Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse - nedsættelse af momstilsvar

Sagen handlede om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde foretaget ekstraordinær genoptagel­se og forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar for 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet sagsøgeren havde angivet for lidt salgsmoms.Endvidere handlede sagen om, hvorvidt sagsøgeren havde ret til momsfradrag efter momslovens § 37.Det var i sagen ubestridt, at sagsøgeren havde angivet kr. 182.436 for lidt i salgsmoms, men sagsøgeren gjorde gældende, at den manglende angivelse beroede på en simpel fejl, og at der derfor ikke var grund­lag for ekstraordinær genoptagelse.Retten fandt, at sagsøgeren ved en almindelig gennemgang af selskabets bogholderi og regnskab burde have kunnet konstatere, at der var et ikke uvæsentligt misforhold mellem den angivne salgsmoms og omsætningen ifølge regnskabet. Sagsøgeren havde dermed handlet mindst groft uagtsomt ved at angive for lidt salgsmoms, hvorfor skattemyndighederne med rette havde foretaget ekstraordinær genoptagelse.Det forhold, at sagsøgeren havde overladt bogføringen til sin revisor, samt at sagsøgeren - efter eget udsagn - ikke var regnskabskyndig, var uden betydning.Vedrørende spørgsmålet om momsfradrag efter momslovens § 37 fandt retten, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at betingelserne herfor var opfyldt.

Parter

A

(v/adv. Phillipp Quenders)

mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten, adv.fm. Bo Ruby Nilsson)

Afsagt af byretsdommer

Rasmus Aggerbjerg Kristensen (retsassessor)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 29. maj 2015, handler om sagsøgers, A, momstilsvar for 2009 til sagsøgte, Skatteministeriet.

A har principalt nedlagt pastand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Landsskatterettens afgørelse af den 9. marts 2015, sag 14-2611329, ophæves og at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT for afgiftsåret 2009.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at momstilsvaret for afgiftsåret 2009 på 182.436 kr. er forældet.

A har mere subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at momstilsvaret for afgiftsåret 2009 nedsættes fra 182.436 kr. til 115.451 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysninger i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

A driver nogle frisørsaloner i personligt regi og er derfor momsregistreret.

Det fremgår af SKATs systemer, at A i 1. kvartal 2009 havde angivet salgsmoms med 104.578 kr., i 2. kvartal havde angivet salgsmoms til 82.437 kr., i 3. kvartal havde angivet salgsmoms til 137.029 kr. og i 4. kvartal havde angivet salgsmoms til 171.657 kr., svarende til i alt 495.701 kr. i 2009.

Ved gennemgang af A's regnskab for 2010 konstaterede SKAT, at As nettoomsætning for 2009 udgjorde 2.712.551 kr., svarende til en salgsmoms pa 678.137 kr. På denne baggrund forhøjede SKAT A's momstilsvar for 2009 med 182.436 kr. svarende til differencen mellem momstilsvaret ifølge nettoomsætningen i regnskabet og det angivne momstilsvar. Det fremgår endvidere af regnskabet for 2010, at der under passiver er medtaget skyldig merværdiafgift med 306.932 kr.

Den 1. december 2011 kontaktede A's daværende revisor, SB, SKAT og oplyste, at han forventede en meget stor regulering af salgsmomsen. Revisoren ønskede oplyst, om dette ville medfore bøde eller straf. SKAT orienterede om, at det ville blive anset som en kraftig formildende omstændighed, når han selv angav det.

Af regnskabet for 2011 for G1, der drives af A personligt og som tillige indeholder regnskabstal for As personligt drevne frisørsaloner, fremgår under passiverne "Moms mv. tidligere år" med 256.166 kr. Dette regnskab er underskrevet af A den 21. marts 2012 efter en bemærkning om, at regnskabet anses for at give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stillinger og resultat.

Den 27. september 2013 bad SKAT A om at indsende årsregnskab med mere med henblik på gennemgang af momsregnskabet.

Den 9. april 2014 ændrede SKAT A's moms således, at salgsmomsen for 2009 blev forhøjet med 182.436 kr. Ved samme afgørelse blev momsen for 2010 forhøjet med 169.206 kr.

SKATs afgørelse blev indbragt af A for Skatteankestyrelsen. Landsskatteretten stadfæstede den 9. marts 2015 SKATs forhøjelse af salgsmomsen med 182.436 kr. for 2009 samt for 2010 med 169.206 kr. Det fremgår af afgørelsen:

"...

