Dokumentets metadata

Virksomhedsordningen - gæld opstået ved bodeling og eventuel sikkerhedsstillelse i forbindelse hermed

Skatterådet kunne bekræfte, at privat gæld stiftet ved bodeling efter skilsmisse, kunne placeres i virksomhedsordningen. Placeringen ville udgøre en hævning i hæverækkefølgen. Skatterådet kunne bekræfte, at den samtidige forekomst af gælden i privat regi og positiv formue i virksomhedsordningen ikke ville udgøre en sikkerhedsstillelse. Skatterådet kunne bekræfte, at der ville ske beskatning af sikkerhedsstillelse, hvis aktiver i virksomhedsordningen faktisk stilles til sikkerhed for den tidligere ægtefælles krav på boslod, dog ikke såfremt sikkerheden udelukkende var tilvejebragt ved udlæg efter fogedforretning.

Spørgsmål

1. Kan den gæld, der er opstået ved bodelingen, indgå i virksomhedsordningen?

2. Hvis gælden til den tidligere ægtefælle placeres i privat regi ønskes følgende besvaret:
   Vil virksomhedens aktiver blive anset for at være stillet til sikkerhed for denne private gæld, således at der skal ske beskatning af hele gælden, samtidig med, at der også skal ske beskatning af kontante hævninger til afdrag på gælden?

3. Hvis spørgsmål 2 besvares med "Ja" ønskes følgende besvaret:
   Er sikkerhedsstillelsen skattepligtig i det år, der skrives under på bodelingsoverenskomsten?

4. Hvis spørgsmål 2 besvares med "Ja" ønskes følgende besvaret:
   Er sikkerhedsstillelsen skattepligtig i det år, hvor parret flytter fra hinanden?

5. Hvis spørgsmål 2 besvares med "Nej" ønskes følgende besvaret:
   Vil der være tale om skattepligtig sikkerhedsstillelse, hvis den tidligere ægtefælle forlanger sikkerhed i virksomhedens aktiver for det krav, hun får på baggrund af bodelingen?

6. Hvis spørgsmål 2 besvares med "Nej" ønskes følgende besvaret:
   Vil der være tale om skattepligtig sikkerhedsstillelse, hvis den tidligere ægtefælle efterfølgende via fogedforretning gør udlæg i virksomhedens aktiver?

Svar

1. Ja, se begrundelsen

2. Nej

3. Bortfalder

4. Bortfalder

5. Ja

6. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger og spørgers tidligere ægtefælle er i efteråret 2014 blevet enige om separation og efterfølgende skilsmisse i 2014 efter mange års ægteskab. Spørgers tidligere ægtefælle er lønmodtager, og spørger ejer og driver 2 gårde med svineproduktion med en årlig omsætning på ca. 8 mill. kr. Han har de sidste år præsteret et overskud efter renter og afskrivninger på ca. 1 mill. kr.

Spørger anvender virksomhedsordningen. Han har positiv indskudskonto og opsparing i virksomheden. Den private gæld med sikkerhed i den faste ejendom overstiger formentligt stuehusets værdi. Det må således forventes, at en endelig opgørelse af sikkerhedsstillelser pr. 10. juni 2014 vil vise, at han har sikkerhedsstillelser, der overstiger stuehusets værdi. Stiftelse af yderligere privat gæld med sikkerhed i virksomhedens aktiver kan således være skattepligtig iht. de regler, der er indført ved lov nr. 992 af 16. september 2014 (L 200).

Det er foreløbig aftalt, at spørgers tidligere ægtefælle ved bodelingen af fællesboet skal have halvdelen af egenkapitalen i virksomheden, svarende til ca. 5.500.000 kr. Der er i beregningen taget hensyn til udskudt skat ved fremtidigt salg af landbrugene, således at spørgers tidligere ægtefælles boslod er reduceret med halvdelen af den udskudte skat. Bodelingsoverenskomsten er endnu ikke underskrevet, idet besvarelsen af denne anmodning kan påvirke beregningen af den udskudte skat.

