringes egen madpakke indeholdende et par stykker rugbrød eller krydderboller, alt efter hvad de har i køleskabet derhjemme. Tidligere, da selskabet havde kontor i ...13, gjorde nogle af medarbejderne fra tid til anden også brug af de forplejningsmuligheder, som der var inde i byen og andre nøjedes med at spise et stykke frugt.

SKATs afgørelse medfører således, at medarbejderne beskattes af en ikke-eksisterende frokostordning fredag, og at de samtidigt for nogens vedkommende skal indkøbe frokost/madpakke om fredagen af beskattede midler.

Som begrundelse anfører SKAT endvidere:

"...

Dels er det et krav jf. SKATs vejledning om kantineordninger, at der er kontrol med dage, hvor personen er fraværende og ikke deltager i ordningen. En sådan kontrol er ikke fremlagt og der har ikke været foretaget justering af egenbetalingen hos de enkelte personaler i forhold til den generelle madordning i virksomheden.

..."

For så vidt angår SKATs synspunkt om kontrol, så vedrører, som der henvises til, den situation, at der betales månedligt for en kantineordning og efterfølgende reduceres med et beløb, der svarer til dokumenterede fraværsdage. Det er ikke situationen i denne sag.

Selskabets opgørelse tager netop udgangspunkt i fuld betaling fire dage om ugen uden mulighed for efterfølgende reduktion for fraværsdage (andre end feriedage mv., der i overensstemmelse med praksis naturligvis ikke indgår).

Da SKATs retningslinjer således til fulde er opfyldt, er der ikke tale om et personalegode, og dermed er der heller ikke grund til at se på de faktisk afholdte udgifter, sådan som SKAT har gjort.

Da SKAT indregner morgenmad om fredagen og godter til selskabets frokost, har SKAT ikke selvstændigt taget stilling til, hvordan sådanne udgifter ellers skal behandles. Efter selskabets opfattelse er det ikke nødvendigt at tage stilling til udgifterne, der under alle omstændigheder ikke er relevant for kantineordningen.

Det gøres dog for god ordens skyld gældende, at morgenmad om fredagen og godter, der en gang i mellem stilles frem til samtlige medarbejdere, udgør almindelig personalepleje af begrænset økonomisk karakter eller er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16.

På den baggrund gøres det sammenfattende gældende,

Landsskatterettens afgørelse

Berettiget forventning

Det følger af den Juridiske Vejledning, afsnit A,A.4.1, at en uformel forhåndstilkendegivelse ikke er bindende for SKAT. Men forhåndstilkendegivelsen kan helt undtagelsesvis blive bindende for SKAT ved en efterfølgende afgørelse, hvis den opfylder de særlige betingelser, som retspraksis stiller.

Myndighedens tilkendegivelse skal være såvel positiv som entydig og specifik, hvis borgeren eller virksomheden undtagelsesvis skal støtte ret på den.

Det lægges til grund, at SKATs brev af 2. september 2009 ikke positivt nævner, at spørgsmålet om teambuilding er en del af resultatet for SKATs kontrolbesøg. Uanset om forholdet har været diskuteret mellem parterne, ses der ikke at have været en konkret og specifik tilkendegivelse eller stillingtagen fra SKATs side om forholdet.

Det er herefter rettens opfattelse, at selskabet ikke har kunnet støtte ret på en forventning om, at teambuilding-arrangementet er blevet godkendt af SKAT ved et kontrolbesøg.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

Teambuilding arrangement

Lønmodtagere, der deltager i en af arbejdsgiveren betalt rejse, er ikke skattepligtige heraf, såfremt der er tale om en egentlig forretningsrejse, det vil sige en rejse, der har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Tilsvarende gælder, når der er tale om en studierejse af generel karakter og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. For ferierejser og andre rejser, der hverken har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter eller i øvrigt tilgodeser arbejdsgiverens interesse, skal der ske beskatning hos deltagerne, jf. ligningslovens § 16. Værdiansættelsen skal i givet fald ske med udgangspunkt i rejsens markedsværdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal enhver, der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost i en kalendermåned har ydet skattepligtige fordele, omfattet af ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, foretage indberetning herom til indkomstregisteret, jf. indberetningsbekendtgørelsens § 13.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at arrangementet til ...1 i Schweiz, har haft et overvejende socialt- og turistmæssigt islæt, idet det faglige indhold på turen har haft underordnet karakter. Der skal herved henses til programmets indhold, samt omfanget af det faglige indhold. Der skal ligeledes henvises til indholdet af det fremsendte videomateriale, hvor der efterlades et indtryk af, at mødet/oplægget alene har underordnet karakter i forhold til det samlede arrangement. Endelig skal der henses til, at skiaktiviteterne anses for at være af privat og social karakter, idet indholdet ikke ses at være målrettet teambuilding.

Der skal henvises til SKM2008.324.BR , hvorefter en skitur ikke blev anset for at have teambuilding som hovedformål.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at teambuilding arrangementet ikke blev afholdt i virksomhedens interesse, hvorfor det er med rette, at SKAT har anset arrangementet for indberetningspligtigt.

Landsskatterettens stadfæster herefter SKATs afgørelse.

Kantineordningen

Hovedregelen vedrørende kantineordninger er, at ansatte, der får gratis mad via en kantineordning, er skattepligtige af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16. Værdien skal ansættes til et beløb, der svarer til den almindelige privatudgift, dvs. skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien. Værdien skal indberettes efter § 13 i indberetningsbekendtgørelsen.

Det følger af SKATs styresignal offentliggjort i SKM2010.162.SKAT , at tilskud til kantineordninger som udgangspunkt er skattefri, hvis medarbejderen betaler mindst 15 kr. for et standardmåltid uden drikkevarer og 20 kr. med drikkevarer.

Det lægges til grund i sagen, at selskabets frokostmåltider skal opgøres til 20 kr. pr. måltid som anført i SKATs styresignal.

For så vidt angår opgørelsen af antal arbejdsdage pr. år er det rettens opfattelse, at der skal tages udgangspunkt i 220 dage, jf. normen oplyst i den Juridiske Vejledning C,A.5.12.3. Der kan efter rettens opfattelse ikke henses til selskabets opgørelse, hvorefter en kalendermåned er fastsat til at udgøre 4 uger. Der ses således ikke at være dokumentation for, at selskabet har et lavere antal arbejdsdage end normen.

Det er endvidere Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke opfylder betingelsen om mindstebetalingen uanset om der er tale om en 4 eller 5 dages uge. Forudsættes det, at man har 220 arbejdsdage og fratages den 5. dag, som ifølge SKAT er beregnet til at udgøre 45 (skøn) dage med morgenmad giver det 175 dage med frokost til en samlet pris på 3.500 kr. (175 dage x 20 kr.). Opgøres ordningen ud fra en 5 dages uge udgør beløbet 4.400 kr. (220 dage x 20 kr.). Medarbejdernes indbetalte beløb til ordningen ses således ikke at opfylde kravene til mindstebetalingen, idet det er oplyst, at der er blevet indbetalt 2.650 kr. på årsbasis for en fuldtidsansat person.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at det er med rette, at SKAT har anset kantineordningen for indberetningspligtig.

Udgifter til sagkyndig bistand

Skatteankestyrelsen skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 56, jf. § 52, afgive en udtalelse om, hvorvidt der er givet "fuldt medhold eller medhold i overvejende grad" til brug ved myndighedernes afgørelse af, om der kan gives fuld omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand. Udtalelsen afgives af en kontorchef. Medholdsvurderingen er vejledende. Endelig afgørelse træffes af de regionale skattecentre, hvortil ansøgning skal indsendes.

Der afgives følgende udtalelse:

"...

Der er ikke givet medhold i de påklagede forhold.

..."

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og ON.

A har blandt andet forklaret, at han er direktør i H1 A/S og var stifter og hovedaktionær i selskabet. Han ejede 25,5 %. Han har solgt sine aktier, og i dag er selskabet 100 % ejet af H1 Holding i USA. Han er stadig direktør for H1, og er nu regionaldirektør for H1 i hele Norden.

Vedrørende teambuildingarrangementet stod han for programmet og tilrettelæggelsen af seminaret og de enkelte punkter, så det blev sammenhængende.

Det var både et strategi- og teambuildingsmøde. Årsagen til at det skulle ligge i januar var, at medarbejderne skulle få en fornemmelse af, hvad året kunne bringe. De tog afsted torsdag. Fredagen var helt almindelig arbejdsdag. De informerede ikke deres kunder om, at de var på seminar. På turen deltog alle ansatte, formanden og næstformanden for bestyrelsen. Deltagelsen i seminaret var frivillig tvang forstået på den måde, at man ikke kunne tvinge folk på seminar i weekenden. De gjorde en stor indsats for at finde en dato, hvor alle kunne, og alle deltog. Standarden på hotellet var middelklasse, det var et trestjerners hotel. De ønskede at holde udgifterne på et rimeligt niveau. Medarbejderne boede på dobbeltværelser, det var der selvfølge nogle, der var utilfredse med, men det var der ikke noget at gøre ved. Det var ikke en luksustur, som det er antydet.

