Dokumentets metadata

Money Transfer - udeholdt omsætning ekstraordinær genoptagelse

Som led i projekt Money Transfer blev det konstateret, at der på skatteyderens bankkonto var blevet indsat i alt godt 10,2 mio. kr. i årene 2004-2009.Skattemyndighederne skønnede, at beløbet stammede fra selvstændig erhvervsvirksomhed og forhøjede skatteyderens skatte- og momsansættelser med indsættelserne fratrukket et skønnet beløbet til driftsomkostninger.I den foreliggende situation, hvor der løbende over 9 år var indsat meget store beløb på skatteyderens konto, sammenholdt med oplysningerne om hans indtægtsforhold i de pågældende år, fandt retten, at det påhvilede ham at bevise, at de indsatte beløb stammede fra skattefri indtægter eller skattefri formuebevægelser.Skatteyderen havde ikke afgivet forklaring for retten og havde ikke fremlagt bilag, der dokumenterede, hvorfra indsættelserne på hans konto stammede. Efter bevisførelsen fandt retten derfor, at han ikke havde løftet sin bevisbyrde.Da der ikke var fremlagt lønsedler eller andet, der godtgjorde, at midlerne stammede fra lønindtægter, fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, hvorefter indtægterne måtte stamme fra erhvervsmæssig, momspligtig virksomhed.Da der endvidere ikke var fremlagt nogen form for bevis for afholdte udgifter, var der heller ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over, at udgifterne havde været på 10%.Retten fandt, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt. Det var derfor berettiget, at SKAT havde foretaget forhøjelserne af skat og moms i medfør af henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3. Videre fandt retten, at SKAT havde overholdt varslingsfristerne i de to bestemmelsers stk. 2.Retten fandt endvidere, at skatteyderen havde modtaget SKATs agterskrivelser, inden afgørelserne blev truffet, og at der således var foretaget korrekt partshøring.SKATs afgørelser indeholdt ikke begrundelse, men da der i afgørelserne var henvist til agterskrivelserne, som indeholdt udførlig begrundelse, var afgørelserne ikke ugyldige på grund af manglende begrundelse.Skatteministeriet blev således frifundet.

Parter

A

(v/advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommer

Lone Bach Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 12. januar 2015, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt As personlige indkomst med rette er blevet forhøjet for årene 2004-2009, og om han med rette er anset for momspligtig i samme periode af en skønnet erhvervsmæssig indtægt.

Nærværende sag er behandlet sammen med rettens j.nr. BS 43C-87/2015.

A har påstået, at hans indkomst skal nedsættes som følger:

og at hans momstilsvar skal nedsættes som følger:

Skatteministeriet har principalt påstået frifindelse, og subsidiært at ansættelserne af indkomst og moms for A for 2004 - 2009 (begge inkl.) hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 14. oktober (SKAT red. december) 2014 følgende to kendelser vedrørende henholdsvis forhøjelse af As personlige indkomst og momstilsvar:

"...

Personlig indkomst

Indkomståret 2004

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.238.400 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Personlig indkomst

Indkomståret 2005

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.584.000 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Personlig indkomst

Indkomståret 2006

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.656.000 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Personlig indkomst

Indkomståret 2007

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.260.000 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Personlig indkomst

Indkomståret 2008

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.240.560 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Personlig indkomst

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.548.000 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde m.v.

Klagerens repræsentant har haft møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Han har endvidere udtalt sig over for Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren blev i 2010 udtaget til kontrol i forbindelse med SKATs Money Transfer projekt. Dette skete på baggrund af, at SKAT den 3. november 2010 modtog oplysninger fra udlandet omkring pengeoverførsler til klagerens konto i F1-bank i Danmark. Disse oplysninger blev lagt ind i SKATs Data Warehouse den 15. november 2010. SKAT har oplyst, at den 9. februar 2011 blev oplysningerne markeret i databanken til brug for viderebehandling hos SKAT Taastrup.

I forlængelse heraf anmodede SKAT ved brev af 14. marts 2011 om oplysninger omkring indsættelser på klagerens konto i F1-bank i Danmark. Af brevet fremgår følgende:

"...

Før at vi kan behandle din opgørelse af skat for 2004-2009, har vi brug for følgende materiale:

Vi behandler din oplysning af SKAT, fordi SKAT i forbindelse med Projekt Money Transfer fra F1-bank i Danmark har modtaget oplysning om, at du i årene 2004 - 2009 på konto X1 har fået indsat følgende beløb:

Til orientering vedlægges SKATs beregninger af din hustands samlede kontante privatforbrug for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 særligt vedrørende privatforbruget for indkomståret 2008 bemærkes, at det ifølge de registrerede og selvangivne oplysninger var negativt med 1.243.898 kr.

Vi beder dig sende os materiale, så vi har det senest den 6. april 2011. Husk at skrive CPR-nummer på.

Hvis du vil aflevere materialet personligt, beder vi dig ringe og aftale en tid inden.

..."

Oplysningerne fremkom ikke, hvorfor SKAT ved brev af den 11. april 2011 anmodede F1-bank i Danmark om kontooplysningerne for 2 specifikke konti. SKAT rykkede for oplysningerne ved mail af 6. juni 2011 og modtog den 9. juni 2011 de fleste kontoudskrifter fra F1-bank i Danmark.

Den 9. november 2011 fremsendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende klagerens indkomstopgørelser for indkomstårene 2004-2009. Samtidig fremsendte SKAT forslag til efteropkrævning af moms for samme periode. Den 28. november 2011 fremsendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende klagerens indkomstopgørelse for 2010.

Den 10. januar 2012 kontaktede klageren SKAT telefonisk og oplyste, at denne først den 9. januar 2012 havde modtaget en ordentlig stak papirer fra SKAT vedrørende klagerens skatteansættelser helt tilbage til 2004 og denne havde kontaktet en advokat, der skulle se papirerne igennem.

Klageren repræsentant anmodede ved mail af 10. oktober 2013 om aktindsigt hos SKAT. SKAT svarede ved mail af 16. oktober 2011 følgende:

"...

Den relevante bank i nærværende sag er F1-bank i Danmark, ikke F2-bank i Danmark. F1-bank i Danmark har sendt rådata til SKAT i alt syv gange i perioden maj 2010 til november 2011. A's data er leveret på et eller andet tidspunkt mellem maj 2010 og marts 2011, hvor sagen blev startet op (...).

..."

Af senere mail af 25. oktober 2011 fra SKAT til klagerens advokat fremgår følgende:

"...

Sagsforløbet er som følger:

..."

SKAT fremsendte den 22. oktober 2013 brev med kopi af aktindsigtsmaterialet. Af brevet fremgår følgende:

"...

Du har i mail af den 10. oktober 2013 anmodet om aktindsigt i ovennævnte sag.