Spørgers tidligere ægtefælle har i efteråret 2014 modtaget ca. 2.200.000 kr. til køb af et hus. Herefter er det aftalt, at hun skal have udbetalt ca. 500.000 kr. pr år, indtil hun har modtaget det fulde beløb om ca. 5 år.

Spørgers tidligere ægtefælle har accepteret, at hun ikke får stillet sikkerhed for sit krav.

Aftalen indebærer formentligt, at spørgers tidligere ægtefælle kan kræve hele beløbet indfriet, hvis spørger misligholder aftalen. Hvis spørger ikke opnår den forventede fremtidige indtjening, er der en risiko for, at han ikke kan overholde aftalen om den årlige betaling. Spørgers tidligere ægtefælle vil så have mulighed for at kræve hele beløbet indfriet og søge beløbet inddrevet. Dette ville kunne ske ved en fogedforretning, hvor der evt. kunne gøres udlæg i virksomhedens aktiver. Den ved skilsmissen opståede fordring vil således kunne medføre, at der mod spørgers vilje og tilsagn opnås en panteret i virksomhedens aktiver.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Den gæld, der opstår i forbindelse med bodelingen, fremkommer på grundlag af en opgørelse over den egenkapital, der er i virksomheden og er således en betaling for, at Spørger kan beholde de erhvervsmæssige aktiver, der indgår i virksomhedsordningen. Derfor kan gælden anses for at knytte sig til de erhvervsmæssige aktiver. Gælden bør derfor anses for opstået i virksomhedsordningen som en erhvervsmæssig gæld, der skal placeres i virksomhedsordningen.

Ad spørgsmål 2:

Hvis gælden placeres i privat regi, er det opfattelsen, at der ikke er tale om sikkerhedsstillelse for privat gæld med virksomhedens midler.

Der er således ikke noget grundlag for at anse virksomhedens aktiver for at være stillet til sikkerhed. Den omstændighed, at spørgers væsentligste aktiver er erhvervsmæssige aktiver, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anse de erhvervsmæssige aktiver for at være stillet til sikkerhed for gælden til spørgers tidligere ægtefælle.

Ad spørgsmål 3-4:

Spørger har ikke tilkendegivet sin opfattelse.

Ad spørgsmål 5-6:

Med henvisning til skatteministerens svar til Skatteudvalget på spørgsmål 360 kan der ikke anses at foreligge sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, idet der ikke er tale om en aktiv og frivillig handling fra Spørgers side.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan den gæld, der er opstået ved bodelingen, indgå i virksomhedsordningen?

Lovgrundlag

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, 1. punktum:

Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden.

Virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1 (i uddrag):

Overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige anses for fortaget i nedennævnte rækkefølge: .....

Forarbejder

Lov nr. 992 af 16. september 2014, almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 200 af 11. juni 2014, pkt. 4.1 Privat gæld i virksomhedsordningen:

Muligheden for at spare op i virksomhedsordningen begrænses kun i de situationer, hvor indskudskontoen er negativ. De eksisterende regler omkring indskud af gæld i virksomhedsordningen ændres ikke, men det vil efter indførelsen af den foreslåede bestemmelse være mindre attraktivt for selvstændige at indskyde privat gæld i ordningen, hvor dette medfører, at indskudskontoen bliver negativ.

Uanset den foreslåede bestemmelse, vil det fortsat være muligt at have privat gæld i virksomhedsordningen og samtidig bevare opsparingsmuligheden i ordningen, når blot indskudskontoen ikke bliver negativ. Sådanne situationer forekommer, når den selvstændige eksempelvis indskyder flere erhvervsmæssige aktiver end passiver, uanset at sidstnævnte kun er privat gæld. Der vil derfor fortsat forekomme tilfælde, hvor den selvstændige kan spare virksomhedens overskud op i virksomhedsordningen, uanset at vedkommende har indskudt privat gæld.

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-1 afsnit C.C.5.2.2.12 Erhvervsmæssige passiver (i uddrag):

Hele den selvstændigt erhvervsdrivendes erhvervsmæssige gæld skal indgå i virksomhedsordningen.