Det var svært at finde hotelværelser til en rimelig penge, og hvor der samtidig var mødelokaler. Det var ikke dyrere i ...1 i Schweiz, end hvis de skulle have været til Norge.

Det, som han har skrevet i formålet, har han skrevet i september/oktober 2009. Da han skrev det, var finanskrisen var på sit højeste, og det havde stor indflydelse på firmaets arbejdsopgaver. De havde endvidere haft en stor udskiftning af medarbejdere på de fleste områder. H1 har 4 hovedområder: Analyse og research, programmering, håndtering af data development, indhentning af data, salg og administration. Seminaret havde til formål, som det er skrevet, at medarbejderne kunne tilpasse sig nye arbejdsområder, og at de kunne tilpasse sig de nye markeder så indtjeningen kunne opretholdes og eventuelt ekspandere. Det var absolut ikke en belønningstur, hvilket også kan ses af programmet. Det var ud fra virksomhedens interesser, at det blev afholdt, og alle medarbejder blev informeret om de arbejdsopgaver, der ville komme.

Fredagen var en ganske almindelig arbejdsdag. Alle telefoner blev omstillet til mobiltelefonerne. De kunne først hente skiudstyr omkring kl. 9.00, og det tog et par timer at få udstyret udleveret til alle. Det tog længere tid end de havde regnet med. Der var nogen, der stod på ski om formiddagen. Andre blev hjemme, og så mødtes de til frokost. Han forberedte sig til eftermiddagens program, og han stod ikke på ski fredag. Der var andre der arbejdede blandt andet en programmør, der blev kontaktet og lige skulle udrede noget for en kunde. Der var en aftale om, at man skulle være tilgængelige for kunderne. Der var ikke forbindelsesproblemer, selv om man var ude at stå på ski. De havde også specielle nøgler til computerne, så man kunne komme i kontakt med kunderne. Deres kunder er bl.a. de store banker. De laver websider til dem, og hvis siderne går ned, skal H1 være på med det samme og sørge for, at det kommer til at virke. Hver lørdag laver de en artikel til G10 og om mandagen til G11, og de artikler, hvor der skal læses korrektur, skulle håndteres om fredagen.

Det faglige seminar begyndte kl. 17.30, og varede indtil de skulle spise middag. Der var fire præsentationer. Hans oplæg var en opdatering på 2009 og hvad der var foregået. Han gik herefter over til 2010 og gjorde meget ud af, at budgetterne skulle holde. Hans forberedelse havde taget lang tid, og han brugte også meget tid lige inden han skulle på. Seminaret varede ca. 4-5 timer. De mødtes omkring kl. 17.30, her havde de lidt hygge og de fik også et glas champagne. Efter præsentationerne var der middag, hvor de kunne diskutere oplæggene. Snakken gik under middagen. Det var meget vigtigt, idet der var sket temmelig meget, og der var nogle ting, de skulle have udover rampen. Det, der blev præsenteret, var meget seriøst. Han var ikke klar over, at der blev optaget en video. Det kom først frem, da de havde haft besøg af SKAT, som satte spørgsmål ved arrangementet. Han fik herefter at vide af chefprogrammøren, at han havde en optagelse på sin computer. Det er rigtigt, at han på optagelsen siger, at de skal have noget fagligt for at tilfredsstille skattemyndighederne. Dette var på grund af, at de havde besøg af SKAT i 2009, hvor de gennemgik alle regnskaberne ned til bilagsniveau. Herunder kiggede de også på deres seminar i 2009. Han havde spurgt, om det var i orden. Han fik svaret - ja at det er det. Det var meget vigtigt, at der var et program, og det var et helt normalt seminar. Når man holder en præsentation, er det normalt, at man har noget, der er vigtigere end andet, og at man går lidt hurtigt hen over nogle slides. De fik champagne som velkomst. Under selve seminaret var der stillet vand frem. Det var Pellegrino vand, og flasken kan ligne champagne. De sad ikke og drak under det faglige møde, hvilket der heller ikke er noget, der bærer præg af på videoen.

Hele lørdagen var teambuilding. Firmaet G6 havde de fundet hjemmefra, G7 delen var for dem der ville, og for dem, der kunne. Han var ikke selv på det hold. De blev fløjet op på bjerget og skulle køre ned på ski. De pågældende skulle stå ned gennem terrænet tilbage til dalen. Det er ikke almindelig skiløb. Det er livsfarligt, og det var nødvendigt med en bjergguide. De ansatte fik et adrenalinkick, og de så hinanden i anderledes roller end til daglig. Det andet hold fløj med helikopteren og fulgte skiløberne ned ad bjerget. Alle fik et adrenalinkick, og det var det, der var formålet: De skulle have en god forbindelse til hinanden for at skabe et team.

Søndag var en hel almindelig hjemrejsedag. Det var ikke en ferierejse. Det var et seriøst seminar.

Valget faldt på skiaktiviteten, fordi alle kunne deltage på ski. Holdinddelingen skete efter, hvor god man var til at stå på ski.

Frokost ordningen vedrører 2010 og er den samme i dag som i 2010, dog således at de får pålægget et andet sted fra. Før var der en af studenterne, der kørte i G12 eller G13 og købte pålægget. Idag køber de via internettet. Det er stadig fra supermarkedet. De køber stadig inden gang om ugen om mandagen, og herefter stiller man frokosten ud mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.

Det er helt almindeligt rugbrød og pålæg. A ved ikke, hvilket supermarkedet de køber ind hos i dag men i 2010 blev det købt ind i G13 eller G12.

Kaviaren var stenbiderrogn, og laksen var helt almindelig norsk laks. Det var helt almindelige skiver rugbrød, og den gængse drikkelse var vand, juice eller mælk. Ordningen var gældende fra mandag til torsdag det var en simpel ordning. Frokosten om fredagen var på egen hånd.

Det var op til den enkelte, om man om fredagen ville have madpakke med, eller man ville købe frokosten. Nogen spiste ved deres skrivebord, andre sad i frokoststuen. Fra mandag til torsdag sad de i køkkenet ved et køkkenbord med 8 stole.

Om fredagen har de personalemøde, hvor de køber rundstykker eller wienerbrød, der er ikke mødepligt, men igen frivillig tvang for dem der er der. Der er en der tager morgenbrød med. Fredagsmødet varer ca. 45 minutter. Det er ikke erstatning for frokost. Han har opgjort medarbejdernes egenbetaling efter SKATs anvisninger. De ændrede betalingen fra 200 til 250 kr., da styresignalet kom. Det var 2 madder med juice eller mælk eller tre madder med vand.

ON har blandt andet forklaret, at er chefanalytiker hos H1. Han hjælper kunderne til at træffe de rigtige beslutninger vedrørende investeringsobjekter. Han hjælper investorer til at træffe de rigtige investeringsbeslutninger og fokuserer på de investeringsprodukter som f.eks. F1-Bank, F2-Bank sælger. Om de er gode nok - har den rigtige pris eller er for dyre. De er helt upartiske. De lægger fakta frem, derfor bliver de kontaktet at Finanstilsynet eller Forbrugerrådet, der gerne vil have oplysninger.

Han var involveret i forberedelsen af seminaret, og han skulle komme med et oplæg. Deltagelsen i turen var vigtigt. Der var en forventning om at alle skulle deltage og alle deltog. Torsdag var rejsedag. Fredag var der møde om aftenen. Fredag dag var en almindelig arbejdsdag, og alle havde viderestillet deres mobiltelefon, og alle havde computere med. Det vil sige, at de havde fået ordre til at besvare kunderne, der henvendte sig. Det meste af formiddagen gik med at hente skiudstyr. Herefter kørte de op og spiste frokost. Ellers var der fælles ski for dem, der ikke tog tilbage. Herefter havde de møde, og han havde et oplæg. De skulle indføre et nyt forretningsområde. Det var et produkt, hvor der indgik et samarbejde med en pensionsmægler, og projektet havde et stort økonomisk potentiale, og der var tale om et led i den nye strategi. Der var 25 plancher. Bestyrelsen var også repræsenteret. Foredraget begyndte omkring 17.30 og varede til kl. 22. De havde kort forinden købt noget videoudstyr. Han var ikke klar over at videoen kørte.

