C.G.3.2.3.3.6 Unoterede aktier, anparter og andele i kommanditaktieselskaber i særskilte depoter

Dette afsnit beskriver, hvordan skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1 og 3, skal opgøre beskatningsgrundlaget af afkast på unoterede aktier, anparter og andele i kommanditaktieselskaber i særskilte depoter i pengeinstitutter.

Afsnittet indeholder:

Definition på unoterede aktier og anparter

Efter danske regler er unoterede aktier eller anparter, aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Det vil sige aktier og anparter, der ikke omsættes på et organiseret marked.

Definition på andele i kommanditaktieselskaber

Et kommanditaktieselskab er et erhvervsdrivende kommanditselskab, hvor

Ved en andel i kommanditaktieselskaber forstås den ejerandel en kommanditist har i selskabet.

Der foretages en særskilt vurdering af, hvorvidt et udenlandsk selskab er et kommanditaktieselskab. Ved vurderingen anvendes principperne i de danske regler.

Regel

Beskatningsgrundlaget for unoterede aktier, anparter og andele i kommanditaktieselskaber i særskilte depoter i pengeinstitutter skal gøres op på samme måde som alle andre aktier, anparter og andele i kommanditaktieselskaber. Se også afsnit C.G.3.2.3.3.5 om aktier, anparter og andelsbeviser.

Gevinst og tab skal opgøres efter lagerprincippet, det vil sige såvel realiseret som urealiseret gevinst og tab medregnes. Se PAL § 15, stk. 7, jævnfør PAL § 15, stk. 3. Se også afsnit C.G.3.2.2 om opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet.

Reglerne gælder endvidere for andele af et kommanditaktieselskab. Se endvidere afsnit C.G.3.2.4 om investering i kommanditselskaber.

Bemærk: Reglerne i PAL § 15, stk. 7 gælder ikke for unoterede aktier, der ejes af skattepligtige institutioner.

Opgørelse af beskatningsgrundlaget

For unoterede aktier eller anparter, skal den skattepligtige til brug for lagerbeskatningen ved indkomstårets udløb, anvende det største beløb af

Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart, hvis de forskellige rettigheder har betydning for aktien eller anpartens værdi.

Oplysning om indre værdi (PAL § 15, stk. 7, 3. pkt.)

Den skattepligtige skal give pengeinstituttet oplysning om den indre værdi senest den 1. december i indkomståret.

Hvis den skattepligtige ikke giver pengeinstituttet oplysning om værdierne rettidigt, skal pengeinstituttet anvende anskaffelsessummen ved opgørelse af lagerbeskatningen.

Hvis den skattepligtige ikke giver pengeinstituttet oplysning om værdierne senest 1. december, skal pengeinstituttet meddele SKAT dette, senest i forbindelse med afgivelse af PAL § 22-opgørelsen. Se afsnit C.G.4.1.2 om skattepligtige pensionsordninger i pengeinstitutter mv.

Særligt om indgangsværdi for unoterede aktier m.v. ved den pensionsberettigedes indtræden af skattepligt

Regel

Ved den pensionsberettigedes indtræden af skattepligt, anses unoterede aktier og anparter for anskaffet til den indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge det senest aflagte årsregnskab før indtræden af skattepligten. Denne indgangsværdi ved indtræden af skattepligt bliver samtidig også anskaffelsessummen efter 1. pkt., og der kan ikke i senere indkomstår tages fradrag for urealiserede kurstab under denne indgangsværdi.

Baggrund

Efter PAL § 1, stk. 1, sammenholdt med PAL § 15, stk. 7, er pensionsberettigede, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og som ikke er hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skattepligtige af gevinst eller tab på unoterede aktier m.v., der er anbragt i pensionsopsparingskonti i pengeinstitutter. Såfremt en pensionsberettiget ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, eller er fuldt skattepligtig til Danmark, men er hjemmehørende i udlandet ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO), er vedkommende fritaget for pensionsafkastskat. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 11, stk. 2, er indkomståret den del af kalenderåret, hvori skattepligten har bestået, hvilket har betydning ved ind- og udtræden af skattepligt.

