Dokumentets metadata

Afmeldelse fra momsregistrering - kunstnerisk virksomhed - video/DVD/lysbilledeinstallationer - fotokunst - udstillingsvederlag - lysskuplturer/lyssætning

En selvstændig udøvende kunstner var med urette afmeldt fra momsregistrering, idet en del af virksomheden fandtes at være momspligtig, herunder bl.a. udstillingsvirksomhed og salg af video/DVD/lys-billedeinstallationer.

Klagen skyldes, at Told & Skat har afmeldt A v/B (herefter klageren) fra momsregistrering pr. 1. januar 2002, idet klagerens aktiviteter er anset for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, om kunstnerisk virksomhed.

Det fremgår af sagen, at klageren siden 1. august 1998 har været momsregistreret som selvstændig udøvende kunstner. Klageren har i perioden indtil 30. juni 2001 angivet 12.653 kr. i udgående afgift og 210.443 kr. i indgående afgift. Der har således i perioden været et negativt momstilsvar på 197.880 kr.

Klageren har oplyst, at der i perioden har været følgende aktiviteter:

Udstillinger:

År 1994-2001:
Skulpturprojekt i X, løbende gennem årene. I samarbejde med C på foranledning af Statens kunstfond. Projektet opstår i forbindelse af bygningen af motorvejen Y/X, hvor 800.000 kubikmeter jord bliver til en monumental skulptur.

År 1997:
Arrangør af et udstillingsprojekt, hvor kunstnere i Danmark og Spanien udveksler hver for sig (1999 og 2000) og udstiller sammen (2001)

År 1999:
Januar: Galleri viser: En dias installation til 3 projektorer med udgangspunkt i familiefotografier
Marts: Spanien, galleri, første gang visning af: Mix 1 + 2, 2 stk. fotografisk sammensattværker
April: Spanien, andet galleri. Viser: Fotografiske billeder på pressening, 2 stk. Stretch Nomad, video vist på monitor. Transit,video vist på monitor Arrangør af udstillingsprojekt, 4 danske kunstnere besøger Spanien i udvekslingen af kunstnere i Europas yderpunkter.
Maj: Museet D, 52x4 diasprojektion til 4 karuseller, i samarbejde med E, udendørs diasprojektion.
Juni: Kunstforening, Norge. Viser: videoinstallation Transit installation
August: Biennal i England. Viser: Video installation 1998. -Unge danske videokunstnere. Viser: Videoinstallation på monitor og en fotomontage fra videoen.
Oktober:Galleri, første gang visning af: Video installation til 4 projektioner
November: Kunstcenter. Første gang visning af: Video installation til 2 projektioner 1999

År 2000:
Marts: Kulturministeriets Udstillingssted. Arrangør af udstillingsprojekt, 5 spanske kunstnere besøger Danmark i en kunstnerisk udveksling/dialog
Juni: Tyskland (kunstner drev et udstillingslokale i et gammelt, men velfungerende vandtårn), Viser: video installation, lyd installation, anden, lydinstallation
Oktober: Galleri Danmark viser: Kunstnerportrætter, diasinstallation til 7 karrusel projektioner. - Kongrescenter viser: video installation og sammensætter en grafisk udstilling på kongres.
November: Galleri, Sverige, viser: video installation - Vinterlys med F på foranledning af bl.a. kommune
December: Julekalender, Kunstmuseum. I samarbejde med G og H viser: julekalender med 8 værker - Holland (katalog) viser: videoinstallation

År 2001:
Marts: Spanien (katalog). Viser: Videoinstallation til 3 projektioner
August: Dansk Video Manifesta viser uddrag fra en N video projektion
Oktober: Galleri i Tyskland viser: uddrag fra N som video fra monitor.
September: Galleri i Portugal, viser: N installation til 6 projektioner og NN. En interaktiv dokumentarisk DVD vist fra monitor - Galleri i Sverige. Første gang visning af: N installation til 6 projektioner og NN. En interaktiv dokumentarisk DVD vist fra monitor

Andet:
1999: mix 1 + 2, 2 fotografisk sammensatte værker
Maj 1999: Skulpturkonkurrence i Sverige. Forslag til skulptur i forbindelse med Øresundsbroen. En lige bronze-linje, der følger landskabets form over et stræk på 300 m,. Forslaget blev ikke udvalgt.
Juni 1999: Inspektion og foredrag i forbindelse med video købes af Statens Konstraad, Sverige og installeres som en permanent udsmykning på en Håogskola i Sverige.
Dec. 2000: Skulpturforslag til lufthavn, Jordskulptur på et ledigt areal mellem lufthavnsbygningerne og motorvejen. På foranledning af G. Forslaget hviler.
Maj 2001:Skulpturkonkurrence til Z Havn, Forslaget blev ikke udvalgt