Lørdag skulle alle have G6. Det ene hold blev fløjet op i helikopter og kørte med ski hjem. Det andet hold fløj med helikopter. Der var skiguider, som ledte skiløberne tilbage til hotellet.

Det var ikke en ferierejse de havde været sammen med kollegaer i over 24 timer. Han har sovet i dobbeltseng med en kollega.

Frokostordningen er en ganske simpel ordning. Mandag blev der købt ind. Det var rugbrød og pålæg. Der blev dækket bord, og de spiste frokost sammen. Han mener, de fik to stykker brød hver, og de kunne vælge mellem vand, mælk eller juice som drikkevare. Ordningen var og er 4 dage om ugen, og der var og er ikke frokost om fredagen. Om fredagen er det op til dem selv. Om fredagen sidder de og spiser ved skærmen. De har personalemøde, hvor der bliver købt morgenbrød. Den erstatter ikke frokosten. Da han startede var egenbetalingen 200 kr. om måneden. Dette beløb blev forhøjet til 250 kr. og de kunne tage 2 stykker brød med drikkevarer eller 3 stykker mad uden drikkelse. Det var det der blev meldt ud.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 1. december 2014 anført følgende:

"...

Vedrørende H1 A/S' strategi- og teambuildingseminar

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 A/S' strategi- og teambuildingseminar afholdt i 2010 ikke er omfattet af ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, og at H1 A/S ikke skulle have foretaget indberetning efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, jf. § 13 i dagældende bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven (BEK nr. 1198 af 09/12/2009).

Vedrørende H1 A/S' frokostordning.

1. Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at H1's strategi- og teambuildingtur og frokostordning gældende mandag - torsdag ikke udgør skattepligtige personalegoder, og at H1 derfor ikke har haft indberetningspligt af værdien deraf efter dagældende BEK nr. 1198 af 09/12/2009 (MS 14).

For så vidt angår den afholdte strategi- og teambuildingtur gælder de almindelige bevisbyrderegler. H1 har fuldt ud dokumenteret alle forhold af relevans for den konkrete helhedsvurdering, hvorfor det herefter påhviler Skatteministeriet at bevise, at der skulle have været foretaget indberetning.

For så vidt angår frokostordningen bemærkes, at der gælder en lempelig praksis på området, jf. SKM2010.162.SKAT (MS 149). Det påhviler derfor Skatteministeriet at bevise, at dette klare udgangspunkt skal fraviges. Skatteministeriet indtager endvidere det helt ejendommelige standpunkt, at Selskabet skal bevise, at det ikke stiller frokost til rådighed for sine medarbejdere om fredagen. Ingen selskaber - heller ikke H1 - kan efter dansk ret pålægges sådan bevisbyrde.

1.1 Selskabets strategi- og teambuildingseminar

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at det afholdte strategi- og teambuildingseminar har haft en konkret og direkte sammenhæng med H1 A/S' ("H1" eller selskabet) drift, samt at det alene blev afholdt i virksomhedens interesse.

Det følger af retspraksis, at der skal foretages en konkret helhedsvurdering af strategi- og teambuildingseminaret, jf. SKM2007.712.ØLR /turistrejse med ægtefæller til ...14 (MS 43), SKM2008.324.BR /skiferie (MS 49), SKM2010.165.VLR /turistrejse til ...12 (MS 69), SKM2010.129.VLR /tur med ledsagerske til ...15 (MS 73) og SKM2011.256.BR /fodboldrejser (MS 81).

I modsætning til rejserne af turistmæssig karakter i SKM2010.129.VLR /tur med ledsagerske til ...15 (MS 73), SKM2010.165.VLR /turistrejse til ...12 (MS 69) og SKM2008.324.BR /skiferie (MS 49), der alle var blottet for fagligt indhold, havde H1's strategi- og teambuilding-seminar et dokumentet fagligt indhold.

I modsætning til SKM2011.256.BR /fodboldrejser (MS 81), hvor påståede forretningsmæssige drøftelser efter bevisførelsen kun var konkretiseret i begrænset omfang, er det faglige indhold fuldt ud dokumenteret ved plancher, word dokumenter og excel spreadsheets (bilag 3-6, E 127 ff.) og videoklip fra de forskellige business units præsentationer, jf. bilag 7.

I modsætning til SKM2007.712.ØLR /turistrejse med ægtefæller til ...14 (MS 43), hvor to i enhver henseende ukonkretiserede faglige arrangementer blev afviklet som en integreret del af et turistprogram (i en bar med ægtefæller, MS 46), blev H1's strategiseminar afholdt i et lejet og dertil indrettet lokale med overhead projektor, lærred, mødeborde i hesteskoform mv, jf. bilag 7.

For så vidt angår sammenhængen med H1's drift bemærkes, at årets planer/budget blev gennemgået i detalje af de enkelte business units for at sikre, at alle medarbejderne, som i praksis skulle implementerer den strategiske forretningsplan og budgetterne, rent taktisk forstod opgaven, hensigten og målet med planen.

Bestyrelse og ansatte blev derudover præsenteret for de af ledelsen lagte 2010-budgetter - både i relation til indtjening på produkter og omkostninger - samt diverse forventede regnskabsmæssige nøgletal, der skulle nås for det kommende år.

Som det også tydeligt fremgår af præsentationerne, var formålet med forretningsplanen ene og alene at sikre og øge indtjeningsgrundlaget for virksomheden for det pågældende budgetår. Disse forhold underbygges også af tidspunktet for afholdelse af seminaret i januar måned som start på budgetåret. Forud for det faglige strategi-, produkt- og budgetmøde havde foredragsholderne både hjemmefra og på stedet lagt mange timer i forberedelsen til indlæggene.

Det fremgår endvidere af den fremlagte video (bilag 7) og det øvrige materiale fra strategiseminaret (bilag 3-6, E 127 ff.), at det gennemgående tema og den røde tråd i alle oplæggene (forretningsplanen) var, hvilke produkter og aftaler, der skulle udgøre H1's indtjeningsgrundlag i 2010 med tilhørende konkrete budgetter og taktiske tiltag.

Seminaret havde således konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens drift, og det faglige indhold havde objektivt set gennemgående overordnet karakter for seminaret som helhed.

Der er heller ikke tale om, at det dokumenterede faglige oplæg er holdt

"...

med henblik på at tilgodese de danske skattemyndigheder, med undgåelse af skattepligt som det primære formål,

..."

sådan som Skatteministeriet gør gældende i svarskriftet s. 8, øverst.

H1 var derimod - med rette, som denne sag illustrerer - opmærksom på vigtigheden af de faglige elementer i strategi- og teambuildingturen.

...

H1 i Danmark har ganske få medarbejdere, ledelse og bestyrelse. Arbejdsopgaverne spænder vidt på tværs af virksomhedens tre teams og det begrænsede antal medarbejdere. Det samme gør medarbejdernes profiler. Det spænder fra salgsprofilen, "it-nørden", analyse- og dataprofilen, og fra studerende til ledelse og bestyrelse. Herudover er der ligeledes stor aldersspredning, og resultatet er, at virksomhedens ledelse, bestyrelse og medarbejdere stort set intet har til fælles ud over det rent faglige.

Allerede i det lys er det fordrejende, når Skatteministeriet forsøger at tegne et billede af strategi- og teambuilding-arrangementet som en ferierejse med overvejende socialt og turistmæssigt islæt og som en ferietur af rent privat karakter, jf. svarskriftet s. side 5, tredjesidste afsnit, og s. 6, andet afsnit.

Det er også forkert, når Skatteministeriet anfører, at sagen i "høj grad er sammenlignelig med SKM2008.324.BR og SKM2008.325.BR /skiferie" (MS 49 og 53).

Dommene vedrører en skiferie, som var blottet for fagligt indhold og uden særlige teambuildingaktiviteter. Dommen støtter derimod på alle centrale punkter, at der konkret var tale om teambuilding.

For det første var der i tillæg til det veldokumenterede faglige seminar netop tilrettelagt et forløb om lørdagen, som var målrettet teambuilding.

Det er korrekt, at en del af teambuildingaktiviteten involverede ski, men det gør det selvfølgelig hverken automatisk til en "skitur" eller automatisk til en privat ferierejse.

For det andet var der eksterne konsulenter knyttet til H1's teambuilding.

Til team 1 og team 2 var der tilknyttet eksterne konsulenter, som var ansatte i et firma, der udbød flyvning, "team challenge" mv. (bilag 18, E 122).

Derudover var selskabets piloter trænet i præcisionsflyvning, pga. de udfordrende vind- og vejrforhold, sne, is og den tynde luft i flyveområdet (bilag 17, E 119).

I dommene lægges der i begrundelserne udtrykkeligt vægt på, at der i modsætning hertil ikke var tilknyttet "ekstern konsulentbistand eller lignende".

