Dokumentets metadata

Russisk investeringsfond anset for transparent

Skatterådet fandt ikke, at en russisk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler med den virkning, at det danske moderselskab kunne oppebære skattefrie udbytter fra investeringsfonden i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der blev herved særligt henset til, at den russiske investeringsfond ikke har selvstændige ledelsesorganer eller organer, der fuldt ud kunne sidestilles hermed.

Spørgsmål

1. Er Selskabet skattepligtigt af de udlodninger, der sker fra en russisk investeringsfond (Investeringsfonden) til Selskabet?

Svar

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Et selskab med hjemsted på Cypern påtænker at etablere et dansk selskab; enten et ApS eller et A/S (herefter Selskabet).

Det cypriotiske selskab vil etablere Selskabets nødvendige kapitalgrundlag ved at indskyde likvid kapital.

Selskabet vil i forbindelse med etableringen ansætte en dansk bosiddende direktør, og det forventes, at yderligere en dansk bosiddende person vil blive ansat som assistent for direktøren inden for de første 12 måneder efter selskabets etablering.

Direktions- og eventuelle bestyrelsesmøder vil blive afholdt i Danmark.

Selskabet vil investere i en russisk investeringsfond, der etableres under Russisk lov no. 156-FZ om investeringsfonde, herefter Investeringsfonden.

Det skal bemærkes, at som et resultat af lov nr. 156-FZ skal Investeringsfonden registreres som en investeringsfond hos den russiske nationalbank, ligesom der skal indsendes kopi af Investeringsfondens vedtægter til nationalbanken.

Investeringsfondens aktiviteter kræver dog som sådan ikke en særlig tilladelse eller licens fra myndighederne og dens aktiviteter er ikke underlagt særligt tilsyn, ligesom der ikke skal indsendes rapporter el.lign. til myndighederne.

Investeringsfonden er ikke skattepligtig i Rusland.

Investeringsfonden vil udelukkende investere i ejendomsprojekter beliggende i Rusland. Sådanne ejendomsprojekter kan bestå af køb af bolig-, kontor- eller industriejendomme med henblik på renovering, udlejning og eller senere salg, endvidere køb af rettighederne til ejendomsprojekter med henblik på at opføre bygninger og herefter udlejning og eller frasalg.

Investeringsfonden udsteder ejer-certifikater og udlodder på månedsbasis fondens resultat til ejerne af investeringscertifkaterne. Det månedlige resultat til udlodning er lig med månedens værditilvækst i fondens frie likvide midler.

Ejerne af investeringscertifikaterne hæfter ikke for et eventuelt negativt resultat af fondens aktiviteter og ejernes tab er med andre ord maksimeret til det oprindeligt indskudte beløb.

I øvrigt kan oplyses følgende om certifikater og ejerforhold: ingen af investeringscertifikaterne har præferencestilling og fordelingen af fondens overskud sker udelukkende baseret på ejernes andel af den total indskudte kapital. Endvidere kan det oplyses, at ejer-certifikaterne er omsættelige og ikke kan indløses, med mindre dette sker i forbindelse med Investeringsfondens eventuelle likvidation. Der er ingen vedtægtsmæssige begrænsninger i antallet af investorer og investeringskapitalens størrelse.

Investeringsfonden vil ikke have eget personale eller selvstændige kontorer.

Investeringsaktiviteterne i Investeringsfonden vil blive varetaget af et investeringsselskab med adresse i Rusland og med licens fra de russiske myndigheder.

Investeringsselskabet køber ejendomme m.v. i eget navn, men for Investeringsfondens regning og risiko.

Investeringsselskabet kan kun i begrænset omfang foretage selvstændige beslutninger for Investeringsfondens regning, idet alle væsentlige økonomiske transaktioner kræver godkendelse af Investeringskommitteen.

Investeringskommitten består af ejerne af investeringscertifikaterne. Investeringskommitteen tager sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal og hvert investeringscertifikat giver 1 stemme.