Kataloger:
1991 med tekst af B
1994 med tekst fra 3 personer
1989-1997 Billedkatalog
1998 med tekst

I øvrigt:

• (A-skat) Honoreret medlem af bestyrelsen for Kulturministeriets Udviklingsfond
• (Ulønnet) Medlem af Det Kongelige danske Kunstakademi 1996-2001
• (Ulønnet) Medlem af Vejdirektoratets Fremtidsudvalg 1997-2002
• (Ulønnet) Medlem af bestyrelsen for Den Danske Radeerforening
• Timelønnet konsulent og censor på Designskole
• Timelønnet konsulent og censor på Designskolen i Y
• Timelønnet konsulent på Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1998-1999
• Vikar på Det Kongelige Danske Kunstakademi

Told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at klagerens frembringelse af kunstværker er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, hvorfor regionen har afmeldt klageren fra momsregistrering pr. 31. december 2001. Regionen har bemærket, at man har besluttet ikke at foretage efteropkrævning af tidligere udbetalt negativ moms.

Regionen har henvist til, at kunstnerisk virksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, vedrører levering af ydelser, mens momslovens § 30, stk. 3, omhandler kunst som vare. Regionen har anset klagerens kunstneriske aktiviteter for at være levering af ydelser.

Regionen har herved bl.a. anført, at klageren frembringer kunstværker i form af ydelser, og at disse kunstværker efter deres karakter blandt andet har lighed med de immaterielle kunstværker som forfattere og komponister skaber. Regionen har henvist til, at efter momslovens § 4, stk. 1, er ydelser alt dét, der ikke er varer. Regionen har anført, at varer har det karakteristika, at de er håndgribelige materielle genstande, og at en genstand er kendetegnet ved at være et flytbart, fysisk objekt, der er velafgrænset i 3-dimensioner. Når man som køber erhverver en vare, er det med det karakteristikum, at man erhverver retten til som ejer at råde over det gode, der er handlet. Som ejer opnår man således fuld råderet, hvilket f.eks. indebærer at man normalt kan sælge - eller ødelægge - det uden at krænke andres rettigheder. Samlet set er det regionens opfattelse, at det er et kendetegn ved kunst betragtet som en vare, at der er tale om et materielt gode, der kan flyttes, løftes, berøres og videresælges. Regionen har anført, at hverken ved lyssætning af en høj i X eller på et torv eller ved et video- eller diasshow kan man tale om, at en køber kommer til at råde over et materielt gode. Det er selve den uhåndgribelige kunstneriske idé frem for det materielle videobånd/dias/jordhøj, der skaber værdien. Regionen har bemærket, at der ikke har været så meget salg i kontrolperioden, hvorfor betragtninger herom i grad beror på spekulationer, men at det dog må antages, at de kunstneriske rettigheder bevares ved et eventuelt salg.

Endvidere har regionen anført, at hvis man bedømte værkerne til at være varer, ville der være fuld momspligt. Efter regionens opfattelse falder værkerne således ikke ind under bestemmelserne om reduceret moms i momslovens § 30, stk. 3, idet værkerne ikke opfylder kriterierne i momslovens § 69, stk. 4, pkt. 2, som vedrører skulpturer henhørende under KN-kode 97 03.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten fremsat påstand om, at afmeldelsen fra momsregistrering har været uberettiget, og at Told & Skats således tilpligtes at registrere klageren som momspligtig pr. 1. januar 2002. Han har herved anført, at klagerens virksomhed ikke er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, men at klageren derimod er momspligtig og omfattet af de særlige regler om reduceret momsgrundlag for udøvende kunstnere.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at de to regelsæt udspringer af henholdsvis 6. og 7. momsdirektiv, hvor fritagelsesreglen i 6. momsdirektiv alene omfatter tjenesteydelser eller honorarer til forfattere, komponister og udøvende kunstnere. Begrebet udøvende kunstnere dækker udover de nævnte, skuespillere, musikere og andre optrædende.

Han har anført, at skabende kunstnere som f.eks. billedhuggere og kunstmalere, derimod ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen, hvilket blandt andet fremgår af ændringen af den nugældende momslov af 1994. I det oprindelige lovforslag var således en bestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 8, med følgende indhold: "Kunstnerisk levering af egne kunstværker."

Bestemmelsen udgik imidlertid under behandlingen af lovforslaget i Folketinget, idet der ved ikrafttrædelsen af 7. momsdirektiv den 1. januar 1995 ikke længere ville være mulighed for at opretholde afgiftsfritagelsen. Salg af kunstværker var fra den dag omfattet af den fælles ordning efter direktivet, hvor der dog var mulighed for en særlig høj bundgrænse og en lavere beregning af afgiftsgrundlaget.

