Dette afsnit beskriver både begrebet afståelse af virksomhed, og hvornår en virksomhed bliver anset for at være afstået.
Afsnittet indeholder:
Virksomhedsafståelse giver typisk beskatning af gevinst eller tab hos sælgeren. Derfor er det for både sælger og køber vigtigt at fastlægge, på hvilket tidspunkt afståelsen er sket.
Afståelse af en virksomhed kan ske ved frit salg, tvangsafståelse, arv, gave eller ved opgivelse (stoppes). Retningslinjerne i dette afsnit bruges, uanset hvilken form for afståelse der er tale om.
Efter afskrivningsloven bliver salg sidestillet med andre former for afhændelse og afståelse. Se AL § 47.
Forsikrings- og erstatningssummer, herunder ekspropriationserstatninger for aktiver, der er omfattet af afskrivningsloven, behandles som salgssummer. Se AL § 48.
Afståelse ved gave, arv eller arveforskud vedrørende aktiver, der er omfattet af afskrivningsloven, sidestilles med salg. Se AL § 49.
Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner, driftsmidler og inventar mv. har fundet sted. Se KSL § 8 A og SEL § 7 A.
Hvis en virksomhed overfører aktiver til udlandet, herunder også immaterielle aktiver, der har været brugt i skattepligtig virksomhed her i landet, sidestilles denne overførsel med salg. Se SKM2015.121.SR.
Med virkning fra og med den 1. marts 2015 er personers overførsel af virksomhedsaktiver til udlandet omfattet af KSL § 10. Se mere om dette i afsnit C.C.6.9 om beskatning ved fraflytning og overførsel af aktiver til udlandet (exitskat).
Hvis et selskab eller forening mv. ophører med at være skattepligtig efter SEL § 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, gælder bestemmelserne i SEL § 5, stk. 1-3. Se mere om dette i afsnit C.D.1.5.1.1 om generelle regler om skattepligtens ophør.
Hvis en køberet erhverves, er der først tale om afståelse, når køberetten bliver udnyttet. Se i øvrigt om køberet i afsnit C.H.2.1.6.2 om fast ejendom.
Se også afsnit C.C.6.7 om succession.
Hvis en kontrakt om køb af en virksomhed bliver ophævet på grund af køberens misligholdelse, bliver det sidestillet med et nyt køb og salg. Det beløb, som køberen skal betale i erstatning, når han ikke opfylder kontrakten, anses som et fradragsberettiget tab ved tilbagesalget. Se LSRM 1963. 24 og LSRM 1970. 129 om dette. Hvis kontrakten bliver ophævet på grund af sælgerens misligholdelse, bliver køberen tilsvarende indkomstskattepligtig af en erstatning med fradrag af de omkostninger, som han har afholdt i forbindelse med handelen.
De skattemæssige konsekvenser af en aftale om afståelse af en virksomhed sker i det år, hvor der er indgået en bindende aftale om overdragelsen. Dette gælder også, selv om køberen først overtager virksomheden i et følgende indkomstår. Se TfS 1997, 700. ØLR.
Højesteret tillagde det afgørende betydning, at der i indkomståret 2000 var underskrevet to hensigtserklæringer af to af selskabets partnere, og at alle selskabets partnere havde underskrevet en pressemeddelelse udsendt i 2000. Højesteret bemærkede, at underskrivelsen af overdragelsesaftalen den 2. januar 2001 i det væsentlige indeholdt en sammenfatning og udfyldning af det, der allerede var aftalt, hvorfor overdragelsen blev anset for indgået i indkomståret 2000. Se SKM2006.641.HR.
Byretten havde bl.a. fundet, at en i december 2008 indgået aftale om virksomhedsoverdragelse først endeligt kunne anses for indgået i januar 2009, hvorfor afståelsesbeskatningen også skulle gennemføres i 2009. Byrettens dom er stadfæstet af Vestre Landsret. Se SKM2015.662.VLR.
Hvis en aftale om virksomhedsoverdragelse medfører, at køber først overtager virksomheden og aktiverne heri i et følgende indkomstår, og køber og sælger bruger samme indkomstår, kan hverken sælger eller køber afskrive i aftaleåret ifølge betingelserne for afskrivning i afskrivningsloven. Se om betingelserne for skattemæssige afskrivning i afsnit C.C.2.4.1.
Det er dog muligt for køberen at afskrive på en række immaterielle aktiver allerede fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen. Se AL § 40, stk. 1 og 2, og AL § 41, stk. 1.
I en sag om rette indkomstmodtager fandt Højesteret, at den indkomstskabende aktivitet var afstået. Derfor var den erhvervende virksomhed også rette indkomstmodtager af indkomsten fra aktiviteten. Se SKM2010.26.HR.
I SKM2015.446.LSR fandt Landsskatteretten, at den af ægtefællerne, der drev virksomheden med en udlejningslejlighed, jf. KSL § 25 A, også var rette indkomstmodtager i forbindelse med salg af lejligheden.
Hvis et enkelt aktiv bliver overdraget, er det leveringstidspunktet, der er afgørende for, hvem der har ret til at afskrive på aktivet i det enkelte indkomstår, hvis betingelserne i afskrivningsloven i øvrigt er opfyldte. Dette er i modsætning til situationen, hvor hele virksomheden bliver overdraget. Se afsnit C.C.2.4.2.2 om hvornår et driftsmiddel eller et skib kan anses for anskaffet og dermed er afskrivningsberettiget.
Hvis der kun bliver solgt enkelte driftsmidler, uden at den virksomhed, hvori de solgte driftsmidler har været anvendt, også sælges, trækkes salgssummen fra i afskrivningssaldoen for driftsmidler efter reglerne i AL § 5, stk. 2. Se også SKM2003.157.VLR, hvor virksomheden blev anset for afstået, selvom der stadig var en kopimaskine og en skrivemaskine tilbage hos overdrageren.