Efter tidligere gældende regler skulle unoterede aktier m.v. ved den pensionsberettigedes indtræden af skattepligt værdiansættes efter § 15, stk. 7. Det betød, at indgangsværdien ved indtræden af skattepligt skulle opgøres til den største værdi af enten anskaffelsessummen eller den indre værdi ifølge det seneste årsregnskab pr. 15. november i indkomståret. Dette var ikke hensigtsmæssigt, såfremt den unoterede aktie m.v. var anskaffet i en periode, hvor der ikke var skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven, eller i en periode, hvor den pensionsberettigede tidligere havde været skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der ville i sådanne tilfælde i højere grad kunne opnås tabsfradrag for kurstab, der var opstået i perioden, hvor der ikke var skattepligt end, hvis unoterede aktier m.v. blev værdiansat til den indre værdi pr. aktie m.v. ifølge seneste årsregnskab for indtræden af skattepligt. Det var ikke hensigtsmæssigt, at tab, der er opstået i perioden, hvor den pensionsberettigede ikke har været skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan fratrækkes i beskatningsgrundlaget efter (gen)indtræden af skattepligt.

Ved lov nr. 398 af 9. maj 2012 skete der en nyaffattelse af PAL § 15, stk. 7, hvorefter det ved den pensionsberettigedes indtræden af skattepligt gælder, at unoterede aktier og anparter skal anses for anskaffet til den indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge det senest aflagte årsregnskab før indtræden af skattepligten. Denne indgangsværdi ved indtræden af skattepligt bliver samtidig også anskaffelsessummen efter 1. pkt., og der kan ikke i senere indkomstår tages fradrag for urealiserede kurstab under denne indgangsværdi.

Da det må formodes, at pensionsberettigede med pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 på et tidligere tidspunkt har været fuldt skattepligtige til Danmark, vil indtræden af skattepligt i langt overvejende grad i praksis betyde genindtræden af skattepligt.

Reglerne om, at den pensionsberettigede skal give pengeinstituttet oplysninger om skatteværdier, finder tilsvarende anvendelse for indgangsværdien ved indtræden af skattepligt.

Opgørelsen af gevinst eller tab på unoterede aktier m.v. kan illustreres med følgende eksempler.

Eksempel 1

Skattepligten for en pensionsberettiget (gen)indtræder den 1. februar 2013, og i det seneste årsregnskab før indtræden af skattepligt er den indre værdi kurs 100. Dette er herefter indgangsværdien ved indtræden af skattepligt og samtidig også anskaffelsessummen efter § 15, stk. 7. Det betyder, at der i senere indkomstår ikke kan tages fradrag for urealiserede kurstab under kurs 100. Ved udgangen af indkomståret 2013 skal værdien opgøres til den indre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret, hvilket er et nyt årsregnskab aflagt efter indtræden af skattepligten, hvor den indre værdi er kurs 105. Gevinsten på aktien i indkomståret 2013 kan derfor opgøres til værdien ved indkomstårets udløb (105) minus værdien ved indkomstårets begyndelse (100), og den skattepligtige gevinst opgøres derfor til 5.

Eksempel 2

Skattepligten for en pensionsberettiget (gen)indtræder den 30. november 2013, og det seneste årsregnskab er aflagt den 1. april 2013, hvor den indre værdi er kurs 100. Dette er herefter indgangsværdien ved indtræden af skattepligt og anskaffelsessummen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7. Det betyder, at der i senere indkomstår ikke kan tages fradrag for urealiserede kurstab under kurs 100. Ved udgangen af indkomståret 2013 skal værdien opgøres til den indre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret, hvilket også er årsregnskabet aflagt den 1. april 2013. Der sker derfor ingen beskatning af gevinst eller tab i indkomståret 2013.

