Dokumentets metadata

Gaveafgiftsberegning - selskab stiftet ved apportindskud

En gaveoverdragelse af anparter i et selskab i forbindelse med et generationsskifte kunne ikke anses for at være sket i 2003 ved iværksættelsen af en selskabsomstrukturering, men først på tidspunktet for underskrivelsen af gavebrevet den 14. april 2004. Gaven ansås for omfattet af værdiansættelsescirkulæret, og kursen på anparterne skulle fastsættes til skattekursen.

Klagen vedrører gaveoverdragelse af nom. 31.250 kr. anparter i B ApS u/ stiftelse. Gavegiver er gavemodtagers mor.

Klagen vedrører værdiansættelsen af anparterne. Gavegiver og gavemodtager har opgjort værdien til 2.557.890 kr. ToldSkat har ansat værdien til 14.257.647 kr. og har under hensyntagen dertil opgjort gaveafgiftsberegningen således (før renter):

Gavens værdi: 14.257.647 kr.

- afgiftsfrit bundbeløb: - 51.500 kr.

Passivposter, jf. KSL § 33D: - 4.279.622 kr.

Gaveafgiftsgrundlag herefter: 9.926.525 kr.

Gaveafgift: 15 % af 9.926.525 kr.: 1.488.979 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Gaven anses for givet den 14. april 2004, og gaven anses for omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelsescirkulæret). Kursen af de gaveoverdragne anparter i B ApS ansættes under henvisning hertil til skattekursen pr. 14. april 2004 baseret på den indre værdi, der kan opgøres på grundlag af oplysningerne i det senest forud for den 14. april 2004 aflagte årsregnskab for C ApS, årsregnskabet pr. 31. december 2003. Den påklagede gaveafgiftsberegning ændres derfor således (før renter):

Gavens værdi: 5.053.125 kr.

Passivposter, jf. KSL § 33D: - 1.518.265 kr.

Gaveafgiftsgrundlag herefter: 3.534.860 kr.

- Gaveafgiftsbundgrænse 2004: - 51.500 kr.

3.483.360 kr.

Gaveafgift: 15 % af 3.483.360 kr.: 522.504 kr.

Sagens oplysninger

ToldSkat har den 3. maj 2004 modtaget gaveanmeldelse af 28. april 2004 om gaveoverdragelse af nominelt 31.250 kr. anparter i B ApS u/ stiftelse fra gavegiver til hendes søn. Værdien af de overdragne anparter, passivposten og gavebeløbet er i anmeldelsen opgjort til 2.557.890 kr. henholdsvis 773.590 kr. og 1.732.000 kr., idet det bl.a. er lagt til grund, at de overdragne anparter har haft kursværdi 8.185,248. Gaveafgiften til betaling er under henvisning hertil blevet opgjort til 259.920 kr., svarende til 15 % af 1.732.800 kr. Gaveafgiftsgrundlaget er opgjort efter fradrag af bundfradrag for 2004, og anmeldelsen vedrører i henhold til det oplyste en gave, der er givet i 2004.

Gaverne er efter det oplyste givet i forbindelse med, at gavegiver og hendes ægtefælle, der gennem en årrække har ejet og drevet D A/S, hvis primære virksomhed består i salg af smykker af eget design, har vedtaget et generationsskifte af virksomheden.

Repræsentanten har forklaret følgende vedrørende dette generationsskifte og beslutningen derom:

E og F begyndte i efteråret 2002 overvejelser om et generationsskifte af en del af ejerskabet til deres virksomhed til deres 4 børn. E og F ejede på dette tidspunkt hver 50 % af anparterne i C ApS, der ejede samtlige aktier i driftsselskabet, D A/S og samtlige anparter i ejendomsselskabet G ApS. På et møde den 5. marts 2003 drøftede man en model for generationsskiftet, hvorefter børnene skulle eje anparterne i to selskaber, der hver skulle besidde 20 % af anparterne i D ApS. På grundlag af drøftelserne blev der den 19. marts 2003 udarbejdet et konkret modelforslag, der gik ud på, at der skulle gennemføres en skattefri ombytning af anparterne i D ApS til et nyt holdingselskab med efterfølgende skattefri spaltning af dette holdingselskab til 3 selskaber, der skulle eje anparterne i D ApS i forholdet 60:20:20. Samtidig blev det foreslået, at anparterne i de to minoritetsanpartshavende selskaber skulle overdrages til E og F's børn, således at hvert barn fik ejerskab til 50 % af anparterne i ét af selskaberne. I relation til værdiansættelsen af disse overdragelser var det tanken at anvende de såkaldte skattekursregler. Modelforslaget blev gennemgået og drøftet på et møde den 21. maj 2003, og E og F traf på dette grundlag beslutning om at gennemføre generationsskiftet i overensstemmelse med forslaget, således at hvert af parrets 4 børn skulle tildeles et indirekte ejerskab til 10 % af koncernen på grundlag af den skattekurs, der kunne beregnes ud fra årsrapporten for 2002. Der blev i forlængelse af beslutningen den 1. juli 2003 indleveret anmodninger til ToldSkat om tilladelse til den nødvendige skattefri anpartsombytning og den efterfølgende skattefri spaltning. Spaltningsansøgningen var bilagt udkast til spaltningsregnskab, der var udarbejdet på grundlag af C ApS´ årsrapport for 2002, hvis udkast også lå til grund for vedtagelsen af generationsskiftet på mødet den 21. maj 2003. Spaltningsansøgningen blev under ansøgningsforløbet korrigeret, således at det ved anpartsombygningen stiftede selskab herefter ønskedes spaltet i to i stedet for tre selskaber.

Told- og Skattestyrelsens gav den 30. januar 2004 tilladelse til den ønskede spaltning, og ToldSkat tillod den ønskede skattefri anpartsombytning den 4. februar 2004. Den skattefri anpartsombygning blev gennemført den 1. april 2004 til H ApS ved apportindskud af E og F's anparter i C ApS. Der blev efter registreringen taget skridt til gennemførelse af den skattefri spaltning, da E og F den 5. maj 2004 underskrev spaltningsplanen og spaltningsredegørelsen, ligesom der blev udarbejdet et endeligt spaltningsregnskab og de nødvendige sagkyndige erklæringer. E og F bekræftede vilkårene for gaveoverdragelserne ved fire gavebreve, der blev underskrevet den 14. april 2004. Anparternes værdi blev herved fastsat på grundlag af en beregning af formueskattekursen af anparterne i C ApS pr. 31. december 2002.

De foreligger til belysning af de faktiske forhold bl.a. kopi af:

- Brev af 19. marts 2003 fra advokatfirma til gavegiver og gavegivers ægtefælle, der indeholder en foreløbig modelskitse til delvist generationsskifte af koncernen.

- Advokatens noter fra hans og anden advokats møde med I, E og F, af hvilke det fremgår, at advokaten under mødet konkluderede, at processen sættes i gang, mens muligheden er der, og at E og F erklærede sig enige i, at dispositionerne gennemføres nu, således at børnene får 2 x 20 % af ejerskabet.

- Anmodning om tilladelse til skattefri anpartsombytning, jf. ABL § 13, af 1. juli 2003. Det er i anmodningen bl.a. anført:

"Den ønskede anpartsombytning har primært til formål at danne grundlag for etableringen af en yderligere "øverste" koncernstruktur for koncernen med de dertil hørende fordele for E og F. En sådan struktur vil være forbundet med flere fordele:

….

Her udover er aktieombytningen (og den ønskede spaltning begrundet i et ønske om at skabe mulighed for et fremtidigt generationsskifte af koncernen. Det er således på nuværende tidspunkt hensigten i løbet af en kortere årrække at overdrage anparter i to af de ved spaltningen modtagende selskaber til E og F's børn."

- Anmodning om tilladelse til skattefri spaltning af 1. juli 2003. Det fremgår heraf bl.a.:

"Som led i forberedelsen af et generationsskifte ønskes der - når selskabet er stiftet ved skattefri anpartsombygning - gennemført en skattefri spaltning af H ApS, således at selskabets aktiver og passiver spaltes til 3 nystiftede selskaber, for derved at muliggøre, at anpartshaverne efterfølgende kan disponere over anparterne i to af de modtagende selskaber i henhold til reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11, jf. nærmere nedenfor.