Anmodningen går på følgende:

Ad 1:

Jeg har fået oplyst, at de relevante rådata fra F1-bank i Danmark blev modtaget hos SKAT den 3. november 2010 og lagt i Data Warehouse den 15. november 2010.

Hertil skal bemærkes:

SKAT er underlagt officialprincippet. Officialprincippet er princippet om, at en myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag før der træffes afgørelse. Officialprincippet kaldes også undersøgelsesprincippet og officialmaksimen.

Formålet med officialprincippet er at sikre at afgørelsen bliver materiel lovlig og rigtig. Det forudsætter ikke alene at alle relevante forhold er belyst ved det foreliggende materiale, men også at oplysningerne er pålidelige. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, må denne tvivl afklares.

Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag, om SKAT har tilstrækkelige oplysninger til at træffe en rigtig afgørelse.

Officialprincippet er en retsgrundsætning.

Hvis SKAT ikke har overholdt officialprincippet, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig.

I Money Transfer-sager - som nærværende - har grundlaget for sagsudsøgningen været de data om pengeoverførelser, som SKAT har modtaget fra en række pengeinstitutter.

Disse data har imidlertid ikke i sig selv kunnet danne grundlag for nogen afgørelser. Før SKAT har kunnet træffe afgørelser for at få belyst følgende:

En oplysning om at et beløb på en bestemt dato er overført fra en bank i Land A til en bank i Land B belyser, i sig selv ikke et eneste af ovenstående punkter.

SKAT har i øvrigt i såvel forslag til afgørelser i nærværende sager detaljeret redegjort for hvornår SKAT efter egen opfattelse fik kundskab til de oplysninger, som ligger til grundlag for SKATs afgørelser i sagerne.

..."

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med i alt 8.526.960 kr. for indkomstårene 2004-2009.

Beløbet fremkommer således:

2004: Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed 1.238.400 kr.

2005: Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed 1.584.000 kr.

2006: Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed 1.656.000 kr.

2007: Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed 1.260.000 kr.

2008: Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed 1.240.560 kr.

2009: Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed 1.548.000 kr.

I alt 8.526.960 kr.

Det fremgår af de modtagne kontoudtog fra F1-bank i Danmark vedrørende konto X1, at alle overførsler til klageren er sket fra udlandet og overført fra selskabet F2-finans, Dominica.

Danmark har ikke indgået nogen dobbeltbeskatningsaftale med Dominica, og der er derfor ingen aftale om udveksling af selskabsoplysninger mellem de to lande. SKAT har derfor ikke været i stand til at skaffe oplysninger om selskabet, herunder stifter, ejer, formålsparagraf og årsregnskaber. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at forklare, hvorfor klageren har modtaget pengene fra selskabet.

Det er samtidig konstateret, at klageren i en årrække har arbejdet inden for bladdistributionsbranchen og blandt andet været ansat hos G1, ligesom klageren i perioden 12. november 2000 til 15. marts 2004 har siddet i direktionen i selskabet G2 ApS, hvor klageren også i en periode har været lønansat.

De omhandlede indsættelser på den private konto i F1-bank i Danmark, må anses som modydelse for personligt arbejde, klageren har udført her i landet. Dette gælder også overførslerne fra F2-finans, Dominica.

Der er intet der antyder, at klageren har modtaget vederlaget for arbejde udført i et lønmodtagerlignende forhold, hvorfor der må være tale om selvstændig virksomhed. Det må antages, at arbejdet er udført i Danmark.

Overskud heraf er skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4, litra a. Overskuddet må fastsættes skønsmæssigt. Indtægtssiden vil herefter være samtlige overførsler til klageren fra F2-finans, Dominica, mens udgiftssiden må bero på et skøn.

Overskud fra selvstændig virksomhed er personlig indkomst i medfør af personskattelovens § 3, og er arbejdsmarkedsbidragspligtigt i medfør af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, for indkomstårene 2004 - 2008 den dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 7, stk. 2.

Selvstændig virksomhed udført i Danmark er som udgangspunktet momspligtig i medfør af momslovens § 1. Klageren må anses som en afgiftspligtig person i medfør af momslovens § 3. Da det samtidig har formodningen imod sig, at det arbejde, klageren har modtaget vederlag for, kan komme ind under momsfritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, er der tale om momspligtige leverancer af ydelser, som er afgiftspligtige i medfør af momslovens § 4.

Efter praksis vil det beregnede overskud af virksomheden være inklusive moms, hvorfor overskuddene skattemæssigt skal reduceres med 20 %, som til gengæld skal tillægges momstilsvaret.

Der er henvist til bilaget vedrørende de omhandlede indsættelser på klagerens konto samt de foretagne reduktioner.

Dette giver følgende resultat:

2004:

2005:

2006:

2007:

2008:

2009:

Ad forældelsen)

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Fristen for at varsle ændringer for indkomstårene 2004 - 2007 er derfor som udgangspunkt overskredet.

Det fremgår imidlertid af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5), at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det må anses som minimum at være groft uagtsomt, at en person, som har selvangivet ingen eller meget begrænsede indtægter, og som har modtaget så store skattepligtige beløb uden at selvangive disse, som minimum har handlet groft uagtsomt.

Forældelsesreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, suspenderes derfor i nærværende sag med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5).

Det fremgår videre af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told-og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

SKAT modtog den 18. maj 2011 fra F1-bank i Danmark et svar på SKATs anmodning om kontoudtog, som var reelt uanvendeligt i nærværende sag.

SKAT kontaktede derfor den 6. juni 2011 F1-bank i Danmark og forklarede, hvad det var for et materiale, SKAT ønskede. SKAT sendte samme dag en email til banken med de oplysninger om indsættelser, som SKAT var i besiddelse af. Der er henvist til de fremlagte bilag herom.

SKAT modtog herefter den 9. juni 2011 fra F1-bank i Danmark de fleste af de indkaldte kontoudtog. SKAT har tidligst fra dette tidspunkt haft mulighed for en konkret vurdering af den objektive skattepligt af indsættelserne, en opgørelse af de samlede skattepligtige indsættelser samt en korrekt periodisering af de skattepligtige indsættelser.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løber derfor tidligst fra den 9. juni 2011, hvorfor varslingen af ændringerne af klagerens skatteansættelser er sket rettidigt.

Særligt vedrørende repræsentantens bemærkninger omkring Money Transfer oplysninger, er SKAT underlagt officialprincippet. Det er i denne forbindelse en konkret vurdering fra sag til sag om SKAT har tilstrækkelige oplysninger til at træffe en rigtig afgørelse. De omhandlede data, som blev lagt i SKATs sagsbank, har ikke i sig selv kunnet dannet grundlag for en afgørelse. Før SKAT overhovedet har kunnet træffe en afgørelse har det som minimum være nødvendigt at få belyst følgende:

En oplysning om, at et beløb på en bestemt dato er overført fra en bank i Land A til en bank i Land B belyser i sig selv ikke et eneste af ovenstående punkter.

