Dokumentets metadata

Dokumentets dato:26-05-2015
Offentliggjort:15-06-2015
SKM-nr:SKM2015.405.SR
Journalnr.:14-3733360
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Moms - Investeringsforeninger - forvaltningsydelser

Skatterådet bekræfter, at de udenlandske fonde momsmæssigt kan anses som investeringsforeninger. Derimod kan Skatterådet ikke bekræfte, at de leverede ydelser i form af "Acquisition", "Asset management" og "Sales", set som én samlet ydelse, kan anses som momsfritaget investeringsforeningsforvaltning. Ligesom Skatterådet heller ikke kan bekræfte, at leveringsstedet for ydelserne ikke er i Danmark.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at de udenlandske fonde, som Spørger administrerer, momsmæssigt kan sidestilles med investeringsforeninger, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)?

  2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at de ydelser, som Spørger leverer til forvalterne af de under spørgsmål 1 nævnte fonde er "forvaltning", jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)?

  3. Hvis spørgsmål 1 eller 2 besvares benægtende, kan Skatterådet så bekræfte, at de ydelser, som Spørger leverer til forvalterne af de under spørgsmål 1 nævnte fonde, er omfattet af momslovens § 16, stk. 1, og dermed ikke har leveringssted i Danmark?

Svar

  1. Ja

  2. Nej, se dog begrundelse

  3. Nej, se dog begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er ejet 100 % af det i Ø-Land hjemmehørende selskab X.

Det i Ø-land hjemmehørende selskab X er derudover ejer af to i Ø-land hjemmehørende kapitalforvaltningsselskaber, benævnt Y og Z.

Kapitalforvaltningsselskaberne Y og Z

Y og Z er kapitalforvaltningsselskaber, jf. den i Ø-land gældende lovgivning. Formålet med Y og Z er kollektiv forvaltning af aktiver. I den forbindelse stiftes såkaldte fonde efter den i Ø-land gældende lovgivning. Disse fonde investerer i selskaber rundt om i Europa, der investerer i, og ejer, fast ejendom. Y stifter fonde, der investerer i selskaber, der ejer erhvervsejendomme. Z stifter fonde, der investerer i selskaber, der ejer beboelsesejendomme.

Fondene investerer i aktier i enten nyetablerede selskaber eller ved køb af aktier i eksisterende selskaber. Ved nyetablering etableres et selskab for hver ejendom, men fonden vil altid investere i en række forskellige selskaber, idet der i fonden er et formål om spredning af risiko.

Hver fond under Y og Z investerer i op til 15 forskellige ejendomsselskaber, der typisk alene ejer én ejendom.

Som eksempel på en fond kan nævnes "K", der har placeret ca. 10 % af den samlede formue i danske selskaber, der ejer ejendomme i Danmark. Den resterende formue er placeret i selskaber i Tyskland, Holland, Finland, Norge og Sverige, som ejer ejendomme i disse lande.

De stiftede fonde er åbne, og antallet af investorer kan variere over tid. Fondene bliver udbudt bredt ved henvendelse til institutionelle investorer i hele Europa. De enkelte potentielle investorers individuelle behov analyseres, og de tilbydes at investere i de fonde, der vurderes at være relevante for dem. Antallet af investorer kan variere fra minimum to, og der er ingen øvre grænse for, hvor mange investorer fondene kan have. Investorer kan frit ind- og udtræde af investeringen, dog skal udtræden varsles med 6 måneder.

Ud over direkte henvendelse til potentielle investorer markedsføres fondene også via en hjemmeside.

Fondene anses for at være "investeringsforeninger" i momsmæssig forstand efter de i Ø-land gældende regler. De har ingen ansatte, og Y og Z indgår derfor aftaler med hver enkelt fond om forvaltning af denne.

Y og Z har outsourcet forvaltningen af fondene til andre selskaber. Y og Z har på den baggrund indgået aftaler med Spørger om forvaltning af den del af investeringsaktiviteterne, der vedrører aktier i ejendomsselskaber, der er registreret i Danmark.

Denne anmodning om bindende svar vedrører den momsmæssige behandling af de aftaler, Spørger har indgået med Y og Z.

Ejendomsadministration

Spørger har, ved siden af aftalerne med Y og Z, også aftaler direkte med de danske ejendomsselskaber om mere traditionel ejendomsadministration (opkrævning af huslejer, håndtering af driftsmæssige spørgsmål m.v.), som udføres af lokale ejendomsadministratorer.

I henhold til aftalen mellem Spørger og selskabet M, der er datterselskab til fonden K, skal Spørger levere en bred vifte af ydelser til ejendomsselskabet, herunder regnskabsmæssig bistand og traditionel ejendomsadministration.

Spørger opfatter således de opgaver, som leveres i henhold til aftalen, som den typiske ejendomsadministration, der vedrører den enkelte ejendom og i princippet det enkelte lejemål (den enkelte lejer). Efter aftalen varetages opkrævning af huslejer, tilkaldelse af håndværkere, opsætning af navneskilte osv. Disse ydelser efterspørgers ikke af Y og Z i Ø-land, fordi de alene perifert har noget med investeringsforeningernes investering i værdipapirer at gøre.

Spørger opkræver moms af vederlaget fra disse aftaler, der ikke er en del af denne anmodning om bindende svar.

Administrations- og forvaltningsydelser til Y og Z.

