Dokumentets metadata

Benyttelse af et udenlandsk køretøj i Danmark, køb af dansk indregistreret køretøj og skattepligt

Skatterådet bekræfter, at spørger, som er bosiddende i Østrig, må benytte sit østrigsk indregistrerede køretøj her i landet. Skatterådet afviser, at han kan erhverve sig et dansk indregistreret køretøj. Spørger må ej heller låne/leje det østrigske køretøj ud til venner og familie.Skatterådet kan ligeledes bekræfte, at spørger ikke bliver skattepligtig til Danmark, når han opholder sig i Danmark mindre end 180 dage, men efterlader køretøjet i Danmark og låner/lejer det ud til venner og familie.

Spørgsmål

1. A. Vil benyttelse af et østrigsk indregistreret køretøj i Danmark medføre, at køretøjet skal indregistreres i Danmark med deraf følgende pligt til at betale dansk registreringsafgift?

1. B. Vil permanent opbevaring i Danmark af et østrigsk indregistreret køretøj medføre, at køretøjet skal indregistreres i Danmark med deraf følgende pligt til at betale dansk registreringsafgift?

1. C. Vil udlejning mod vederlag til familie her i Danmark af et østrigsk indregistreret køretøj, når spørger ikke selv opholder sig i landet, medføre at køretøjet skal indregistreres i Danmark med deraf følgende pligt til at betale dansk registreringsafgift?

1. D. Hvis der svares nej til spørgsmål 1A, 1B og 1C, er der da andre særlige regler, eksempelvis om registrering, dokumentation eller andet, som skal iagttages?

2. A. Kan spørger erhverve et køretøj i Danmark, og indregistrere det i Danmark modbetaling af dansk registreringsafgift?

2. B. Kan spørger erhverve sig et køretøj i Danmark og indregistrere det i Danmark modbetaling af dansk registreringsafgift uden at afregne dansk moms?

2. C. Kan spørger erhverve sig et køretøj i Danmark og indregistrerer i Danmark mod at betale en begrænset dansk registreringsafgift og afregne begrænset dansk moms?

3. A. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, hvis spørger har et udenlandsk registreret køretøj stående i Danmark op til 180 dage om året?

3. B. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, hvis spørger har et udenlandsk registreret køretøj stående i Danmark i mere end 180 dage om året?

3. C. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, hvis spørger udlåner sit udenlandsk registrerede køretøj til venner og familie når spørger ikke selv opholder sig i Danmark?

3. D. Såfremt spørgsmål 3A-3C besvares benægtende, kan Skatterådet så anføre hvad det maksimale antal dage spørger kan have sit udenlandsk registrerede køretøj stående i Danmark uden at der indtræder fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1?

Svar

1. A. Nej

1. B. Nej

1. C. Ja

1. D. Afvises

2. A. Nej

2. B. Bortfalder

2. C. Bortfalder

3. A. Ja

3. B. Ja

3. C. Ja

3. D. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er bosiddende i Østrig, og besøger venner og familie i Danmark nogle gange om året.

Spørger påtænker enten at erhverve sig et køretøj i Danmark og få det indregistreret efter dansk lovgivning, eller benytte sit østrigsk indregistrerede køretøj i Danmark under sine ophold her.

Når spørger er i Østrig, vil køretøjet enten være opbevaret i en lejet garage, eller køretøjet vil være udlejet til familie mod vederlag.

Spørger har ikke til hensigt at opholde sig i landet i mere end 180 dage, og spørger vil ikke på noget tidspunkt opholde sig i sammenlagt mere end 3 måneder her i landet. Ved ophold her i landet, vil spørger bo på hotel eller tage ophold hos familie og venner.

Spørgers repræsentant har yderligere oplyst, at spørger har job og har etableret bolig i Østrig.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger har ved anmodning om bindende svar ikke givet udtryk for sin opfattelse og begrundelse.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1A

Vil benyttelse af et østrigsk indregistreret køretøj i Danmark medføre, at køretøjet skal indregistreres i Danmark med deraf følgende pligt til at betale dansk registreringsafgift?

Lovgrundlag

Registreringsloven § 2:

Følgende køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplade, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. dog stk. 3-5 og § 7, stk. 5.

1. Motorkørertøj.

(...)

