Dokumentets metadata

Skønsmæssig forhøjelse - privatforbrug - driftsomkostninger - private udgifter

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, der drev selvstændig virksomhed med udarbejdelse af snitmønstre og modeller til danske ugeblade, var berettiget til at fradrage en række udgifter til vareforbrug samt løn og personaleomkostninger til børnebørn.Byretten fastslog, at driftsomkostningsfradrag i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, forudsætter, at sagsøgeren kunne påvise en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten. Sagsøgeren havde ikke påvist den fornødne sammenhæng i forhold til de omhandlende udgifter.Sagen drejede sig herudover om, hvorvidt SKAT var berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens indkomst for 2007.Retten fandt, at sagsøgerens regnskab var så mangelfuldt, at der som udgangspunkt var grundlag for at tilsidesætte dette, og fastsætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt. Retten fandt imidlertid, at SKATs skøn over privatforbruget var udøvet på et forkert grundlag, idet det afveg markant fra det privatforbrug, der kunne konstateres i årene før og efter forhøjelsen. Grundlaget for forhøjelsen var derfor ikke til stede.

Parter

A
(advokat Keld Frederiksen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Daniel Constantin Brun Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Bybjerg Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 24. april 2012, vedrører spørgsmålet om, i hvilket omfang sagsøgeren, A, der freelance som selvstændig driver virksomhed med udarbejdelse af skitser, ideer og modeller til flere danske ugeblade, er berettiget til at fradrage en række poster, herunder tøj og løn til børnebørn som udgifter i sit regnskab. Sagen angår desuden en skønsmæssig forhøjelse af hendes indkomst for 2007 samt endelig den afledte momsmæssige virkning af de nægtede fradrag og den forhøjede indkomst.

Sagsøgerens endelige påstand er:

Påstand 1:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren har skattemæssigt fradrag for 44.399 kr. og 59.494 kr., henholdsvis for indkomståret 2006 og 2007.

Subsidiært påstås sagsøgte tilpligtet at anerkende, at sagsøgeren har skattemæssigt fradrag for et beløb mindre end 44.399 kr. og/eller 59.494 kr., henholdsvis for indkomståret 2006 og 2007.

Mere subsidiært påstås hjemvisning.

Påstand 2:

Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger har fradrag for købsmoms med kr. 1.988 og kr. 2.862, henholdsvis for afgiftsperioden 1.1.2006-31.12.2006 og 1.1.2007-31.12.2007.

Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger har fradrag for købsmoms for et beløb mindre end kr. 1.988 og kr. 2.862, henholdsvis for afgiftsperioden 1.1.2006-31.12.2006 og 1.1.2007-31.12.2007.

Mere subsidiært: Hjemvisning.

Påstand 3:

Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers privatforbrug for indkomståret 2007 ikke skal forhøjes skønsmæssigt til kr. 150.000.

Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers privatforbrug for indkomståret 2007 skal forhøjes med et mindre beløb end kr. 150.000.

Mere subsidiært: Hjemvisning.

Påstand 4:

Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers salgsmoms for perioden 1.1.2007-31.12.2007 ikke skal forhøjes med kr. 13.594.

Subsidiært: Hjemvisning.

Sagsøgtes påstand er frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Oplysningerne i sagen

Skatteankenævnet traf den 29. april 2011 afgørelse, hvorefter der nægtedes fradrag for virksomhedens udgifter med 56.865 kr. for indkomståret 2006 og 64.459 kr. for indkomståret 2007. Skatteankenævnet forhøjede desuden omsætningen i sagsøgerens virksomhed med skønsmæssigt 54.375 kr.

Afledt af ovennævnte afgørelse traf SKAT den 19. oktober 2009 afgørelse om at nægte sagsøgeren fradrag for købsmoms for året 2006 med 4.584 kr. og for året 2007 med 15.225 kr.

Sagsøgeren påklagede afgørelserne til Landsskatteretten, der den 24. januar 2012 afsagde kendelser, hvorefter Skatteankenævnets og SKATs afgørelser stadfæstedes.

I kendelsen vedrørende afgørelsen om fradrag for udgifter samt den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten ud fra et for lavt beregnet privatforbrug siges det:

"...

Klagen vedrører fradrag for udgifter til varekøb mv., som er anset for private samt skønsmæssig forhøjelse af indkomsten ud fra et lavt beregnet privatforbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2006

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for virksomhedens udgifter med i alt 56.865 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomstår 2007

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for virksomhedens udgifter med i alt 64.459 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Skatteankenævnet har forhøjet omsætningen i klagerens virksomhed skønsmæssigt med 54.375 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren sælger snitmønstre og modeller til ugebladene "blad1", "blad2" og "blad3". Arbejdet udføres fra klagerens bopælsadresse.

Klagerens børnebørn har arbejdet som modeller for virksomheden, og der har blandt andet været afholdt lønomkostninger og udgifter til fortæring mv., som er fratrukket ved opgørelsen af virksomhedens resultat.

Skatteankenævnet har anset en række udgifter for at være virksomheden uvedkommende. På den baggrund har nævnet ikke anerkendt fradrag for udgifter vedrørende følgende konti og beløb:

Beløbene på kontiene er sammensat af en lang række mindre beløb, som vedrører udgifter til køb af tøj, gaveartikler, is, mp3-afspiller, mad, gardiner, slik, kaffe, haveplan, revisorbistand til skattesag, bord, flag mv.

Vareforbruget, som er registreret på konto 2000, 2020 og 2100, er selvangivet med 14.809 kr. i begge år.

En række udgifter er ikke betalt med midler fra klagerens bankkonti. Det er ikke indehaverens dankort, som er anvendt til betaling. Der er købt en del børnetøj, som skatteankenævnet har henført til indehaverens børnebørn.