Spørger leverer i henhold til en "Agency Agreement" tillige en række administrations- og forvaltningsydelser til Y og Z. I aftalen imellem Spørger og Y fremgår det om Y's forpligtelser, at: “The business of Y consist in the sponsoring and managing of real estate funds in the form of special funds and placing such with institutional investors in consideration of the issuance of funds units. “

Spørger har, som underleverandør til Y og Z, ansvaret for at levere følgende ydelser, jf. den indgåede " Agency Agreement":

Særligt vedrørende Asset management bemærkes:

Asset management er en bred vifte af ydelser, inddelt i følgende hovedgrupper:

Under hver af disse hoveoverskrifter er der angivet et antal af forskellige opgaver, som Spørger udfører.

Blandt de ydelser, som betegnes "Asset Management" er:

Opgaven med at koordinere arkitekter, eksterne projektmanagere og ingeniører skal forstås således, at det er et underpunkt til opgaven "håndtering og overvågning af værdiskabende tiltag", som led i plejen af de i Ø-land hjemmehørende investeringsforeningers ejerinteresser. Spørger bliver involveret i egenskab af Asset Manager, når der er tale om ombygninger eller udvikling, og involveringen har som mål, at investeringerne i ejendomsselskabet bliver mere værd.

Opgaven med at følge op på manglende betalinger fra lejere har i Asset Management sammenhængen også betydning for værdien af de i Ø-land hjemmehørende investeringer. På dette niveau indebærer Spørgers involvering at give informationer til de i Ø-land hjemmehørende investeringsforeninger og enten træffe en strategisk beslutning eller modtage instruktioner fra de i Ø-land hjemmehørende investeringsforeninger om, hvad der skal gøres.

Opgaven med at deltage i forhandlinger af lejekontrakter har i Asset Management funktionen til formål at sikre, at det er de rette lejere, der kommer ind i en given ejendom, og at det forventede afkast på værdipapiret opnås. Værdien af det selskab, ejendommen ligger i, afgøres ikke alene af, om lokalerne er lejet ud, men også af hvem lokalerne er lejet ud til. De i Ø-land hjemmehørende investeringsforeninger ønsker således at få de lejere ind i ejendommene, der på alle måder er mest værdiskabende for selskabet.

Spørger skal som Asset Manager også overvåge, at sikkerheden bliver overdraget i forbindelse med køb. Denne opgave udføres også for at sikre, at købsaftalerne og dermed investeringerne, eksekveres i henhold til det aftalte.

Opgaverne i forbindelse med opsigelse af erhvervslejekontrakter kan også relateres til de i Ø-land hjemmehørende investeringsforeningers investeringer og ejerinteresser fordi forkerte lejere i en ejendom har en negativ betydning for værdien af investeringerne.

Portefolio management

I alle tilfælde træffes den endelige beslutning om køb eller salg af værdipapirerne ikke af Spørger, idet portfolio management eksplicit er undtaget i aftalen med Y/Z. Y og Z har outsourcet denne del til selskabet W. Portfolio managementydelserne skal her forstås som ydelser i form af valg af investeringsstrategi, det at foretage valg om placering af midler, og om der skal ske investering eller ej, samt sammensætningen af porteføljen i den enkelte fond. Det er Y/Z, som kapitalforvaltere, der har mandatet til at træffe beslutningen, om Spørgers investeringsforslag skal følges eller ej.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at de ydelser, som Spørger leverer til forvaltningsselskaberne Y og Z kan anses som momsfri forvaltning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), og at ydelserne er momsfritagne, selvom Spørger leverer ydelserne som underleverandør til forvalteren (Y/Z) af fondene, jf. EU-domstolens afgørelse i C-275/11, GfBk samt Skatterådets bindende svar SKM2013.303SR.

Det første spørgsmål vedrører begrebet "investeringsforening", det andet spørgsmål vedrører begrebet "forvaltning".

I det tilfælde at SKAT er uenig i, at ydelserne er momsfrie, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), ønsker Spørger en bekræftelse af, at ydelserne er omfattet af momslovens § 16, stk. 1.

Vedrørende spørgsmål 1

For at forvaltningen kan momsfritages, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), er det en forudsætning, at forvaltningen ultimativt leveres til enheder, der kvalificerer sig som investeringsforeninger i overensstemmelse med dansk praksis, selvom enhederne er hjemmehørende i andre lande (her Ø-land). Det er op til medlemslandene at definere, hvilke institutter for kollektiv investering der er omfattet af begrebet investeringsforeninger.

I henhold til nugældende dansk praksis, jf. SKM2008.353.SR , anerkendes følgende enheder som omfattet af momsfritagelse:

  1. Investeringsforeninger og andre investeringsinstitutter for kollektiv investering i værdipapirer omfattet af UCITS-direktivet (direktiv 85/611 med senere ændringer).

  2. Kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, uanset om foreningerne er omfattet af UCITS-direktivet.

  3. Udloddende investeringsforeninger (nu bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning) omfattet af LL § 16 C, stk. 1, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.

  4. Investeringsselskaber omfattet af ABL § 19, stk. 2, jf. stk. 3 og 4, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.

  5. Certifikatudstedende akkumulerende investeringsforeninger (nu bevisudstedende akkumulerende investeringsforeninger) omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.

  6. ITC'er, jf. EU-Domstolens dom i sag C-363/05, JP Morgan, uanset om de er omfattet af nr. 2-5.

  7. Andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som efter en konkret vurdering kan anses for at udbyde ydelser, som er sammenlignelige med og i konkurrence med de ydelser, som investeringsforeninger omfattet af nr. 1-6 udbyder til medlemmer, aktionærer m.fl. med hensyn til risikospredning i forbindelse med investering i værdipapirer.