Bestemmelse gælder ikke for aktier eller anparter, der er afnoteret som følge af, at der er afsagt konkursdekret mod det aktie- eller anpartsudstedende selskab. I disse tilfælde er der særskilte regler, se nedenfor i dette afsnit.

Der er endvidere med nyaffattelsen af PAL § 15, stk. 7, 1. pkt., sket redaktionelle og sproglige ændringer af bestemmelsen.

Særligt om værdiansættelse ved afnotering fra reguleret marked m.v.

Regel

Aktier eller anparter, der afnoteres fra handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal anses for anskaffet til den sidste noterede kurs inden afnoteringen.

Baggrund

Et selskab kan anmode om at blive slettet fra notering på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet, og i de tilfælde, hvor aktien både før og efter afnoteringen er placeret i et særskilt depot tilknyttet en pensionsopsparingskonto, skiftes der ved afnoteringen værdiansættelsesmetode fra hovedreglen i PAL § 15, stk. 3, til den specifikke værdiansættelsesmetode for unoterede aktier i PAL § 15, stk. 7. Denne ændring af værdiansættelsesmetode har skabt tvivl om fastsættelsen af anskaffelsessummen efter PAL § 15, stk. 7.

Med nyaffattelsen af PAL § 15, stk. 7, ved lov nr. 398 af 9. maj 2012, præciseres det, at aktier eller anparter, der afnoteres fra handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, anses for anskaffet til den sidst noterede kurs inden afnoteringen. Det medfører, at der i senere indkomstår ikke kan tages fradrag for urealiserede kurstab under den sidst noterede kurs inden afnoteringen.

Eksempel 1

En aktie er fra 20. januar i indkomståret og resten af indkomståret placeret i et særskilt depot tilhørende en pensionsopsparingskonto. Aktien anskaffes som børsnoteret til kurs 200 den 20. januar, og ved afnoteringen den 1. juli er den sidst noteret til kurs 230. Den indre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret er 256. Denne værdi skal pensionsopspareren indberette til pengeinstituttet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7.

Anskaffelsessummen som unoteret aktie efter PAL § 15, stk. 7, er den sidst noterede kurs inden afnoteringen (230). Dette ændrer ikke ved, at den indre værdi ifølge det seneste årsregnskab pr. 15. november i indkomståret (256) er større end anskaffelsessummen efter PAL § 15, stk. 7 (230), hvorfor det er værdien ifølge årsregnskabet, der anvendes som værdien ved indkomstårets udløb. Gevinsten på aktien skal derfor opgøres til værdien ved indkomstårets udløb (256) minus værdien ved indkomstårets begyndelse (den oprindelige anskaffelsessum som børsnoteret aktie på 200), og den samlede gevinst opgøres derfor til 56. Den sidst noterede kurs som noteret aktie (230) er dog fremover anskaffelsessummen som unoteret aktie, hvorfor der i senere indkomstår ikke kan tages fradrag for urealiserede kurstab under kurs 230 (med mindre selskabet tages under konkursbehandling).

Eksempel 2

En aktie er hele indkomståret placeret i et særskilt depot tilhørende en pensionsopsparingskonto. Aktien blev noteret til kurs 100 ved udgangen af det foregående indkomstår, hvorfor denne værdi pr. definition også er værdien ved begyndelsen af indeværende indkomstår. Ved afnoteringen den 1. september er den sidst noteret til kurs 130. Den indre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret er kurs 90. Denne værdi skal pensionsopspareren indberette til pengeinstituttet efter PAL § 15, stk. 7. Med forslaget til nyaffattelsen af PAL § 15, stk. 7, blev det præciseret, at anskaffelsessummen som unoteret aktie efter PAL § 15, stk. 7, er den sidst noterede kurs inden afnoteringen (130). Ved udgangen af indkomståret er anskaffelsessummen efter § 15, stk. 7 (130) større end den indre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret (90). Gevinsten på aktien kan derfor opgøres til værdien ved indkomstårets udløb (130) minus værdien ved indkomstårets begyndelse (100), og den samlede gevinst opgøres derfor til 30. Den sidst noterede kurs som noteret aktie (130) er fremover anskaffelsessummen som unoteret aktie, hvorfor der i senere indkomstår ikke kan tages fradrag for urealiserede kurstab under kurs 130 (med mindre selskabet tages under konkursbehandling).

