Dokumentets dato: | 05-10-2005 |
Offentliggjort: | 10-10-2005 |
SKM-nr: | SKM2005.401.HR |
Journalnr.: | 1. afdeling, 448/2004 |
Referencer.: | Kursgevinstloven Statsskatteloven |
Dokumenttype: | Dom |
Et selskabs dekort til to søsterselskaber blev hverken anset som fradragsberettiget som tab på en fordring efter kursgevinstloven eller som et driftstilskud.Højesteret lagde til grund, at der var økonomisk krise i branchen (trailerudlejning), og at søsterselskaberne i månederne op til dekorten havde underskud på driften.Højesteret fandt det dog efter de regnskabsmæssige oplysninger ikke bevist, at dekorterne var ydet, fordi fordringerne var tabte og henså bl.a. til, at ingen af søsterselskabernes øvrige kreditorer havde rykket for betaling af forfaldne leasingydelser, ligesom ingen af de øvrige kreditorer havde ydet dekort - men alene henstand.Højesteret fandt ikke, at dekorterne havde den tilknytning til selskabets egen indkomsterhvervelse, der må kræves for, at de kan anses som driftsudgifter. Højesteret henviste til, at ejeren af søsterselskaberne havde den bestemmende indflydelse i selskabet, og at dekorterne blev ydet til søsterselskaberne som led i at afhjælpe de økonomiske vanskeligheder, som selskaberne var kommet i som følge af en nedgang i selskabernes udlejning.Højesteret anførte, at selskabet ikke havde godtgjort, at udlejningsvirksomheden i søsterselskaberne var integreret i Aktieselskabet HXs virksomhed på en sådan måde, at dekorterne var et naturligt led i Aktieselskabet HXs virksomhed.
Parter
Aktieselskabet HX
(advokat Carsten Lorentzen)mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)
Afsagt af højesteretsdommerne
Torben Melchior, Poul Sørensen, Per Walsøe, Jytte Scharling og Poul Dahl Jensen.
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 8. afdeling den 27. september 2004.
Påstande
Parterne har gentaget deres påstande.
Højesterets begrundelse og resultat
Af de grunde, som er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at det ikke er godtgjort, at de beløb på 1,4 mio. kr. og 1,2 mio. kr., som H1-selskaberne i Finland og Sverige fik eftergivet ved dekorterne den 30. april 1999, var uerholdelige. Aktieselskabet HX har derfor ikke krav på at fradrage beløbene som tab i medfør af kursgevinstlovens § 3.
Som anført af landsretten er A eneejer af selskaberne i Finland og Sverige, og han er medejer af og har den bestemmende indflydelse i Aktieselskabet HX i Danmark. Dekorterne blev ydet til søsterselskaberne i Finland og Sverige som led i bestræbelserne på at afhjælpe de økonomiske vanskeligheder, som selskaberne var kommet i som følge af nedgang i udlejningen af trailere. Højesteret finder, at Aktieselskabet HX ikke har godtgjort, at udlejningsvirksomheden i søsterselskaberne var integreret i Aktieselskabet HXs virksomhed på en sådan måde, at dekorterne var et naturligt led i Aktieselskabet HXs virksomhed. Dekorterne havde derfor ikke den tilknytning til Aktieselskabet HXs egen indkomsterhvervelse, der må kræves, for at de kan anses som driftsomkostninger. På den baggrund tiltræder Højesteret, at de tilskud, som dekorterne er udtryk for, heller ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Højesteret stadfæster herefter dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Aktieselskabet HX inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 75.000 kr. til Skatteministeriet.