Videre har han anført, at klageren således både har ret og pligt til at være momsregistreret efter de særlige regler om kunstnermoms. Han har bestridt det af regionen anførte om, at fællestrækkene ved værkerne er, at man bruger lys som kunstnerisk medie, og han har anført, at regionens gennemgang af punkterne er både ukorrekt og uprofessionel. Han har anført, at han ikke anser regionen for kompetent til at afgøre, hvorvidt der er tale om et kunstværk omfattet af momslovens definition.

Endvidere har han anført, at afgørelsen bringer regionen på kollisionskurs med Kommissionen, jf. herved sag C-169/00, Kommissionen mod Finland, hvor Finland blev anset for at have tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i 6. momsdirektiv ved at opretholde en lovgivning, hvorefter såvel salg af kunstgenstande foretaget af kunstnere direkte eller gennem mellemmand er momsfri, jf. SkatUdland 2002.128. Regionen burde i øvrigt som led i officialprincippet selv have undersøgt den finske sag, i stedet for at bede klageren om at præcisere, hvilken sag man påberåbte sig.

Han har anført, at kunstnerisk virksomhed altid har været og vil være en udnyttelse af de tekniske muligheder, der eksisterer. Det er således ukorrekt at anførte, at såfremt værket anvender elementer, som adskiller sig fra en traditionel skulptur/statue, så er der ikke tale om et kunstværk i momslovens forstand, men en tjenesteydelse. Han har fremhævet, at regionens henvendelse til kompetente myndigheder indebar, at disse alene kunne definere en skulptur som "flytbart fysisk objekt, der er velafgrænset i 3 dimensioner". Han har anført, at definitionen er ganske vid, og at spørgsmålet om flytbarhed må være en tilsnigelse, som regionen selv har tilføjet. Han har bemærket, at regionen ud fra Gyldendals fremmedordbog forsøger at definere, hvad en skulptur er, og at dette tydeligt illustrerer, at regionen anser sig for kompetent til at afgøre, hvad et kunstværk er, og hvad det ikke er.

Videre har han anført, at vurderingen af momslovens § 69, stk. 4, rejser spørgsmålet om der er tale om en udtømmende opremsning eller blot en eksemplificering. Der findes i momslovgivningen ingen vejledning herom og man bør derfor ty til bestemmelsens oprindelse - den internationale Toldtarif. I den findes i afsnit 1 de almindelige tariferingsbestemmelser, regler for, hvordan man løbende må indfortolke nye varer og produkter ud fra den eksisterende klassifikation. Momslovgivningen bør derfor på tilsvarende måde tilpasse sig de løbende ændringer i samfundet, hvor kunstnere naturligvis arbejder med de tekniske virkemidler, som samtiden giver mulighed for. Han har supplerende oplyst, at man for en række år siden måtte definere mobiltelefoner som en mellemting mellem transistorradioer og fastnettelefoner, og at man i begyndelsen betragtede computere som en slags regnemaskiner. Toldtariffen revideres nemlig ikke løbende.

Endelig har han anført, at det er bemærkelsesværdigt at regionen er i stand til at afgøre om en lysskulptur er et kunstværk, især i betragtning af, at København i øjeblikket er oversvømmet med lysskulpturer, hvor halvofficielle institutter som Det Danske Kultur Institut og Copenhagen Eventures samt Københavns Kommune, Hovedstadens Udviklingsråd og Kulturministeriet enten er arrangør eller sponsorer. Han har henvist til brochuren Lux Europa 2002 samt en artikel fra et dagblad. Han har bemærket, at B i perioden 16. september 2002 til 5. januar 2003 er ansat som gæsteprofessor på Kungliga Konsthögskolan i Sverige.

Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at der skal sondres mellem de forskellige leverancer som klageren foretager. Styrelsen har henvist til Generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-169/00, Kommissionen mod Finland, pkt. 25 og 26, hvoraf fremgår, at Kommissionen definerer, at præstationen af en kunstnerisk tjenesteydelse er færdig efter præstationen, og et kunstnerisk gode kan sælges flere gange. Kommissionen mener desuden, at den forskellige behandling med hensyn til levering af kunstværker følger af den type kontrakt, som kunstneren indgår. Kommissionen mener således, at der foreligger levering af et gode, såsom salg af et maleri eller en skulptur, når kunstneren sælger et værk som han har udført. Der foreligger levering af en ydelse, når opdragsgiveren fra starten ejer kunstværket, f.eks. når et portræt udføres på bestilling.

Styrelsen har videre udtalt, at der i denne sag skal sondres mellem henholdsvis video/DVD/lysbillede-installationer, lysskulpturer/lyssætninger og fotografier/fotografiske værker.