Salgsmomsen for år 2009 er afregnet med et for lille beløb i forhold til omsætningen ifølge regnskabet. Virksomheden har ikke godtgjort, at omsætningen i regnskabet er selvangivet inklusiv moms som anført af virksomhedens repræsentant.

[...]

Momstilsvaret er ikke fuldt ud angivet til SKAT. Virksomhedens indehaver har siden indkomståret 2002 drevet momspligtig virksomhed og har i den forbindelse været klar over, at der skal afregnes moms, og da dette ikke er sket i behørigt omfang, anses indehaveren for at havde handlet mindst groft uagtsomt. Den omstændighed, at indehaveren tro­ede, at virksomhedens revisor skulle stå for momsafregningen kan ikke føre til et andet resultat jf. praksis i blandt andet SKM2014.101.VLR .

På den baggrund anses SKAT for at være berettiget til foretage en ekstraordinær ansættelse af tilsvaret i henhold til reglerne i skatteforvalt­ningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Afgørelsen er således ikke ugyldig.

..."

Forhøjelsen for 2010 er ikke omtvistet.

Forklaring

A har forklaret, at han har været forretningsleder flere steder. I 2002 overtog han fra sin kone G2. Hans kone er uddannet frisør og er den praktiske daglige leder af salonerne. De startede i Y1 i 2002 og rykkede i 2005 til Jylland. Der er lavet nogle selskaber, der driver frisørsalonerne i blandt andet Y2 og Y3. Salonerne i Y4 og Y5 er drevet i personligt regi. I starten anvendte de R1. Senere benyttede han SJ, som er registreret revisor ved R2. Han havde fået SJ anbefalet. Han havde SJ fra 2006 og frem til 2011, hvor han for en kort overgang havde R3 som revisor. R3 lavede regnskabet for 2011.

Det er SJ, der har stået for bogforingen, da han ikke selv kan. SJ styrede det selv. Forretningerne har kasseapparater, der kører med Hairkassesystem, der er udviklet til frisørsaloner. Betalinger med Dankort registreres i systemet. Også kontantbetalinger registreres automatisk. De havde også kassesystemet i 2009. SJ fik printet med den daglige omsætning samt bilag. Det blev samlet for hver måned og sendt til SJ sammen med fakturamappen. SJ leverede derefter balance kvartalsvis. Balancen fra marts 2009 har han nok fået i april 2009. SJ var ofte en måned bagud. Men revisionen har ikke givet anledning til at råbe vagt i gevær. Det var SJ, der lavede momsopgørelsen og indberettede det. SJ har ikke sagt, at der var noget, der ikke var indberettet.

SKAT har ikke tidligere end i 2013 indkaldt regnskabsmateriale hos ham. I 2013 havde SJ lavet en fejl ved ikke angive noget købsmoms. Han blev kontaktet af SKAT, der mente, at han havde angivet for lidt. Hans revisor på det tidspunkt, G5, havde sagt til ham, at der kunne være noget gammel moms, der ikke var afregnet. Han kendte ikke størrelsen på tallene, og han ved ikke, hvordan de var beregnet.

Han skiftede fra SJ til R3, da han havde på fornemmelsen, at SJ ikke udførte arbejdet helt korrekt. Tilfældigvis var SB fra R3 på besøg i salonen, og det endte med, at de overtog revisoropgaven. Forevist udskrift af bogføringen, sagens bilag 9, for­klarede A, at det ligner det, som SJ lavede. ST, den nye revisor, gennemgik det hele og påpegede, at der var trukket købsmoms fra to gange.

Det er hans kone, der har siddet med tallene udover SJ. SJ havde mange efterangivelser, og det var derfor, at de blev nervøse for, om alt nu var, som det skulle være. Da de så mødte SB, lod de ham gennemgå regnskaberne. SB kom ind som revisor omkring november-december 2011. SB tilbagemelding var, at der var moms, der ikke var angivet kor­rekt. Han er ikke blevet orienteret om SB's samtale med SKAT.

Forespurgt til det i regnskabet for 2011 om "Moms mv. tidligere år" anførte beløb på. 256.166 kr., forklarede A, at han ikke spurgte ind til dette. De havde nogle gange været bagud med at betale momsen. Det er kommet bag på ham, at revisoren opdagede den for lidt angivne moms uden at efter­angive det. R3 sendte meget høje regninger for deres arbejde. Han havde ikke selv forstand på regnskaber. Når han modtog årsregnskabet, fik han en forklaring og satte derefter sin underskrift.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres på­standsdokumenter.