Fritagelsen omfatter i pkt. 7 således også en række ikke nærmere definerede institutter, som udbyder ydelser, som er sammenlignelige og i konkurrence med investeringsforeningerne i 1-6.

Skatterådet har i et bindende svar, offentliggjort under SKM2014.329.SR , udtalt, at et investeringsselskab, der investerer i en fond, der investerer i skove, kan sidestilles med en investeringsforening, der kan forvaltes momsfrit, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f). I dette bindende svar henvises til EU-Domstolens domme vedrørende ATP PensionService A/S (sag C-464/12), Wheels (sag C-424/11) og JP Morgan (sag C-363/05).

Formålet med fritagelsen af forvaltningen af investeringsforeninger er bl.a. at gøre det lettere for investorer at investere i værdipapirer gennem investeringsinstitutter ved at fjerne momsudgifterne og ved således at sikre det fælles momssystems neutralitet i forhold til valget mellem direkte investeringer i værdipapirer og de investeringer, der foretages gennem institutter for kollektiv investering (jf. C-464/12, ATP Pensionsservice, præmis 43 og C-275/11, GfBk, præmis 30 m.fl.).

De forskellige fonde under Y og Z investerer i værdipapirer i flere ejendomsselskaber, der, med henblik på spredning af risiko, er hjemmehørende i forskellige geografiske områder eller ejer forskellige typer af ejendomme.

Formålet med fondene er:

“to build long-term, profitable and stable value portfolio to achieve a steady cash flow and sustainable returns for investors".

Investorerne, som hovedsageligt er institutionelle, får dermed mulighed for at investere på en måde, de hver for sig ikke nødvendigvis ville have mulighed for, hvis de også samtidig ønsker at opnå en spredning af risikoen på flere investeringer.

I henhold til Generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-363/05, JP Morgan, medfører princippet om afgiftsneutralitet, at det er forbudt at behandle transaktioner forskelligt i afgiftsmæssig henseende, når de kan sammenlignes med hinanden og konkurrerer med hinanden. I relation til Spørgers bindende svar er det ikke nødvendigt, at produkterne er identiske - det relevante er, om de pågældende fonde hjemmehørende i Ø-land konkurrerer med andre investeringsinstitutter, der kan forvaltes momsfrit. Det er i henhold til Generaladvokaten tilfældet, hvis "kunderne kan sammenlignes med hinanden og konkurrerer med hinanden".

I overensstemmelse hermed fandt Landsskatterettens kendelse af 20. januar 2012, SKM2012.288.LSR , at selskaber i form af P/E-venture fonde, hvis aktiviteter består i at opkøbe andele i driftsselskaber for at deltage i driften af selskaberne, kan sammenlignes med og dermed anses som investeringsforeninger.

Som eksempel kan anvendes "K" med følgende sammenlignelige træk med en traditionel investeringsforening:

Investorerne ønsker ikke på nogen måde at deltage i driften af ejendomsselskaberne eller at være en del af beslutningen om investeringerne. Investorernes formål med investeringen er at opnå muligheden for et højt afkast med en diversificeret portefølje.

Fondene har mindst 2 investorer, men er uden et maksimalt antal investorer, og de markedsføres effektivt over for en videre kreds, nemlig direkte til de institutionelle investorer i Europa og via en hjemmeside. De må samtidig anses for at blive udbudt i konkurrence med øvrige investeringsforeninger.

Spørger mener på den baggrund, at de i Ø-land hjemmehørende fonde skal sidestilles med investeringsforeninger, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) og gældende dansk praksis, da fondene investerer kollektivt i værdipapirer med henblik på en spredning af risiko.

Spørger bemærker, at fondene efter lovgivningen i Ø-land anses som investeringsforeninger, hvorefter forvaltningen heraf vil være momsfritaget.

Spørgsmål 2

Spørger optræder både som underleverandør af forvaltning af investeringsforeninger (Asset Manager) og som ejendomsadministrator (Property Manager), men opgaverne er omhyggeligt delt op, så de opgaver, der vedrører ejendomsselskaberne generelt og den daglige drift af de enkelte ejendomme, udføres i egenskab af Property Manager og er en del af "Property and Financial Company management agreement", der er indgået med de enkelte ejendomsselskaber og som faktureres til disse med moms. Mens de ydelser, der vedrører de i Ø-land hjemmehørende fondes interesse som ejer af en investering, bliver faktureret til Ø-Land.

Det er således aftalt mellem de involverede parter, at de opgaver, som betegnes "Asset management" udføres som led i de i Ø-land hjemmehørende fondes interesse i de danske ejendomsselskaber, som Spørger ejer.

Det er i øvrigt to forskellige afdelinger i Spørger, der udfører "Property Management" og "Asset Management".

Underleverandør ydelser

I henhold til EU-Domstolens dom i C-169/04, Abbey National, er en tredjepartsadministrator ikke udelukket fra momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger. Når disse forvaltningsydelser kan identificeres i forhold til øvrige ydelser, og dermed udgør en særskilt enhed og er specifikke og væsentlige for forvaltningen, må de anses som momsfritaget. EU-Domstolens dom i sag C-275/11 (GfBk) fastlægger, at underleverandørydelser i form af forvaltningsydelser er omfattet af begrebet forvaltning af investeringsforeninger, og kan leveres momsfrit, også selvom underleverandøren ikke handler i henhold til delegation, som omhandlet i UCITS-direktivet.

