Dette afsnit handler om principperne for opgørelsen af kapitalindkomsten.
Afsnittet handler om:
Kapitalindkomsten opgøres efter reglerne i PSL § 4. Af bestemmelsen fremgår hvilke indtægter og udgifter, der medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten.
Det er nettobeløbet, der fremkommer ved opgørelsen af kapitalindkomsten, der skal beskattes. Se PSL § 4, stk. 1. Det betyder, at det er bruttoindkomsten med fradrag af de udgifter, der er afholdt ved samme formuetype, der beskattes som kapitalindkomst.
Fradragsberettigede driftsomkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 2.
Bestemmelsen er udtømmende. Det kan dog i anden lov være bestemt, at indtægter og udgifter, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal behandles som kapitalindkomst, fx PBL § 53.
Se også afsnit C.A.4.2 om de udgifter, der kan fradrages i kapitalindkomsten.
De indtægter, der skal medregnes i kapitalindkomsten fremgår udtrykkeligt af PSL § 4, stk. 1.
Indtægter og udgifter, som er nævnt i PSL § 4, skal som hovedregel medregnes i kapitalindkomsten, selv om der er tale om en erhvervsmæssig indtægt eller udgift.
Erhvervsmæssige renteudgifter mv. skal også indgå i kapitalindkomsten.
Gevinst og tab på fordringer medregnes som hovedregel i kapitalindkomsten.
Der gælder dog en undtagelse for skattepligtige, der driver næring ved køb og salg af fordringer eller finansielle kontrakter mv. Den skattepligtige skal i så fald medregne indtægter og udgifter ved denne virksomhed ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 3 og afsnit C.B. om kapitalgevinstbeskatning.
Ved rentenydelse forstås, at en person ved gave eller testamente får ret til indtægterne fra en vis kapital uden samtidig at opnå ejendomsretten til kapitalen. Indtægt ved rentenydelse er kapitalindkomst. Se C.B.2.15.1 om beskatning af rentenydelsesretter, herunder båndlagte kapitaler.
Det modsatte gælder for renter, som advokater indvinder af klientkonti. I det omfang advokaten efter aftale med klienten eller efter branchebestemte regler har ret til at beholde renter af indeståender på klientkonti, skal renterne skattemæssigt betragtes på linje med advokatens salær. Da personlig indkomst omfatter alle indkomster, som ikke er kapitalindkomst, betyder det, at renterne ligesom salæret skal beskattes som personlig indkomst efter PSL § 3, stk. 1. Se TfS 1988, 91 DEP.
Løbende udlodning af overskud - bortset fra en normal forrentning af indskudt medlemskapital - i selskaber og foreninger, som nævnt i ABL § 18, medregnes til den personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 4 og afsnit C.B.3.3 om beskatning af udlodninger og udbytte.
Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed er som hovedregel personlig indkomst. Dette gælder dog ikke for anpartsvirksomhed omfattet af PSL § 4, stk. 1, nr. 9 og 11. Se om anpartsreglerne i afsnit C.C.3.