Dokumentets metadata

Aktieavancebeskatning - FIFO-princippet

I et selskab, hvori ingen aktionærer var værnsaktionærer, og hvori samtlige aktionærer havde erhvervet aktierne i 1989, blev der på en generalforsamling i 1990 gennemført en samtidig kapitalnedsættelse og kapitalforhøjelse. Kapitalnedsættelsen skete med henblik på udligning af underskud.Den samlede aktiekapital i selskabet blev afhændet i 1992. Spørgsmålet i sagen var, i hvilket omfang de aktier, der blev afhændet i 1992, havde været ejet i mere end 3 år, således at fortjenesten ved afståelsen var skattefri.Det var appellantens synspunkt, at kapitalnedsættelsen i 1990 i skattemæssig henseende skulle anses for at indebære en nedskrivning af de på samme generalforsamling nytegnede aktier, eller dog at nedskrivningen i hvert fald skulle fordeles forholdsmæssigt på de aktier, der var erhvervet i 1989, og de aktier, der blev nytegnet på generalforsamlingen i 1990.Højesteret fandt, at rekonstruktionen af det familieejede selskabs kapitalforhold, hvorved et underskud blev udlignet ved en kapitalnedsættelse i forbindelse med tilførsel af ny kapital ved en kapitalforhøjelse - som forudsatte, at aktierne blev tegnet mindst til pari -skattemæssigt måtte bedømmes således, at det var den hidtidige - og ikke den nytegnede - aktiekapital, som måtte anses for ligeligt nedsat.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A
(advokat Tommy V. Christiansen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Hermann, Per Sørensen, Børge Dahl, Poul Søgaard og Marianne Højgaard Pedersen.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 21. afdeling den 4. marts 2002.

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 nedsættes med principalt 7.509.832 kr., subsidiært 7.063.582 kr., mere subsidiært 3.757.735 kr. og mest subsidiært 3.534.442 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

As påstande svarer til påstandene for landsretten med den ændring, at det beløb på 76.768 kr. svarende til aktieafgiften, som han fik medhold i ved dommen, er fratrukket.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets bemærkninger

Det er As principale standpunkt, at det i skattemæssig henseende er de i 1990 nytegnede aktier på nominelt 500.000 kr., som er nedskrevet, således at de i 1989 erhvervede aktier på nominelt 499.250 kr. har været ejet i mere end 3 år, mens nominelt 53.750 kr. svarende til, hvad A kalder nettonytegningen i 1990, har været ejet i mindre end 3 år. Såfremt det ikke kan lægges til grund, at kapitalnedsættelsen på generalforsamlingen den 25. oktober 1990 skattemæssigt udelukkende vedrørte de på samme generalforsamling nytegnede aktier, er det subsidiært As standpunkt, at nedskrivningen skattemæssigt skal fordeles forholdsmæssigt på den oprindelige beholdning på nominelt 499.250 kr. og de nytegnede aktier på nominelt 500.000 kr., således at nominelt 276.292 kr. betragtes som ejet i mere end 3 år og nominelt 276.708 kr. i mindre end 3 år.

Heroverfor er det Skatteministeriets opfattelse, at de aktier på nominelt 500.000 kr., A erhvervede ved kapitalforhøjelsen, må anses for alle at være i behold ved afståelsen af den samlede aktiepost i 1992. A kan ikke i relation til aktieavancebeskatningsloven frit vælge, hvilke aktier på nominelt 553.000 kr., der var i behold i 1992 af de aktier på nominelt ca. 1 mio. kr., han i alt havde erhvervet. Afgørelsen heraf må skattemæssigt - uanset om den foretagne kapitalnedsættelse til underskudsdækning anses for i sig selv at indebære en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand, og uanset om reglen i § 5, stk. 2, er direkte anvendelig - ske i overensstemmelse med princippet i § 5, stk. 2, således at den underskudsdækkende kapitalnedsættelse skattemæssigt belaster de hidtidige aktier og ikke de ved den samtidig foretagne kapitalforhøjelse - til kurs 100 - nytegnede aktier.

Højesteret finder, at rekonstruktionen af det familieejede selskabs kapitalforhold, hvorved et underskud blev udlignet ved en kapitalnedsættelse i forbindelse med tilførsel af ny kapital ved en kapitalforhøjelse - som forudsatte, at aktierne blev tegnet mindst til pari - skattemæssigt må bedømmes således, at det er den hidtidige - ikke den nytegnede - aktiekapital, som må anses for ligeligt nedsat.

Med denne begrundelse stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 125.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.