For omsætningsaktiver som fx varelagre kan værdien typisk først opgøres på overtagelsesdagen. Disse omsætningsaktiver bliver først anset for afstået på overtagelsesdagen.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
Et selskab overførte uden vederlag en indtægtsgivende aktivitet med annonceformidling til et koncernforbundet selskab. Beslutningen om overførslen blev truffet, da selskabets skattemæssige underskud var udnyttet næsten fuldt ud, og hvor selskabet, som aktiviteten blev overført til, samtidig havde et betydeligt skattemæssigt underskud indtil fremførslen og negativ egenkapital samt koncernintern gæld. Højesteret lagde til grund, at flytningen af annoncevirksomheden til dels var begrundet i forretningsmæssige overvejelser. Højesteret udtalte, at uanset, at parterne var interesseforbundne, kunne det forhold, at flytningen måtte antages tillige at være begrundet i et ønske om at udnytte det skattemæssige underskud, ikke føre til, at flytningen af annoncevirksomheden ikke tillægges skattemæssig virkning. Højesteret fandt på denne baggrund, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at selskabet, til hvilket aktiviteterne var blevet overdraget, ikke var rette indkomstmodtager. Selskabets skattepligtige indkomst blev ved Højesterets dom tilsvarende nedsat. | ||
Sagen drejede sig om afskrivning på goodwill i indkomståret 2000. Afgørende for spørgsmålet var, om der var indgået en endelig og bindende aftale om appellantens køb af en revisionsvirksomhed i dette indkomstår eller først i 2001, hvor overdragelsesaftale blev underskrevet. Højesteret fandt under henvisning til to hensigtserklæringer og en underskrevet pressemeddelelse om overdragelse af revisionsvirksomheden, at endelig og bindende aftale blev indgået inden udgangen af 2000. | ||
Landsretsdomme | ||
Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter
En senere aftale af 22. januar 2009 indeholdt derimod en fastlæggelse af købesummen til 2.300.000 kr., og det fremgik af aftalen, at den erstattede alle tidligere aftaler. Under henvisning hertil, og til det af byretten anførte, fandt landsretten, at afståelsesbeskatningen skulle foretages i 2009. | ||
Den omstændighed, at sagsøgeren i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse havde beholdt en kopimaskine og en skrivemaskine, kunne ikke føre til, at hele virksomheden ikke skulle anses for afstået i aftaleåret. Derfor skulle den negative driftsmiddelsaldo beskattes i aftaleåret. | ||
TfS 1997, 700. ØLR | Et selskab påstod principalt, at der ved en aftale med selskabets moderselskab om varetagelse af en række af moderselskabets aktiviteter, ikke var sket en virksomhedsoverdragelse. Selskabet påstod subsidiært, at der først var sket en virksomhedsoverdragelse 1½ år senere, hvor moderselskabet overdrog en del af sine driftsmidler til selskabet. Landsretten fandt, at der allerede ved indgåelsen af aftalen om varetagelse af en række af moderselskabets aktiviteter var sket en overdragelse af en selvstændig del af den virksomhed, som hidtil var drevet af moderselskabet. | |
Landsskatteretskendelser | ||
Klagerens ægtefælle blev anset for at være den, der i henhold til kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, havde drevet udlejningsvirksomhed med en lejlighed. Kapitalindkomsten i forbindelse med salg af den pågældende lejlighed skulle herefter medregnes ved opgørelsen af klagerens ægtefælles kapitalindkomst. | ||
LSRM 1970, 129 | En slagtermester købte en slagterforretning for 140.000 kr. Fem dage senere annullerede han handelen mod betaling til sælgeren af en erstatning på 20.000 kr. samt betaling af et mæglersalær på 7.000 kr., som det påhvilede sælgeren at udrede. Efter Landsskatterettens opfattelse måtte ophævelse af den indgåede kontrakt betragtes som afståelse af virksomhed, og det lidte tab på 27.000 kr. var derfor fradragsberettiget. | |
LSRM 1963, 24 | En tandlæge købte den 9/1 1960 en ny tandlægepraksis til overtagelse den 1/7 1960 mod betaling af 19.000 kr. for goodwill. Tandlægen fortrød købet den 24/3 1960 og betalte som følge heraf sælgeren en erstatning på 4.000 kr. samt omkostninger på 1.666 kr. Landsskatteretten fandt, at ophævelsen af den indgåede kontrakt om køb af tandlægepraksis måtte sidestilles med et nyt salg af denne praksis, og at tandlægen herefter var berettiget til at fratrække det lidte tab på 5.666 kr. | |
SKAT | ||
SKM2015.121.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgernes fulde skattepligt til Danmark, jf. KSL § 1, vil ophøre som følge af, at spørgerne flytter til USA. Skatterådet kunne bekræfte, at spørgerne i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i USA. Skatterådet kunne bekræfte, at spørgernes skattepligt til Danmark, jf. KSL § 1, vil ophøre som følge af, at spørgerne flytter til USA, såfremt spørgerne udelukkende benytter sommerhuset til ferieophold og således uden undtagelse bor på hotel, når spørgerne deltager i møder i Danmark med deres danske forretningsforbindelser. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerne ikke vil blive beskattet af danske og udenlandske royaltyrettigheder i forbindelse med spørgernes fraflytning. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerne ved deres aktiviteter i forbindelse med udlejningen af kontorfællesskab i Danmark bevarer et fast driftssted i Danmark, hvilket ville have bevirket, at spørgernes opsparede overskud under virksomhedsskatteordningen ikke blev beskattet i forbindelse med spørgernes fraflytning fra Danmark. |