For det tredje deltog selskabets medarbejdere uden undtagelse i teambuildingaktiviteterne, og det kunne sikres ved de 2 team-opdelinger.

I SKM2008.324.BR og SKM2008.325.BR (MS 51 og 55) lagde retten også udtrykkeligt vægt på, at "én af teamets 16 jurister, der i princippet skulle deltage, generelt var udelukket fra at løbe på ski grundet kronisk sygdom". I den dom havde man altså ikke taget højde for medarbejdernes individuelle forudsætninger, hvorfor ikke alle kunne deltage.

...

Idet praksis, der indirekte gør det mere fordelagtigt at afholde et strategi- og teambuildingseminar i Danmark end i udlandet, er forbudt efter EU-retten, har Selskabet også krav på at kunne modtage tjenesteydelser overalt i EU (og i Schweiz), uanset at det indebærer rejsetid, jf. dom af 28.10.1999, sag C-55/98, Vestergaard, Sml. I, s. 7641 (ECLI:EU:C:1999:533, MS 174) og TfS 2000,813 (MS 177).

Når rejsetiden efter fast praksis fra EU-Domstolen ikke kan tillægges betydning, kan det selvsagt heller ikke tillægges betydning, om der på rejsedage er indtaget "snacks og drikkelse", jf. duplikken s. 5, tredje afsnit (E 77).

Hvis det forhold, at man spiser og drikker på rejseturen, indebærer en formodning for, at der er tale om et skattepligtigt personalegode, så er det jo i praksis ikke muligt at afholde et strategi- og teambuildingseminar uden for Danmark. Det er også definitionen på indirekte diskrimination.

Det helt centrale ved vurderingen af teambuildingdelen af Selskabets seminar er iflg. Den juridiske vejledning afsnit C,A.5.6.3 (MS 124), altså SKATs egen vejledning,

Skatteministeriet end ikke forholder sig til disse grundlæggende hensyn, som klart er tilgodeset ved Selskabets konkrete teambuildingaktiviteter.

Skatteministeriets væsentligste anbringende synes derimod at være, at ...1 ifølge et kommercielt annoncesite (!) betegnes som et populært skisportssted, duplikken s. 5, øverst (E 77).

Det er helt åbenbart ikke et sagligt bevismoment henset til, at ...1 ligeså væsentligt er en almenkendt konferenceby (bilag 19), at der på hotellet var de nødvendige konferencefaciliteter (bilag 7), og at lokaliteten ubestrideligt var naturlig for løsning af teambuilding-aktiviteten.

Ud over formålet med strategi- og teambuildingseminaret og dets driftsmæssige relevans skal det fremhæves,

Turen har således også ud fra en helhedsvurdering haft konkret og direkte sammenhæng med H1's drift, og var på ingen måde - og slet ikke som Skatteministeriet anfører i "overvejende grad" (E 49) - af turist- og feriemæssig karakter.

1.2 H1's frokostordning

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang, som arbejdsgiveren yder til almindelige frokostordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og hvor tilskuddet ydes som led i almindelig personalepleje, er omfattet af en lempelig praksis efter statsskatteloven. Den lempelige praksis indebærer, at de ansatte ikke beskattes af det gode, som tilskuddet repræsenterer, jf. SKATs styresignal SKM2010.162.SKAT (MS 149).

I 2010 tilbød H1 sine medarbejdere en frokostordning 4 ud af ugens 5 dage (mandag til torsdag).

Det kan lægges til grund, at egenbetalingen pr. medarbejder for hele året 2010 udgjorde 2.650 kr.

Den samlede betaling afspejler en egenbetaling på 200 kr. pr. måned fra januar - juli 2010 og på 250 kr. pr. måned fra august til december 2010. Selskabets beregningsmetode er beskrevet i stævningen (E 10 ff.).

Den ændrede egenbetaling fra august blev besluttet af selskabets direktør for at sikre, at den årlige betaling levede op til SKATs dagældende vejledning "Kantineordninger" (bilag 9, E 118). Vejledningen beskriver, hvornår der ikke skal betales skat af arbejdsgiverens tilskud til kantineordningen.

Det fremgår af vejledningen, at der normalt er 220 antal arbejdsdage årligt (E 117 n). Frokostordningen mandag - torsdag svarer dermed til 176 arbejdsdage årligt (220/5 x 4). Det svarer til en faktisk egenbetaling på 15 kr. pr. dag pr. medarbejder (og lidt til, 176 x 15 = 2.640).

Egenbetalingen lever dermed også fuldt ud op til SKATs dagældende vejledning og det særlige afsnit, der hedder "Virksomheden betaler dagligt for brød og pålæg, der sættes frem til medarbejderne" (E 118).

Af vedledningens relevante afsnit fremgår således, at der gælder en "tommelfingerregel", hvorefter man kan sige (vores understregning)

"...

at en betaling på 15 kr. svarer til tre stykker mad. Hvis en medarbejder kun smører og spiser 2 stykker mad, kan en betaling på 10 kr. anerkendes.

..."

H1's frokostordning var simpel og bestod for stort set alles vedkommende af to skiver rugbrød med leverpostej eller lignende, ligesom flere af medarbejderne drak vand til deres frokost. Selskabet stod selv for indkøb af brød og pålæg én gang om ugen. Der er også oplyst til SKAT (E 106).

Det er derfor også helt i overensstemmelse med den dagældende vejlednings anvisninger, at den daglige egenbetaling udgjorde 15. kr.

Skatteministeriet gør ikke desto mindre gældende, at der skal tages udgangspunkt i, at der spises 3 stykker "smørrebrød" og serveres drikkevarer (E 54), ligesom ved en ordning hvor smørrebrødet kommer fra et smørrebrødshus, en cater eller lignende, jf. afsnittet i vejledningens s. 1.

Det bestrides. Det fremgår simpelthen ikke af vejledningen, der tværtimod opstiller en tommelfingerregel og udtrykkeligt anfører, at 2 stykker mad ved en ordning som den, H1 havde, "anerkendes" af SKAT (bilag 9, E 118).

Vejledningen er efterfølgende ændret, så afsnittet ikke længere fremgår (MS 148). Sagen skal dog selvsagt afgøres ud fra praksis, som det blev beskrevet dengang (E 118).

Der fremgår heller ikke andre dokumentationskrav eller lignende efter vejledningen (E 118).

Endelig bemærkes, at der ikke var mulighed for justering af egenbetalingen på baggrund fravær efter H1's ordning, og at den månedlige betaling således blev opkrævet, uanset en medarbejder havde været på ferie, forretningsrejse mv.

Kravet om kontrol efter vejledningen vedrører den situation, at den månedlige betaling justeres, hvis en medarbejder har haft fraværsdage, og den månedlige betaling efterfølgende justeres, og kravet er således ikke aktuelt her. (E 118, andet afsnit)

...

SKATs afgørelse tager udgangspunkt i, at der tilbydes frokost 5 dage om ugen, selv om ordningen kun finder anvendelse mandag til torsdag. Synspunktet er, at "fredagens morgenmad kl. 9.30 [erstatter] dagens frokost", jf. duplikken s. 5, fjerdesidste afsnit (E 77).

Det er simpelthen uforståeligt, hvordan Skatteministeriet kan indtage det standpunkt.

Det er uforståeligt, fordi der netop - som Skatteministeriet også anfører - for det første er tale om morgenmad, og fordi morgenmaden for det andet bliver indtaget 2 ½ time før normal frokosttid.

Skatteministeriets standpunkt indebærer, at medarbejderne beskattes af en ikke-eksisterende frokostordning om fredagen og samtidig skal købe frokost for beskattede midler om fredagen og dermed altså dobbeltbeskattes.

Der er heller ikke tale om en samlet ordning, sådan som Skatteministeriet gør gældende, jf. duplikken s. 2 øverst (E 74). Selskabet har jo allerede oplyst og dokumenteret, at selskabets frokostordning startede langt før de ugentlige møder fredag morgen, jf. bilag 10 (E 147) og stævningen s. 12 (E 34). Der er således også dokumenterbart forkert, når Skatteministeriet anfører (duplikken s. 3, sjettesidste afsnit, E 75):

"...

Virkeligheden er nemlig, at morgenmaden om fredagen ikke kan isoleres selskabets øvrige frokostordning, idet morgenmaden erstatter fredagens frokost.

..."

Det har da også formodningen mod sig, at Selskabet ved beregningen af de højtlønnede medarbejderes egenbetaling efter bilag 9 skulle afgive urigtige oplysninger over for myndighederne i håbet om at opnå en fuldstændig ubetydelig årlig besparelse.