Det er oplyst, at indehaverens datter har købt tøj, legetøj, påskeæg mv. til brug i virksomheden og har lagt penge ud for disse køb. Skatteankenævnet har skønsmæssigt anerkendt fradrag med 1.000 kr. årligt vedrørende datterens indkøb.

Af vareforbruget har klagerens datter betalt for følgende indkøb:

Sammenlagt har nævnet konstateret, at datteren i 2006 har stået for 66,51 pct. af indkøbene i virksomheden på konto 2000, 2020 og 2100. I 2007 har datteren stået for 58,73 pct. af indkøbene på de tre konti.

Skatteankenævnets samlede ændringer af vareforbrug kan sammenfattes således:

Skatteankenævnet har anset, at en del af virksomhedens udgifter ikke kan anses for at ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden, og dermed har nævnet ikke anerkendt fradrag for disse udgifter.

Fradrag for lønudgifter til klagerens børnebørn er opgjort således:

Klageren har noteret lønnen i et stilehæfte, men der er ifølge skatteankenævnet konstateret differencer mellem de i hæftet anførte beløb og beløbet i regnskabet.

Lønnen for 2006 indeholder a-conto udbetalinger på i alt 46.000 kr., og ifølge stilehæftet er lønnen delvis udbetalt med naturalier i form af legetøj, mad mv.

Landsskatteretten har ved kendelse af 22. november 2007 taget stilling til klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2001, 2002 og 2003. Det blev ved kendelsen lagt til grund, at børnebørnene i et vist omfang var brugt som modeller i virksomheden. Den fremlagte tidsregistrering kunne for disse år ikke skattemæssigt lægges til grund for aflønningen og udbetalingerne til børnebørnene. Der blev herefter godkendt skønsmæssigt fradrag med 5.000 kr. inkl. feriepenge pr. barnebarn. Skatteankenævnet har med henvisning hertil ligeledes godkendt fradrag med 5.000 kr. pr. barn for 2004 og 2005.

Der er ikke udstedt frikort til børnebørnene i 2006. Der er efter det oplyste beregnet feriepenge af lønnen, men feriepengene er ikke bogført eller oplyst til Feriekonto.

Det ikke godkendte fradrag for løn er herefter opgjort således af nævnet:

Skatteankenævnet har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomst og moms for 2007. Klagerens revisor har beregnet privatforbruget til 193.235 kr. i 2007, og nævnet har korrigeret dette således:

Dette beregnede privatforbrug stemmer overens med det af skatteankenævnet beregnede.

Kassebeholdningen i virksomheden er efter det oplyste ført ultimo måneden i kasserapporterne. Skatteankenævnet har sammenholdt kassebeholdningen med revisors bogførte beholdning ifølge kontospecifikation:

Nævnet har konstateret flere uoverensstemmelser i kasserapporterne, og har konkluderet, at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger.

Den endelige skønsmæssige ændring er herefter opgjort således af nævnet:

Indkomsten er på den baggrund forhøjet skønsmæssigt med 54.375 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har nægtet fradrag for udgifter til varekøb mv. for henholdsvis 56.865 kr. i indkomståret 2006 og 64.455 kr. i indkomståret 2007. Endvidere er klagerens personlige indkomst forhøjet skønsmæssigt med 54.375 kr.

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgifter og erhvervelse af indkomster. Udgiftsafholdelsen skal ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden, og udgiften skal ikke kunne karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Konto 2000 varekøb, 2020 hjælpematerialer og 2100 køb af modeller

Der er i flere tilfælde på ovennævnte konti ikke dokumenteret erhvervsmæssig tilknytning til udgiften. Flere gange er betalingerne ikke foretaget af virksomhedens indehaver, og i flere tilfælde er der konstateret køb af tøj, som anses for at være til indehaverens børnebørn.

Skatteankenævnet har ikke indrømmet fradrag for udgifter til køb af tøj, legetøj mv. Det er dog skønnet, at der er fradrag for sammenlagt 1.000 kr. til datterens køb af diverse varer. De 1.000 kr. gælder for samtlige konti, hvor datteren har foretaget køb.

Nævnet har opgjort datterens køb i forhold til det totale køb fordelt på konti. Beløbene er ekskl. moms og ser således ud:

Datterens køb af tøj mv. er også for tidligere indkomstår blevet behandlet af skatteankenævnet.

Konto 4100 annoncer og reklamer

For 2007 har nævnet ikke godkendt fradrag for udgifter til to pileflethegn til i alt 318,40 kr., som er købt i G1. Beløbet er ikke hævet på klagerens konto, og udgiften er anset for at være af privat karakter.

Konto 4105 dekoration

Der er konstateret udgifter til køb af plissé gardiner, grill, pælebor, cement, thuja hæk, stegepande og stel mv.

Udgifterne er ikke anset for at være nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og der er dermed ikke godkendt fradrag for udgifterne med 2.098 kr. i 2006 og 644 kr. i 2007.

Konto 4115 forplejning kunder

Der er i perioden 1. januar 2007 - 31. december 2007 afholdt udgifter til køb af slik, kaffe, vin, gulerødder, appelsiner, gløgg og kager mv.

Udgifterne er ikke anset for at være nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og på den baggrund er der ikke anerkendt fradrag i skat og moms.

Skønsmæssig forhøjelse

Skatteankenævnets gennemgang af regnskabsmaterialet har vist, at regnskabet ikke opfylder bogføringslovens bestemmelser. Der anses ikke at foreligge effektive kasseafstemninger, idet der er konstateret flere dage med negativ kassebeholdning.

Ifølge kassekladden udgør kassebeholdningen ved årets udgang i alt 1.394,15 kr. efter at der er vist en indsætning fra banken med 6.000 kr. Posteringen fremgår ikke af kontoudtog. Revisorens kontospecifikation viser en kassebeholdning ultimo på 9.781,90 kr., og i årsregnskabet er kassebeholdningen opgjort til 782 kr.