.....

Anerkendelse af, at et privat lån kan indgå i virksomhedsordningen mod beregning af rentekorrektion indebærer ikke, at det private lån derved ændrer karakter og bliver et erhvervsmæssigt lån.

Den juridiske vejledning 2015-1 afsnit C.C.5.2.5.4 Negativ indskudskonto (i uddrag):

Når en selvstændig skal dokumentere, at gælden er erhvervsmæssig, er det afgørende, hvad lånet er anvendt til. Hvis der er tale om ældre lån, vil der i højere grad kunne blive tale om at sandsynliggøre end at dokumentere anvendelsen.

Vurderingen af, om gælden er erhvervsmæssig, skal ske ud fra en samlet vurdering af den selvstændiges økonomiske dispositioner med udgangspunkt i, om lånet er anvendt til at finansiere virksomheden.

Begrundelse

Det er spørger, der ejer og driver landbrugsvirksomheden og anvender virksomhedsordningen på denne virksomhed.

Spørgers tidligere ægtefælles krav på boslod svarende til halvdelen af ægteparrets fællesformue er udelukkende et beløbsmæssigt krav, som ikke giver hende krav på at erhverve ejerandel i landbrugsvirksomheden eller andel i virksomhedens aktiver.

Kravet på boslod er et privat krav, som udspringer af ægteskabslovgivningens regler.

Det mellemværende, der som følge af kravet på boslod opstår mellem de tidligere ægtefæller, er hverken i civilretlig eller skattemæssig henseende udtryk for, at spørger foretager et køb af virksomhed eller andel af virksomhed. Virksomheden ejes både før og efter skilsmissen af Spørger.

Der er ikke tale om en erhvervsmæssig gæld, som skál placeres i virksomhedsordningen. Gælden har således ikke finansieret erhvervsmæssige anskaffelser, omkostninger el. lign.

Gælden til Spørgers tidligere ægtefælle er en privat gæld, som valgfrit kan placeres i virksomhedsordningen eller i privat regi, jf. ovennævnte forarbejder og praksis. Gælden kan placeres i virksomhedsordningen med virkning fra det tidspunkt, hvor gælden opstår ved bodelingen.

En placering af den private gæld i virksomhedsordningen vil udgøre en hævning i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, svarende til gældens kursværdi.

Hvis gælden placeres i virksomhedsordningen, vil efterfølgende afdrag på gælden med virksomhedsordningens midler ikke være private hævninger. Det er uden skattemæssige konsekvenser, hvis virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld placeret i virksomhedsordningen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Se begrundelsen.

Spørgsmål 2

Hvis gælden til den tidligere ægtefælle placeres i privat regi ønskes følgende besvaret:

Vil virksomhedens aktiver blive anset for at være stillet til sikkerhed for denne private gæld, således at der skal ske beskatning af hele gælden, samtidig med, at der også skal ske beskatning af kontante hævninger til afdrag på gælden?

Lovgrundlag

Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, som vedtaget ved lov nr. 992 af 16. september 2014 (lovforslag nr. 200 af 11. juni 2014):

Stk. 6. Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk. 7-9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed.

Forarbejder

Høringssvar til Danske Skatteadvokater, jf. høringsskema (L200):

Der ønskes en præcisering af begrebet "sikkerhedsstillelse". Det er Danske Advokaters opfattelse, at alene situationer, hvor der tinglyses pant, omfattes af lovforslaget. Dermed vil bankernes almindelige modregningsadgang ikke være omfattet.

Høringssvar:

Det vil være udgangspunktet, at der skal være foretaget en særskilt sikringsakt fx tinglysning, før virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld, og situationen omfattes af værnsreglerne i lovforslaget. Det kan dog ikke på forhånd udelukkes, at andre aftaler eller forhold i øvrigt kan inddrages i vurderingen af, om virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld.

Sidstnævnte kan betyde, at bankernes almindelige modregningsadgang efter omstændighederne kan blive omfattet af værnsreglerne i lovforslaget.