Investeringskommitten afholder sine møder i Rusland og har via aftalen med investeringsselskabet adgang til mødefaciliteter i Rusland.

Møderne indkaldes af Investeringsselskabet, når der i henhold til aftalen med Investeringsfonden kræves en godkendelse af en investeringstransaktion.

Investeringsfondens øverste myndighed er generalforsamlingen, der afholder møde i forbindelse med godkendelse af det reviderede årsregnskab for Investeringsfonden og ellers i forbindelse med beslutninger om ændringer af vedtægter, opsigelse / forlængelse af aftale med Investeringsselskab, likvidation af Investeringsfonden og lignende.

Det er planen inden for de første 24 måneder at rejse cirka 32 mill. DKK i kapital som en kombination af låne- henholdsvis investorkapital.

Fremmedfinansiering tilvejebringes fra russiske finansieringsselskaber, som yder lån med sikkerhed i de opkøbte ejendomme.

Den endelig sammensætning af Investeringsfondens kapitalgrundlag er endnu ikke fastlagt, men et beløb på op til 1,5 mill. dkk forventes indskudt fra Selskabet's side som investorkapital.

Selskabet forventes i de første mange år at eje 100 % af fondens kapital og forventes på intet tidspunkt at have en ejerandel på under 50 %.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Repræsentanten har på vegne af spørgeren anmodet SKAT om at bekræfte, at Selskabet ikke skal anses for skattepligtig af de udlodninger, der sker fra Investeringsfonden til Selskabet, således at det stillede spørgsmål besvares benægtende.

Det er således spørgerens opfattelse, at Selskabet ikke skal beskattes af udlodninger fra Investeringsfonden.

Hovedreglen er, at udlodninger fra investeringsforeninger er skattepligtige både for personer og selskaber i henhold til LL § 16 A, stk. 1.

Skattefrihed kan dog opnås, hvis det udbyttebetalende selskab er omfattet af SEL § 13, stk. 1, nr. 2 hvoraf det fremgår, at "Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B."

Selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, der angiver "indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber", og Investeringsfonden er efter spørgerens opfattelse omfattet af SEL § 1, stk. 2, der angiver "andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital."

Tillige gælder det, at kun udbytter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B kan blive skattefri.

Aktiebeskatningslovens § 4 A angiver "Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7. Hermed fastslås i stk.1, at der min. skal ejes 10 % i selskabet og i stk. 2 at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h og 3 a-5 b."

Investeringsfonden er efter spørgerens opfattelse at betragte som et 'SEL §1 , stk. 1, nr. 2' selskab.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 B angiver yderligere et krav "Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A".

Selskabsskattelovens § 31 A angiver "Det ultimative moderselskab kan vælge, at sambeskatningen for de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v., som sambeskattes efter § 31, tillige skal gælde alle koncernforbundne udenlandske selskaber og foreninger m.v., i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital (international sambeskatning). Tilvalget gælder tillige alle faste driftssteder og faste ejendomme, der er beliggende i udlandet, og som tilhører de sambeskattede danske og udenlandske selskaber og foreninger m.v."

Selskabet ønsker ikke at tilvælge sambeskatning, selvom selskabet, efter spørgerens opfattelse, er omfattet af mulighederne i henhold til SEL § 31A.

SEL har dog også andre undtagelser i relation til skattefrihed for modtageren af udlodninger fra investerningsforeninger, og hovedreglen i denne henseende findes i SEL §13, stk. 1, nr. 2, hvoraf det fremgår, at skattefriheden ikke omfatter udbytter vedrørende aktier som nævnt i ABL § 19.

ABL § 19, stk. 2, nr. 2, angiver de generelle betingelser for, hvad der kan betegnes som en investeringsforening og undtagelserne herfor:

"Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist.

Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v.

Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere.

Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager."