Klagerens privatforbrug har for årene 2004 - 2007 set således ud:

Det beregnede privatforbrug på 67.815 kr. i 2007 er efterfølgende korrigeret til 82.031 kr. på baggrund af SKATs ændringer i nærværende sag. Privatforbruget anses ikke for tilstrækkeligt til, at en skatteyder kan opretholde sin levestandard.

Klageren bor alene i eget hus og har egen bil. Hun foretager udlandsrejser mindst en gang om året, og der vil være udgifter til blandt andet forsikringer til hus, bil samt almindelig vedligeholdelse. Skatteankenævnet har anset, at privatforbruget passende kan fastsættes til 150.000 kr.

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0.

For fradragsretten vedrørende udgifter til varekøb spiller det ingen rolle, hvem der har foretaget disse indkøb. Klagerens datter står for ca. 60 pct. af varekøbene begge år. Hun får refunderet beløbet af klageren. Det er ikke betalingsmåden, der er afgørende for fradragsretten. Det er derimod varernes tilknytning til virksomheden. Klagerens datter har været nøje instrueret i, hvad der skulle købes, og hvor det skulle købes. Da dette er foregået i flere år, kendte datteren klagerens ideer og har derfor kunnet købe et andet design eller farve, hvis den ønskede farve var udsolgt.

Hvis varerne var betalt kontant, ville skatteankenævnet ikke have opdaget, at datteren havde købt dem. Det fastholdes derfor, at der er fradragsret i både indkomst- og momsopgørelsen vedrørende varekøb.

Skatteankenævnet har godkendt et fradrag på 1.000 kr. for hvert år, hvilket er meget misvisende, da tallet er baseret på et skøn. Det er altid bedst at få afgjort sine forhold efter de gældende regler og love frem for et skøn, som man ikke begrunder yderligere. Klageren har for hvert eneste varekøb kunnet dokumentere eller forklare den erhvervsmæssige anvendelse, men det er ikke accepteret fra skatteankenævnets side.

Tøjet, som klageren har købt til børnebørnene, passer naturligvis til dem, da de fungerer som modeller i forbindelse med klagerens salgsarbejde. Før klageren fik børnebørn, brugte hun eksterne, betalte modeller. Hun skriver ned time for time, hvad børnebørnene bruges til, både når de laver mønstre og billeder. Billeder af modellerne ligger nu også på internettet, og klageren har givet tilladelse til, at billeder kan vises i søsterblade.

Klageren har fratrukket udgifter vedrørende køb af forplejning, når børnebørnene har arbejdet som modeller. Hun har erfaret fra forskellige lønbureauer, at der var en timeløn på mellem 350 kr. og 500 kr. for børn på samme alder samt forplejning og transport. Forplejningen er dermed ikke indeholdt i lønnen. Efterfølgende er der "rettet ind" på dette område, og det er kun klagerens del, der herefter er fratrukket som en omkostning.

Skatteankenævnet har anset børnebørnene for at være klagerens nærtstående, men har ikke angivet kriterier for dette begreb.

Skatteankenævnet har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning på baggrund af et skøn. Nævnet har henvist til forskellige overførsler mellem klagerens bankkonto og kassebeholdningen i virksomheden, som der ikke er gjort rede for. Resultatopgørelsen danner grundlag for virksomhedens overskud og dermed det skattepligtige resultat. Nævnet kan have ret i, at der ikke er bogført alle de poster, der viser overførsler mellem bankkonto og kassebeholdning. Posteringerne har dog ingen betydning for virksomhedens skattepligtige resultat, men kun for formueforholdene virksomheden og klageren imellem.

Om kassebeholdningen er negativ og bankbeholdningen positiv eller omvendt, har ingen betydning for virksomhedens skattepligtige resultat.

Det fremgår af TfS1988.32VLD af 16/12 1987, at regnskabsresultatet sagtens kan være rigtigt, selv om der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger. Det er lige præcis, hvad der er sket i nærværende tilfælde.

Der er ikke fra nævnets side påvist eller sandsynliggjort et højere privatforbrug end selvangivelsen og de foreliggende oplysninger giver plads til.

En skønsmæssig ansættelse skal desuden have en sammenhæng med privatforbruget for tidligere år. For det tidligere år har SKAT opgjort privatforbruget til 106.000 kr., og i 2005 er der redegjort for, at det reelle privatforbrug har samme størrelse som i 2004 og 2006.

Klageren havde desuden en del penge i sin bankboks, og der er omhyggelig redegjort for, hvor de penge stammer fra, og hvornår de blev lagt ind i boksen. De sidste penge i bankboksen blev brugt til at betale den angivne skat med i 2007. Dette har nævnet afvist.

Skatteankenævnet har hævdet, at de manglende penge stammer fra udeholdt omsætning, og virksomhedens repræsentant har derfor udarbejdet en tabel, som viser omsætningen siden 2003:

Der er altså tale om en faldende omsætning hen over årene fra 2003. Det er ikke dokumenteret fra nævnets side, hvordan omsætningen i 2007 pludselig efter forhøjelsen skulle være 178.200 kr.

Nævnet har dermed først fejlagtigt tilsidesat regnskabsgrundlaget og herefter forhøjet indkomsten og afgiftstilsvaret uden at tage hensyn til gældende regler på området.

Efter mødet med Landsskatterettens sagsbehandler har virksomhedens repræsentant indsendt en række fotos af varer, som stadig er i virksomhedens varetægt, og som dermed hverken er udleveret eller indkøbt til klagerens børnebørn, anvendt privat eller overgivet til andre personer. Der skal på den baggrund indrømmes fradrag for udgifter til varekøb som selvangivet.