For så vidt angår video/DVD/lysbillede-installationer har styrelsen anført, at disse er værker, der kan sælges, og således må anses for at være en vare og efter styrelsens opfattelse et stykke kunst. Der er dog ikke tale om kunstgenstande i momslovens forstand, idet den ikke er omfattet af definitionen kunstgenstande i momslovens § 69, stk. 4. Installationerne kan således ikke sælges efter de særlige kunstnermomsregler i momslovens § 30, stk. 3, og er ikke omfattet af den forhøjede registreringsgrænse i momslovens § 49, stk. 2. Salg af Video/DVD/lysbillede-installationer skal således behandles efter momslovens almindelige regler, herunder den almindelige registreringsgrænse på 50.000 kr., jf. momslovens § 47, stk. 1 og 49, stk. 1.

Styrelsen har anført, at udstilling af video/DVD/lysbillede-installationer sidestilles med udstilling af andre former for kunstværker, og at de udstillingsvederlag som en kunstner modtager for udstilling af egne værker, er vederlag for en momspligtig ydelse, der skal behandles efter momslovens almindelige regler, jf. SKM2002.263.TSS .

Videre har styrelsen anført, at de af klageren udførte lysskulpturer/lyssætninger ud fra det beskrevne har karakter af en ydelse. Styrelsen har bl.a. henvist til, at lysskulpturerne er færdige når lysene afmonteres - altså efter præstationen, og at selv om ideen kan sælges og sælges flere gange, vil det færdige resultat være forskellig alt efter, hvor lysskulpturen udføres. Det er således efter styrelsens opfattelse ikke en vare, der leveres - men en kunstnerisk idé. Levering af klagerens lysskulpturer skal således anses for levering af kunstneriske ydelser og dermed fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Endelig har styrelsen anført, at foto-kunst ikke er omfattet af definitionen på kunstværker, jf. momslovens § 69, stk. 4, og derfor skal behandles efter momslovens almindelige regler.

Landsskatteretten skal udtale:

Landsskatteretten kan i henhold til momslovens § 79, stk. 1, nr. 2, påkende klager over afgørelser om spørgsmål om, hvorvidt der foreligger afgiftspligtige transaktioner efter momslovens kapitel 3. Landsskatteretten kan derimod ikke tage stilling til selve spørgsmålet om registrering efter momslovens kapitel 12.

Af 6. momsdirektiv artikel 28, stk. 3, litra b) fremgår, at medlemsstaterne i den i stk. 4 omhandlede periode, fortsat kan fritage de transaktioner, der er opregnet i bilag F, på de i medlemsstaten gældende betingelser.

Af bilag F "Liste over transaktioner omhandlet i artikel 28, stk. 3, litra b), fremgår under pkt. 2:

"Tjenesteydelser præsteret af forfattere, kunstnere herunder udøvende kunstnere (…)"

Bemyndigelsesbestemmelsen er udnyttet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, hvorefter følgende er fritaget:

"Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed."

Det følger af momslovens § 30, stk. 3:

"Kunstnere eller disses arvinger kan ved førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, afgiftsberigtige de pågældende kunstgenstande på et reduceret grundlag svarende til 20 pct. af afgiftsgrundlaget som fastsat efter §§ 27-29."

Det følger af momslovens § 4:

"Der betales en afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering".

Definitionen af "levering af en vare" er i overensstemmelse med definitionen i 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 1.

Landsskatteretten er enig med Told- og Skattestyrelsen i, at der skal sondres mellem de forskellige aktiviteter, klageren foretager.

Således som sagen foreligger oplyst er retten enig i, at alene en del heraf kan karakteriseres som kunstneriske ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Retten finder således i overensstemmelse med det af Told- og Skattestyrelsen anførte, at udstillingsvederlag må anses for et almindeligt momspligtigt vederlag for levering af en ydelse.

Retten finder endvidere, at klagerens salg af video/DVD/lys-billede-installationer må anses for salg af varer, og at det ud fra de angivne kriterier i momslovens § 69, stk. 4, ikke kan karakteriseres som salg af kunstgenstande, således at der ikke for så vidt angår disse salg kan ske afgiftsberigtigelse efter momslovens § 30, stk. 3.

Det bemærkes tillige, at foto-kunst ikke er omfattet af definitionen på kunstværker i momslovens § 69, stk. 4.

For så vidt angår klagerens yderligere aktiviteter med lysskulpturer/lyssætning er retten enig med Told- og Skattestyrelsen i, at der som udgangspunkt er tale om levering af kunstneriske ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Landsskatteretten giver derfor klageren medhold i, at en del af klagerens virksomhed er momspligtig virksomhed, og at afmeldelsen fra momsregistrering derfor er sket med urette. Det bemærkes dog, at ingen del af den udbetalte negative moms for perioden frem til 31. december 2001 som denne klage vedrører, er krævet tilbagebetalt.