Dermed kan ydelser, der outsources til en underleverandør, leveres momsfrit, forudsat at de under ét udgør en særskilt helhed og udgør de specifikke og væsentlige elementer for forvaltningen af investeringsforeninger, jf. EU-Domstolens dom i sag C-169/04 (Abbey National), præmis 70-72, og sag C-275/11 (GfBk), præmis 21.

I det bindende svar offentliggjort under SKM2013.303.SR leverer et kapitalforvaltningsselskab forvaltningsydelser til investeringsforvaltningsselskabers forvaltning og administration af fonde m.v., der kan anses som investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)'s forstand. De pågældende ydelser i det bindende svar består af rådgivning om og gennemførelse af diskretionære investeringer af porteføljen på baggrund af et mandat fra investeringsforeningen og retningslinjer udstukket af investeringsforvaltningsselskabet. Derudover leveres også administrative ydelser, herunder ydelser som nævnt i bilag II, til UCITS-direktivet (direktiv 85/611 med senere ændringer). Skatterådet har således tidligere bekræftet EU-Domstolens praksis i danske forhold.

Forvaltning af investeringsforeninger

Begrebet forvaltning af investeringsforeninger skal forstås mere generelt og vedrører ikke kun de konkrete finansielle transaktioner som i de øvrige finansielle momsfritagelser. Der foretages ganske vist tilsvarende transaktioner som led i forvaltningen af en investeringsforening, men det er ikke afgørende. Specielt ved langfristede investeringsstrategier eller visse fondstyper, f.eks. investering i fast ejendom, er det også muligt, at markedet alene observeres igennem en længere periode, hvor der ikke foretages nye investeringer, jf. Generaladvokatens forslag til afgørelse i C-169/04, Abbey National pkt. 65.

Den liste af ydelser, der nævnes i SKATs juridiske vejledning afsnit D.A.5.11.9.3 , som forvaltningsydelser omfattet af fritagelsen, indeholder netop en række af de ydelser, som Spørger leverer til Y/Z, herunder: "investeringsrådgivning om placering af fondens formue, effektuering af køb og salg af aktier, udarbejdelse af prospekt og markedsføringsmateriale, samt administration i form af juridisk bistand eller koordinering heraf, regnskabsydelser og investorpleje, værdi- og prisfastsættelse og kontrol med overholdelse af lovgivning, bogføring samt afvikling af investeringsaktiviteterne".

Disse ydelser må anses for traditionelle forvaltningsydelser på lige fod med forvaltning af investeringsforeninger, hvor aktivet i det underliggende værdipapir er virksomheder, andre værdipapirer eller lignende.

Spørger varetager, jf. beskrivelsen af indholdet af ydelserne under faktiske forhold, den fulde rådgivning- og administrationsopgave vedrørende fondenes danske investeringer. Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers ydelser i form af Acquisition, Sales og Asset Management skal ses som én særskilt ydelse, der i sit hele er særskilt og specifik for forvaltningen af de i Ø-land hjemmehørende investeringsforeninger, mere præcist i deres investering i danske aktier.

Særligt i forhold til Asset Management

I Exhibit 2 til forvaltningsaftalen fremgår en række opgaver, som bliver varetaget for investeringsforeningerne under betegnelsen "Asset Management".

Det er Spørgers opfattelse, at disse opgaver helt overordnet kan sammenlignes med de opgaver en Asset Manager udfører, når en mere traditionel investeringsforening har ejerinteresser i værdipapirer. Uanset typen af investeringsaktiver har en Asset Manager helt overordnet til opgave at sikre, at værdien af investeringerne udvikler sig bedst muligt. Dette kræver blandt andet et opsyn med den mere operationelle drift i den virksomhed, der er investeret i, herunder at føre opsyn med at strategiske tiltag foreslået af f.eks. investor bliver implementeret af virksomheden og give feedback til investor. Opgaverne bliver mere omfattende, hvis en investorforening er majoritetsaktionær og udøver aktivt ejerskab, som medfører mere end blot taler på virksomhedens generalforsamlinger.

Efter Spørgers opfattelse er Spørgers "Asset Management" opgaver ikke anderledes end de opgaver, der betragtes som "forvaltning", når de leveres til venturefonde, og som Landsskatteretten har taget stilling til i SKM2012.288.LSR . En aktiv investeringsforening, der opkøber majoriteten i porteføljeselskaberne, efterspørger således generelt andre opgaver fra forvaltningerne, end de mere passive investeringsforeninger. Dette er i øvrigt uproblematisk i henhold til Landsskatterettens kendelse i ovenstående sag. Landskatterettens kendelse omhandler således ikke alene spørgsmålet om, hvorvidt venturefonde kan anses for en investeringsforening, men også at opgaverne udført af et forvaltningsselskab for en venturefond kan anses for forvaltning.

Opgaverne betegnet Asset Management består således i generel rådgivning vedrørende det ejendomsmarked og den portefølje af ejendomsselskaber, som de i Ø-land hjemmehørende investeringsforeninger har investeret i.