Investeringsfonden er ikke omfattet af ABL § 19, stk. 2, nr. 2, hvilket, efter spørgerens opfattelse kan fastslås, dels ved at ejerne af Investeringsfonden ikke kan kræve, at Investeringsfonden tilbagekøber / indløser deres andele og endvidere ved, at Investeringsfonden ikke kan anses for værende en kollektiv investering jvfr. 5. punktum så lang tid, at der er under 8 deltagere i Investeringsfonden.

SKAT bedes forudsætte, at antallet af investorer /deltagere i Investeringsfonden er under 8.

Bemærkninger til SKATs indstilling.

Repræsentanten har præciseret ledelsesorganerne for Investeringsfonden.

Investeringsfondens investeringer forvaltes af et 3. partsselskab, der har kunder udover Investeringsfonden. Dette 3. partsselskab har dog begrænset myndighed til at tage egne beslutninger og langt størstedelen af beslutningerne tages af Investeringsfondens investeringskomité. Investeringskomitéen vil som følge heraf afholde jævnlige møder for at beslutte den kommende periodes investeringsaktiviteter.

Møderne vil foregå i Rusland, og investeringskomitéen har permanent adgang til mødelokaler mv. via aftalen med 3. partsselskabet. Samme forhold gælder for øverste beslutningsorgan, dvs. generalforsamlingen.

Det er repræsentantens opfattelse, at der er tale om selvstændige ledelsesorganer.

SKAT har i sin indstilling henvist til SKM2015.808.SR . Repræsentanten har hertil bemærket, at denne afgørelse efter hans opfattelse understøtter, at Investeringsfonden er et selvstændigt skattesubjekt. I det følgende har jeg oplistet hovedkriterierne i denne og andre afgørelser, der efter hans opfattelse statuerer selvstændigt skattesubjekt.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Selskabet ikke skal anses for skattepligtig af de udlodninger, der sker fra Investeringsfonden til Selskabet.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A

Stk. 1. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h og 3 a-5 b, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

(...)

Aktieavancebeskatningslovens § 4 B

Stk. 1. Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.

(...)

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

(...)

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.¨

(...)

Ligningslovens § 16 A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

(...)

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

(...)

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

(...)

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j , 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau, og kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af de mellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. (...)

Selskabsskattelovens § 31 A

Stk. 1. Det ultimative moderselskab kan vælge, at sambeskatningen for de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v., som sambeskattes efter § 31, tillige skal gælde alle koncernforbundne udenlandske selskaber og foreninger m.v., i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital (international sambeskatning). Tilvalget gælder tillige alle faste driftssteder og faste ejendomme, der er beliggende i udlandet, og som tilhører de sambeskattede danske og udenlandske selskaber og foreninger m.v. (...)

Praksis

SKM2015.808.SR

Skatterådet fandt, at en tysk investeringsfond (AIF), der igennem et K/S ejer ejendomme i Danmark, efter en samlet konkret vurdering skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der er begrænset skattepligtig til Danmark, efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 1, stk. 1. Af begrundelsen fremgår bl.a. følgende:

"I det foreliggende tilfælde er SKAT efter en samlet konkret vurdering enig med repræsentanten i, at den omhandlede tyske investeringsfond skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Der er ved indstillingen særligt lagt vægt på, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at Investeringsfonden har selvstændige fondsbestemmelser (vedtægter), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, at Investeringsfonden har et managementselskab, der agerer på vegne af alle investorer, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det forudsættes ved besvarelsen, at der tillige civilretligt er tale om en selvstændig enhed her i landet."

SKM2016.98.SKAT

Styresignalet indeholder en beskrivelse af, at værdipapirfonde fremover skal anses for selvstædige skattesubjekter, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og at værdipapirfonde skal anses for investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Begrundelse

Selskabet ønsker bekræftet, at det A/S eller ApS, som det påtænker at etablere i Danmark, vil kunne modtage skattefrie udbytter fra en enhed, der er hjemmehørende i Rusland. Aktiviteten i den russiske enhed består i investering i ejendomsprojekter. Det er oplyst, at det danske selskab vil have en ejerandel på 50 pct. eller derover i den pågældende russiske enhed.