Klagerens repræsentant har under sagens behandling i Landsskatteretten præciseret, at klagen kun omfatter tre af de ændrede punkter således:

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Vareforbrug

Klageren har bevisbyrden for, at udgifterne som er fratrukket i virksomheden, er afholdt i forbindelse med virksomhedens indkomsterhvervelse. Udgifter, som er afholdt af klagerens datter anses umiddelbart for at være virksomheden uvedkommende, da datteren ikke har været ansat i klagerens virksomhed. Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der har været tale om udlæg til betaling af virksomhedens driftsudgifter.

Klagerens dokumentation for varelager i form af indsendte fotos viser, at klageren fortsat har varer liggende i hjemmet, og dermed ikke har solgt eller videregivet alle disse. De på billederne viste effekter kan dog ikke umiddelbart henføres direkte til de indkøbte varer for indkomstårene 2006 og 2007.

Udgifter til køb af tøj til klagerens børnebørn anses som private udgifter, da tøjet efter dets karakter ikke udelukkende anses erhvervet til brug i klagerens virksomhed. Der henvises i den forbindelse til praksis i blandt andet SKM2010.549.HR .

Med samme begrundelse er det indkøbte legetøj ikke anset for at være anvendt udelukkende erhvervsmæssigt og dermed ikke fradragsberettiget ved indkomstopgørelsen.

Udokumenterede udgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, og den del af udgifterne, som ikke er dokumenteret med behørige bilag, blandt andet bilag 8, 55 og 260, er derfor med rette ikke anerkendt fratrukket af skatteankenævnet.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder herefter ikke anledning til at ændre skatteankenævnets skøn, hvorefter der er godkendt fradrag for udgifter til vareforbrug på 1.000 kr. for hvert indkomstår. Et retsmedlem anser, at alle de fratrukne udgifter har relevans for virksomheden, og finder, at der skal indrømmes fradrag som selvangivet.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende vareforbruget.

Lønudgifter og personaleomkostninger

Der påhviler skatteyderen en skærpet bevisbyrde ved fradrag for lønudgifter afholdt overfor familiemedlemmer.

De fremlagte opgørelser over udgifter til klagerens børnebørn udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige tilknytning. Det er ikke godtgjort, at klagerens børnebørn har arbejdet i virksomheden i et omfang, der kan begrunde fradrag for de selvangivne lønudbetalinger i indkomstårene 2006 og 2007.

Der er ikke udstedt frikort til børnebørnene, og på den baggrund har de ikke kunnet modtage løn uden skattetræk fra klagerens virksomhed.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder med henvisning til Landsskatterettens kendelse for indkomstårene 2001 - 2003, at der kan godkendes skønsmæssigt fradrag med 5.000 kr. for hvert barnebarn årligt, svarende til 17.500 kr. for indkomståret 2006 og 20.000 kr. for indkomståret 2007. Et retsmedlem anser, at alle de fratrukne udgifter har relevans for virksomheden, og finder, at der skal indrømmes fradrag som selvangivet.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende vareforbruget.

Skønsmæssig forhøjelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Det er konstateret, at der ikke er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Skatteankenævnet har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun har haft midler til rådighed i en bankboks, som hun har anvendt til betaling af restskatter for tidligere indkomstår.

Den skønnede omsætning fra skatteankenævnet bringer klagerens beregnede privatforbrug på et passende niveau i forhold til privatforbrugene for tidligere indkomstår.

Da det ikke i øvrigt er påvist, at skatteankenævnets skøn er fejlbehæftet eller beror på et urigtigt grundlag, stadfæster disse retsmedlemmer afgørelsen på dette punkt.

Et retsmedlem anser, at klageren i tilstrækkeligt omfang har redegjort for størrelsen på sit privatforbrug og finder, at den skønsmæssige forhøjelse skal bortfalde.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende privatforbruget.

..."

Den skønsmæssige ændring af momsbeløbene er en direkte følge af de ændringer, der er stadfæstet i den ovenfor nævnte kendelse. Landsskatterettens kendelse om momsspørgsmålene gengives derfor ikke.

Sagsøgeren har fremlagt en række fotos til nærmere dokumentation af karakteren af sin virksomhed.

Forklaringer

Der er afgivet følgende forklaringer

A har forklaret, at hun i dag er pensionist, men sommetider rejser som rejseleder. Tidligere var hun folkeskolelærer og drev sin lille virksomhed med freelance kontakter til en række tidsskrifter. Den virksomhed har hun drevet i ca. 25 år. Da hun begyndte, brugte hun fremmede børn og honorerede dem. Hun kom selv med ideer og fik løn efter det, hun og tidsskrifterne aftalte. Hendes ideer angik store såvel som små brugsting, ideer til hjemmet, samt tøj, heraf en del børnetøj. Hun får ideer overalt, hvor hun færdes, f.eks. ved at gå rundt i byen. Hun gav tit datteren ordrer med i byen. Sommetider fandt datteren også på eget initiativ stof/tøj, som sagsøgeren kunne bruge. Det skete også, at ugebladet direkte betalte for materialerne.

I bilag 3 ses genbrug af cowboytøj, en cowboypude. Hun har ikke nødvendigvis selv ejet cowboytøj, og hun kunne så f.eks. bestille datteren til at finde cowboytøj med fine kanter på. Hendes ideer blev ikke altid vist med det samme i bladet. Hun mener, at hun i dette tilfælde indkøbte jakke eller bukser, som blev lavet om til en pude.

I bilag 4 ses en stor jakke. Hun tegnede først så stor en ting og syede den op i billigt lærred, som skulle købes. Så rettede hun til, indtil mønsteret passede, og så til sidst lavede hun modellen i det dyre stof.