Skatteministerens svar til Skatteudvalget på spørgsmål 54 (L200):

Finansrådet har afslutningsvist anført, at man savner en definition på sikkerhedsstillelse, herunder hvornår der vil blive anset at være en sådan sammenhæng mellem et privat udlån og et indestående i virksomhedsordningen, at en generel modregningsadgang anses for en sikkerhedsstillelse, som udløser beskatning.

Som det fremgår af høringsskemaet, er udgangspunktet, at det forhold, at et pengeinstitut har en generel modregningsadgang, ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld.

Det er dog nødvendigt, hvis indgrebet skal være effektivt, at dette kun er udgangspunktet. Hvis eksempelvis et arrangement i et pengeinstitut har en karakter, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignende, vil en sådan modregningsadgang kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, f.eks. hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den private gæld.

Det er ikke muligt at opstille objektive kriterier for, hvornår der foreligger sådan en sammenhæng. Det vil derfor altid være en konkret vurdering, der afgør, om der foreligger en sådan sammenhæng, at der ses at være en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto.

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-1 afsnit C.C.5.2.10 under overskriften "Hvornår foreligger der en sikkerhedsstillelse omfattet af VSL § 10, stk. 6":

Generelt opstår spørgsmålet om, hvornår der kan siges at foreligge sikkerhedsstillelse i den forstand, som omhandles af VSL § 10, stk. 6.

Det vil være udgangspunktet, at der skal være foretaget en særskilt sikringsakt fx tinglysning, før virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Det kan dog ikke på forhånd udelukkes, at andre aftaler eller forhold i øvrigt kan inddrages i vurderingen af, om virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Sidstnævnte kan betyde, at bankernes almindelige modregningsadgang efter omstændighederne kan blive omfattet af værnsreglerne i VSL § 10, stk. 6.

Begrundelse

Det er ved besvarelsen af dette spørgsmål lagt til grund, at gælden til Spørgers tidligere ægtefælle er placeret i privat regi og at hun har accepteret ikke at få stillet sikkerhed i virksomhedens aktiver for sit krav.

Eventuelle afdrag på gælden, der betales med midler i virksomhedsordningen, vil udgøre hævninger i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

Det vil være udgangspunktet, at der skal være foretaget en særskilt sikringsakt fx tinglysning, før virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Det kan dog ikke på forhånd udelukkes, at andre aftaler eller forhold i øvrigt kan inddrages i vurderingen af, om virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld.

Den blotte forekomst af positiv formue i virksomhedsordningen og negativ formue i privat regi er ikke i sig selv udtryk for en sikkerhedsstillelse for privat gæld.

Der er ikke tale om et "arrangement", som fx det, der er omtalt i Skatteministerens svar på spørgsmål 54, ligesom den private gæld ikke i øvrigt løbende har finansieret privatforbrug el. lign. samtidig med, at der løbende er sket opsparing i virksomheden.

Det forhold, at den tidligere ægtefælles beløbsmæssige krav på boslod er beregnet på grundlag af fællesformuen, herunder virksomhedens positive egenkapital, betyder ikke, at virksomhedens aktiver kan anses for stillet til sikkerhed for den herved stiftede private gæld.

Der foreligger ikke sikkerhedsstillelse omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 2 besvares med "Ja" ønskes følgende besvaret:

Er sikkerhedsstillelsen skattepligtig i det år, der skrives under på bodelingsoverenskomsten?

Indstilling

Besvarelsen af spørgsmål 3 bortfalder, da spørgsmål 2 er besvaret med "Nej".

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 2 besvares med "Ja" ønskes følgende besvaret:

Er sikkerhedsstillelsen skattepligtig i det år, hvor parret flytter fra hinanden?

Indstilling

Besvarelsen af spørgsmål 4 bortfalder, da spørgsmål 2 er besvaret med "Nej".