Der er i øvrigt henvist til afgørelserne offentliggjort i SKM2012.168.ØLR og SKM2012.713.BR .

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at den påklagede afgørelse er ugyldig, subsidiært, at forhøjelserne nedsættes til 0, da der ikke er tale om skattepligtig indkomst.

Ad formaliteten)

I SKATs brev af 14. marts 2011 fremgår, at SKAT på det tidspunkt var bekendt med en række konkrete overførsler fra udlandet til klagerens bankkonto i F1-bank i Danmark på konto X1. Der er tale om konkrete overførsler for i alt 10.180.000 kr. for perioden juli 2004 - juni 2009.

Klageren udrejste til USA i december 2009 og SKATs anmodning i bilag 4 kom ikke frem til klageren før primo januar 2012, hvor denne straks ringede til SKAT, jf. det fremlagte bilag herom.

Da klageren ikke svarede på SKATs brev af 14. marts 2011, da det ikke var kommet frem til ham, bad SKAT F1-bank i Danmark om at fremsende supplerende oplysninger. SKAT har på basis heraf fremsendt agterskrivelser forud for de tre afgørelser den 9. november 2011 og 28. november 2011.

Der er i agterskrivelserne vedrørende forhøjelse af klagerens indkomst i årene 2004-2009 og vedrørende momsforhøjelsen for 2004-2010 fremhævet, at sagerne efter endt behandling og efter udløbet af klagefristen vil blive oversendt til ansvarsbedømmelse.

SKAT har i afgørelserne af 12. december 2011 ikke begrundet de foretagne afgørelser og yderligere er der i afgørelserne ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget for de foretagne afgørelser. Afgørelserne opfylder derfor ikke de garantiforskrifter, der følger af forvaltningslovens § 22 og 24, hvilket fører til afgørelsens ugyldighed.

Yderligere er afgørelsen af 12. december 2011 om forhøjelse af indkomsten truffet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse for indkomstårene 2004-2007, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ligesom afgørelsen om momsansættelse for 2004 - oktober 2008 er truffet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 31. Afgørelser om forhøjelse uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26 og 31 kan kun træffes såfremt SKAT godtgør, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

SKAT har i sine afgørelser ikke begrundet, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SKATs opfattelse skulle være opfyldt, endsige henvist til på hvilket hjemmelsgrundlag SKAT mener, at genoptagelsen skulle kunne foretages. Afgørelserne opfylder derfor ikke de garantiforskrifter, der følger af forvaltningslovens § 22 og 24, hvilket fører til afgørelsernes ugyldighed.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27 og 32, at SKAT skal have varslet forhøjelser uden for de ordinære ansættelsesfrister senest 6 måneder efter SKAT er kommet til kundskab om de forhold, som SKAT mener kan fravige de ordinære ansættelsesfrister.

Da SKAT først varslede forhøjelse af skat/moms for de konkrete overførsler ved agterskrivelserne af 9. november 2011 skete det efter udløbet af 6- månedersfristerne i skatteforvaltningslovens § 27 og 32. Konsekvensen heraf er, at de foretagne afgørelser for så vidt angår de i brev af 14. marts 2011 opregnede overførsler, der ikke var omfattet af de ordinære frister i lovens § 26 og 31, er foretaget for sent og dermed er ugyldige.

Der er henvist til, at der har været indhentet materiale fra SKAT som led i aktindsigt. Den 10. oktober 2013 blev SKAT anmodet om at fremsende oplysninger om, hvornår det til grund for forhøjelserne rådatamateriale var modtaget fra banken og hvornår det var klargjort til brug sagsbehandlingen, jf. det fremlagte bilag herom.

SKAT besvarede anmodningen om aktindsigt i brev af 22. oktober 2013. Det fremgår her,

"...

at de relevante rådata fra F1-bank i Danmark blev modtaget hos SKAT den 3. november 2010 og lagt i Data Warehouse den 15. november 2010.

..."

Som led i efterfølgende mailkorrespondance den 25. oktober 2013, har SKAT fremsendt kopi af materialet, som det blev lagt i SKATs Data Warehouse den 15. november 2010, jf. fremlagte bilag herom.

En gennemgang af oplysningerne, som SKAT den 15. november 2010 havde klargjort i Data Warehouse til brug for sagsbehandlingen viser, at det er nøjagtigt samme overførsler, som SKAT skrev til klageren om i brev af 14. marts 2011. Gennemgang af SKATs agterskrivelser af 9. november 2011 og afgørelserne af 12. december 2011 viser, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst med samme beløb som indeholdt i det materiale, som SKAT havde i sin besiddelse og klargjort til brug den 15. november 2010 - bortset fra, at SKAT skønsmæssigt har fradraget et årligt beløb på 10 pct., idet SKAT har vurderet, at der må have medgået 10 pct. til at oppebære den hævdede indkomst. Endvidere har SKAT trukket 20 pct. ud og anset dette for moms.

På denne baggrund må det lægges til grund, at SKAT havde alle oplysninger klargjort til brug den 15. november 2010, og da der for alle overførslerne er foretaget forhøjelse, skal 6 måneders-perioden regnes fra 15. november 2010. Det forhold, at SKAT har foretaget det skønsmæssige fradrag på 10 pct., ændrer ikke herved. 6-måneders fristen udløb derfor 15. april 2011, hvorfor afgørelsen af 12. december 2011 for den del af forhøjelsen, der er indeholdt i materialet i det fremlagte bilag, er ugyldig.

I øvrigt bestrides det ex tuto som udokumenteret, at klageren har handlet groft uagtsomt i forhold til selvangivelse mv. for de omhandlede indkomstår/perioder.

Ad det materielle

Klageren har oplyst, at de foretagne overførelser hovedsageligt stammer fra gevinster vundet i private pokerevents forskellige steder i verden. Det er klagerens opfattelse, at sådanne gevinster fra pokerevents i udlandet ikke skal beskattes i Danmark.

Der har løbende været afholdt udgifter til flyrejser, hoteller, deltagergebyrer i pokereventsene mv. Klageren er ikke i besiddelse af dokumentation for de konkrete udgifter, men kan oplyse, at udgifterne fra 2004 til 2010 i hvert fald beløber sig til 6 millioner kr.

Vedrørende de foretagne forhøjelser af indkomsten for 2004-2009 og 2010, er de skønnede udgifter på 10 pct. fastsat så lavt, at det fører til et åbenbart urimeligt og forkert resultat. Omkostningerne til indtjening af de nu beskattede gevinster har minimum udgjort 6.000.000 kr. jævnt fordelt over perioden fra 2004 til 2010.