……

Den ønskede spaltning har flere principielt indbyrdes uafhængige formål:

For det første er det anpartshavernes ønske, at spaltningen skal muliggøre et generationsskifte af en del af deres formue til deres børn.

Det er således anpartshavernes hensigt på et tidspunkt efter spaltningen at overdrage anparterne i to af de modtagende selskaber til deres børn under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11, idet de nuværende anpartshavere samtidig ønsker at opretholde besiddelsen til det modtagende selskab, der i forbindelse med spaltningen modtager 60 % af anpartskapitalen i C ApS (H ApS).

..…."

- Tilladelse til skattefri spaltning af 30. januar 2004 og brev af 19. februar 2004 til repræsentanten, af hvilke det dels fremgår, at anmodningen er imødekommet med vilkår om, at efterfølgende successionsoverdragelse til de to hovedaktionærers børn i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 11 sker således, at børnene hver især - direkte eller indirekte - opnår 15 % af stemmerne i C ApS, dels fremgår, at det er lagt til grund, at anparterne i det modtagende selskab i forlængelse af spaltningen ønskes overdraget til aktionærernes børn.

- Brev af 10. oktober 2003 fra advokaten til Told- og Skattestyrelsen, i hvilket advokaten bl.a. oplyser, at der ikke er konkrete planer for, hvornår en overdragelse til E og F's børn skal finde sted, men at han formoder, at man vil ønske at gennemføre overdragelserne så hurtigt, som det kan lade sig gøre.

- Gavebrev af 14. april 2004, ved hvilket gavegiver bekræfter at være forpligtet til at overdrage nom. 31.250 anparter i B ApS u/stiftelse, svarende til 25% af selskabets samlede stemmeberettigede anpartskapital til erhverver, umiddelbart efter, at selskabet er registreret i erhvervs- og selskabsstyrelsens register. Gavebrevet indeholder en "præambel", i hvilken det bl.a. er anført, at

"Den endelige beslutning om generationsskiftemodellen, hvorved en kapitalandel på 40% af ejerskabet til koncernen skal overgå ligeligt til E og F's fire børn, blev truffet den 21.05.2003.

… Styrelsen meddelte tilladelsen den 30.01.2004, hvorved grundlaget for gennemførelsen af generationsskiftet på de vedtagne vilkår nu er til stede."

Skatteforvaltningen har på anmodning fra ToldSkat afgivet bemærkninger til gaveanmeldelsen. Skatteforvaltningen har i den forbindelse opgjort den samlede skattekursværdi pr. 31. december 2002 til 26.087.500 kr. og skattekursen pr. 31. december 2003 til 50.531.250 kr.

ToldSkats afgørelse

ToldSkat har ved den påklagede afgørelse foretaget gaveafgiftsberegningen under hensyntagen til, at gaven efter regionens opfattelse er givet den 14. april 2004. Det er i den forbindelse bemærket, at anmodning om tilladelse til skattefri spaltning henholdsvis skattefri aktieombytning ikke i sig selv er en manifestation af, at der er givet en gave, blot et indledende skridt til et eventuelt kommende generationsskifte. Der er herved henvist til formuleringen af anmodningerne om skattefri anpartsombytning og skattefri spaltning.

ToldSkat har på dette grundlag forhøjet overdragelssummen for anparterne, der er overdraget fra mor til søn, til 14.257.647 kr.

Der er henvist til boafgiftslovens § 27, stk. 1, og til, at det af TfS 1989, 181 fremgår, at "kursværdien ved gaveafgiftsberegning af gave, bestående af aktier i et nystiftet holdingselskab, hvis kapital var tilvejebragt ved indskydelse af aktier i et andet selskab, skulle fastsættes på grundlag af kursværdien af de indskudte aktier." Det er i den forbindelse anført, at afgørelsen fastslår, at formueskattekursreglerne ikke kan anvendes, når et nystiftet holdingselskab stiftes ved apportindskud med datterselskabsaktier til overkurs. Det er også anført, at når parterne ikke længere har et retskrav på at kunne anvende formueskattekursreglerne, så skal værdiansættelsen af de overdragne anparter ske til den "sande" handelsværdi, der skal værdiansættes med udgangspunkt i TS-cirkulære 2000-9, jf. ligningsvejledningen 2001 - 1, afsnit S.G.2.4.6.2, når denne ikke kendes på anden vis.