I bilag 5 ses en taske, der er lavet af en skindjakke, der vist nok var købt i genbrug, som hun har syet af. Muligvis var det datteren, der købte den.

I bilag 6 måtte hun også starte fra bunden af. Hendes arbejdsopgave bestod også i at lave mønstre og fremstillingsvejledninger. Hun brugte i mange sammenhænge børnebørnene. Hun hæftede først mønsterpapir på barnet, og lavede så en model, som hun syede til. Dette kunne tage et par timer eller mere. Noget kunne tage lang tid, op til en dag.

I ideen vist i bilag 7 - en hue - brugte hun børnebørnene som model i arbejdsprocessen samt som fotomodeller. I bilag 8 - en fleece-hue-hætte - har hun brugt barnebarnet som sin arbejdsmodel. I bilag 9 - en flaskeholder - fik hun ideen i udlandet. Vedrørende bilag 10 var hun ude og investere i en kniv.

Vedrørende bilag 11 blev et barnebarn brugt i arbejdsprocessen. Jo mindre de var, jo længere tid tog det, men hun honorerede dog kun for den tid, de arbejdede. Honorarets størrelse oplyste et firma i ...1 til hende som 350 kr./t. plus forplejning og transport. Hun gav kun de 350 kr. Det er også tidligere accepteret af SKAT.

I starten tog hun ikke selv fotos. En fotograf fra ugebladet kom sommetider forbi. Nu fotograferer hun ofte selv. Fotos/bilag 12 og 13 har været i bladet.

I foto/bilag 24 ses en "slange" der kan bruges som sækkestol. Hun brugte egne og købte håndklæder til at putte i. Hendes børnebørn er fotograferede som modeller. I foto 25 ses også et barnebarn. I foto 26 ses 2 børnebørn med en ide, som sagsøgeren har fået. I foto 27 er børnebørnene kun involveret i selve fotoet, men ugebladene har et klart ønske om, at billedet er levende, derfor skal der medvirke modeller. I bilag 28 ses barnebarnet CA. Bilag 30 viser flere ideer, og på et af billederne er at barnebarn model. Bilag 31 er lavet af store lommetørklæder, og barnebarnet, DA, er model.

En række af bladene, som de forskellige fotos stammer fra, er fra 2008, men fotos med videre er lavet i 2007.

Det, der har været indkøbt og er fradraget, har været brugt i hendes virksomhed. Hvis hun så en jakke eller et par bukser, der havde et smart snit, kunne hun finde på at klippe dem op og sy dem til en anden model. Det er kun tøj købt ret billigt. Børnene vil absolut ikke gå med det tøj, hun har broderet på. Hun solgte det somme tider ved åbent hus-arrangementer til meget lave priser.

Om en række poster i sit regnskab har sagsøgeren forklaret følgende:

Punkt 26, servietter, stræklagen osv. er indkøbt i forbindelse med fotos. Det blev forventet, at der var pyntet, f.eks. med servietter. Punkt 105 kan være købt af datteren. Hun fik til en start lavet en særlig konto og en girokonto. Har datteren købt noget ind, har hun fået pengene efterfølgende. Håndklæder lavede hun pynt på, vaskebørsten er nok brugt som rekvisit. Punkt 116, fodboldsæt købt i G2, er en post hentet ud af en lang liste. Det kunne klippes op og ud herfra laves noget tilsvarende. Hun har også somme tider indkøbt rigeligt med stof, som prøvevis vaskes først, for at se krympegraden.

Punkt 224 og 289 er billeder, hun eller datteren selv har taget og sendt ind. Det er rent erhvervsmæssigt. Punkt 264 kan have været en gave eller til at børnene kunne sidde med, mens de var modeller. Punkt 75 og følgende, er også brugt i hendes virksomhed. Hun har læssevis af modeller og har f.eks., da skattevæsenet var forbi, vist, at hele garagen var fyldt med hendes produkter. Hun viste dem tingene, men de var bagefter ligeglade og så stort på denne viden. Punkt 230, angår teaterbilletter og hun ville kigge på dette teaterstykke som inspiration.

Vareforbruget gennemgået i bilag C side 4/49 og følgende har nøjagtig samme baggrund.

I 2006 og 2007 har hun skrevet ned, hvor lang tid børnene arbejdede. Hun har sommetider haft flere opgaver på bedding på samme tid, så børnene gik ofte fra en opgave til den næste. En række uoverensstemmelser mellem de opskrevne timer og lønnen kan skyldes, at der kan være smuttet en time for hende en gang imellem. Hun kan også have noteret noget ind senere, hvis arbejdet f.eks. er sket i sommerhuset. Hun har så noteret det i andre lommebøger. De har fået løn for nøjagtig det arbejde, de har lavet, og de har jo ikke arbejdet lige meget. Den nyfødte DA fik meget "arbejde", fordi hun var spæd. Lønsedlen for det sidste halve år mangler, men børnene har fået pengene. Hun har en enkelt gang måske betalt en smule legetøj som løn, men også indkøbt lidt til børnene til at lege med.

Hendes privatforbrug er meget lille, og hun lever beskedent, desuden har hun haft midler i bankboksen. Det er arv fra en gammel moster og forældre samt midler hidrørende fra skibsanparter. Hun har på tryk, hvad hun har liggende af kontanter. Det er SKAT bekendt med.

Vareforbrug årsopgørelse viser 11.144 kr., men selvangivet, jf. bilag D, til 14.809 kr. Det kan hun ikke forklare. Selvom hun ved en tidligere kontrol var indskærpet at være mere nøjagtig, har hun ikke relateret de enkelte varekøb til de enkelte produkter, hun lavede. Hun har rigtig meget liggende på tryk fra ugebladene og fysiske færdige produkter, men har ikke gjort noget for at henføre det enkelte indkøb til et bestemt produkt.