Efter Spørgers opfattelse kan opgaverne sammenlignes med de opgaver, som en investeringsforening efterspørger, hvis den har købt en majoritetsaktiepost i f.eks. en portefølje af mindre virksomheder med udviklingspotentiale i et udviklingsland. Sådanne investeringsforeninger har løbende brug for lokalkendskab til markedsforhold, udviklingsmuligheder for investeringerne, risikoanalyser m.v. til brug fore deres vurdering af, om en given investering skal beholdes, afhændes, refinansieres eller andet. Alt sammen nødvendigt for at investeringsforeningen kan værdiansættes og risikovurderes korrekt.

Denne opfattelse bekræftes ifølge Spørger af det forhold, at det er Y/Z i Ø-land, der efterspørger disse ydelser, og ikke de danske ejendomsselskaber.

Opgaverne under "Asset Management" udgjorde i 2014 ca. 13 % af det samlede honorar for "Acquisition", "Asset Management" og "Sales". Det tilsvarende tal var for 2013 ca. 9 %.

Som det fremgår af pkt. 98-104 i Generaladvokatens indstilling i Abbey National, sag C-169/04, kan enkelte af de nævnte opgaver, som udføres af underleverandøren til Abbey National, isoleret set ikke anses for at være særskilte. Det krævede elementer af særskilt karakter er imidlertid til stede, såfremt underleverandøren under ét har overtaget en række af de ydelser, der udgør en væsentlig del af samtlige de opgaver, der henfører under forvaltning. Der er således også et biydelsessynspunkt også i forbindelse med fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger.

Spørger pointerer, at det derudover vigtigt at holde fat i, at "Asset Management" ikke vedrører den enkelte konkrete ejendom, men overordnet i sit hele består af den strategiske rådgivning af de i Ø-land hjemmehørende investeringsforeninger om forholdene på det danske ejendomsmarked givet den samlede sammensætning af portefølje af ejendomsselskaber, som den i Ø-land hjemmehørende investeringsforening har. "Asset Management" ligger i naturlig forlængelse af "Acquisition" og er også en slags forberedende fase frem mod "Sales". Naturligvis indgår der i denne sammenhæng en vurdering af de enkelte ejendomsselskaber og det afkast, det enkelte ejendomsselskab giver, hvilket optimeringsmuligheder der er for de forskellige selskaber m.v. "Asset Management" er imidlertid ikke forhandlinger med nye eller eksisterende lejere, daglig dialog med håndværkere om vedligeholdelse, opsætning af navneskilte, huslejeopkrævning osv. Dette er "Property Management", hvilket leveres direkte til ejendomsselskabet.

Samtidig gør Spørger opmærksom på, at det forvaltningsbegreb, der lægges til grund i EU-domstolens dom vedrørende ATP PensionService A/S, sag C-464/12, også er tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende i en pensionskasse.

Ligesom Spørger i denne sammenhæng i øvrigt hæfter sig ved, at EU-domstolen henviser til neutralitetsprincippet i ATP-dommen, jf. dommens præmis 72. Domstolen siger med denne henvisning - i kombination med begreberne "væsentlig" og "specifik" - at en opgave, der skal udføres af et selvforvaltende institut for kollektiv investering, ikke må blive momspligtigt alene, fordi de leveres af tredjepart.

"Asset Management" opgaverne skal udføres af et selvforvaltende institut for kollektiv investering, da indholdet af opgaverne er strengt nødvendige for, at instituttet har overblik over sine investeringer, herunder muligheder og risiko i forbindelse. Dette bekræftes i øvrigt af lovgivningen om forvaltning af alternative investeringsinstitutter, som Spørger er underlagt.

Ud fra ovenstående er det således Spørgers opfattelse, at alle Spørgers aktiviteter over for de i Ø-land hjemmehørende investeringsforeninger er momsfritaget forvaltning af investeringsforeninger.

Spørgsmål 3

Såfremt SKAT ikke er enig i, at Spørgers ydelser udgør momsfri forvaltning af investeringsforeninger, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra g, er det Spørgers opfattelse, at ydelserne er momspligtige, og at leveringsstedet for ydelserne kan fastlægges i overensstemmelse med hovedreglen, jf. momslovens § 16, stk. 1.

Spørger henviser endvidere til, at den under spørgsmål 2 anførte forklaring, hvorefter ydelserne betegnet "Asset Management" ikke vedrører konkrete ejendomme, men vedrører hele den sammensatte portefølje af ejendomsselskaber. Der er således efter Spørgers opfattelse ikke tale om en ydelse, der er omfattet af momslovens § 18, men en rådgivningsydelse, der i sin helhed er omfattet af momslovens § 16, stk. 1.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de udenlandske fonde, som Spørger administrerer, momsmæssigt kan sidestilles med investeringsforeninger, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f).

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f):

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[...]

f) Forvaltning af investeringsforeninger.

Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g):

Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

[...]

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne.

Direktivet om Investeringsinstitutter (UCITS), 2009/65/EF, Artikel 1:

[...]

Ved anvendelse af dette direktiv og med forbehold af artikel 3 forstås ved investeringsinstitut et foretagende:

a) der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og

b) hvis andele på forlangende af ihændehaverne tilbagekøbes eller indlæses direkte eller indirekte for midler af disse institutters aktiver. [...]

Praksis

C-464/12, ATP PensionService A/S

Pensionskasser kan være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), under forudsætning af, at pensionskasserne finansieres af de personer, der skal have pensionerne udbetalt, at opsparingen investeres ud fra princippet om risikospredning og når investeringsrisikoen bæres af pensionskunderne.