Spørgsmål 5

Hvis spørgsmål 2 besvares med "Nej" ønskes følgende besvaret:

Vil der være tale om skattepligtig sikkerhedsstillelse, hvis den tidligere ægtefælle forlanger sikkerhed i virksomhedens aktiver for det krav, hun får på baggrund af bodelingen?

Lovgrundlag.

Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6-7, som vedtaget ved lov nr. 992 af 16. september 2014 (lovforslag nr. 200 af 11. juni 2014):

Stk. 6. Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk. 7-9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed.

Stk. 7. Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Forarbejder

Betænkning med ændringsforslag af 8. september 2014 (L200), bemærkninger til nr. 2 (i uddrag):

Det beløb, der anses for overført til den skattepligtige ifølge den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven, overføres uden for den almindelige hæverækkefølge. Det sker, ved at beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige. Der er alene tale om bogholderimæssige posteringer. Hvis der følger kontante beløb med ved overførslen, vil dette i sig selv blive anset for en hævning.

.....

Det foreslås at indsætte en undtagelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7. Bestemmelsen giver mulighed for, at den skattepligtige uden skattemæssige konsekvenser kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. For at der kan være tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal dispositionen (sikkerhedsstillelsen) tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen.

Ved vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtige virksomhed under virksomhedsordningen og låntager, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse.

Alt efter de konkrete omstændigheder kan det tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, at den skattepligtige stiller aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for tredjemands gæld.

Eksempelvis kan der være tale om, at en leverandør grundet manglende likviditet ikke kan udføre en ordre for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige stiller sikkerhed over for leverandørens pengeinstitut, så leverandøren får adgang til den nødvendige kapital til at udføre ordren.

Det vil dog altid være en konkret vurdering, om en sikkerhedsstillelse vil kunne anses for at være en sædvanlig forretningsmæssig disposition, som tjener et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen.

Skatteministerens svar til Skatteudvalget på spørgsmål 34 (L200):

Efter ændringsforslaget tillades det, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, vil vurderingen af, om sikkerhedsstillelsen sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, bero på en konkret vurdering. Uddybende kan det oplyses, at den konkrete vurdering sker ved en test bestående af to elementer, hvor sikkerhedsstillelsen skal leve op til begge elementer før den undtages hovedreglen.

For det første skal der være tale om, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Dette indebærer, at det altid vil være et krav, at behovet for sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand. Sikkerhedsstillelsen kan herved siges at være af sekundær betydning og må derfor ikke være det bærende element i transaktionen mellem parterne. Ved vurderingen kan der eksempelvis lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse.

For det andet skal dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Dette indebærer, at sikkerhedsstillelsen f.eks. skal være foretaget på armslængdevilkår, og at modydelsen for sikkerhedsstillelsen skal afspejle den risiko, som den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen påtager sig ved at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for eksempelvis tredjemands gæld. Der behøver ikke være tale om en særskilt modydelse, idet modydelsen kan være integreret i parternes samlede udvekslinger.

Praksis

Skatteministerens svar til Skatteudvalget på spørgsmål 360 (2014-15 alm. del):

Spørgsmål

Vil et udlæg fra pantefogeden i f.eks. debitorer efter den 10. juni 2014, hos en person, der er i virksomhedsordningen, anses som en sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10 stk. 6?

Svar

Det er opfattelsen, at pantefogedens udlæg ikke anses som en sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Pantefogeden kan foretage udlæg for offentligretlige krav, hvis kravet i lovgivningen er tillagt udpantningsret. Udlæg ved pantefogeden sker derfor som et led i en tvungen fyldestgørelse af kreditor (det offentlige). Og derfor adskiller udlæg sig grundlæggende fra viljesbestemte panterettigheder (kontraktpant), der er stiftet ved aftale mellem to parter, nemlig pantsætteren og panthaveren.

Formålet med ændringerne i virksomhedsskatteloven, herunder lovens § 10, stk. 6, er at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen, hvor fx virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld frem for at hæve virksomhedens midler til finansiering af privatforbruget. Sammenholdes formålet og anvendelsen af ordet "stilles" i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, er det opfattelsen, at den skattepligtige skal foretage en aktiv og frivillig handling, før bestemmelsen finder anvendelse.