Passivposten er under henvisning til den ændrede værdiansættelse af anparterne ændret til 4.279.622 kr., opgjort som 25% af den samlede beregnede passivpost på 17.118.488 kr. Gaveafgiftsgrundlaget og gaveafgiften er følgelig ændret til 9.926.525 kr. henholdsvis 1.488.979 kr., og regionen har ved opkrævningen af den herefter opgjorte afgift til betaling tillagt renter med 22.123 kr., jf. boafgiftslovens § 38, stk. 1, og § 26, stk. 1, 2. pkt.

Regionen har under sagens behandling ved Landsskatteretten supplerende henvist til, at de 4 gavemodtagere - anpartshaverne i B ApS - efter spaltningsplanen først får ret til udbytte fra og med regnskabsåret 2004, og at repræsentanten i gaveafgiftsberegningen har gjort brug af det afgiftsfri bundbeløb fra 2004.

ToldSkat har i relation til advokatens påstande og anbringender over for Landsskatteretten tiltrådt, at gaveafgiften pr. gave kan opgøres til 522.504 kr. før renter, hvis formueskattekursen pr. 31. december 2003 lægges til grund i den afsluttende gaveafgiftsberegning, forudsat at overdragelseskursen ikke skal ansættes til kurs 100.

Gavegivers og gavemodtagers påstand og argumenter

Gavegivers og gavemodtagers repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at den påklagede gaveafgiftsberegning skal ændres både for så vidt angår gavetidspunktet, overdragelseskursen, passivpostberegningen og rentetilskrivningen.

Han har til støtte herfor overordnet gjort gældende, at alle disse ændringer strider mod såvel sagens faktiske som retlige grundlag.

Det er i relation til gavetidspunktet for det første gjort gældende, at såvel gavebrevenes indhold som de faktiske forhold støtter, at gaverne er givet og modtaget i sommeren 2003 i forbindelse med iværksættelsen af generationsskiftet. Omstruktureringen af ejerskabet blev ubestrideligt iværksat ved anmodningerne, der begge blev afsendt den 1. juli 2003, og var netop begrundet i ønsket om generationsskifte af virksomheden, jf. også spaltningstilladelsens ordlyd. Der er også efterfølgende handlet i fuld overensstemmelse med de tidligere trufne beslutninger med henblik på opfyldelse af gavebeslutningerne. Der blev øjeblikkelig taget skridt til gennemførelse af de nødvendige dispositioner, da tilladelserne hertil forelå. Det samlede forløb underbygger således, at gavebrevene ikke har været retsstiftende, men blot retsbekræftende.

Det er til støtte for, at gaverne er givet i 2003, for det andet gjort gældende, at gaveløfterne alene var resolutivt betingede, og at gaveafgiftspligtens indtræden derfor ikke kan udskydes til et senere tidspunkt, in casu 2004. Det er herved gjort gældende, at der ikke i 2003 var usikkerhed om, om ToldSkat ville meddele de fornødne tilladelser, idet der efter aktieavancebeskatningslovens § 13 og fusionsskattelovens § 15a består et retskrav på at foretage skattefri aktieombytning og spaltning, hvis lovenes objektive betingelser er opfyldt, og dispositionerne ikke anses for at have skatteundgåelse som et hovedformål. Der er herom henvist til LSR 1967,15, til SKDM 1971, nr. 104, og til TfS 1999, nr. 226 H.

Repræsentanten har i relation til fastlæggelsen af overdragelseskursen nærmere anført:

Der består et retskrav på anvendelse af skattekursreglerne, når der er tale om aktieoverdragelse til personer inden for gaveafgiftskredsen. Det fremgår således udtrykkeligt af 1982-cirkulæret, at ved aktieoverdragelse inden for cirkulærets anvendelsesområde skal værdiansættelse ske "efter de af Ligningsrådet fastsatte retningslinier for beregning af formueskattekursen", medmindre der tidligere har fundet en sådan omsætning af aktierne sted, at der på dette grundlag kan konstateres en handelsværdi. Der kan samtidig henvises til Generationsskifte - Omstrukturering fra 2004, s. 254 ff. Det fremgår endvidere udtrykkeligt af TS-cirkulære 2000-9, at cirkulærets regler "finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cir. nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning". Det er således uforståeligt, at regionen finder, at man kan udstrække anvendelsen af cirkulæret i strid med denne ordlyd. For overdragelser mellem interesseforbundne parter skal værdiansættelse ske enten efter 2000-cirkulæret eller efter 1982-cirkulæret. Der findes ikke andre muligheder. Uanset hvilket cirkulære en overdragelsessituation er omfattet af, skal værdiansættelse ske efter det pågældende cirkulære i dettes helhed. Der er ikke mulighed for at bruge visse dele af cirkulærets regler og bortse fra andre af disse. Der er heller ikke mulighed for at "hoppe ud" af et cirkulære, når det én gang er fastslået, at dette finder anvendelse.

Når det er fastslået, at overdragelseskursen for aktier i et selskab skal fastsættes efter skattekursreglerne, skal der tages stilling til, hvilken regnskabsstatus beregningen skal foretages ud fra, og der skal i overensstemmelse med tredelsreglen opgøres en indre værdi, en indtjeningsevne og en udbytteprocent. Disse beregningskomponenter skal herefter kapitaliseres efter de aktuelle kapitaliseringsfaktorer, og der foretages på dette grundlag en kursberegning, der afhænger af selskabets karakter. Det er i henhold til cirkulæret selskabets årsrapport for det seneste statustidspunkt forud for overdragelsen, der tages udgangspunkt i. Der tages dog forbehold for "særlige omstændigheder", i hvilket tilfælde beregningen må foretages på grundlag af årsrapporten for det regnskabsår, der udløber efter overdragelsestidspunktet, "navnlig i tilfælde, hvor den afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb". Forbeholdet er gennem ligningsvejledningerne indsnævret således, at årsrapporten for transaktionsåret kun skal eller kan anvendes, hvis overdragelsen sker i den sidste måned inden regnskabsstatus. Dette gælder, uanset om der kan påvises nok så væsentlig en udvikling i det igangværende selskab, jf. TfS 1989, nr. 285 LSR, og selvom køber fra det udloddende selskab måtte få udloddet et beløb svarende til den erlagte købesum kort tid efter overdragelsen, jf. TfS 1990, nr. 252 LSR. Det vil dog under alle omstændigheder være de på overdragelsestidspunktet kendte kapitaliseringsfaktorer, der skal lægges til grund ved skattekursberegningen.

Aktiernes indre værdi opgøres som selskabets skattemæssige formue ifølge den relevante årsrapport i procent af aktiekapitalen. Aktier eller anparter i andre selskaber skal medregnes til deres skattekursværdi baseret på en selvstændig skattekursberegning, medmindre der er tale om helejede datterselskaber. Der skal følgelig først foretages en skattekursberegning for det "nederste" selskab i ejerkæden, før der beregnes en skattekurs for de "overliggende" selskaber.

Kursberegningen afhænger af selskabets karakter. Det almindelige udgangspunkt er, at skattekursen beregnes som gennemsnittet af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 8,5, 2) udbytteprocenten kapitaliseret med 37 og 3) 80% af den skattemæssige indre værdi. Dette udgangspunkt fraviges dog i visse nærmere afgrænsede situationer. Når der er tale om et hovedaktionærselskab, beregnes kursen som et gennemsnit af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 8,5 og 2) 80% af den skattemæssige indre værdi, idet der ses bort fra udbytteprocenten. For de såkaldte 90%-selskaber ses der ved skattekursberegningen bort fra indtjeningsevne og deklareret udbytte, idet kursen i stedet beregnes til 90% af den skattemæssige indre værdi. Denne regel omfatter 1) selskaber, der er trådt i likvidation, 2) visse holdingselskaber samt 3) visse finansielle selskaber.