Registreringsafgiftsloven § 1

Der skal svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, og af påhæng- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer.

(...)

Registreringsbekendtgørelsen § 7:

Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog § stk. 2 og 3.

Stk. 2.

(...)

Registreringsbekendtgørelsen § 10:

I tilfælde, hvor en ejer eller en bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater mv., anses den pågældende efter § 7 at have bopæl i den stat mv., hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 2. En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af privat eller erhvervsmæssig tilknytning.

Stk. 3. En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, anses for hjemmehørende på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af privat tilknytning hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor.

(...)

Praksis

I SKM2013.424.ØLR havde T bopæl i Sverige, og anvendte sit svensk indregistreret køretøj i Danmark. T var flyttet til Sverige, da han skulle giftes. Han arbejdede i Danmark, og overnattede af og til hos sine forældre. T havde brugt både sin søsters brobizz og sin fars taxibrobizz, når han kørte til og fra Sverige. Retten fandt det godtgjort, at T havde opholdt sig i knap 80 % af tiden i Danmark. Der blev herved lagt vægt op de fremlagte udskrifter af T's brobizz og de parkeringsbøder T havde modtaget i den omhandlende periode. T var pligtigt til at betalte registreringsafgift, som følge af at T reelt havde bopæl i Danmark.

Begrundelse

Et køretøj skal registreres i Køretøjsregisteret efter registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og registreringslovens § 1, hvis køretøjets ejer har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Spørger har oplyst, at han er bosat og har job i Østrig. Han ejer et østrigsk indregistreret køretøj, som han bruger under sine ferier her i landet. Hans ophold overstiger på intet tidspunkt 185 dage eller sammenhængende 3 mdr. Ved ophold i Danmark, vil spørger bo på hotel eller tage ophold hos familie og venner.

Spørgers ophold her i landet er ikke omfattet af registreringsbekendtgørelsens § 10 om dobbelt domicil.

Det er SKATs opfattelse, at spørger kan benytte sit østrigsk indregistrerede køretøj under de beskrevne ophold i Danmark uden at køretøjet skal indregistreres i Danmark med deraf følgende pligt til at betale dansk registreringsafgift.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1A besvares med "Nej".

Spørgsmål 1B

Vil permanent opbevaring i Danmark af et østrigsk indregistreret køretøj medføre, at køretøjet skal indregistreres i Danmark med deraf følgende pligt til at betale dansk registreringsafgift?

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1A

Begrundelse

Spørger er bosiddende i Østrig, og vil lade køretøjet opbevare her i landet.

Det er SKATs opfattelse, at en permanent opbevaring i Danmark af spørgers østrigsk indregistrerede køretøj ikke medfører, at køretøjet skal indregistreres i Danmark med deraf følgende pligt til at betale dansk registreringsafgift.

Det er forudsat, at spørgers familie, venner eller andre ikke råder over køretøjet på færdselslovens område, eller på anden måde har adgang til køretøjet. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1C.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1B bevares med "Nej".

Spørgsmål 1C

Vil udlejning mod vederlag til familie her i Danmark af et østrigsk indregistreret køretøj, når spørger ikke selv opholder sig i landet, medføre at køretøjet skal indregistreres i Danmark med deraf følgende pligt til at betale dansk registreringsafgift?

Lovgrundlag

Registreringsloven § 2:

Følgende køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplade, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. dog stk. 3-5 og § 7, stk. 5.

1. Motorkørertøj.

(...)

Registreringsafgiftsloven § 1

Der skal svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, og af påhæng- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer.

(...)

Registreringsbekendtgørelsen § 17

En person med bopæl her i landet må ikke bruge et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i registreringsbekendtgørelsen §§ 12, 15, stk. 2, 17 stk. 2 og 18 - 25.

Registreringsbekendtgørelsen § 7:

Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog § stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres i Køretøjsregisteret hvis

1. Der er ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet
2. Ejeren i brugsaftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperioden, og
3. Brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 3. Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl heller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.

Praksis

Den juridiske vejledning E.A.8.5.5.2 :

En person med bopæl her i landet må ikke bruge et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i registreringsbekendtgørelsen §§ 12, 15, stk. 2, 17 stk. 2 og 18 - 25.