KF har som vidne forklaret, at han har været revisor for A i snart 20 år. Han har ikke haft med indkøb at gøre, men har haft med lønningerne at gøre. Oprindeligt havde A aftalt med SKAT, at børnene kunne have en timeløn, og at der skulle være styr på, hvor meget de arbejdede. I 2006 lavede han en samlet lønseddel og indberettede det til SKAT. A oplyste om antallet af timer. Det kontrollerede han ikke. Han havde ingen mulighed for dette. I 2007 blev der efter hans erindring lavet lønsedler også for det sidste halve år, men han har ikke kunnet finde lønsedlen. Han har indberettet lønnen til SKAT, og det er sket med det bogførte beløb. Han har været med A til drøftelser i SKAT, og har argumenteret for, at hvis varerne var relevante for virksomheden, burde dette være afgørende. SKAT hæftede sig ved, at det var datteren, der havde indkøbt, men hun havde jo afregnet med A. Efter hans opfattelse er der god sammenhæng mellem, hvad A har angivet som købt af varer, og hvad hun har lavet. Hvad angår privatforbruget regnede han sig frem til, at der for det foregående år var 193.235 kr. til at bruge privat, heraf var de 103.000 kr. forbrugt til betaling af skat. A har aldrig haft et privatforbrug over 100.000 kr. Skattebetalingen er ikke fratrukket i det tidligere år, så renset herfor har A's privatforbrug ligget lige omkring eller under 100.000 kr. gennem alle årene. En privatforbrugsberegning på 150.000 kr. ligger fuldstændig ud over A's faste privatforbrug. Da der ingen kasseposteringer er, er der ikke kasseafstemning, der skal kun afstemmes med bank og girokonti. De eneste kasseposteringer er, når A af egne penge har betalt varer, men det har intet at gøre med, om regnskabet er ukontrollerbart. Mht. divergenserne mellem regnskabets 11.144 kr. og A's selvangivelse på 14.809 kr., er han sikker på, at det rigtige tal er 11.144 kr. SKAT har sandsynligvis skrevet forkert.

BA har som vidne forklaret, at hun er datter af A. Hun har selv 4 børn. Hun har ofte på foranledning af sin mor indkøbt varer til nærmere forarbejdning og fandt også sommetider ting, hun mente, moderen kunne bruge. Efterfølgende har moderen typisk givet hende kontanter og har fået bon'erne, som købene angik. Der har været en række køb, heriblandt i årene 2006 og 2007. Hun har f.eks. inspireret moderen med hensyn til kreative ideer. Hun husker ikke mere de enkelte indkøb. Børnene arbejdede hos deres bedstemor i stedet for at hun skulle ud og købe fremmed arbejdskraft. Hun har ikke tal på, hvor mange timer, at de har arbejdet. De er afregnet efter, hvad de har lavet. Derfor har de fået forskellig løn. 15.000 kr. i snit pr. barn kan godt passe. Hun vil mene, at gave á 500 kr. er normalt i familien, men ikke mere.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende

vedr. påstand 1,

Vedr. påstand 2,

Vedr. påstand 3,

Vedr. påstand 4,

Vedr. samtlige påstande, gøres det gældende,

Sagsøgte har gjort gældende,

Påstand 1.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages den skattepligtige indkomst (driftsomkostninger). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Private udgifter er indkomsterhvervelsen uvedkommende, og kan som altovervejende hovedregel ikke fradrages, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. Det er A, der har bevisbyrden for, at hendes virksomhed har afholdt udgifter, og at udgifterne er afholdt som led i erhvervelsen af indkomst og dermed fradragsberettiget.

For udgifter, som efter deres art er almindeligt forekommende privatudgifter, er bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger skærpet, jf. hertil f.eks. SKM2010.549.HR . Det er en betingelse, for at indrømme fradrag for sådanne udgifter, at det dokumenteres, at alle udgifterne er merudgifter, som udelukkende er medgået til indkomsterhvervelsen.

Bevisbyrden for at udgifter til løn er fradragsberettiget, herunder at der er tale om et sædvanligt ansættelsesforhold, og at udgifterne svarer til den ydede arbejdsindsats, er ligeledes skærpet, når de ansatte er arbejdsgiverens nærtstående eller interesseforbundne jf. hertil f.eks. TfS 1994.211VL og SKM2004.156.ØLR .

Det gøres overordnet gældende, at A ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for vareforbrug:

Udgifterne for 2006 og 2007 på kr. 7.955,- og kr. 11.446 (bilag 1, side 4), som der ikke er anerkendt fradrag for, er medgået til køb af tøj, gaveartikler/legetøj, gavekort, is, mp3-afspiller, mad, gardiner, håndklæder, slik mv. Samtlige udgifter er sædvanligt forekommende i en enhver almindelig husholdning, og udgifterne er uafhængige af erhvervsudøvelse. Udgifterne er dermed efter deres art private, og derfor ikke fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hertil kommer, at der i stort omfang ikke er dokumentation for, at udgifterne er afholdt af A. Således har A's datter, som ikke er ansat af eller har tilknytning til virksomheden i 2006 og 2007 afholdt henholdsvis 66,51 % og 58,73 % af udgifterne (bilag 1, side 4). Det er ingen dokumentation for, at datteren på vegne af A's virksomhed har udlagt pengene til indkøb, og at udgifterne er refunderet. Det må derfor lægges til grund, at disse udgifter ikke er afholdt af virksomheden. Udgifter som ikke er afholdt af virksomheden, kan følgelig ikke fradrages.

Flere af udgifterne er ikke dokumenteret ved behørige bilag, og disse kan ikke fradrages allerede af denne grund.