Hertil kommer, at den lange række af indsætninger, der ikke hidrører fra udlandet, ikke er skattepligtig indkomst for klageren, men almindelige ikke indkomstpligtige transaktioner og for nogle betalingers vedkommende tilbagebetaling af lån mv.

Endvidere vedrører det opregnede overskud af virksomhed på 560.000 kr. med den tilhørende forhøjelse af momstilsvaret på 135.000 kr. indkomst optjent efter klagerens fulde skattepligt til Danmark var ophørt, hvorfor disse opgjorte beløb allerede af denne grund ikke er skattepligtige/momspligtige til Danmark.

Klageren udrejste i december 2009 til USA, hvilket blev meddelt folkeregistret, således at udrejsen blev registreret den 15. januar 2010. Den faste ejendom beliggende Y1 i Danmark var udlejet pr. 1. december 2009, jf. den fremlagte lejekontrakt. Skattepligten ophørte således i december 2009, jf. SKM2009.482.VLR .

Endvidere er gevinster fra pokerturneringer ikke momspligtige, hvorfor den foretagne forhøjelse af momsgrundlaget, allerede af den grund skal nedsættes til 0 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel, som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 kan der uanset fristerne i § 26 foretages ændring af en skatteansættelse, såfremt en af de i punkt 1-8 nævnte omstændigheder er til stede. En ansættelse kan dog foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles inden 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kendskab om det forhold, der begrunder fravigelserne i § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

For så vidt angår klagerens skatteansættelser for 2004-2009 bemærkes, at fristerne for ordinær genoptagelse udløb henholdsvis den 1. maj 2008, 1. maj 2009, 1. maj 2010, 1. maj 2011, 1. maj 2012 og 1. maj 2013.

Idet SKAT har fremsendt agterskrivelse den 9. november 2011 og truffet afgørelse den 12. december 2011 skal det for så vidt angår indkomstårene 2004-2007 vurderes om reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær genoptagelse kan finde anvendelse. Indkomstårene 2008-2009 anses for omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Idet der her er tale om indsættelser på klagerens bankkonti i Danmark, der slet ikke har været angivet tidligere overfor SKAT, ligesom der ikke på anden måde er afgivet oplysninger overfor SKAT omkring indsættelserne, foreligger der grov uagtsomhed fra klagerens side, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For så vidt angår lillefrist-reglen i § 27, stk. 2, bemærkes, at det foreligger oplyst, at SKAT den 3. november 2010 modtog oplysninger omkring pengeoverførsler til klagerens konto i F1-bank i Danmark fra udlandet i forbindelse med Projekt Money Transfer. Disse oplysninger blev lagt ind i SKATs Data Warehouse den 15. november 2010. SKAT har oplyst, at den 9. februar 2011 blev oplysningerne markeret i databanken til brug for viderebehandling hos SKAT Taastrup. Ved brev af 14. marts 2011 anmodede SKAT klageren om kopi af kontoudtog mm. vedrørende konkrete angivne indsættelser på klagerens konto i F1-bank i Danmark i den omhandlede periode. Disse oplysninger fremkom ikke, hvorfor SKAT den 11. april 2011 tilskrev F1-bank i Danmark og anmodede om kontooplysningerne for 2 specifikke konti. SKAT rykkede for oplysningerne ved mail af 6. juni 2011 og modtog den 9. juni 2011 de fleste kontoudskrifter fra F1-bank i Danmark.

Henset til dette forløb har SKAT tidligst fra den 9. juni 2011, hvor SKAT modtager konkrete kontoudskrifter fra F1-bank i Danmark, som viser nærmere omkring de omhandlede indbetalinger, været i besiddelse af det fornødne grundlag for at kunne varsle en korrekt afgørelse, der begrunder afvigelsen af de ordinære frister. Der skal henvises til Østre Landsrets dom af 28. februar 2012 offentliggjort i SKM.2012.168.ØLR.

Lillefrist-reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor opfyldt. Det bemærkes endvidere, at 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligeledes er opfyldt.

SKAT har i den påklagede afgørelse, som begrundelse, henvist for nærmere til forslag af 9. november 2011. Der er her redegjort for grundlaget for ansættelserne, herunder henvist til beskatningshjemmelen i statsskattelovens § 4. Af forslagets side 8-9 fremgår under afsnittet "Suspension af forældelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 26", at reglerne i § 26 er suspenderet under henvisning til reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som følge af, at klageren har udvist grov uagtsomhed, hvilket er nærmere beskrevet i 3. sidste afsnit. Lille-fristreglen i § 27, stk. 2, er ligeledes gennemgået.

Der er således givet en begrundelse og henvisning til korrekt regelsæt for både den formelle og den materielle del af ansættelserne. Kravene i forvaltningslovens §§ 22 og 24 må derfor anses som opfyldte. Det forhold, at ovennævnte er anført i agterskrivelsen og ikke i selve afgørelsen, gør ingen forskel herved, idet klageren, på afgørelsestidspunktet, må anses at være vidende om, på hvilket grundlag og med hvilken begrundelse, afgørelsen træffes. Der findes således ikke grundlag for at antage, at klageren ikke skulle have modtaget de pågældende skrivelser.

For så vidt angår det materielle bemærkes, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, hvad de omhandlede indsættelser vedrører, herunder at det skulle vedrøre beløb optjent på pokerspil. De pågældende indsættelser må derfor anses som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Det bemærkes videre, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren har haft omkostninger på 6 millioner kr. til erhvervelse af disse indtægter, der kunne være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der findes således ikke dokumenteret, at SKATs skøn over omkostningerne er åbenbart urimelige eller er sket på et klart fejlagtigt grundlag.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

"...

SKAT har anset klageren for at være momspligtig og ansat klagerens momstilsvar til i alt 2.266.740 kr. for afgiftsperioden 2004-2010.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at forhøjelsen nedsættes med 135.000 kr. til 2.131.740 kr.

Møde m.v.

Klagerens repræsentant har haft møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Han har endvidere udtalt sig over for Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren blev i 2010 udtaget til kontrol i forbindelse med SKATs Money Transfer projekt. Dette skete på baggrund af, at SKAT den 3. november 2010 modtog oplysninger fra udlandet omkring pengeoverførsler til klagerens konto i F1-bank i Danmark. Disse oplysninger blev lagt ind i SKATs Data Warehouse den 15. november 2010. SKAT har oplyst, at den 9. februar 2011 blev oplysningerne markeret i databanken til brug for viderebehandling hos SKAT Taastrup.

I forlængelse heraf anmodede SKAT ved brev af 14. marts 2011 om oplysninger omkring indsættelser på klagerens konto i F1-bank i Danmark. Af brevet fremgår følgende:

"...