En person, med bopæl her i landet må dog gerne føre et udenlandsk køretøj på færdselslovens område, hvis

• den registrerede ejer eller bruger er passager under kørslen eller
• køretøjet har korttidsnummerplader med en gyldighed på højst 7 dage, som er givet af en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland, eller
• køretøjet er lejet i udlandet for en periode af højst 7 dage, føreren har ret til at føre køretøjet efter lejeaftalen, og kørslen på færdselslovens område kun sker fra grænsen direkte til det sted her i landet, hvor køretøjet efter lejeaftalen skal afleveres

Begrundelse

En person, som har bopæl eller hjemsted her i landet, må føre et udenlandsk indregistreret køretøj i Danmark, såfremt kørslen er nævnt i registreringsbekendtgørelsens §§ 12, 15, stk. 2, 17, stk. 2 og 18-25.

Har ejeren ikke bopæl eller hjemsted her i landet, vil brugeren af køretøjet, som har bopæl eller hjemsted her i landet, være pligtig til at anmelde registreringen af køretøjet til Køretøjsregisteret, som det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 3.

En bruger er i denne sammenhæng en fysisk eller juridisk person, der i 30 dage eller mere råder over køretøjet på færdselslovens område. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde ikke kun ejeren, men også brugeren af køretøjet.

Spørger vil udleje køretøjet til venner og familie, når han ikke selv opholder sig her i landet. Udlejningsperioden er ikke oplyst.

Det er SKATs opfattelse, at spørgers udlejning af sit østrigsk indregistrerede køretøj mod vederlag til familie her i Danmark, når spørger ikke selv opholder sig i landet, medfører at køretøjet skal indregistreres i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, med deraf følgende pligt til at betale dansk registreringsafgift, fordi brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i mere end 30 dage.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1C besvares med "Ja".

Spørgsmål 1D

Hvis der svares nej til spørgsmål 1A, 1B og 1C, er der da andre særlige regler, eksempelvis om registrering, dokumentation eller andet, som skal iagttages?

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 24

En anmodning om et bindende svar skal være skriftligt og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren.. Skønner Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3 En afgørelse efter stk. 1 eller stk. 2 kan ikke påklages administrativt.

Praksis

SKM2011.641.LSR . Sagen omhandlede et bindende svar fra Skatterådet. Klageren havde anmodet Skatterådet om bindende svar på følgende spørgsmål:"Kan Skatterådet oplyse efter hvilke principper det skal afgøres, hvilken del af en kommende købers anskaffelsessum for spørgers anparter i G1 K/S der for købers vedkommende skal anses som vederlag for værdien af adgangen til deltagelse i en igangværende erhvervsvirksomhed med udlejning af fast ejendom? Det kan for besvarelsen lægges til grund, at spørger afstår den ham tilhørende anpart i G1 K/S efter ca. 2 års ejertid, dvs. omkring årsskiftet 2009-2010".

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt at det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke vil indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørgsmålet er tværtimod formuleret på en sådan måde, at det alene kan besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter jf. bl.a. formuleringen "efter hvilke principper", ligesom beskrivelsen af dispositionen hverken er præcis eller fyldestgørende. Der er således alene fastsat et omtrentligt tidspunkt for dispositionen, og der er for Skatterådet ikke fremlagt kontraktsudkast e.l. Disse retsmedlemmer fandt, at Skatterådet burde have afvist at besvare det stillede spørgsmål, og stemmer for, at den påklagede afgørelse ændres således, at spørgsmål 4 ikke realitetsbehandles.

Et retsmedlem fandt, at salgssummen for aktiverne, herunder "værdien af deltagelse i den igangværende virksomhed" og "værdien af ejendommen" foretages på baggrund af disse værdier i handel og vandel. Med denne begrundelse stemmer dette retsmedlem for en stadfæstelse af afgørelsen.

Begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven som fremsat den 24. februar 2005, fremgår angående § 24, stk. 2, bl.a., at "afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter".

Landsskatteretten afviste i SKM2011.641.LSR , at realitetsbehandle et spørgsmål i en anmodning om bindende svar under henvisning til, at det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørgsmålet var tværtimod formuleret på en sådan måde, at det alene kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter

Spørger har stillet spørgsmålet: "Hvis der svares nej til spørgsmål 1A, 1B og 1C, er der da andre særlige regler, eksempelvis om registrering, dokumentation eller andet, som skal iagttages?"