Bestemmelse gælder ikke for aktier eller anparter, der afnoteres som følge af, at der er afsagt konkursdekret mod det aktie- eller anpartsudstedende selskab. I disse tilfælde er der særskilte regler i PAL § 15, stk. 8. Se nedenfor i dette afsnit.

Særligt om værdiansættelse af unoterede aktier m.v., der har været optaget til handel på et reguleret marked m.v., og hvor der er afsagt konkursdekret mod selskabet (PAL § 15, stk. 8)

Regel

PAL § 15, stk. 3, finder anvendelse for den unoterede aktier m.v., hvor der er afsagt konkursdekret mod selskabet. Det medfører, at det indeholdelsespligtige pengeinstitut skal værdiansætte den unoterede aktie til værdien i fri handel mellem uafhængige parter, og denne værdiansættelse kan eventuelt ske til kurs 0, såfremt det vurderes som sandsynliggjort, at aktien er værdiløs.

Baggrund

Efter PAL § 15, stk. 7, værdiansættes unoterede aktier m.v. til den højeste værdi af enten anskaffelsessummen eller den indre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret. Der kan forekomme situationer, hvor et børsnoteret selskab afnoteres fra et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet som følge af, at der er afsagt konkursdekret mod selskabet. Der kan imidlertid gå lang tid, før selskabet bliver endeligt afmeldt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Frem til den endelige afmelding kan aktien fortsat være anbragt i et særskilt depot tilhørende en pensionsopsparingskonto. Efter tidligere gældende regler skulle aktien behandles som en unoteret aktie, hvilket medførte, at den enkelte pensionskunde skulle indsende oplysninger til pengeinstituttet om henholdsvis anskaffelsessum og indre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab. Det var uhensigtsmæssigt, at pensionskunderne blev pålagt denne administrative byrde i situationer, hvor det var åbenbart, at aktien var værdiløs. Tidligere gældende regler kunne også medføre, at den enkelte pensionskunde ikke kunne opnå tabsfradrag på det tidspunkt, hvor det var åbenbart, at aktien var værdiløs.

Ved lov nr. 398 af 9. maj 2012 blev der indsat en ny bestemmelse i PAL § 15, stk. 8, således at PAL § 15, stk. 7, derfor ikke skal finde anvendelse for unoterede aktier m.v., der har været optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og hvor der er afsagt konkursdekret mod det aktie- eller anpartsudstedende selskab. Det indebærer, at hovedreglen i PAL § 15, stk. 3, finder anvendelse for den unoterede aktie m.v., hvor der er afsagt konkursdekret mod selskabet. Det medfører, at det indeholdelsespligtige pengeinstitut skal værdiansætte den unoterede aktie til værdien i fri handel mellem uafhængige parter, og denne værdiansættelse kan eventuelt ske til kurs 0, såfremt det vurderes som sandsynliggjort, at aktien er værdiløs.

Eksempel 1

En aktie er hele indkomståret placeret i et pensionsdepot tilhørende en pensionsopsparingskonto i et pengeinstitut. Aktien blev noteret til kurs 50 ved udgangen af det foregående indkomstår, hvorfor denne værdi pr. definition også er værdien ved begyndelsen af indeværende indkomstår. I løbet af indeværende indkomstår bliver selskabet afnoteret fra børsen og der bliver afsagt konkursdekret mod selskabet. Kurator i konkursboet udmelder i løbet af indkomståret, at aktionærerne ikke skal forvente at få udbetalt dividende fra boet. Det indeholdelsespligtige pengeinstitut kan derfor værdiansætte aktien til kurs 0 ved udgangen af indkomståret. Tabet på aktien kan derfor opgøres til værdien ved indkomstårets udløb (0) minus værdien ved indkomstårets begyndelse (50), og det samlede tab opgøres derfor til 50.