Hovedreglen er, at udbytte er skattepligtigt og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Som udbytte forstås alt, hvad et selskab udlodder til dets aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A.

Som undtagelse hertil kan udbytter af datterselskabs- og koncernselskabsaktier som udgangspunkt modtages skattefrit. Dette gælder bl.a., hvis udbytterne er modtaget af et dansk aktie- eller anpartsselskab på baggrund af aktier eller andele i et selskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, eller et tilsvarende selskab i udlandet, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.

Denne undtagelse modificeres dog bl.a. af, at skattefritagelsen ikke omfatter udbytter af aktier i investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 19. Det bemærkes i denne forbindelse, at den russiske enheds aktivitet består i investering i ejendomsprojekter. Den pågældende russiske enhed kan dermed ikke anses for et investeringsselskab, allerede fordi enhedens aktivitet ikke omfatter investering i værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. e.c. Den pågældende modifikation finder derfor allerede af denne grund ikke anvendelse i dette tilfælde.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, at det er en forudsætning for skattefrihed af udbytter, at der er tale om udbytter af aktier eller andele i selskaber, herunder selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, eller et tilsvarende selskab i udlandet. Skattefriheden gælder således fx ikke for overskud af erhvervsvirksomhed.

I henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, er andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital, skattepligtige. Det afgøres på baggrund af en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et selskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, eller hvorvidt der er tale om en tilsvarende udenlandsk enhed.

Om den omhandlede russiske enhed er det bl.a. oplyst, at ingen af investorerne hæfter personligt, at ingen af investorerne har præferencestilling, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at enheden månedligt udlodder sit resultatet på baggrund af værditilvæksten i fondens frie likvide midler, at ejercertifikaterne er omsættelige, men ikke kan indløses, med mindre enheden likvideres, og at der ikke er bestemmelser om begrænsninger i antallet af investorer og investeringskapitalens størrelse. Der udarbejdes årsregnskab for enheden, ligesom enheden har vedtægter.

Det er videre oplyst, at enheden er en selvstændig juridisk enhed i Rusland, men at den ikke er skattepligtig i Rusland. Det bemærkes dog hertil, at spørgsmålet, om en enhed skal anses for et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskatteloven, afgøres efter danske regler.

Om ledelsesorganer for den pågældende enhed fremgår det af sagens oplysninger, at investeringsaktiviteterne i den russiske enhed varetages af et investeringsselskab. Dertil kommer, at investeringsselskabet alene i begrænset omfang kan foretage selvstændige beslutninger på vegne af enheden, idet alle væsentlige økonomiske transaktioner kræver godkendelse af en investeringskomité bestående af ejerne af investeringscertifikaterne.

Særligt under hensyn til, at enheden ikke kan anses at have civilretlig handleevne, idet der ikke er selvstændige ledelsesorganer eller organer, der træder i stedet for, jf. SKM2015.808.SR og SKM2016.98.SKAT , er det SKATs opfattelse, at den pågældende enhed i Rusland ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarer til et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Det er SKATs opfattelse, at der skal være tale om en enhed, der organisatorisk fuldt ud svarer til en værdipapirfond, for at enheden er omfattet af den praksis, der er beskrevet i SKM2016.98.SKAT .

Det er SKATs opfattelse, at afkastet af virksomheden i Rusland derimod skal anses for indkomst ved erhvervsvirksomhed, og at det derfor ikke kan anses for udbytte af hverken datter- eller koncernselskabsaktier, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.

Det påtænkte selskab i Danmark kan derfor ikke modtage skattefrie udbytter fra den omhandlede russiske enhed.

Det indstilles på denne baggrund, at det stillede spørgsmål besvares med: "Ja, se dog indstilling og begrundelse."

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs begrundelse og indstilling.