Der gælder imidlertid særlige regler, når der er tale om helejede selskaber. Når alle aktier i et selskab ejes af et andet selskab, beregnes der ingen kurs på aktierne i datterselskabet. Ved opgørelsen af moderselskabets indre værdi medregnes datterselskabsaktierne i stedet som udgangspunkt til en værdi svarende til datterselskabets regnskabsmæssige egenkapital - dog mindst 0 - opgjort på grundlag af status nærmest forud for eller samtidig med moderselskabets status. Hvis moderselskabet er et 90%-selskab, medregnes datterselskabsaktierne dog ved opgørelsen af moderselskabets skattemæssige indre værdi til den skattemæssige værdi, der fremkommer ved en selvstændig skattekursberegning for datterselskabet, hvorved datterselskabet som udgangspunkt anses for et hovedaktionærselskab, således at den almindelige beregningsregel - med inddragelse af udbytteprocenten - ikke bringes i anvendelse.

Der gælder for nystiftede selskaber særlige regler. "Nystiftede selskaber" er ifølge ordlyden af skattekursreglerne selskaber, hvis første regnskabsår er udløbet på et sådant tidspunkt, at selskabet ikke har været pligtigt at indsende den første selvangivelse, inden kursberegningen foretages. Skattekursen på aktier i sådanne selskaber ansættes til pari. Kurs 100-reglen er formuleret generelt og indeholder således ingen forudsætninger vedrørende selskabets karakter. Dette indebærer, at reglen kan finde anvendelse, uanset om det nystiftede selskab f.eks. er et hovedaktionærselskab, et 90%-selskab eller et datterselskab. Det er heller ingen forbehold vedrørende stiftelsesmåden. Der kan f.eks. henvises til TfS 1991, nr. 528 LSR. Et nystiftet selskab kan imidlertid være etableret med en massiv overkurs og / eller ved overtagelse af eksisterende virksomhedsaktivitet, og det vil i sådanne tilfælde være uforeneligt med skattekursreglernes øvrige principper om kursansættelse, hvis kursen ansættes til 100 alene fordi, der er tale om et nystiftet selskab. Skattekursregelsættet må i stedet udfyldes med særlige regler for tilfælde, hvor selskabet er stiftet ved aktietegning til overkurs. Landsskatteretten synes da også i TfS 1989, nr. 181, at have begrænset kurs 100-reglens anvendelsesområde i og med, at retten har tiltrådt den påklagede afgørelse, der var begrundet i, at anvendelse af kurs 100-reglen forudsætter, at det nystiftede selskab er stiftet til kurs 100. Landsskatteretten fastslog ved kendelsen, at skattekursberegningen for et nystiftet holdingselskab, der stiftes til overkurs ved apportindskud af aktier, skulle baseres på selskabets skattemæssige indre værdi ved stiftelsen. Det er naturligt at overveje, om dette kan antages som et almindeligt princip.

Først og fremmest ved holdingstiftelse - og ved apportindskud i det hele taget af aktier og anparter - gør muligheden for selvstændig skattekursberegning på de indskudte aktier efter de almindelige principper det både nærliggende og velbegrundet at anvende et transparans-princip, således at der ses igennem holdingselskabet ved opgørelsen af skattekursen. Der kan imidlertid også for kontantindskud samt ved apportindskud af andre aktiver foretages en helt sædvanlig skattekursansættelse på basis af åbningsbalancen. Der er derfor ikke principmæssigt eller sagligt belæg i øvrigt for, at selskabsstiftelse ved apportindskud til overkurs skulle behandles anderledes end andre typer af selskabsstiftelse til overkurs. Et generelt princip om anvendelse af den skattemæssige indre værdi ifølge åbningsbalancen respekterer endvidere skattekursreglernes skematiske karakter samt grundprincippet om beregning på grundlag af den senest kendte regnskabsstatus. Dermed kommer åbningsbalanceprincippet så tæt som muligt på de udtrykkelige typetilfælde, der er opregnet i Ligningsrådets anvisning. Det er ikke uforligneligt med skattekursreglerne at undlade at inddrage indtjeningsevnen ved beregningen. Den indregnes heller ikke for kurs 100-selskaber eller for 90%-selskaber. Endvidere er skattekursberegningen baseret på selskabets skattemæssige indre værdi ifølge åbningsbalancen et let forståeligt, enkelt og operativt princip. Der er ikke væsentlige grunde, der taler imod et sådant.