Det er SKATs opfattelse, at dette spørgsmål har den samme karakter som spørgsmålet i SKM2011.641.LSR , idet spørgsmålet er formuleret på en sådan måde at det alene kan besvares med en teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter og derfor antager karakter af rådgivning.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1D afvises.

Spørgsmål 2A

Kan spørger erhverve et køretøj i Danmark, og indregistrere det i Danmark mod betaling af dansk registreringsafgift?

Lovgrundlag

Registreringsbekendtgørelsen § 7:

Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog § stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres i Køretøjsregisteret hvis

1. Der er ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet
2. Ejeren i brugsaftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperioden, og
3. Brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 3. Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl heller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.

Begrundelse

Det følger af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at en person som er ejer af et køretøj, skal registreres i Køretøjsregisteret, hvis ejeren er registreret med bopæl eller hjemsted her i landet.

Spørger har oplyst, at han har bopæl i Østrig. Han kan derfor ikke registrere et køretøj i Køretøjsregisteret efter registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1. Derfor kan spørger ikke købe et dansk indregistreret køretøj og få det omregistreret i sit eget navn.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2A besvares "nej".

Spørgsmål 2B

Kan spørger erhverve sig et køretøj i Danmark og indregistrere det i Danmark mod betaling af dansk registreringsafgift uden at afregne dansk moms?

Begrundelse

Spørger ønsker svar på om han kan erhverve sig et dansk indregistreret køretøj uden at afregne dansk moms.

Af de i spørgsmål 2A, nævnte grunde, kan spørger ikke erhverve sig et dansk indregistreret køretøj. Som følge heraf er det SKATs opfattelse, at spørgsmål 2B bortfalder.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2B bortfalder.

Spørgsmål 2C

Kan spørger erhverve sig et køretøj i Danmark og indregistrerer i Danmark mod at betale en begrænset dansk registreringsafgift og afregne begrænset dansk moms?

Begrundelse

Spørger kan ifølge begrundelsen til spørgsmål 2A ikke erhverve sig et dansk indregistreret køretøj. Spørger ønsker i spørgsmål 2C svar på om spørger kan erhverve sig et dansk indregistreret køretøj ved at betale begrænset registreringsafgift og begrænset dansk moms.

SKAT henviser til begrundelsen under spørgsmål 2A, hvoraf fremgår, at spørger ikke kan erhverve sig et dansk indregistreret køretøj. Derfor kan spørger heller ikke erhverve sig et dansk indregistreret køretøj mod betalingen af begrænset registreringsafgift og begrænset dansk moms. Som følge heraf er det SKATs opfattelse, at spørgsmål 2B bortfalder.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2C bortfalder.

Spørgsmål 3A

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, hvis spørger har et udenlandsk registreret køretøj stående i Danmark op til 180 dage om året.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1, stk. 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet,
2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,
3. danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,
4. danske statsborgere, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v. er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit C.F.1.2.1

(...)

Personer er fuldt skattepligtige, når de har bopæl her i landet. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Bopæl

Ved afgørelsen af, om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Så det er både

• de faktiske boligforhold og
• den/de subjektive hensigter,

der har betydning for, om personen er fuldt skattepligtig her i landet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Helårsbolig

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

Selv om der er givet dispensation fra bopælspligten, anses personen stadig for at have bolig til rådighed i Danmark. Se fx SKM2006.212.SR .

Det er de faktiske boligforhold, der er afgørende. Andre mere formelle kriterier, fx

• til- og framelding til folkeregisteret,
• en postadresse eller
• en ansøgning om opholdstilladelse
• spiller ikke nogen selvstændig rolle. Se fx LSRM 1981, 99 og skd.1983.65.170.ØLD.

(...)

Højesteret

Bopæl kan efter omstændighederne også statueres i forbindelse med

• Hotellejlighed og hotelværelse. Se SKM2011.368.SR
• Adgang til boligfaciliteter en del af året. Se TfS 1988, 411 LSR
• Adgang til at bo i selskabets lokaler. Se TfS 1993, 92 VLD
• Vekslende boligmuligheder. Se TfS 1991, 308 ØLD
• Værelse hos forældre. Se SKM2008.432.ØLD.