Bogføringskontiene for 2006 på kr. 11.144,- stemmer desuden ikke overens med det selvangivne vareforbrug på kr. 14.809,- (bilag 1, side 3).

De i bilag 3-11 viste håndarbejdsprodukter kan ikke forbindes med konkrete udgifter.

På denne baggrund er der ikke grundlag for at indrømme yderligere fradrag ud over det skønsmæssigt fastsatte fradrag på kr. 1.000,- for datterens afholdelse af udgifter.

Lønninger og personaleomkostninger:

De fratrukne lønudgifter for 2006 på kr. 48.037,50 og 2007 på kr. 55.489,- vedrører A's børnebørn, og bevisbyrden for, at der er udført arbejde i det selvangivne omfang, er dermed skærpet.

Det for SKATs fremlagte regnskabsmateriale vedrørende registrerede antal timer er mangelfuldt. Der er i både 2006 og 2007 konstateret uoverensstemmelser mellem lønudbetalingerne og det af A i hendes stilehæfte anførte. Heller ikke det antal timer der er anført på lønsedlerne stemmer overens med stilehæftet (bilag D, side 5 og 7). Der er for begge år anført flere timer på lønsedlerne og lønindberetningerne, end der er anført i stilehæftet. Der er dermed fratrukket større beløb i regnskabet, end der er registreret arbejde for. For 2006 er der alene udskrevet én lønseddel for hele året pr. barnebarn. I 2007 er der udarbejdet kvartalsvise lønsedler.

Hertil kommer, at lønudbetalingerne ikke kan følges til børnebørns konti, at der kun er delvis dokumentation for betaling til børnebørnenes forældre, og at der ikke er indeholdt A-skat af lønnen. Registreringerne kan derfor ikke danne baggrund for den skattemæssige opgørelse af virksomhedens fradrag for lønomkostninger.

Det skønsmæssigt godkendte fradrag på 5.000,- kr. pr. barnebarn er endvidere i overensstemmelse med Landsskatterettens tidligere afgørelse om børnebørnenes løn for årene 2001 til 2003 (bilag A, side 19). Landsskatteretten anerkendte i afgørelsen, at A's børnebørn i et eller andet omfang arbejdede som modeller for hende, men den opgjorte tidsregistrering var ligesom de efterfølgende år mangelfuld, og kunne heller ikke dengang lægges til grund for den skattemæssige behandling.

Den skærpede bevisbyrde for, at børnebørnene har arbejdet i virksomheden i det selvangivne omfang, er ikke løftet.

Udgifterne for 2006 og 2007 på kr. 6.258,30 og kr. 6.218,- (bilag D, side 4 og 33) til personaleomkostninger består af udgifter til forplejning og checks til familien. Flere af udgifterne er udokumenterede, eller er ikke hævet på A's konto (bilag D, side 33-35).

Udgifter til forplejning og kontante pengebeløb til familien er uden erhvervsmæssig begrundelse, og er derfor private udgifter, der ikke kan fradrages. Der henvises i det hele det ovenfor anførte om private udgifter.

Påstand 2.

Momsregistrerede virksomheder kan ved opgørelse af momstilsvaret fradrage indgående afgift (købsmoms) fra udgående afgift (salgsmoms) for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. § 37, stk. 1, jf. § 56, stk. 3. Private udgifter er momsregnskabet uvedkommende.

Afgift af indkøb mv. som vedrører kost til virksomhedens indehaver og personale kan ikke fradrages, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 1.

Købsmomsen af varekøb på bogføringskonti 2000, 2020 og 2100, som er til prøvelse i denne sag, udgør for 2006 1.988,- kr. (bilag B, side 36) og for 2007 kr. 2.862,- (bilag C, side 48).

Da der for 2006 og 2007 ikke er anerkendt fradrag for vareforbruget på bl.a. bogføringskonti 2000, 2020 og 2100 under påstand 1, idet vareforbruget er privat, kan købsmomsen heraf ikke fradrages, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Påstand 3.

Det gøres overordnet gældende, at A's regnskabsgrundlag kan tilsidesættes, og at SKAT derfor har været berettiget til skønsmæssigt at ansætte hendes indkomst for 2007. Bevisbyrden for, at skønnet kan tilsidesættes, er ikke løftet.

Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget:

Erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, jf. skattekontrollovens § 3.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven, og indebærer bl.a., at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Hvis størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan SKAT ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2 og skattekontrollovens § 5, stk. 3 samt f.eks. SKM2001.124.ØLR og SKM2009.266.ØLR .

A's regnskaber opfylder ikke bogføringslovens krav, idet der ikke er foretaget daglige, effektive kasseafstemninger, og der ikke er foretaget tilstrækkelig daglig bogføring (bilag 1, side 7 og 15). Desuden har kassebeholdningen flere gange været negativ, ligesom der mangler flere salgsnotaer. Der henvises i øvrigt til det ovenfor under påstand 1 anførte vedrørende uoverensstemmelsen mellem tidsregistreringen og den udbetalte løn.

Det bemærkes særligt, at SKAT i sine afgørelser har fundet, (bilag B, side 32 og bilag C, side 38), at virksomhedsskatteordningen ikke kunne anvendes, idet bogføringen ikke var tilrettelagt således, at virksomhedsøkonomien var adskilt fra privatøkonomien, jf. virksomhedsskattelovens § 2. Tværtimod var der ingen mellemregningskonto, der blev foretaget private hævninger i kassen og virksomheden havde udgifter, som var af privat art, hvilket ikke blev bogført efter virksomhedsskatteordningens regler. Privat- og virksomhedsøkonomien er således blandet sammen. Også af denne grund kan regnskabsgrundlaget tilsidesættes.

SKAT har derfor været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte indkomsten.