C-424/11, Wheels

De fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter, udgør investeringsforeninger. Endvidere udgør fonde - der uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktivet - men som fremviser lignende kendetegn og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem, investeringsforeninger.

Momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger skal fortolkes således, at en investeringsfond, hvori en pensionsordnings aktiver er samlet, ikke er omfattet af det i bestemmelsen omhandlede begreb "investeringsforening", når medlemmerne omfattet af ordningen ikke bærer den risiko, der er knyttet til forvaltningen af fonden, og når de bidrag, som arbejdsgiveren indbetaler til pensionsordningen, for ham udgør et middel til at opfylde sine retlige forpligtigelser i forhold til sine ansatte.

C-363/05, JP Morgan

Momsfritagelsen af investeringsforeninger giver medlemsstaterne et skøn til at definere, hvilke foreninger, der på deres område omfattes af begrebet "investeringsforeninger".

SKM2008.353.SR

Skatterådet præciserede begrebet investeringsforening i fritagelsesbestemmelsen i momsloven. Begrebet omfatter udover foreninger, som efter dansk skattelovgivning anses for investeringsforeninger, også investeringsselskaber omfattet af visse bestemmelser i dansk og britisk skattelovgivning samt foreninger og selskaber m.v., som efter en konkret vurdering kan anses for at udbyde ydelser, som er sammenlignelige og i konkurrence med de ydelser, som allerede anerkendte investeringsforeninger udbyder til medlemmer, aktionærer m.fl. med hensyn til risikospredning i forbindelse med investering i værdipapirer. Rådet udtalte vejledende, at spørger - et børsnoteret aktieselskab - kunne anses for en investeringsforening i momslovens forstand.

Begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at fondene for at kunne være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, enten skal være:

Der henvises herfor til EU-domstolens dom i sag C-424/11, Wheels og sag C-464/12, ATP PensionService A/S.

På baggrund af de fremlagte oplysninger, er det lagt til grund, at fondene ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af UCITS-direktivet. I svaret er det derfor alene vurderet, hvorvidt fondene er sammenlignelige med de institutter, som er omfattet af direktivet og om fondene er i konkurrence med disse.

De institutter, som er omfattet af UCITS-direktivet, er foretagender, der har som deres eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning. Ligesom det er afgørende, at det er investorerne, som bærer den økonomiske risiko i forbindelse med investeringen.

Det er på baggrund af ovennævnte SKATs opfattelse, at fondene alene kan anses for sammenlignelige med de institutter, som er omfattet i direktivet, hvis fondene opfylder nedenstående kumulative betingelser:

  1. Har som deres primære formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer

  2. Der investeres i en række værdipapirer eller andre likvide finansielle aktiver kreds med henblik på risikospredning

  3. Investeringsrisikoen bæres af investorerne.

Jf. herfor bl.a. EU-domstolen domme i sagerne C-363/05, JP Morgan og C-464/12, ATP Pensionsservice.

Ad: 1: Kollektiv investering:

For så vidt angår betingelsen om kollektiv investering er det SKATs opfattelse, at dette forudsætter, at der er tale om en pulje af midler fra flere fysiske eller juridiske personer.

Det vil i denne forbindelse altid være en konkret vurdering baseret på de faktiske forhold, hvorvidt en fond opfylder betingelsen om, at der skal foretages kollektiv investering.

Det er dog SKATs opfattelse, at en investeringsforening m.v., som altovervejende udgangspunkt vil opfylde betingelsen om kollektiv investering, såfremt blot én af nedenstående to betingelser er opfyldt:

Idet det bemærkes, at der i alle tilfælde vil være tale om en konkret vurdering af de faktiske forhold.

Spørger har oplyst, at fondene er åbne, og at antallet af investorer kan variere over tid fra minimum to, mens der ikke er nogen øvre grænse for, hvor mange investorer fondene kan have. Det er endvidere oplyst, at fondene bliver udbudt bredt ved henvendelse til institutionelle investorer i hele Europa, ligesom fondene også markedsføres via en hjemmeside.

Det er på den baggrund af en konkret vurdering af de faktiske forhold, SKATs opfattelse, at fondene opfylder betingelsen om kollektiv investering.

Ad. 2: Risikospredning:

For så vidt angår betingelsen om risikospredning er det oplyst, at fondene investerer i aktier i enten nyetablerede selskaber eller ved køb af aktier i eksisterende selskaber, men at fondene altid vil investere i en række forskellige selskaber.

Efter det oplyste investerer, hver fond under Y og Z således i op til 15 forskellige ejendomsselskaber. Som eksempel nævnes fonden "K", der har placeret ca. 10 % af den samlede formue i danske selskaber, der ejer ejendomme i Danmark, mens den resterende del af formuen er placeret i selskaber i Tyskland, Holland, Finland, Norge og Sverige, som ejer ejendomme i disse lande.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at fondene også opfylder betingelsen om risikospredning.

Ad.3: Investorerne bærer den økonomiske risiko:

Ud fra de forelagte oplysninger, er det lagt til grund, at det er investorerne, som bærer den økonomiske risiko i forhold til de foretagne investeringer.

Konklusion:

Det er SKATs opfattelse, at fondene kan anses for at være sammenlignelige med de institutter, der er omfattet af UCITS-direktivet, ligesom fondene må anses for at være i konkurrence med disse. Fondene er herefter omfattet af begrebet "investeringsforening" i den forstand, som begrebet anvendes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at de ydelser, som Spørger leverer til de i Ø-land hjemmehørende forvaltere af de under spørgsmål 1 nævnte fonde, er "forvaltning" jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f).