Bopæl forudsætter, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

(...)

Subjektive momenter

Hvis en person erhverver sig en bopæl i Danmark, anses de subjektive betingelser for opfyldt, når den pågældende tager ophold her i landet. Se KSL § 7, stk. 1. Se afsnit C.F.1.2.2 .

De konkrete omstændigheder kan ved fraflytning af Danmark være af en sådan art, at afgørelsen af, om bopælen skal anses for bevaret, må foretages ud fra en samlet vurdering, hvor også personens subjektive hensigter indgår i bedømmelsen.

Mere sekundære momenter, der afspejler en tilknytning til Danmark, fx ejerskab til et her i landet indregistreret køretøj, medlemskab af foreninger og lignende, tillægges ikke selvstændig betydning, men kan indgå i en samlet bedømmelse.

Bopæl forudsætter, at skatteyderen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

Se SKM2013.543.ØLR , hvor hovedbygningen på en landbrugsejendom var uegnet som helårsbolig, og hvor retten efter en samlet vurdering ikke fandt, at personen havde til hensigt til at have hjemsted her i landet.

Indtræden og udtræden af skattepligt

For personer, der bor i udlandet, og som erhverver bolig i Danmark, indtræder skattepligten først, når den pågældende tager ophold her i landet. Se KSL § 7, stk. 1.

(...)

Rådighed

Rådighed over helårsbolig forudsætter en rådighed af en vis tidsmæssig udstrækning.

Er en persons rådighed ganske kortvarig, fx under 1-2 måneder, vil den pågældende efter omstændighederne ikke anses for at have erhvervet bopæl her i landet. Afgørelsen heraf vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder.

Det kan ved kortere ophold også få betydning, om den pågældende selv har erhvervet personlig ret til boligen, eller om denne er blevet stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Spørgsmålet om rådighed over bolig har særlig betydning, når personer, der er bosiddende i udlandet, opholder sig her i mindre end 6 måneder, og dermed ikke er omfattet af den fulde skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2. Se SKM2015.26.SR , hvor skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, indtræder som følge af, at spørger lejer et værelse i 6 måneder for at udføre arbejde her i landet.

(...)

Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit C.F.1.3

(...)

6-måneders-regel

Personer, der ikke har bopæl her i landet, bliver fuldt skattepligtige, når de opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Opgørelse af 6-måneders perioden

Skattepligten indtræder ved et sammenhængende ophold på 6 måneder. I 6-månedersopholdet medregnes kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.

Tager den pågældende arbejde under opholdet i udlandet afbrydes 6-månedersopholdet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Hyppige afbrydelser af opholdet i Danmark kan efter omstændighederne også afbryde opholdet.

(...)

SKM2011.368.SR

Skatterådet tog stilling til, hvornår en række forskellige boligformer kunne statuere bolig for udenlandsk arbejdskraft, der midlertidigt arbejdede i Danmark (trænings- og uddannelsesophold).

SKM2009.475.SR

En hotellejlighed kunne karakteriseres som en helårsbolig for en udenlandsk statsborger, der skulle arbejde i Danmark i flere måneder. Da den fulde skattepligt allerede var indtrådt efter opholdsbestemmelsen afvistes spørgsmålet om skattepligt efter bopælsbestemmelsen.

SKM2007.353.SR

Der indtrådte ikke fuld skattepligt, såfremt en person opholder sig midlertidigt hos sin familie i weekender og ferier i en bolig, de erhvervede i 2005 efter at have boet en årrække i USA.

Begrundelse

Nedenstående omhandler alene vurdering af spørgers skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1. Der tages således ikke stilling til, hvorvidt spørger lovligt kan have sit udenlandsk registrerede køretøj stående i Danmark i det tidsrum spørgsmålet drejer sig om.

Der foreligger fuld skattepligt for:

• Personer, der har bopæl her i landet. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 1.
• Personer, der opholder sig her i tidsrum af mindst 6 måneder. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 2.
• Danske statsborgere, der gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 3.
• Danske statsborgere, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner er udsendt til tjeneste uden for riget. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 4.