Før at vi kan behandle din opgørelse af skat for 2004-2009, har vi brug for følgende materiale:

Til orientering vedlægges SKATs beregninger af din hustands samlede kontante privatforbrug for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 særligt vedrørende privatforbruget for indkomståret 2008 bemærkes, at det ifølge de registrerede og selvangivne oplysninger var negativt med 1.243.898 kr.

Vi beder dig sende os materiale, så vi har det senest den 6. april 2011. Husk at skrive CPR-nummer på.

Hvis du vil aflevere materialet personligt, beder vi dig ringe og aftale en tid inden.

..."

Oplysningerne fremkom ikke, hvorfor SKAT ved brev af den 11. april 2011 anmodede F1-bank i Danmark om kontooplysningerne for 2 specifikke konti. SKAT rykkede for oplysningerne ved mail af 6. juni 2011 og modtog den 9. juni 2011 de fleste kontoudskrifter fra F1-bank i Danmark.

Den 9. november 2011 fremsendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende klagerens indkomstopgørelser for indkomstårene 2004-2009. Samtidig fremsendte SKAT forslag til efteropkrævning af moms for samme periode. SKAT traf afgørelse i disse sager den 12. december 2011.

Den 28. november 2011 fremsendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende klagerens indkomstopgørelse for 2010. SKAT traf afgørelse i denne sag den 4. januar 2012.

Den 10. januar 2012 kontaktede klageren SKAT telefonisk og oplyste, at denne først den 9. januar 2012 havde modtaget en ordentlig stak papirer fra SKAT vedrørende klagerens skatteansættelser helt tilbage til 2004 og denne havde kontaktet en advokat, der skulle se papirerne igennem.

Klageren repræsentant anmodede ved mail af 10. oktober 2013 om aktindsigt hos SKAT. SKAT svarede ved mail af 16. oktober 2011 følgende:

"...

Den relevante bank i nærværende sag er F1-bank i Danmark, ikke F2-bank i Danmark. F1-bank i Danmark har sendt rådata til SKAT i alt syv gange i perioden maj 2010 til november 2011. As data er leveret på et eller andet tidspunkt mellem maj 2010 og marts 2011, hvor sagen blev startet op (...).

..."

Af mail af 25. oktober 2011 fra SKAT til klagerens advokat fremgår følgende:

"...

Sagsforløbet er som følger:

1. Den 9. februar 2011 kl. 12:30 markerede jeg i sagsbanken, at sagen er min. Det er efter min bedste erindring også samme dag, som jeg første gang så MT-dataene.

2. Den 22. februar 2011 oprettede jeg sagen i KMD SKAT/ligning (sagsstyringssystemet).

3. Indkaldelsesbrev er udarbejdet og udskrevet den 11. marts 2011 med brevdato den 14. marts 2011.

..."

SKAT fremsendte den 22. oktober 2013 brev med kopi af aktindsigtsmaterialet. Af brevet fremgår følgende:

"...

Du har i mail af den 10. oktober 2013 anmodet om aktindsigt i ovennævnte sag.

Anmodningen går på følgende:

1. Dokumentation for hvornår SKAT modtog rådata fra bank (her: F1-bank i Danmark) og for hvornår disse rådata blev gjort tilgængelig for sagsbehandling.

2. Kopi af postlister over hvornår der er sendt breve retur

Ad 1:

Jeg har fået oplyst, at de relevante rådata fra F1-bank i Danmark blev modtaget hos SKAT den 3. november 2010 og lagt i Data Warehouse den 15. november 2010.

Hertil skal bemærkes:

SKAT er underlagt officialprincippet. Officialprincippet er princippet om, at en myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag før der træffes afgørelse. Officialprincippet kaldes også undersøgelsesprincippet og officialmaksimen.

Formålet med officialprincippet er at sikre at afgørelsen bliver materiel lovlig og rigtig. Det forudsætter ikke alene at alle relevante forhold er belyst ved det foreliggende materiale, men også at oplysningerne er pålidelige. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, må denne tvivl afklares.

Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag, om SKAT har tilstrækkelige oplysninger til at træffe en rigtig afgørelse.

Officialprincippet er en retsgrundsætning.

Hvis SKAT ikke har overholdt officialprincippet, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig.

I Money Transfer-sager - som nærværende - har grundlaget for sagsudsøgningen været de data om pengeoverførelser, som SKAT har modtaget fra en række pengeinstitutter.

Disse data har imidlertid ikke i sig selv kunnet danne grundlag for nogen afgørelser. Før SKAT har kunnet træffe afgørelser for at få belyst følgende:

En oplysning om at et beløb på en bestemt dato er overført fra en bank i Land A til en bank i Land B belyser i sig selv ikke et eneste af ovenstående punkter.

SKAT har i øvrigt i såvel forslag til afgørelser i nærværende sager detaljeret redegjort for hvornår SKAT efter egen opfattelse fik kundskab til de oplysninger, som ligger til grundlag for SKATs afgørelser i sagerne.

..."

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at være momspligtig og ansat klagerens momstilsvar til i alt 2.266.740 kr. for afgiftsperioden 2004-2010.

Det fremgår af de modtagne kontoudtog fra F1-bank i Danmark vedrørende konto X1, at alle overførsler til klageren er sket fra udlandet og overført fra selskabet F2-finans, Dominica.

Danmark har ikke indgået nogen dobbeltbeskatningsaftale med Dominica og der er derfor ingen aftale om udveksling af selskabsoplysninger mellem de to lande. SKAT har derfor ikke været i stand til at skaffe oplysninger om selskabet, herunder stifter, ejer, formålsparagraf og årsregnskaber. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at forklare, hvorfor klageren har modtaget pengene fra selskabet.

Det er samtidig konstateret, at klageren i en årrække har arbejdet inden for bladdistributionsbranchen og blandt andet været ansat hos G1, ligesom klageren i perioden 12. november 2000 til 15. marts 2004 har siddet i direktionen i selskabet G2 ApS, hvor klageren også i en periode har været lønansat.

De omhandlede indsættelser på den private konto i F1-bank i Danmark, må anses som modydelse for personligt arbejde, klageren har udført her i landet. Dette gælder også overførslerne fra F2-finans, Dominica.

Der er intet der antyder, at klageren har modtaget vederlaget for arbejde udført i et lønmodtagerlignende forhold, hvorfor der må være tale om selvstændig virksomhed. Det må antages, at arbejdet er udført i Danmark.

Overskud heraf er skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4, litra a. Overskuddet må fastsættes skønsmæssigt. Indtægtssiden vil herefter være samtlige overførsler til klageren fra F2-finans, Dominica, mens udgiftssiden må bero på et skøn.