Det eneste bæredygtige vil være, at skattekursen på nystiftede selskaber fastsættes til den skattemæssigt indre værdi ifølge åbningsbalancen i alle tilfælde, hvor stiftelse sker til overkurs, og hvor overdragelse sker senest en måned før udløbet af første regnskabsår, jf. også TfS 1989, nr. 181 LSR. Dette bør gælde, uanset om kapitalen tilvejebringes ved kontant indskud og / eller helt eller delvist apportindskud i form af aktier eller andre værdier, og uanset hvorledes selskabet stiftes. Den skattemæssige indre værdi ifølge åbningsbalancen må således anvendes, uanset om selskabet er stiftet ved virksomhedsomdannelse, aktieombytning, fusion eller spaltning, og uanset om den pågældende transaktion gennemføres beskattet eller skattefrit efter de herom gældende særregler. Et selskab, som stiftes ved aktieombytning, må i første regnskabsår udstyres med en skattekurs svarende til skattekursen af de ombyttede aktier. Et selskab, der er stiftet ved fusion eller spaltning, må i første regnskabsår udstyres med en skattekurs svarende til den skattemæssige værdi af aktiver og passiver i åbningsbalancen, herunder af eventuelle aktier i andre selskaber. Det kan ikke have betydning, om selskabsstiftelsen er en civilretlig realitet på kursberegningstidspunktet, dvs. om selskabet er kommet til eksistens som juridisk enhed på det tidspunkt, hvor der indgås aftale om overdragelse af aktier i selskabet. Såfremt de faktorer, der skal indgå i kursberegningen, er kendt på aftaletidspunktet, således at der kan foretages en éntydig kursberegning, når selskabsstiftelsen er endelig, må kursberegningen lægges til grund rent skattemæssigt og ved gaveafgiftsberegningen.

Advokaten har subsidiært gjort gældende, at skattekursen på de overdragne anparter skal ansættes til kurs 100, jf. TfS 1991, nr. 528 LSR, og almindelige forvaltningsretlige principper.

Det er for så vidt angår både den principale og den subsidiære påstand gjort gældende, at passivpostberegningen og rentetilskrivningen må ændres i overensstemmelse med den ændrede værdiansættelse.

Advokaten har i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten anført, at gaveafgiftsberegningen skal baseres på en skattekursværdi på 20.212.500 kr., svarende til 40% af 50.531,20 kr., hvis retten finder, at anparternes værdi og grundlaget for beregningen af gaveafgiften skal opgøres på grundlag af C ApS' skattekurs pr. 31. december 2003. Han har herved henvist til udtalelsen fra Selskabsligningen, i hvilken skattekursen pr. 31. december 2003 efter skattekursreglernes 90%-regel er opgjort til kurs 40.425, dvs. skattekurs 50.531.250, til at gaverne som bekendt omfattede 40% af anparterne, svarende til de anparter i C ApS, som B ApS modtog som led i den skattefri spaltning, og til, at gaveafgiftsberegningen derfor skal baseres på en skattekursværdi på 20.212.500 kr., svarende til 40% af 50.531.250 kr., hvorefter gaveafgiften kan opgøres således:

Anskaffelsessum, 100%: 77.586 kr.

Skattekursværdi, 100%: 50.531.250 kr.

Avance, 100%: 50.608.836 kr.

Beregning af gaveafgifterne:

Gavernes værdi: 40%, jf. ovenfor: 20.212.500 kr.

Passivposter, jf. KSL § 33D (30% af 40% af avancerne): - 6.073.060 kr.

Gaveafgiftsgrundlag herefter: 14.139.440 kr.

- Gaveafgiftsbundgrænse 2004 (4 x 51.500 kr.) - 206.000 kr.

13.993.440 kr.

Gaveafgift for alle 4 gaver, 15% af 13.933.440 kr.: 2.090.016 kr.

Gaveafgift pr. gave: 2.090.016 kr.: 4: 522.504 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En gaves værdi fastsættes i henhold til boafgiftslovens § 27, stk. 1, til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Afgørende for sagens udfald er således fastlæggelsen af handelsværdien af de overdragne anparter på det tidspunkt, hvor gavemodtageren har fået kendskab til, at gavegiveren har forpligtet til sig til at give gaven.