Eksempel 2

En aktie er hele indkomstår 1 og indkomstår 2 placeret i et pensionsdepot tilhørende en pensionsopsparingskonto i et pengeinstitut.

I år 1 er aktien børsnoteret ved indkomstårets begyndelse (kurs 30), men bliver senere afnoteret som følge af selskabets økonomiske problemer. Der bliver dog ikke afsagt konkursdekret mod selskabet i år 1. Aktien skal ved udgangen af år 1 værdiansættes til den største værdi af enten anskaffelsessummen (den sidst noterede kurs inden afnoteringen, jf. forslagets § 1, nr. 4) eller den indre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret. Det antages, at den største værdi er den sidst noterede kurs inden afnoteringen (kurs 20). Tabet på aktien i år 1 kan derfor opgøres til værdien ved indkomstårets udløb (20) minus værdien ved indkomstårets begyndelse (30), og det samlede tab opgøres derfor til 10.

Værdien ved udgangen af år 1 på kurs 20 er pr. definition også værdien ved begyndelsen af år 2. I løbet af år 2 bliver der afsagt konkursdekret mod selskabet, og kurator i konkursboet melder ud, at aktionærerne ikke skal forvente at modtage dividende fra konkursboet. Det indeholdelsespligtige pengeinstitut kan derfor værdiansætte aktien til kurs 0 ved udgangen af år 2. Tabet på aktien i år 2 opgøres til værdien ved indkomstårets udløb (0) minus værdien ved indkomstårets begyndelse (20), og det samlede tab opgøres derfor til 20.

Særligt om værdiansættelse af noterede aktier m.v., der er suspenderet fra handel på et reguleret marked m.v. (PAL § 15, stk. 8)

Regel

Noterede aktier m.v., der er suspenderet fra handel på et reguleret marked m.v. skal ved udgangen af indkomståret værdiansættes til den sidste noterede kurs inden suspensionen.

Baggrund

Der kan forekomme situationer, hvor aktier i et selskab i en kortere eller længere periode suspenderes fra handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Dette kan eksempelvis skyldes uafklarede økonomiske problemer, fusions-, købs- eller salgsplaner. I aktieavancebeskatningsloven anses aktier, som er suspenderede fra en fondsbørs, som unoterede. Dette har ført til tvivl om, hvorvidt suspenderede aktier, i relation til pensionsafkastbeskatningsloven, også skal anses som unoterede. Det er uhensigtsmæssigt, at den enkelte pensionskunde skal indsende oplysninger til pengeinstituttet, såfremt aktien er suspenderet ved indkomstårets udløb, og det skaber også tvivl om fastsættelsen af de korrekte værdier.

Det blev derfor ved lov nr. 398 af 9. maj 2012 præciseret i den nyaffattede PAL § § 15, stk. 8, at PAL § 15, stk. 7, ikke finder anvendelse for aktier, der er suspenderede fra handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. De suspenderede aktier skal derfor ikke værdiansættes til den højeste værdi af enten anskaffelsessummen eller den indre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret. Efter PAL § 15, stk. 8 skal de suspenderede aktier ved udgangen af indkomståret værdiansættes til den sidst noterede kurs inden suspensionen.

Eksempel

En aktie er hele indkomståret placeret i et pensionsdepot tilhørende en pensionsopsparingskonto i et pengeinstitut. Aktien blev noteret til kurs 150 ved udgangen af det foregående indkomstår, og denne værdi er derfor pr. definition også værdien ved begyndelsen af indeværende indkomstår. I løbet af indeværende indkomstår bliver selskabet suspenderet fra børsen, og suspensionen er fortsat gældende ved udgangen af indkomståret. Den sidst noterede kurs inden suspensionen er kurs 130. Tabet på aktien kan derfor opgøres til værdien ved indkomstårets udløb (130) minus værdien ved indkomstårets begyndelse (150), og det samlede tab opgøres derfor til 20.