Af A's påstandsdokument fremgår:

"...

ANBRINGENDER:

Det gøres på vegne af sagsøger gældende, at et afgiftskrav for afgiftsåret 2009, der først rejses mere end 4 år efter afgiftsårets udløb, er forældet.

Herudover gøres det på vegne af sagsøger gældende, at der forelig­ger en faktuel fejl i opgørelsen af momsregnskab således, at salgsmom­sen nok er opgjort korrekt, men at købsmomsen er opgjort med kr. 66.985,00 for lidt.

Da de 2 poster skal modregnes medfører dette konkret, at afgiftstilsva­ret skal nedsættes med den for lidt fratrukne købsmoms kr. 66.985,00 og således, at den samlede forhøjelse skal ansættes til differencen eller kr. 115.451,00.

Det gøres på vegne sagsøger gældende, at sagen bør hjemvises til Skat til fornyet behandling af momsopgørelsen for 2009.

Det gøres subsidiært hertil gældende, at opgørelsen, hvis sagen skal re­alitetsbehandles af byretten vil indebære, at byretten skal ta­ge stilling til den af revisor foretagne momsopgørelsen og på denne baggrund nedsætte opgørelsen med den for lidt afløftede moms med kr. 66.985,00.

..."

Af Skatteministeriets påstandsdokument fremgår:

"...

ANBRINGENDER

Sagsøgeren har - på trods af Skatteministeriets redegørelse for indhol­det af genoptagelsesreglen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 - fastholdt sit synspunkt om forældelse. Sagsøgeren har imidlertid til stadighed undladt at redegøre for efter hvilke regler, han mener, der skulle foreligge forældelse. Skatteministeriet bestrider, at der overho­vedet er en forældelsesproblematik i sagen, og ministeriet skal derfor allerede af denne grund frifindes.

Anbringender vedrørende ekstraordinær genoptagelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb (ordinær genoptagelse), jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan afgiftstils­varet ifølge lovens § 32, stk. 1, nr. 3, fastsættes eller ændres efter skat­teforvaltningens bestemmelse, bl.a. hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgifts­tilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er ubestridt (stævningen, side 2), at sagsøgeren har angivet kr. 182.436,- for lidt i salgsmoms for 2009. Sagsøgeren har - på trods af hans revisors konstatering af fejl i regnskaberne - udeholdt oplysninger om hans faktiske momspligtige omsætning i 2009, hvilket må tilregnes sagsøgeren som mindst groft uagtsomt, jf. f.eks. U2006.1710H (SKM2006.190.HR ), SKM2014.214.ØLR , SKM2014.101.VLR , SKM2013.127.ØLR , SKM2011.508.VLR og SKM2011.459.ØLR .

Sagsøgeren har således ved mindst at udvise grov uagtsomhed bevir­ket, at skattemyndighederne har fastsat afgiftstilsvaret på et urigtigt grundlag. Forhøjelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, har følgelig været suspenderet, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 3, hvorfor SKAT har været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens afgiftstilsvar.

Anbringender vedrørende forhøjelsen af momstilsvaret

Det gøres overordnet gældende, at SKAT har været berettiget til at fo­retage en forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar. Forhøjelsen af momstilsvaret er sket ved at forhøje salgsmomsen med momsen af den momspligtige omsætning, som sagsøgeren ubestridt har haft i 2009, men som sagsøgeren har undladt at angive til SKAT.

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, at den fradrags­berettigede afgift, er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virk­somheden (købsmoms). Det påhviler den afgiftspligtige at fremlægge dokumentation for at have betalt en sådan afgift for at få fradrag. Det af sagsøgeren fremlagte kontoudtog (bilag 4) dokumenterer ikke, at han har betalt den påståede købsmoms pa kr. 66.985,- Der kan derfor ikke ske nedsættelse af momstilsvaret med dette beløb.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Hjemvisning

Hjemvisning til fornyet behandling ved den administrative myndighed kan ske, hvor den administrative afgørelse er behæftet med væsentlige sagsbe­handlingsmangler, eller hvor myndighedens afgørelse bygger på et klart util­strækkeligt oplysningsgrundlag.

Retten finder ikke, at A har godtgjort, at Landsskatterettens afgørelse af 9. marts 2015 er behæftet med sådanne mangler, at afgørelsen bør ophæves og hjemvises.