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[...]

Forvaltning af investeringsforeninger

Bilag II til Direktivet om Investeringsinstitutter (UCITS), 2009/65/EF:

Opgaver i forbindelse med kollektiv porteføljeforvaltning:

- Markedsføring

Praksis

Generaladvokatens forslag til afgørelse i C-169/04, Abbey National plc.

Det er imidlertid ikke til hinder for at kvalificere (samtlige de opgaver), der udføres af B NYE/NBY, som afgiftsfritagne [...], at visse delopgaver ikke er specifikke for fondsforvaltning. Det er derimod afgørende, at de ydelser, der præsteres af den eksterne tjenesteyder samlet betragtet udgør en særskilt enhed, og at de er væsentlige og specifikke for forvaltningen af investeringsforeninger. Netop sammenstillingen af en lang række mere eller mindre specifikke opgaver er nemlig typisk for forvaltningen af en investeringsforening.

C-275/11, GfBk

Domstolen anførte, at de tjenesteydelser vedrørende forvaltning, der leveres af en tredjepartsadministrator i princippet er omfattet af anvendelsesområdet for momsfritagelsen, idet den omhandlede forvaltning af investeringsforeninger defineres på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller ydelsesmodtageren.

For at der er tale om tjenesteydelser vedrørende forvaltning af investeringsforeninger er det dog en forudsætning, at de pågældende tjenesteydelser, som leveres af en tredjepartsadministrator, set under ét udgør en særskilt helhed og udgør specifikke og væsentlige elementer for forvaltningen af investeringsforeninger.

Domstolen konkluderede på den baggrund, at de transaktioner og opgaver, som er specifikke for forvaltningen af en investeringsforening ikke alene omfattede investeringsforvaltning, der indebærer udvælgelse og afsætning af den forvaltede formue, men også administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser, såsom beregning af overskud og prisen for andele eller aktier, vurderinger af aktiver, regnskab, udarbejdelse af deklarationer med henblik på udlodning af overskud, levering af oplysninger og dokumentation til brug for de periodiske regnskaber og selvangivelser, statistiske indberetninger og angivelser af moms samt forberedelse af overskudsprognoser.

C-464/12, ATP PensionService A/S

EF-domstolen udtalte, at begrebet “forvaltning af investeringsforeninger" - foruden de opgaver som er knyttet til porteføljeforvaltning - udgøres af de opgaver, der er knyttet til administrationen af institutterne for kollektiv investering, såsom de opgaver, der er nævnt i bilag II til direktiv 85/611.

Begrundelse

De i Ø-Land hjemmehørende investeringsforeninger investerer i aktier i selskaber, som ejer fast ejendom. Ejendommene er bl.a. beliggende i Danmark.

Spørger har indgået to kontrakter, dels en kontrakt om, at Spørger skal levere administrationsydelser/forvaltningsydelser til investeringsforeningerne, dels en kontrakt om, at Spørger skal levere ejendomsadministrationsydelser til de aktieselskaber, som investeringsforeningerne investerer i.

Underleverandørydelser

Forvaltning af investeringsforeninger er defineret på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller ydelsesmodtageren. Sådanne ydelser er derfor omfattet af fritagelsesbestemmelsen uanset om de leveres af en tredjepart, jf. herfor bl.a. EF-domstolens afgørelse i sag C-275/11, GfBk.

Den afgørende betingelse for momsfritagelse af en underleverandørydelse er således, at underleverandørydelsen set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for den ydelse som beskrevet i den pågældende momsfritagelse, jf. EF-domstolens afgørelse i sag C-275/11, GfBk.

Forvaltning af investeringsforeninger

Henset til, at forvaltningsydelser leveret til investeringsforeninger er fritaget for moms, mens ejendomsadministrationsydelser er momspligtige, er det af afgørende betydning, hvorvidt en nærmere angiven ydelse kan leveres momsfrit som forvaltning af investeringsforeninger eller der rettelig er tale om levering af ejendomsadministrationsydelser.

De transaktioner, der er omfattet af fritagelsen for forvaltningen af investeringsforeninger, er transaktioner, der specifikt vedrører den virksomhed, som institutter for kollektiv investering udøver.

De specifikke transaktioner for institutter for kollektiv investering består i, på vegne af medlemmerne, at oprette og administrere porteføljer sammensat af værdipapirer.

De specifikke opgaver for institutterne for kollektiv investering udgøres - ud over de opgaver, som er knyttet til selve porteføljeforvaltningen - af de opgaver, der er knyttet til administrationen af institutterne for kollektiv investering selv, eksempelvis de opgaver der er nævnt bilag II til direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009, herunder regnskabsmæssige tjenesteydelser, såsom beregning af overskud og prisen for andele eller aktier, vurderinger af aktiver, regnskab, udarbejdelse af deklarationer med henblik på udlodning af overskud, levering af oplysninger og dokumentation til brug for de periodiske regnskaber og selvangivelser, statistiske indberetninger og angivelser af moms samt forberedelse af overskudprognoser.

Der henvises herved til EU-domstolens dom i sag C-375/11, GfBk og sag C-464/12, ATP PensionService.