Gaven fra mor til søn er anmeldt til ToldSkat ved gaveanmeldelse af 28. april 2004, der er modtaget i ToldSkat den 3. maj 2004. Der er til dokumentation for gaven indsendt kopi af gavebrev af 14. april 2004. Der er ikke i forbindelse med sagens behandling ved ToldSkat eller Landsskatteretten fremlagt dokumentation for, at gavegiver forud for underskrivelsen af gavebrevet af 14. april 2004 i forhold til gavemodtager endeligt og bindende har forpligtet sig til at gennemføre anpartsoverdragelsen. Under disse omstændigheder kan gaven først anses for modtaget den 14. april 2004. Gaveafgiften af gaven skal derfor beregnes på grundlag af anparternes handelsværdi pr. 14. april 2004.

Der er i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelsescirkulæret) fastsat nærmere retningslinier for værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. De omhandlede anparter er ubestridt overdraget fra mor til søn ved en gaveoverdragelse, der er omfattet af reglerne i boafgiftslovens afsnit II. Værdien af de overdragne anparter skal derfor fastlægges efter retningslinierne i værdiansættelsescirkulæret. Der er ikke grundlag for at bringe anvisningerne i TS-cirkulære 2000- 9 af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter i anvendelse.

Der er i værdiansættelsescirkulærets pkt. 17 bl.a. anført følgende vedrørende værdiansættelsen af unoterede aktier:

"Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætninger har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af Ligningsrådet fastsatte retningslinier for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen. Denne kursberegning foretages i almindelighed på grundlag af selskabets regnskab for det regnskabsår, der er udløbet nærmest forud for det tidspunkt, der er afgørende for skatte- og afgiftsberegningen. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde, hvor den afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb. Beregningen af kursen sker med anvendelse af de beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt på afgiftstidspunktet, hvilket ved gaveoverdragelser vil sige beregningsreglerne for beregning af formueskattekursen pr. 1. januar i det indkomstår, hvori afgiftspligten indtræder.

……..

Der kan kun undtagelsesvis tages hensyn til en forringelse af selskabets økonomiske forhold i perioden fra udløbet af det regnskabsår, der skal anvendes ved kursberegningen, til det afgørende tidspunkt for skatte- og afgiftsberegningen.

…….."

Når et selskab er stiftet ved apportindskud af aktier i et andet selskab, skal der ved fastsættelsen af den afgiftsmæssige værdi af de gaveoverdragne aktier i det nystiftede selskab tages hensyn til den indre værdi, som den må antages at være på grundlag af kursværdien af de indskudte aktier. Dette gælder også i tilfælde, hvor årsregnskab for det nystiftede selskab endnu ikke foreligger, jf. TfS 1989, nr.181. Rettens kendelse af 3. oktober 1991, der er offentliggjort i TfS 1991, 528, har ikke ændret herved. Der skal således ved fastsættelsen af den gaveafgiftsmæssige værdi af de gaveoverdragne anparter i B ApS u/ stiftelse tages hensyn til den indre værdi, som den kan antages at have været på gavetidspunktet den 14. april 2004, og denne indre værdi skal ansættes på grundlag af kursværdien af de indskudte aktier i H ApS, der er indskudt ved skattefri anpartsombytning af anparterne i C ApS. Værdien ansættes derfor til skattekursen pr. 14. april 2004 baseret på den indre værdi, der kan opgøres på grundlag af oplysningerne i det senest forud for denne dato aflagte årsregnskab for C ApS, årsregnskabet pr. 31. december 2003.

Der er enighed om, at værdien af de anparter, der er overdraget fra mor til søn, under disse forudsætninger kan opgøres til 5.053.123 kr., og at gaveafgiften af gaven herefter kan opgøres til 522.504 kr., således:

Gavens værdi: 5.053.125 kr.

Passivposter, jf. KSL § 33D: - 1.518.265 kr.

Gaveafgiftsgrundlag herefter: 3.534.860 kr.

- Gaveafgiftsbundgrænse 2004: - 51.500 kr.

3.483.360 kr.

Gaveafgift: 15 % af 3.483.360 kr.: 522.504 kr.

Den påklagede gaveafgiftsberegning ændres derfor i overensstemmelse hermed.