Henset til at udlæg sker som led i en tvungen fyldestgørelse af kreditor (det offentlige), er det opfattelsen, at udlæg, som foretages af pantefogeden, ikke udløser beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Begrundelse

Det er ved besvarelsen af dette spørgsmål lagt til grund, at gælden til spørgers tidligere ægtefælle er placeret i privat regi, at hun forlanger at få stillet sikkerhed i virksomhedens aktiver for sit krav og at Spørger accepterer dette og faktisk stiller den ønskede sikkerhed i virksomhedens aktiver.

Spørgers tidligere ægtefælles forlangende og Spørgers accept må anses for en viljebestemt sikkerhedsstillelse stiftet ved en aftale mellem de to parter med aktiv og frivillig deltagelse af Spørger.

Når spørger stiller aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld til Spørgers tidligere ægtefælle, der ikke indgår i virksomhedsordningen, er der tale om sikkerhedsstillelse omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Lovbestemmelsen er en værnsregel, der som udgangspunkt omfatter sikkerhedsstillelse for al gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, herunder ikke kun privat gæld stiftet ved privatforbrug eller ved køb af private aktiver men også øvrig privat gæld uanset, hvordan denne måtte være opstået.

Det forhold, at en sikkerhedsstillelse måtte være foranlediget af uheldige eller uønskede omstændigheder, som f.eks. et erstatningskrav, bodelingskrav el. lign., er ikke i sig selv nok til, at der ikke anses at være "stillet sikkerhed" for kravet.

Virksomhedsskattelovens § 10 eller overgangsreglerne i lov nr. 992 af 16. september 2014 indeholder ingen undtagelsesbestemmelse for gæld stiftet ved bodeling.

Der er ikke som i Skatteministerens svar på spørgsmål 360 tale om et udlæg som led i en tvungen fyldestgørelse af kreditor uden aktiv og frivillig deltagelse af debitor.

Der er ingen erhvervsmæssige relationer mellem spørger og spørgers tidligere ægtefælle, herunder fx samhandel. Behovet for sikkerhedsstillelse udspringer ikke af en forretningsmæssig disposition mellem de to parter. Uanset at spørgers tidligere ægtefælles krav måtte være beregnet på grundlag af spørgers formue i virksomheden, udspringer kravet af en privat relation mellem parterne, ægteskabet og behovet for bodeling af fællesformuen ved ægteskabets opløsning.

Sikkerhedsstillelsen anses således ikke for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 om sikkerhedsstillelse foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Det betyder, at det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse anses for overført til spørger som et skattepligtigt beløb uden om hæverækkefølgen. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Hvis spørgsmål 2 besvares med "Nej" ønskes følgende besvaret:

Vil der være tale om skattepligtig sikkerhedsstillelse, hvis den tidligere ægtefælle efterfølgende via fogedforretning gør udlæg i virksomhedens aktiver?

Lovgrundlag

Der henvises til det under spørgsmål 5 anførte lovgrundlag.

Forarbejder

Der henvises til de under spørgsmål 5 anførte lovforarbejder.

Praksis

Der henvises til den under spørgsmål 5 anførte praksis.

Begrundelse

Det er ved besvarelsen af dette spørgsmål lagt til grund, at gælden til spørgers tidligere ægtefælle er placeret i privat regi.

Et efterfølgende udlæg i virksomhedens aktiver via fogedforretning foretages som led i en tvungen fyldestgørelse af spørgers tidligere ægtefælles krav.

Sikkerhedsstillelsen skal være tilvejebragt ved en aktiv og frivillig handling fra spørgers side, før virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, kan finde anvendelse, jf. Skatteministerens svar på spørgsmål 360.

Udlægget er derfor ikke omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Det er i den forbindelse uden betydning, om udlægget angår et offentligt eller et privat krav.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Skatterådet bemærker dog supplerende, at hvis udlægget efterfølgende effektueres således at aktiver/midler derved udgår af virksomhedsordningen, vil der være tale en hævning i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5.