Skønsmæssig ansættelse:

SKATs skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det godtgøres, at det er udøvet på et forkert grundlag, eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2007.96.HR , SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR . A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Den skønsmæssige ansættelse er beregnet på baggrund af den af SKAT foretagne privatforbrugsberegning (bilag E), som udviser et privatforbrug på kr. 67.815 kr., for 2007, hvilket er uantageligt lavt. Hertil er tillagt kr. 14.216,-, som en direkte følge af, at der ikke er anerkendt fradrag for dette beløb (påstand 1).

Der er ikke godtgjort, at privatforbrugsberegningen er fejlbehæftet.

SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse på 54.375,- kr. + moms, hvorefter det samlede skøn udgør kr. 150.000,- kr. Skønnet bringer privatforbruget i overensstemmelse for de forudgående år, hvor det for 2004, 2005, og 2006 har været henholdsvis kr. 105.973, kr. 208.353 kr. og kr. 108.353 kr. Gennemsnitligt har privatforbruget de tre forudgående år været kr. 140.893,- kr., hvilket understøtter, at skønnet falder inden for SKATs i forvejen betydelige skønsmargin.

A har ikke godtgjort, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Påstand 4:

Den skønsmæssige forhøjelse af salgsmomsen med 13.594,- kr. er den afledte virkning af, at A's privatforbrug for 2007 er skønsmæssigt forhøjet med 54.375,- kr. Da SKAT har været berettigede til at skønne over A's privatforbrug for 2007, er salgsmomsen af skønnet ligeledes retmæssigt opkrævet. Der henvises til det under påstand 3 anførte.

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende sagsøgerens påstand 1 og 2

Det er en forudsætning for, at skatteyder kan opnå skattemæssigt fradrag for en udgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, at der er tale om en udgift, som medvirker til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det er sagsøgerens bevisbyrde, at den nødvendige sammenhæng er til stede.

Hvad dernæst angår de enkelte omtvistede poster bemærkes følgende:

Vareforbrug omfatter i vidt omfang udgifter til genstande, der naturligt indgår i et almindeligt forbrug i en familie med børn. Hovedparten af disse udgifter er afholdt af sagsøgerens datter, og det er ikke dokumenteret, hvorledes der er sket afregning mellem sagsøgeren og dennes datter, ligesom det ikke er dokumenteret, hvorledes de enkelte indkøb er indgået i sagsøgerens virksomhedsudøvelse. På dette grundlag må retten lægge til grund, at der i hovedsagen er tale om privatudgifter, og der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, hvorefter der kun kan ske et fradrag på 1.000 kr. for den erhvervsmæssige del af disse udgifter.

Lønninger og personaleudgifter

Under hensyn til uoverensstemmelserne mellem lønudbetalingerne og de oplysninger, som sagsøgeren har ført ind i sit stilehæfte, og idet der heller ikke er sikker sammenhæng mellem lønsedler og lønindberetninger, eller en tilstrækkelig dokumentation af, hvad der er udbetalt til de enkelte børn, foreligger der så stor usikkerhed om, hvad der rent faktisk er afholdt af lønudgifter til børnene, at retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte det skøn, som SKAT har udøvet over, hvad sagsøgerens børnebørn har modtaget som løn for deres modelvirksomhed.

Hvad angår personaleudgifter er disse kun i et vist omfang beløbsmæssigt dokumenteret. Idet udgifterne i øvrigt fremtræder som private udgifter og uden forbindelse til bestemte arbejdsopgaver, finder retten ikke, at sagsøgeren har dokumenteret en sådan sammenhæng mellem erhvervsudøvelsen og udgifterne, at det kan begrunde et skattemæssigt fradrag.

Samlet tager retten herefter vedrørende påstandene 1 og 2 sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Vedrørende sagsøgerens påstand 3 og 4:

Det fremgår, at SKAT for skatteåret 2007 efter skete korrektioner har beregnet sagsøgerens privatforbrug til 82.031 kr. Af de grunde, som er anført af sagsøgte, finder retten, at sagsøgerens regnskab er så mangelfuldt, at der som udgangspunkt er grundlag for at tilsidesætte dette. Efter de tal, som sagsøgeren har oplyst for retten, anses det dog for godtgjort, at sagsøgerens omsætning gennem de seneste år i hvert fald ikke har været for opadgående, og det er af sagsøgeren oplyst, at privatforbruget i årene 2009 og 2010 har udgjort 100.000 kr. Af de forudgående års privatforbrug adskiller kun et enkelt år sig markant, og dette skyldes efter revisors oplysninger en ekstraordinær skattebetaling. SKATs skøn om et privatforbrug på 150.000 kr. ligger således markant udenfor såvel det forudgående års og de følgende års fastlagte privatforbrug. Herefter, og idet SKATs skøn ikke er underbygget af konkrete beregninger, finder retten ikke, at der har været det fornødne grundlag for at forhøje privatforbruget som sket.

Retten tager derfor sagsøgerens påstande 3 og 4 til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøgte betale sagens omkostninger til sagsøgeren med 10.000 kr. Heraf udgør retsafgift 1.940 kr., mens restbeløbet dækker delvise advokatomkostninger. Uanset at parterne har fået medhold i nogenlunde lige grad, finder retten dog, at sagsøgeren, idet denne har måttet foranstalte sagsanlæg for at få medhold i påstandene 3 og 4 har krav på delvis dækning af sine advokatomkostninger.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens privatforbrug for indkomståret 2007 ikke skal forhøjes skønsmæssigt til 150.000 kr., samt anerkende, at sagsøgerens salgsmoms for perioden 1. januar til 31. december 2007 ikke skal forhøjes med 13.594 kr.

Sagsøgte frifindes for sagsøgerens påstande 1 og 2.

Inden 14 dage betaler sagsøgte i sagsomkostninger til sagsøgeren 10.000 kr.