SKATs vurdering af de leverede tjenesteydelser:

Det, som skal vurderes, er hvorvidt de tjenesteydelser, som Spørger leverer har en så tæt sammenhæng med den virksomhed, som er kendetegnende for en investeringsforening, at tjenesteydelserne set under ét opfylder de specifikke og væsentlige elementer for forvaltning af en investeringsforening og dermed er fritaget for moms. Idet SKAT dog er enig med Spørgers repræsentant i, at en ydelse samlet set godt kan karakteriseres som investeringsforvaltning, til trods for at underleverandøren i begrænset omfang varetager delopgaver, som isoleret set ikke opfylder betingelserne for kunne anses for forvaltning af investeringsforeninger, når de pågældende delopgaver set under ét med de øvrige opgaver udgør en særskilt enhed.

I henhold til kontrakten mellem Spørger og de to i Ø-land hjemmehørende investeringsforeninger har Spørger ansvaret for at levere en række ydelser, som er opdelt i tre kategorier 1) Acquisitions, 2) Asset Management og 3) Sales. Ved SKATs vurdering er de tre kategorier af tjenesteydelser anset for at være én samlet ydelse.

Ydelserne betegnet "Acquisitions" består bl.a. i vurdering af ejendomsprospekter, udarbejdelse af beslutningsoplæg til investeringskomiteen, inspektion af ejendommene, udarbejdelse af forretningsplan, finansieringsgrad, forhandlinger med sælger samt kontakt med eksterne rådgivere.

På baggrund af en konkret vurdering af de leverede ydelser betegnet "Acquisitions" er det SKATs opfattelse, at der er tale om ydelser, som tilsammen har en tæt sammenhæng med den virksomhed, som er kendetegnede for en investeringsforening og at tjenesteydelserne set under ét opfylder de specifikke og væsentlige elementer i relation til forvaltning af investeringsforeninger. Der er ved vurderingen henset til at ydelserne danner grundlaget for beslutning om køb.

Ydelserne kategoriseret som "Asset management" består bl.a. i:

Det er SKATs vurdering, at flere af de tjenesteydelser, som Spørger betegner "Asset Management" må anses for at have en så direkte og umiddelbart tilknytning til egentlig ejendomsadministration, at de bør karakteriseres som sådan, uanset at visse af tjenesteydelserne kan have en vis betydning for eksempelvis værdien af aktierne og dermed investeringsforeningens beslutning om køb og salg.

At værdien af aktierne i ejendomsselskaberne vil kunne påvirkes af eksempelvis summen af lejerestancer og udskiftning af lejere kan efter SKATs vurdering ikke føre til at opkrævningen af restancerne m.v. hos lejerne i de underliggende selskaber kan anses for at være for forvaltning af investeringsforeninger, således som begrebet er defineret af EU-domstolen, jf. EU-domstolens dom i sag C-375/11, GfBk og sag C-464/12, ATP PensionService. Dette uanset, at der er tale om en venturefond.

Ydelserne betegnet "Sales" består bl.a. i udarbejdelse af salgsmateriale og information til investorer, vurdering af juridiske forhold for salgsprospektet, mindstepriser.

Der er SKATs vurdering, der i forhold til ydelserne betegnet "Sales" er tale om en flerhed af ydelser, som tilsammen udgør et væsentligt element ved forvaltning af investeringsforeninger, fordi de danner grundlag for beslutning om køb.

Under hensyn til, at flere af ydelserne ikke opfylder betingelserne for fritagelse indstilles det, at spørgsmålet besvares med "nej".

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej"

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at de ydelser, som Spørger leverer til de i Ø-land hjemmehørende forvaltere af de under spørgsmål 1 nævnte fonde, er omfattet af momslovens § 16, stk. 1, og dermed ikke har leveringssted i Danmark?

Lovgrundlag

Momslovens § 16, stk. 1:

Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil [...].

Momslovens § 18:

Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom beliggende her i lander, herunder ydelser fra sagkyndige og ejendomsmæglere, [...] samt ydelser i forbindelse med forberedelse eller koordinering af byggearbejder, herunder ydelser fra arkitekter og tilsynsførende.

Praksis

C-8/03, BBL

Domstolen konkluderede, at ved tjenesteydelser, som præsteres for SICAV-investeringsforeninger, der var etableret i en anden medlemsstat end tjenesteyderen, er leveringsstedet det sted, hvor disse SICAV-investeringsforeninger har etableret hjemstedet for deres økonomiske virksomhed.

Begrundelse

Efter hovedreglen, skal momsen, ved levering af ydelser til afgiftspligtige personer, betales i kundens land, jf. momslovens § 16.

Er der tale om ydelser vedrørende en fast ejendom, skal momsen dog betales i det land, hvor den faste ejendom er beliggende, jf. momslovens § 18.

Ifølge anmodningen om bindende svar er modtageren af de fra Spørger leverede ydelser de i Ø-land hjemmehørende forvaltere af en række udenlandske fonde og dermed til afgiftspligtige personer hjemmehørende i et andet EU-land.

Henset til at Spørgers kunde ikke er etableret i Danmark, men derimod i en anden medlemsstat, er leveringsstedet som udgangspunkt ikke i Danmark, jf. C-8/03, BBL.

Da de ydelser nævnt under spørgsmål 2 i et vist omfang skal anses for ydelser vedrørende fast ejendom, er leveringsstedet dog Danmark, hvor de pågældende ejendomme er beliggende, jf. momslovens § 18.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej, se begrundelse"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet har tiltrådt SKATs indstilling med den af SKAT anførte begrundelse.