Overskud fra selvstændig virksomhed er personlig indkomst i medfør af personskattelovens § 3, og er arbejdsmarkedsbidragspligtigt i medfør af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, for indkomstårene 2004 - 2008 den dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 7, stk. 2.

Selvstændig virksomhed udført i Danmark er som udgangspunktet momspligtig i medfør af momslovens § 1. Klageren må anses som en afgiftspligtig person i medfør af momslovens § 3. Da det samtidig har formodningen imod sig, at det arbejde, klageren har modtaget vederlag for, kan komme ind under momsfritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, er der tale om momspligtige leverancer af ydelser, som er afgiftspligtige i medfør af momslovens § 4.

Efter praksis vil det beregnede overskud af virksomheden være inklusive moms, hvorfor overskuddene skattemæssigt skal reduceres med 20 %, som til gengæld skal tillægges momstilsvaret.

Der er henvist til bilaget vedrørende de omhandlede indsættelser på klagerens konto samt de foretagne reduktioner. Dette giver følgende resultat:

2004:

2005:

2006:

2007:

2008:

2009:

2010:

Ad forældelsen)

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristen udløb.

Fristen for at varsle ændringer for afgiftsperioderne 2004 - 2007 er derfor som udgangspunkt overskredet.

Det fremgår imidlertid af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3), at uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse fastsættes, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det må anses som minimum at være groft uagtsomt, at en person, som har selvangivet ingen eller meget begrænsede indtægter, og som har modtaget så store skattepligtige beløb uden at selvangive disse, som minimum har handlet groft uagtsomt.

Forældelsesreglen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 suspenderes derfor i nærværende sag med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3).

Det fremgår videre af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told-og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

SKAT modtog den 18. maj 2011 fra F1-bank i Danmark et svar på SKATs anmodning om kontoudtog, som var reelt uanvendeligt i nærværende sag.

SKAT kontaktede derfor den 6. juni 2011 F1-bank i Danmark og forklarede, hvad det var for et materiale, SKAT ønskede. SKAT sendte samme dag en email til banken med de oplysninger om indsættelser, som SKAT var i besiddelse af. Der er henvist til de fremlagte bilag herom.

SKAT modtog herefter den 9. juni 2011 fra F1-bank i Danmark de fleste af de indkaldte kontoudtog. SKAT har tidligst fra dette tidspunkt haft mulighed for en konkret vurdering af den objektive skattepligt af indsættelserne, en opgørelse af de samlede skattepligtige indsættelser samt en korrekt periodisering af de skattepligtige indsættelser.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, løber derfor tidligst fra den 9. juni 2011, hvorfor varslingen af ændringerne af klagerens skatteansættelser er sket rettidigt.

Særligt vedrørende repræsentantens bemærkninger omkring Money Transfer oplysninger, er SKAT underlagt officialprincippet. Det er i denne forbindelse en konkret vurdering fra sag til sag om SKAT har tilstrækkelige oplysninger til at træffe en rigtig afgørelse. De omhandlede data, som blev lagt i SKATs sagsbank, har ikke i sig selv kunnet dannet grundlag for en afgørelse. Før SKAT overhovedet har kunnet træffe en afgørelse har det som minimum være nødvendigt at få belyst følgende:

En oplysning om, at et beløb på en bestemt dato er overført fra en bank i Land A til en bank i Land B belyser i sig selv ikke et eneste af ovenstående punkter.

Der er i øvrigt henvist til afgørelserne offentliggjort i SKM2012.168.ØLR og SKM2012.713.BR .

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at den påklagede afgørelse er ugyldig, subsidiært, at der ikke skal ske efteropkrævning som sket.

Ad formaliteten)

I SKATs brev af 14. marts 2011 fremgår, at SKAT på det tidspunkt var bekendt med en række konkrete overførsler fra udlandet til klagerens bankkonto i F1-bank i Danmark på konto X1. Der er tale om konkrete overførsler for i alt 10.180.000 kr. for perioden juli 2004 - juni 2009.

Klageren udrejste til USA i december 2009 og SKATs anmodning i bilag 4 kom ikke frem til klageren før primo januar 2012, hvor denne straks ringede til SKAT, jf. det fremlagte bilag herom.

Da klageren ikke svarede på SKATs brev af 14. marts 2011, da det ikke var kommet frem til ham, bad SKAT F1-bank i Danmark om at fremsende supplerende oplysninger. SKAT har på basis heraf fremsendt agterskrivelser forud for de tre afgørelser den 9. november 2011 og 28. november 2011.

Der er i agterskrivelserne vedrørende forhøjelse af klagerens indkomst i årene 2004-2009 og vedrørende momsforhøjelsen for 2004-2010 fremhævet, at sagerne efter endt behandling og efter udløbet af klagefristen vil blive oversendt til ansvarsbedømmelse.

SKAT har i afgørelserne af 12. december 2011 ikke begrundet de foretagne afgørelser og yderligere er der i afgørelserne ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget for de foretagne afgørelser. Afgørelserne opfylder derfor ikke de garantiforskrifter, der følger af forvaltningslovens § 22 og 24, hvilket fører til afgørelsens ugyldighed.

Yderligere er afgørelsen af 12. december 2011 om forhøjelse af indkomsten truffet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse for indkomstårene 2004-2007, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ligesom afgørelsen om momsansættelse for 2004 - 2010 er truffet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 31. Afgørelser om forhøjelse uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26 og 31 kan kun træffes såfremt SKAT godtgør, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

SKAT har i sine afgørelser ikke begrundet, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SKATs opfattelse skulle være opfyldt, endsige henvist til på hvilket hjemmelsgrundlag SKAT mener, at genoptagelsen skulle kunne foretages. Afgørelserne opfylder derfor ikke de garantiforskrifter, der følger af forvaltningslovens § 22 og 24, hvilket fører til afgørelsernes ugyldighed.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27 og 32, at SKAT skal have varslet forhøjelser uden for de ordinære ansættelsesfrister senest 6 måneder efter SKAT er kommet til kundskab om de forhold, som SKAT mener kan fravige de ordinære ansættelsesfrister.

Da SKAT først varslede forhøjelse af skat/moms for de konkrete overførsler ved agterskrivelserne af 9. november 2011 skete det efter udløbet af 6-månedersfristerne i skatteforvaltningslovens § 27 og 32. Konsekvensen heraf er, at de foretagne afgørelser for så vidt angår de i brev af 14. marts 2011 opregnede overførsler, der ikke var omfattet af de ordinære frister i lovens § 26 og 31, er foretaget for sent og dermed er ugyldige.

Der er henvist til, at der har været indhentet materiale fra SKAT som led i aktindsigt. Den 10. oktober 2013 blev SKAT anmodet om at fremsende oplysninger om, hvornår det til grund for forhøjelserne rådatamateriale var modtaget fra banken og hvornår det var klargjort til brug sagsbehandlingen, jf. det fremlagte bilag herom.