Selv hvis morgenmaden udgjorde et selvstændigt personalegode (hvilket, gør Skatteministeriet gældende, ikke kan prøves under denne sag, jf. E 45-46), skal morgenmaden også behandles selvstændigt som et personalegode og ikke behandles som et frokostmåltid bestående af 3 stykker smørrebrød fra en cater med drikkevarer efter SKATs vejledning (bilag 9, E 117).

Det er kun helt undtagelsesvist, at aftalekomplekser eller et arrangement kan underkastes en helhedsbedømmelse og tilsidesættes ud fra en realitetsgrundsætning.

Der er helt åbenbart ikke holdepunkter i den retspraksis til støtte for, at en arbejdsgiver som H1, der i god tro og efter bedste evne forsøger at beregne egenbetaling for frokost ud fra et styresignal, skal tåle en slags "realitetsbetragtning" om, at morgenmad udgør et substitut for frokost og skal indgå i beregningen af medarbejdernes egenbetaling. Anbringendet taler da også for sig selv.

Standpunktet stemmer heller ikke med hensynet bag SKATs styresignal på området, som netop fremhæver, at de opstillede tommelfingerregler skal

"...

gøre det lettere for såvel de enkelte medarbejdere som arbejdsgiveren at afgøre, hvornår kantinegodet ikke skal indberettes og beskattes (MS 149, afsnittet "Baggrund og problemstilling").

..."

Hensynet til at hjælpe arbejdsgiveren er klart heller ikke tilgodeset ved SKATs afgørelse eller senere i denne sag.

SKAT tog fx udgangspunkt i en norm på 228 årlige arbejdsdage (E 112, fjerde afsnit). Det betød, at vejledningen ikke var opfyldt med en egenbetaling på 15 kr. pr. dag.

Landsskatteretten tog udgangspunkt i 220 årlige arbejdsdage (E 22, næstsidste afsnit). Det betød, at vejledningen var opfyldt med en egenbetaling på 15 kr. pr. dag.

Skatteministeriet har i svarskriftet lavet en konkret beregning, hvorefter "ledelsen har 169,44 årlige frokostdage ... mens seniorer og assistenter har 177,5 årlige frokostdage" (E 55).

Endelig gør Skatteministeriet gældende, at der er 52 fredage med morgenmad (duplikken s. 5, tredjesidste afsnit, E 77), hvilket svarer til en norm på 260 årlige arbejdsdage.

Det gentages, at H1 efter bedste evne har opgjort egenbetalingen efter SKATs anvisninger (bilag 9, E 117), samt at vejledningen med den deri angivne norm på 220 dage også rent faktisk er opfyldt.

...

Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende, at styresignalet opsætter en "tommelfingerregel". Henset til at den fortolkningshjælp end ikke var til rådighed før styresignalet trådte i kraft den 15. marts 2010, gøres det gældende, at der ikke før 15. marts 2010 var hjemmel til at anse ordningen for et personalegode (MS 150).

...

På den baggrund gøres det sammenfattende gældende,

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 28. november 2014 anført følgende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at H1 A/S ("H1") ikke har godtgjort, at selskabet kan undlade at foretage indberetning til SKAT af 1) værdien af arrangementet i ...1, Schweitz og 2) værdien af kantineordningen.

Alle former for økonomisk tilskud eller goder, der ydes, som led i et ansættelsesforhold, er skattepligtige for medarbejderne, jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Udgangspunktet er derfor, at arbejdsgiveren er underlagt indberetningspligt, jf. skattekontrollovens § 7A, stk. 3, jf. den dagældende indberetningsbekendtgørelse § 13 (BEK nr. 1198 af 9. december 2009).

H1 har under disse omstændigheder bevisbyrden for, at personalegoderne ydet til medarbejderne konkret ikke var skattepligtige, og at selskabet dermed ikke var underlagt indberetningspligt.

H1 havde ikke løftet denne bevisbyrde for Landsskatteretten, og selskabet har heller ikke løftet den for domstolene.

Ad - Arrangementet i ...1, Schweitz

Arrangementet i ...1 havde karakter af en ferierejse. Arrangementet har haft et overvejende socialt og turistmæssigt islæt, hvor det faglige indhold har haft underordnet betydning. Værdien af arrangementet var derfor skattepligtig for medarbejderne, jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Som konsekvens heraf skulle H1 have indberettet værdien af arrangementet til SKAT.

Ved arbejdsgiverbetalte rejser til populære feriemål gælder der en skærpet bevisbyrde for, at rejsen alligevel ikke er skattepligtig for arbejdstageren, jf. bl.a. SKM2010.165.VLR og SKM2008.324.BR .

Bevisbyrden for, at arrangementet alligevel ikke udgør et skattepligtigt personalegode for medarbejderne, og H1 derfor ikke havde en indberetningspligt, ligger således hos selskabet.

H1 skal således godtgøre, at arrangementet kan karakteriseres som et teambuildingarrangement med tilstrækkeligt fagligt indhold, og at det dermed ikke udgør et skattepligtigt personalegode for medarbejderne.

H1 har ikke med de fremlagte bilag løftet denne bevisbyrde.

Tværtimod kan det konstateres, at rejsen er gået til et særdeles attraktivt skiområde, hvor selskabet endda betalte for G6-arrangement og en G7 sightseeing tour.

Af Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C,A.5.6.3, fremgår, at det ved vurderingen af, om der ved arrangementer som teambuilding er et fagligt indhold, kan der lægges vægt på 1) varigheden af arrangementet, 2) om der er tilknyttet en teambuildinginstruktør, 3) hvor arrangementet foregår, og 4) hvilke aktiviteter, der indgår.

Det er korrekt, når H1 anfører, at der ved vurderingen også lægges vægt på bl.a., 1) om arrangementet styrker samarbejdet medarbejderne imellem på kryds og tværs af daglige samarbejdspartnere, 2) om medarbejderne kan se deres kollegaer i nye roller, så det fremover vil være nemmere for dem at udnytte deres kollegaers forskellige kompetencer, og 3) om lokaliteten er naturlig for løsning af opgaven.

De tre forhold, som H1 har påberåbt sig, fremgår også af Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C,A.5.6.3, hvor SKAT giver to eksempler på arrangementer, der har teambuilding som hovedformål. Det skal bemærkes, at disse to eksempler vedrører arrangementer af maksimalt en dags varighed.

I samme afsnit gives der imidlertid også et eksempel på et arrangement, hvor teambuilding ikke er hovedformålet. Af eksemplet, der er baseret på afgørelserne SKM2008.324.BR og SKM2008.325.BR , fremgår:

"...

En virksomhed inviterer en gruppe ansatte på en skiferie til Frankrig af fire dages varighed. På turen bliver de inddelt i hold efter skifærdigheder og bliver undervist af en dansk skiinstruktør. Formålet med skituren er at bringe medarbejderne tættere på hinanden og gøre arbejdspladsen mere attraktiv, for at fastholde medarbejderne.

Arrangementet har en længere varighed på fire dage, det foregår i udlandet, aktiviteterne er af privat og social karakter og ikke målrettet teambuilding, og der er ikke tilknyttet en teambuilding-instruktør. Medarbejderne skal beskattes af arrangementet.

..."

(mine understregninger)

H1's arrangement til ...1 havde en varighed på 3,5 dage, hvoraf deltagerne havde 3 dage på ski.

At medarbejdere muligvis var standby om fredagen - altså havde mobiltelefoner med i skiterrænet - medfører ikke, at fredag var "åben for business som normalt" i en sådan grad, at dagen ikke skal medregnes til arrangementet.

Endvidere blev deltagerne opdelt i hold efter færdigheder. Det fremgår af bilag 2, midt på siden, at deltagerne blev opdelt i Ekspert-, Rookie- og Skole-teams.

Om lørdagen var deltagerne delt i to hold. Hold 1 skulle samles på toppen af et bjerg, hvorefter de skulle stå på ski ned i dalen. Efter nedfarten skulle hold 1 samlet bestige et bjergpas, hvorefter fulgte endnu en nedfart (stævningen, side 7-8).

For hold 2 bestod lørdagens aktivitet af en helikoptertur rundt i terrænet, hvor deltagerne blandt andet fra helikopteren fulgte team 1, der stod på ski ned til dalen (stævningen, side 8, afsnit 5).

At blive fløjet op på en bjergtop med helikopter, hvorefter kun nogle af de deltagende (hold 1) skulle stå på ski ned igen, kan på ingen måde anses for teambuilding.

Derudover kan de til lørdagens program tilknyttede eksterne konsulenter, som må antages at være helikopterpiloter og skiguides, ikke betegnes teambuildinginstruktører.