Der foreligger fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for personer, der har bopæl her i landet. I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

Det er oplyst, at spørger alene vil holde ferie i Danmark, og i den forbindelse vil spørger overnatte på hotel eller hos venner og familie. Det er oplyst at spørger er fuldt skattepligtig i Østrig, har bolig til rådighed der, og at spørger arbejder i Østrig.

Under forudsætning af, at spørger ikke har indrettet sig således at han fast disponerer/råder over en bopælsmulighed de nævnte steder, er det SKATs vurdering, at spørger ikke har etableret bopæl efter KSL §, stk. 1, nr. 1. Der er lagt vægt på at spørger er skattemæssigt hjemmehørende i et andet land, og at spørgers ønske om at "parkere" et udenlandsk køretøj i Danmark i en sådan situation ikke alene kan begrunde en sådan tilknytning til Danmark, at der indtræder fuld skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Henset til spørgers oplysning om, at spørger alene ferier i Danmark og at spørger på intet tidspunkt i en 12 måneders perioder vil opholde sig i Danmark mere end 180 dage og ikke på noget tidspunkt i mere end 3 måneder sammenlagt, anses spørger ikke for omfattet af opholdsreglen i KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Der er i anmodning om bindende svar ingen oplysninger, der begrunder skattepligt efter KSL § 1's øvrige bestemmelser.

Det er derfor SKATs vurdering, at spørger ikke er fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1-4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3A besvares med "Ja".

Spørgsmål 3B

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, hvis spørger har et udenlandsk registreret køretøj stående i Danmark i mere end 180 dage om året.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 3A.

Forarbejder

Se spørgsmål 3A.

Praksis

Se spørgsmål 3A.

Begrundelse

Spørgsmål 3B afviger fra spørgsmål 3A ved at spørger i dette spørgsmål ønsker at have sit udenlandsk registrerede køretøj stående i Danmark mere end 180 dage. Det er SKATs vurdering, at de ændrede forudsætninger/faktum ikke ændrer SKATs vurdering af skattepligtsspørgsmålet. SKAT henviser derfor til begrundelsen under spørgsmål 3A.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3B besvares med "Ja".

Spørgsmål 3C

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, hvis spørger udlåner sit udenlandsk registrerede køretøj til venner og familie, når spørger ikke selv opholder sig i Danmark.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 3A.

Forarbejder

Se spørgsmål 3A.

Praksis

Se spørgsmål 3A.

Begrundelse

Spørgsmål 3C afviger fra spørgsmål 3A ved at spørger ønsker at udlåne sit udenlandsk registrerede køretøj til venner og familie.

Uanset om der er tale om erhvervsmæssig udlejning eller der ikke er tale om erhvervsmæssig udlejning, men alene lejlighedsvis udlån til venner og familie er det SKATs vurdering, at de ændrede forudsætninger/faktum ikke ændrer SKATs vurdering af skattepligtsspørgsmålet i henhold til fuld skattepligt efter KSL § 1. SKAT henviser derfor til begrundelsen under spørgsmål 3A.

Det skal dog bemærkes, at erhvervsmæssig udlejning kan være omfattet af begrænset skattepligt efter KSL § 2.

Der henvises endvidere til spørgsmål 1C, hvor SKAT har indstillet, at brugeren af det udenlandske køretøj bliver registreringspligtig fordi køretøjet er til brugerens rådighed i mere end 30 dage.

Det vil sige, at spørger bliver ikke skattepligtig af udlån, såfremt der er tale om ikke-erhvervsmæssig udlån, men brugeren af det udenlandske køretøj skal lade det udenlandske køretøj indregistrere i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3C besvares med "Ja".

Spørgsmål 3D

Såfremt spørgsmål 3A-3C besvares benægtende, ønskes det at Skatterådet anfører hvad det maksimale antal dage spørger kan have sin udenlandsk registrerede bil stående i Danmark uden at der indtræder fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1.

Begrundelse

Da spørgsmål 3A-3C besvares bekræftende bortfalder spørgsmål D.

Det skal bemærkes, at i forhold til skattepligtsspørgsmålet, er det ikke antallet af dage det udenlandsk registrerede køretøj står i Danmark, der er afgørende for hvornår skattepligten indtræder efter KSL § 1. Se begrundelsen under spørgsmål 3A.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3D besvares med "Bortfalder".

Skatterådet tiltræder SKATs afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.