SKAT besvarede anmodningen om aktindsigt i brev af 22. oktober 2013. Det fremgår her,

"...

at de relevante rådata fra F1-bank i Danmark blev modtaget hos SKAT den 3. november 2010 og lagt i Data Warehouse den 15. november 2010.

..."

Som led i efterfølgende mailkorrespondance den 25. oktober 2013, har SKAT fremsendt kopi af materialet, som det blev lagt i SKATs Data Warehouse den 15. november 2010, jf. fremlagte bilag herom.

En gennemgang af oplysningerne, som SKAT den 15. november 2010 havde klargjort i Data Warehouse til brug for sagsbehandlingen viser, at det er nøjagtigt samme overførsler, som SKAT skrev til klageren om i brev af 14. marts 2011. Gennemgang af SKATs agterskrivelser af 9. november 2011 og afgørelserne af 12. december 2011 viser, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst med samme beløb som indeholdt i det materiale; som SKAT havde i sin besiddelse og klargjort til brug den 15. november 2010 - bortset fra, at SKAT skønsmæssigt har fradraget et årligt beløb på 10 pct., idet SKAT har vurderet, at der må have medgået 10 pct. til at oppebære den hævdede indkomst. Endvidere har SKAT trukket 20 pct. ud og anset dette for moms.

På denne baggrund må det lægges til grund, at SKAT havde alle oplysninger klargjort til brug den 15. november 2010, og da der for alle overførslerne er foretaget forhøjelse, skal 6 måneders-perioden regnes fra 15. november 2010. Det forhold, at SKAT har foretaget det skønsmæssige fradrag på 10 pct., ændrer ikke herved. 6-måneders fristen udløb derfor 15. april 2011, hvorfor afgørelsen af 12. december 2011 for den del af forhøjelsen, der er indeholdt i materialet i det fremlagte bilag, er ugyldig.

I øvrigt bestrides det ex tuto som udokumenteret, at klageren har handlet groft uagtsomt i forhold til selvangivelse mv. for de omhandlede indkomstår/perioder.

Ad det materielle)

Klageren har oplyst, at de foretagne overførelser hovedsageligt stammer fra gevinster vundet i private pokerevents forskellige steder i verden. Det er klagerens opfattelse, at sådanne gevinster fra pokerevents i udlandet ikke skal beskattes i Danmark, ligesom de ikke er momspligtige.

Der har løbende været afholdt udgifter til flyrejser, hoteller, deltagergebyrer i pokereventsene mv. Klageren er ikke i besiddelse af dokumentation for de konkrete udgifter, men kan oplyse, at udgifterne fra 2004 til 2010 i hvert fald beløber sig til 6 millioner kr.

Vedrørende de foretagne forhøjelser af indkomsten for 2004-2009 og 2010, er de skønnede udgifter på 10 pct. fastsat så lavt, at det fører til et åbenbart urimeligt og forkert resultat. Omkostningerne til indtjening af de nu beskattede gevinster har minimum udgjort 6.000.000 kr. jævnt fordelt over perioden fra 2004 til 2010.

Hertil kommer, at den lange række af indsætninger, der ikke hidrører fra udlandet, ikke er skattepligtig indkomst for klageren, men almindelige ikke indkomstpligtige transaktioner og for nogle betalingers vedkommende tilbagebetaling af lån mv.

Endvidere vedrører det opregnede overskud af virksomhed på 560.000 kr. i indkomståret 2010 med den tilhørende forhøjelse af momstilsvaret på 135.000 kr. indkomst optjent efter klagerens fulde skattepligt til Danmark var ophørt, hvorfor disse opgjorte beløb allerede af denne grund ikke er skattepligtige/momspligtige til Danmark.

Klageren udrejste i december 2009 til USA, hvilket blev meddelt folkeregistret, således at udrejsen blev registreret den 15. januar 2010. Den faste ejendom beliggende Y1 var udlejet pr. 1. december 2009, jf. den fremlagte lejekontrakt. Skattepligten ophørte således i december 2009, jf. SKM2009.482.VLR .

Endvidere er gevinster fra pokerturneringer slet ikke momspligtige, hvorfor den foretagne forhøjelse af momsgrundlaget, allerede af den grund skal nedsættes til 0 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring af et afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 kan der uanset fristerne i § 31 foretages ændring af et afgiftstilsvar, såfremt en af de i punkt 1-4 nævnte omstændigheder er til stede. Ændring af afgiftstilsvaret kan dog foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles inden 6 måneder efter, at told-og skatteforvaltningen er kommet til kendskab om det forhold, der begrunder fravigelsen fra fristerne i § 31. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

For så vidt angår afgiftsperioderne 2004 - 2. kvartal 2008 bemærkes, at fristerne for ordinær genoptagelse udløb senest den 17. august 2008, såfremt klageren har været ansat på kvartalsmoms efter momslovens § 57, stk. 3.

Idet SKAT har fremsendt agterskrivelse den 9. november 2011 og truffet afgørelse den 12. december 2011 skal det for så vidt angår disse afgiftsperioder vurderes om reglerne i skatteforvaltningslovens § 32 om ekstraordinær genoptagelse kan finde anvendelse. Afgiftsperioderne for 3. kvartal 2008 - 2010 ligger indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. l.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, opregner 4 forhold, der kan begrunde en sådan ekstraordinær genoptagelse. Idet der her er tale om indsættelser på klagerens bankkonti i Danmark, der slet ikke har været angivet tidligere overfor SKAT, ligesom der ikke på anden måde er afgivet oplysninger overfor SKAT omkring indsættelserne, foreligger der mindst grov uagtsomhed fra klagerens side, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår lillefrist-reglen i § 32, stk. 2, bemærkes, at det foreligger oplyst, at SKAT den 3. november 2010 modtog oplysninger omkring pengeoverførsler til klagerens konto i F1-bank i Danmark fra udlandet i forbindelse med Projekt Money Transfer. Disse oplysninger blev lagt ind i SKATs Data Warehouse den 15. november 2010. SKAT har oplyst, at den 9. februar 2011 blev oplysningerne markeret i databanken til brug for viderebehandling hos SKAT Taastrup. Ved brev af 14. marts 2011 anmodede SKAT klageren om kopi af kontoudtog mm. vedrørende konkrete angivne indsættelser på klagerens konto i F1-bank i Danmark i den omhandlede periode. Disse oplysninger fremkom ikke, hvorfor SKAT den 11. april 2011 tilskriver F1-bank i Danmark og anmodede om kontooplysningerne for 2 specifikke konti. SKAT rykkede for oplysningerne ved mail af 6. juni 2011 og modtog den 9. juni 2011 de fleste kontoudskrifter fra F1-bank i Danmark.