Det er endvidere væsentligt at bemærke, at der var 15 deltagere til arrangementet i ...1, mens der kun var syv fastansatte medarbejdere i selskabet på daværende tidspunkt. Både studentermedhjælpere og bestyrelse deltog (bilag 2). Alene af denne grund kan der ikke være tale om et teambuildingarrangement, da et sådant - som også anført af selskabet - karakteriseres ved bl.a. at styrke samarbejdet medarbejderne imellem.

Det skal tillige nævnes, at det ikke var obligatorisk for de ansatte at deltage i arrangementet, men alene et tilbud, jf. programmets ordlyd: "H1[s] ledelse har således indbudt ansatte og bestyrelse i selskabet til at deltage..." (min understregning) (bilag 2, side 1, afsnit 1).

Sammenholdt med karakteren af den resterende del af arrangementet, der bestod i skiløb og sociale aktiviteter, medfører det faglige indslag - på formentlig 1,5 time (længden af videoen i bilag 7) og maksimalt 4 timer (som anført af H1) - ikke, at arrangementet skifter karakter til et skattefrit teambuildingarrangement.

Det skal også i denne forbindelse bemærkes, at der af den lange videooptagelse på USB-nøglen (bilag 7) 6 minutter inde i optagelsen fremgår:

"...

Vi er jo nødt til at holde en eller anden form for fagligt, når vi har det her, sådan så vi har god samvittighed over for det berømte skattevæsen i Danmark.

..."

Denne udtalelse viser, at det faglige indslag alene er afholdt med henblik på at tilgodese de danske skattemyndigheder, med undgåelse af skattepligt som det primære formål.

H1 har anført, at det er i strid med EU-retten, når Skatteministeriet lægger vægt på, at arrangementet er afholdt i ...1, Schweitz.

Dette er misvisende og bestrides. Skatteministeriet lægger alene vægt på, at ...1 er et yderst populært skisportssted (bilag A), hvilket er et sagligt bevismoment for, at turen har haft feriemæssigt islæt.

Bevisvurderingen ville være den samme såfremt arrangementet i stedet havde været en 3-dages vandre-/klatretur på Færøerne eller en forlænget weekend på mountainbikes på Bornholm.

Der er således ikke, som fx i sag C-55/98 (Vestergaard), tale om nogen diskriminerende formodning for, at arrangementet udgør en ferierejse alene fordi det afholdes i ...1.

Det er muligt, at ...1 tillige - som anført af H1 - er en almenkendt konference-by. Dette er imidlertid uden betydning for bevisbedømmelsen i nærværende sag, hvor H1's aktiviteter i overvældende grad har bestået i skiløb, og ikke deltagelse i (faglige) konferencer.

Omkostningerne forbundet med arrangementet (bilag B), taler også for, at arrangementet overvejende har haft et socialt og turistmæssigt islæt. Hver medarbejder har eksempelvis fået et par Hestra skihandsker (der godt nok er påført selskabets logo) til en værdi af kr. 750,- pr. stk. Derudover kan nævnes en udgift på ca. kr. 17.300,- til G6, ca. kr. 50.000,- til hotel og kr. 60.000,- til flyrejser.

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at H1 ikke har påvist, at arrangementet udgjorde andet end et skattepligtigt personalegode, jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

H1 var derfor forpligtet til at foretage indberetning til SKAT af omkostningerne forbundet med arrangementet fordelt på de deltagende medarbejdere, jf. skattekontrollovens § 7A, stk. 3, jf. den dagældende indberetningsbekendtgørelse § 13 (BEK nr. 1198 af 09/12/2009).

Ad - Kantineordningen

Udgangspunktet er, at personalegoder i form af fx sparet privatforbrug medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Der er imidlertid enighed om, at tilskud af forholdsvis begrænset omfang, som arbejdsgiveren yder til almindelige kantineordninger - der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og hvor tilskuddet ydes som led i almindelig personalepleje - er omfattet af en lempelig praksis efter statsskatteloven.

Det kan dog være vanskeligt for arbejdsgivere at afgøre, hvornår et kantinegode (tilskud til madordning) er ydet i begrænset omfang, og dermed ikke skattepligtigt for medarbejderne.

SKAT har derfor udarbejdet et styresignal, SKM2010.162.SKAT , hvor SKAT fastsætter vejledende værdier for det mindstebeløb, som medarbejderen skal erlægge i egenbetaling for måltider i kantineordninger, som arbejdsgiveren yder tilskud til.

Formålet er at fastlægge et niveau for, hvilken pris de enkelte medarbejdere skal betale for almindelig gængs kantinemad, for ikke at blive beskattet af det gode, tilskuddet repræsenterer.

Såfremt tilstrækkelig egenbetaling foreligger, skal arbejdsgiveren ikke foretage indberetning af godets værdi (tilskuddet) til SKAT.

Administrativ praksis rækker således noget videre end det, der egentlig følger direkte af loven.

Foreligger der imidlertid ikke tilstrækkelig egenbetaling bortfalder den efter administrativ praksis fastsatte forudsætning for, at der er tale om et tilskud af forholdsvis begrænset omfang. I dette tilfælde skal tilskuddet derfor ikke vurderes efter statsskattelovens lempelige praksis, men efter ligningslovens § 16, hvorefter der skal ske beskatning af tilskuddets markedsværdi, jf. bl.a. SKM2010.166.HR og SKM2013.731.HR .

Falder kantineordningen således uden for styresignalet - og den sikkerhed som ligger heri - skal der efter ligningslovens § 16 foretages en vurdering af, om der foreligger en væsentlig difference mellem den pris virksomheden betaler for maden, og den pris medarbejderne erlægger i egenbetaling.

H1 har skønnet, at der årligt anvendes ca. kr. 60.000,- på frokost og ca. kr. 20.000,- på personalemøder (morgenmad) (bilag 1, side 5, øverst). Der blev i 2010 indbetalt kr. 17.825,- af medarbejderne i egenbetaling til kantineordningen (bilag 1, side 4, midt på siden).

Der er således utvivlsomt en væsentlig difference imellem kostprisen og den erlagte egenbetaling, hvorfor der vil foreligge skattepligt hos medarbejderne, hvis kantineordningen ikke er omfattet af styresignalet, jf. f.eks. SKM2011.274.SR og SKM2011.275.SR .

Det fremgår af styresignalet, at såfremt virksomheden serverer almindelig gængs standardmad og -drikke, er der efter SKATs opfattelse tale om et gode af uvæsentlig værdi - der ikke skal beskattes - hvis medarbejderen betaler kr. 15,- for et standardmåltid uden drikkevarer, eller kr. 20,- for et standardmåltid med drikkevarer.

Et standardmåltid forstås efter styresignalet som almindelige varme eller lune retter eller tre stykker smørrebrød.

H1 har ikke godtgjort, at selskabets kantineordning opfylder betingelserne for at være omfattet af SKATs styresignal.

Det gøres gældende, 1) at egenbetalingen i henhold til styresignalet skal opgøres til kr. 20,- pr. måltid, 2) at morgenmad fredag skal medtages i vurderingen, og 3) at selv hvis kantineordningen opgøres på baggrund af fire ugedage, er den erlagte egenbetaling under alle omstændigheder ikke tilstrækkelig.

Ad 1 - Opgørelse af egenbetalingen pr. måltid

H1 tilbyder både smørrebrød og drikkelse via kantineordningen.

Det gøres gældende, at når der tilbydes et "standardmåltid" inkl. drikkelse, er udgangspunktet efter styresignalet en egenbetaling på kr. 20,- pr. måltid, jf. f.eks. SKM2011.275.SR og SKM2011.274.SR .

H1 henviser til, at selskabet har opgjort egenbetalingen efter afsnittet "Virksomheden betaler daglig for brød og pålæg, der sættes frem til medarbejderne", i SKATs vejledning, jf. bilag 9, side 2. Heraf fremgår ganske rigtigt - som anført i processkrift 1 på side 4 - at der gælder en tommelfingerregel om, "at en betaling på 15 kr. svarer til tre stykker mad. Hvis en medarbejder kun smører og spiser 2 stykker mad, kan en betaling på 10 kr. anerkendes."

H1 har derfor lagt til grund, at et stykke mad udgør kr. 5,- og at drikkelse udgør kr. 5,-. Videre anfører selskabet, at hver medarbejder smører 2-3 flade stykker smørebrød og har mulighed for juice eller mælk (stævningen, side 8, nederst).

På denne baggrund påstår H1, at egenbetalingen konkret højest kan udgøre kr. 15,- (stævningen, side 19, afsnit 4-6).

Eftersom medarbejderne gives mulighed for at spise et "standardmåltid" inkl. drikkelse, hvilket efter styresignalet kræver en egenbetaling på kr. 20,-, må det være op til selskabet at dokumentere et mindre forbrug, og dermed, at en anden egenbetaling er berettiget.