Skatteministeriet vil derfor være at frifinde for As principale stand.

Forældelse og ekstraordinær genoptagelse

A har gjort gældende, at momstilsvaret for 2009 er forældet, da det er rejst mere end fire år efter afgiftsårets udløb. A har ikke anført nærmere om, hvad dette synspunkt støttes på. A har i sit sammen­fattende processkrift i afsnittet om forældelse henvist til skatteforvaltningslo­vens § 31, stk. 1 og § 32, stk. 1, nr. 3.

Retten bemærker, at skatteforvaltningslovens § 31 og § 32 vedrører henhold­svis ordinær og ekstraordinær genoptagelse.

Efter skatteforvaltningslovens § 31 kan SKAT ikke ændre et afgiftstilsvar se­nere end tre år efter angivelsesfristens udløb. SKAT kan dog uanset fristen i § 31 under visse betingelser ændre et afgiftstilsvar, herunder hvis den afgifts­pligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevir­ket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Bestemmel­serne regulerer derimod ikke, hvornår der foreligger forældelse af et afgifts­krav.

Efter As forklaring lægger retten til grund, at han har drevet frisørsaloner siden 2002, men at bogføringen var overladt til hans revisor, der selv styrede det.

Uanset A efter sin forklaring ikke er regnskabskyndig, burde han som virksomhedens indehaver, ved en almindelige gennemgang af selskabets bogholderi og regnskab have kunnet konstatere, at der var et ikke uvæsentlig misforhold mellem den angivne salgsmoms for 2009 og omsætningen i følge regnskabet. Endvidere burde A senest ved underskrivelsen af regn­skabet for 2011, hvor der var medtaget en passivpost på 256.166 kr. til "Moms mv. tidligere år", have undersøgt, hvad dette nærmere betød, og der sikret sig, at dette momsbeløb for tidligere år blev indberettet til SKAT. Ret­ten bemærker, at A skiftede revisor i 2011, da han havde på for­nemmelsen, at den hidtidige revisor ikke udførte arbejdet helt korrekt og da han var bekymret for de mange efterangivelser.

Herefter har A handlet i hvert fald groft uagtsomt ved at angive for lidt salgsmoms for 2009, hvilket medførte, at afgiftstilsvaret blev fastsat på et urigtigt grundlag.

De forhold, at bogføringen, i følge As forklaring, var overladt til en revisor, at revisionen ikke gav anledning til bemærkninger vedrørende mom­sen, og at han troede, at revisoren, da denne opdagede den for lidt angivne moms, sørgede for at efterangive det manglende, kan ikke føre til en anden vurdering af graden af den udviste uagtsomhed.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af As afgiftstilsvar for 2009 var således opfyldt på tidspunktet for SKATs afgørelse af den 9. april 2014 om ændring of momsen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, som følge af den af A udviste i hvert fald grove uagtsomhed.

Skatteministeriets frifindelsespåstand over for As subsidiære påstand tages herefter til følge.

Nedsættelse af momstilsvaret

A har til støtte for sin påstand om nedsættelse af momstilsvaret til 115.451 kr. henvist til det i sagen fremlagte kontoudtog, idet et beløb af 66.985 kr. er registreret dobbelt som både salgs- og købsmoms.

Det fremlagte kontoudtog vedrører kontoen "5810 Købsmoms" og indehol­der dato, bilagsnummer, tekst, debet og kredit, samt en kolonne for akkumu­leret beløb. Af kontoudtoget ses ikke, hvorvidt de anførte posteringer er le­veret og betalt, hvilket er en betingelse for, at der er fradrag for købsmom­sen, jf. momslovens § 37 og momsbekendtgørelsen. Det fremgår heller ikke af kontoudtoget, at det omtvistede beløb pa 66.985 kr. faktisk er medtaget to gange under såvel salgs- som købsmoms.

A har således ikke med det fremlagte kontoudtog godtgjort, at der er angivet 66.985 kr. for lidt i købsmoms.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand over for As mere subsidiære pastand til følge.

Sagens omkostninger

Etter udfaldet af sagen skal A betale sagens omkostninger til Skat­teministeriet med 30.000 kr. inkl. moms. Beløbet er til brug for Skattemini­steriets udgifter til advokatbistand.

Retten har ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt pa sagens omfang, karak­ter og resultat, herunder at forberedelsen alene har bestået i skriftveksling.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostnin­ger med 30.000 kr.