H1 har imidlertid ikke ført kontrol med medarbejderenes indtag af mad. Det er derfor ikke godtgjort, at medarbejderne har holdt sig til (maksimalt) at spise tre stykker smørrebrød uden drikkelse eller to stykker smørrebrød med drikkelse. De fremlagte bilag 8, side 2, og bilag 22, side 8, hvor der er billeder af nogle tallerkner med (ganske belejligt) to stykker mad på hver, dokumenterer ikke medarbejdernes indtag af mad. Bilagene er udarbejdet og fremlagt under domstolsbehandlingen (udløbsdatoen på remouladen, bilag 22, side 7, er 18. oktober 2014) hvorfor bilaget ikke skal tillægges bevismæssig betydning.

Egenbetalingen pr. medarbejder skal derfor udgøre kr. 20,- pr. måltid.

Ad 2 - Kantineordning, inkl. morgenmad om fredagen

H1's argumentation baseres endvidere overvejende på, at en årlig egenbetaling på kr. 2.650,- er tilstrækkelig, eftersom virksomheden kun tilbyder frokost fire dage om ugen.

Medarbejderne får dog morgenmad om fredagen, uden at der foretages egenbetaling herfor. Af bilag 16, side 21, fremgår at udgifterne til morgenmøder udgør kr. 250,- til 350,- pr. gang. Årligt udgør dette samlet ca. kr. 13.200,- (kr. 300,- x 44 fredage (som opgjort nedenfor under Ad 3)), og fordelt på hver af de syv fastansatte medarbejdere ca. kr. 1.885,- (kr. 13.200,- / 7 medarbejdere).

Morgenmaden om fredagen udgør således særskilt et væsentligt personalegode.

Frokostordningen mandag til torsdag og morgenmad fredag bevirker, at medarbejderne reelt får stillet deres sult i alle hverdagens fem dage. Det er efter Skatteministeriets opfattelse underordnet, om personalegodet gives som frokost eller som morgenmad.

H1's kantineordning omfatter således i hvert fald fem "standardmåltider" inkl. drikkelse.

Derfor er det også uden betydning, såfremt H1 tilbød frokostordningen inden selskabet startede med at servere morgenmad om fredagen.

Derudover skal nævnes, at der om fredagen må antages at forefindes rester fra ugens tidligere indkøb til frokostordningen, som medarbejderne - også om fredagen - kan spise af. Det må have formodningen imod sig, at køleskabet tømmes hver torsdag eftermiddag, således at medarbejderne ikke kan spise heraf om fredagen.

Der foreligger således en samlet kantineordning, som strækker sig over alle ugens fem dage. Beregningen af medarbejdernes egenbetaling skal derfor foretages på baggrund af fem ugedage.

Foretages beregningen af antal dage med udgangspunkt i H1's opgørelse over antal ferie- og helligdage (Stævningen s. 10, afsnit 8), kan der for ledelsen - der er den gruppe medarbejdere, som arbejder mindst - opgøres 211,8 arbejdsdage årligt.

Resultatet findes ved først at beregne, hvor mange arbejdsdage der er i en måned. H1 har foretaget en konkret vurdering og lagt til grund, at der er fire uger i en måned (stævningen side 10, afsnit 6).

Antal uger pr. måned skal dog opgøres på årsbasis, hvilket giver 4,33 uger pr. måned (52 uger/12 måneder).

5 ugedage x 4,33 uger giver 21,65 arbejdsdage om måneden. Herefter fratrækkes de af H1 opgjorte ferie- og helligdage (21,65 arbejdsdage - 2,92 feriedage - 1,08 helligdage), hvilket giver 17,65 arbejdsdage om måneden.

Dette giver årligt 211,8 årlige kantinedage (17,65 arbejdsdage x 12 måneder).

Foretages opgørelsen for seniorer og assistenter (se stævningen side 11, afsnit 2), kan det konstateres, at disse har 18,49 arbejdsdage på en måned (21,65 arbejdsdage - 2,08 feriedage - 1,08 helligdage).

Dette giver 221,88 årlige kantinedage (18,49 arbejdsdage x 12 måneder).

Efter en konkret vurdering skulle ledelsen derfor have indbetalt kr. 4.236,- årligt i egenbetaling (211,8 kantinedage x kr. 20,-), mens seniorer og assistenter skulle have indbetalt kr. 4.437,- årligt i egenbetaling (221,88 kantinedage x kr. 20,-).

Måtte retten lægge til grund, at egenbetalingen mod forventning skulle udgøre kr. 15,- pr. måltid, skulle ledelsen årligt have indbetalt kr. 3.177,- (211,8 kantinedage x kr. 15,-) i egenbetaling, mens seniorer og assistenter årligt skulle have indbetalt kr. 3.328,- (221,88 kantinedage x kr. 15,-) i egenbetaling.

Ovenstående beløb er højere, end den reelle årlige egenbetaling på kr. 2.650,-, hvorfor kantineordningen falder udenfor SKATs styresignal og derfor er skattepligtig efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

H1 har opfordret Skatteministeriet til at bekræfte, at selskabet under alle omstændigheder er omfattet af styresignalet, hvis der tages udgangspunkt i en norm på 220 dage (replikken, side 12, afsnit 7).

Dette må besvares benægtende.

H1 har ikke ført kontrol med, hvordan de forskellige medarbejdere har sammensat sin mad, hvorfor der skal tages udgangspunkt i en værdi per måltid på kr. 20,-. Med fem kantinedage medfører dette en egenbetaling på kr. 4.400,- (220 dage x kr. 20,-), for at være sikret af styresignalet.

Selv hvis fredagen ikke tæller med, har medarbejderne indbetalt for lidt i egenbetaling, idet medarbejderne for fire dage, skulle have indbetalt kr. 3.520,- (kr. 20 x (220 dage - 44 fredage)), for at være sikret af styresignalet.

Ad 3 - Indberetningspligt såfremt kantineordningen opgøres på baggrund af fire ugedage

Under alle omstændigheder har H1 foretaget en (for lav) opgørelse, hvor virksomheden har opgjort 12,5 "frokostdage" per måned (stævningen side 19, afsnit 3).

Som nævnt ovenfor (Ad 2) har virksomheden foretaget en konkret vurdering og lagt til grund, at der er fire uger i en måned. På denne baggrund har virksomheden opgjort antal "frokostdage" til 12,5 dage om måneden.

Dette er ukorrekt. Beregningen skal foretages som ovenfor (Ad 2), hvorefter ledelsen har 211,8 årlige arbejdsdage og seniorer og assistenter har 221,88 årlige arbejdsdage.

Herefter trækkes fredag fra for at finde det årlige antal "frokostdage".

Resultatet er, at ledelsen har 169,44 årlige "frokostdage" (211,8 arbejdsdage - 42,36 fredage (211,8/5)), mens seniorer og assistenter har 177,5 årlige "frokostdage" (221,88 arbejdsdage - 44,376 fredage (221,88/5)).

Ud fra dette antal frokostdage skulle ledelsen have indbetalt kr. 3.388,80 i årlig egenbetaling (169,44 frokostdage x kr. 20,-), mens seniorer og assistenter skulle have indbetalt kr. 3.550,- i årlig egenbetaling (177,5 "frokostdage" x kr. 20,-).

Ovenstående beløb er således højere end den reelle årlige egenbetaling på kr. 2.650,-.

Eftersom der ikke er foretaget tilstrækkelig egenbetaling, udgør frokostordningen (mandag - torsdag) i sig selv et personalegode af væsentlig værdi, hvorfor der foreligger et skattepligtigt personalegode for den enkelte medarbejder i selskabet.

H1 var derfor forpligtet til at foretage indberetning af frokostordningens værdi til SKAT.

Det skal derfor samlet gøres gældende, at H1 var forpligtet til at foretage indberetning til SKAT af omkostningerne forbundet med virksomhedens kantineordning fordelt på medarbejderne, jf. skattekontrollovens § 7A, stk. 3, jf. den dagældende indberetningsbekendtgørelse § 13 (BEK nr. 1198 af 09/12/2009), eftersom kantineordningen udgør et skattepligtigt personalegode, jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Styresignalets ikrafttræden

H1 har anført, at indberetningspligten først gælder fra 15. marts 2010, eftersom styresignalet først havde virkning herfra (stævningens side 20, afsnit 10).

Det er rigtigt, at styresignalet først havde virkning fra 15. marts 2010.

Hertil er dog vigtigt at bemærke, at styresignalet blev indført som en slags "safe harbour", hvorefter medarbejderne kan være sikre på at slippe for skattepligt efter ligningslovens § 16, hvis der erlægges egenbetaling i overensstemmelse med styresignalet.

Før styresignalets ikrafttræden var arbejdsgivere således også forpligtet til at indberette goder omfattet af ligningslovens § 16, jf. skattekontrollovens § 7A, stk. 3, jf. den dagældende indberetningsbekendtgørelse § 13.

Det er dermed ikke korrekt, når H1 anfører, at indberetningspligten først gælder fra 15. marts 2010.

Det gøres gældende, at H1 havde en indberetningspligt - også inden styresignalets ikrafttræden - som følge af, at kantineordningen udgjorde et gode af væsentlig værdi for medarbejderne, hvorfor kantineordningen var omfattet af ligningslovens § 16.

Det er endvidere Skatteministeriets opfattelse, at fredag skal medtages i beregningen af godets skattepligtige værdi. Der kan samlet henvises til det ovenfor anførte.

H1 anfører i replikken på side 2, afsnit 5, at selskabet ikke vil gøre spørgsmålet om berettiget forventning gældende for domstolene. På trods heraf, gør H1 i replikken på side 13, sidste afsnit, gældende, at SKAT i 2009 har accepteret en egenbetaling på kr. 200,- om måneden.

Dette bestrides. H1 har ikke løftet bevisbyrden for, at SKAT har accepteret en madordning, hvor medarbejderne lægger kr. 200,- om måneden i egenbetaling.

H1 kan kun støtte ret på en tilkendegivelse fra SKAT, såfremt der er tale om en tilkendegivelse, der er både positiv, entydig og specifik, jf. Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A,A.4.3.3.

SKATs eventuelle passivitet resulterer heller ikke i en retsbeskyttet forventning hos selskabet om, at myndigheden har godkendt forholdet, jf. f.eks. U1997.302H og SKM2007.46.ØLR .

Retspraksis viser også, at SKATs kontrolbesøg hos en virksomhed eller møde med virksomheden heller ikke er en aktiv stillingtagen, selvom SKAT endda har foretaget en gennemgang af regnskabsmaterialet ved mødet, jf. bl.a. SKM2009.39.ØLR og SKM2002.312.ØLR .

At SKAT i 2009 blev oplyst om, at der var en kantineordning, hvor de ansatte hos H1 blev trukket kr. 200,- om måneden, medfører dermed ikke, at H1 har opnået en berettiget forventning om, at egenbetalingen var tilstrækkelig.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende sagsøgers arrangement i ...1, Schweiz

Alle former for økonomisk tilskud eller goder, der ydes som led i et ansættelsesforhold, er skattepligtige for medarbejderne jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Udgangspunktet er derfor, at arbejdsgiveren er underlagt indberetningspligt, jf. skattekontrollovens § 7A, stk. 3, jf. den dagældende indberetningsbekendtgørelse § 13.

Retten tiltræder, at det er sagsøger, der må bevise, at personalegoderne der er ydet til medarbejderne konkret, ikke var skattepligtige, og at selskabet dermed ikke var underlagt indberetningspligt.

Efter det oplyste om rejsens formål, herunder det fremlagte program, oplysninger om det faglige arrangement samt oplysningerne om indholdet af teambuildingsprogrammet, finder retten at det faglige indhold er meget beskedent og underordnet omfang, at det ikke kan opfylde kravene til at være et målrettet strategi og teambuildingarrangement i firmaets interesse.

Det fremgår af programmet, at det faglige indslag om fredagen havde en varighed af 2 ½ timers varighed.

Om lørdagen var deltagerne opdelt i hold efter deres færdigheder på ski. Hold 1 blev fløjet op på en toppen af et bjerg og skulle stå på ski ned i dalen. Det andet hold skulle flyve i helikopter og skulle blandt andet fra helikopteren observere hold 1's nedkørsel til dalen.

Det at blive fløjet op på en top, hvorefter kun nogle af medarbejderne skal stå på ski, ned kan ikke anses som teambuilding. Lige som de eksterne konsulenter bestående af piloter og skiguide ikke som anført af sagsøgte kan betegnes som teambuildingsinstruktører.

Sammenholdt med karakteren af den resterende del af arrangementet, der bestod i skiløb og sociale aktiviteter tiltræder retten, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at arrangementet ikke udgør et skattepligtigt personalegode.

Det forhold, at fredagen var anset som almindelig arbejdsdag, gør ikke nogen forskel heri.

Sagsøgtes frifindelsespåstand, når det gælder H1's arrangement i ...1, tages derfor til følge.

Vedrørende sagsøgers kantine ordning.

Udgangspunktet er, at personalegoder i form af sparet privatforbrug medregnes ved opgørelsen af den skattepligtig indkomst, jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Der er enighed mellem parterne om, at tilskud af forholdsvis begrænset omfang, som en arbejdsgiver yder til almindelige kantineordninger - der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og hvor tilskuddet er ydes som led i almindelig personalepleje, er omfattet af en lempelig praksis efter statsskatteloven.

Til beskrivelse af, hvad der forstås ved begrænset omfang, har SKAT udarbejdet et styresignal SKM2010.162.SKAT , hvor SKAT fastsætter vejledende værdier for det mindstebeløb, som medarbejderne skal erlægge i egenbetaling for måltider i kantineordninger, som arbejdsgiverne yder tilskud til.

Såfremt tilstrækkelig egenbetaling foreligger, skal arbejdsgiveren ikke foretage indberetning af godets værdi (tilskuddet) til SKAT.

Foreligger der imidlertid ikke tilstrækkelig egenbetaling, bortfalder den efter administrativ praksis fastsatte forudsætning for, at der er tale om et tilskud af forholdsvis begrænset omfang. I dette tilfælde skal tilskuddet derfor ikke vurderes efter statsskattelovens lempelige praksis, men efter ligningslovens § 16, hvorefter der skal ske beskatning af tilskuddets markedsværdi.

Falder kantineordningen således uden for styresignalet - og den sikkerhed som ligger heri - skal der efter ligningslovens § 16 foretages en vurdering af, om der foreligger en væsentlig difference mellem den pris, virksomheden betaler for maden, og den pris medarbejderne erlægger i egenbetaling.

Det er oplyst, at H1 anvender 60.000 kr. om året på frokostordningen og 20.000 kr. årligt på morgenmad fredag, og at der i 2010 blev indbetalt 17.825 kr. af medarbejderne. Der er derfor en væsentlig difference imellem kostprisen og den erlagte egenbetalingen.

Af styresignalet fremgår det, at såfremt virksomheden serverer almindelig gængs mad, sker der ikke beskatning, såfremt medarbejderen betaler 15 kr. for et standardmåltid uden drikkevarer eller 20 kr. med drikkevarer. Ved et standardmåltid forståes efter styresignalet almindelig varme eller lune retter eller tre stykker smørrebrød.

Det fremgår af sagen, at H1 tilbyder både smørrebrød og drikkevarer, og H1 har ikke ført kontrol med medarbejdernes indtag af mad og drikke. Retten tiltræder derfor, at egenbetalingen som udgangspunkt skal ansættes til 20 kr. pr. måltid efter styresignalet.

Retten finder endvidere, at morgenmaden om fredagen i sig selv udgør særskilt et væsentligt personalegode, og at kantineordningen derfor må vurderes til at strække sig over 5 dage.

Retten tiltræder Skatteministeriets beregninger og tiltræder at H1 uanset, om der regnes med en kantineordning i 4 eller 5 dage om ugen, ikke opfylder kravene til egenbetaling. Retten må ligeledes konstatere at H1 ikke har dokumenteret, at omkostningerne ved kantineordningen svarer til egenbetalingerne eller andre forhold, der kunne godtgøre, at egenbetalingen var tilstrækkelig og opfyldte betingelserne. H1 har heller ikke ført kontrol med de enkelte medarbejderes madindtag, som kunne begrunde en mindre egenbetaling for de ansatte.

H1 var derfor forpligtet til at indberette frokostordningens værdi jf. skattekontrollovens § 7A, stk. 3, jf. den dagældende indberetningsbekendtgørelse § 13 efter som kantineordningen udgør et skattepligtigt personalegode jf. ligningslovens § 16 jf. statsskattelovens § 4.

Vedrørende H1's subsidiære og mere subsidiære påstand er det korrekt, at Styringssignalet først trådte i kraft den 15. marts 2010.

Retten finder imidlertid at sagsøgtes kantineordning også før styresignalets ikrafttræden udgjorde en væsentlig værdi for medarbejderne som opgjort af SKAT, hvorfor den også før den 15. marts 2010 var omfattet af ligningslovens § 16.

Skatteministeriets frifindelsespåstand vedrørende kantineordningen tages derfor til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt 20.000 kr. som et passende beløb til dækning af sagsøgtes udgift til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes.

Sagsøger, H1 A/S, skal inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet i sagsomkostninger.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.