Henset til dette forløb har SKAT tidligst fra den 9. juni 2011, hvor SKAT modtager konkrete kontoudskrifter fra F1-bank i Danmark, som viser nærmere omkring de omhandlede indbetalinger, været i besiddelse af det fornødne grundlag for at kunne varsle en korrekt afgørelse, der begrunder afvigelsen af de ordinære frister. Der skal henvises til Østre Landsrets dom af 28. februar 2012 offentliggjort i SKM2012.168.ØLR .

Lille-fristreglen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er derfor opfyldt. Det bemærkes endvidere, at 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 ligeledes er opfyldt.

SKAT har i den påklagede afgørelse, som begrundelse, henvist for nærmere til forslag af 9. november 2011. Der er her henvist til de samtidige fremsendte agterskrivelser vedrørende skatteansættelserne. Under disse er redegjort for grundlaget for ansættelserne, herunder henvist til beskatningshjemmelen i statsskattelovens § 4. Af SKATs forslag af 9. november 2011 vedrørende momsen fremgår endvidere under afsnittet "Suspension af forældelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 31", at reglerne i § 31 er suspenderet under henvisning til reglen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, som følge af, at klageren har udvist grov uagtsomhed. Lille-fristreglen i § 32, stk. 2, er ligeledes gennemgået.

Der er således givet en begrundelse og henvisning til korrekt regelsæt for både den formelle og den materielle del af ansættelserne. Kravene i forvaltningslovens §§ 22 og 24 må derfor anses som opfyldte. Det forhold, at ovennævnte er anført i agterskrivelserne og ikke i selve afgørelsen, gør ingen forskel herved, idet klageren, på afgørelsestidspunktet, må anses at være vidende om, på hvilket grundlag og med hvilken begrundelse, afgørelsen træffes. Der findes ligeledes ikke grundlag for at antage, at klageren ikke skulle have modtaget de pågældende skrivelser.

For så vidt angår det materielle bemærkes, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for hvad de omhandlede indsættelser vedrører, herunder at det skulle vedrøre beløb optjent på pokerspil. I overensstemmelse med rettens afgørelse i sagen under j.nr. 12-0189879 anses klageren derfor at have haft indtægterne ved erhvervsmæssig virksomhed. Som konsekvens heraf må klageren ligeledes anses at have drevet økonomisk virksomhed og har været momsregistreringspligtig efter momslovens § 47, jf. momslovens §§ 3 og 4. Der findes endelig ikke dokumenteret, at SKATs skøn over de momspligtige indtægter er åbenbart urimelige eller er sket på et klart fejlagtigt grundlag.

I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse under j.nr. 12-0189880 er der dog ikke grundlag for opkrævning af moms for så vidt angår afgiftsperioden 2010.

Den påklagede afgørelse ændres derfor, således at forhøjelsen nedsættes med 135.000 kr. til 2.131.740 kr.

..."

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokumentet anført følgende blandt andet:

A oplyser, at de foretagne overførelser stammer hovedsageligt fra gevinster vundet i private pokerevents forskellige steder i udlandet udenfor EU.

Videre er overførslerne i 2008 og 2009 finansieret af den del af låneprovenuet på 575.000 USD ud af det samlede lån på 1,5 mio. USD, som A optog i F3 Ltd 5. juni 2008 ved accept af lånetilbud af 26. maj 2008, jf. bilag 13, og som ikke blev anvendt til finansiering af købet af ejendommen på Y2, USA. Der er enighed mellem parterne om, at notaren har bekræftet rigtigheden af As og F2 accept af lånaftalen den 5. juni 2008, jf. bilag 19. Det har været muligt at fremfinde dokumentation for, at A har overført 750.000 USD af lånet til sin konto i USA umiddelbart efter accepten af låneaftalen, den 30. juni 2008, jf. bilag 20.1.500.000 USD svarede til 7.612.950 DKK, med kursen pr. 31.12.2007 på 507,53. Tilsvarende kan 750.000 USD omregnes til 3.806.475 DKK, og 575.000 USD til 2.918.297 DKK.

Der har løbende været afholdt udgifter til flyrejser, hoteller, deltagergebyrer i poker events'ene mv. A er ikke i besiddelse af dokumentation for de konkrete udgifter, men kan oplyse, at udgifterne fra 2004 til 2010 i hvert fald beløber sig til 6 millioner kr.

ANBRINGENDER:

Sagens materielle del

Det gøres til støtte for den principale påstand vedrørende skattedelen for 2008 og 2009 gældende, at overførslerne hidrørte fra det lån A havde optaget i 2008, hvorfor overførslerne er skattefri formuebevægelser.

Det gøres gældende videre gældende, at gevinster fra pokerevents i udlandet ikke skal beskattes i Danmark.

Hertil kommer, at den lange række af indsætninger, der ikke hidrører fra udlandet ikke er skattepligtig indkomst for A, men almindelige ikke indkomstpligtige transaktioner og for nogle betalingers vedkommende tilbagebetaling af lån mv.

Videre gøres om de foretagne forhøjelser af indkomsten for 2004-2009 subsidiært gældende, at de skønnede udgifter på 10 pct. er fastsat så lavt at det fører til et åbenbart urimeligt og forkert resultat. Omkostningerne til indtjening af de nu beskattede gevinster har minimum udgjort 6.000.000 kr. jævnt fordelt over perioden fra 2004 til 2009.

Vedrørende momsdelen gøres det overordnet gældende, 'at gevinster fra pokerturneringer ikke er momspligtige, hvorfor den foretagne forhøjelse af momsgrundlaget allerede af den grund skal nedsættes til 0 kr. Videre gøres det gældende, at da der er tale om gevinster optjent udenfor Danmark og EU, så er gevinsterne også af den grund momsfri.

SKAT har truffet afgørelse om, at A skulle have udført selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fastholdes heroverfor, at A har oppebåret gevinster ved pokerspil i uden for EU. Grundlaget for SKATs afgørelse er derfor forkert på dette punkt.

Det gøres på grundlag af det dokumenterede lån i juni 2008 gældende, at A i hvert fald har godtgjort, at han til forbrug mv. havde den resterende del af låneprovenuet på 575.000 USD af det samlede lån i 2008 og 2009. Subsidiært, såfremt retten ikke måtte finde at låneprovenuet blev benyttet til køb af huset på Y2, USA, så må retten lægge til grund, at der har været 1,5 mio. USD til rådighed for A. Det påhviler derfor påhviler Skatteministedet at godtgøre, at der har været noget grundlag at beskatte og momsansætte A for 2008 og 2009 som gjort. Denne bevisbyrde er ikke løftet, idet det eneste SKAT har godtgjort er, at der er foretaget indsætninger. Der er ikke ført nogen form for bevis for, hvorfor pengene efter SKATs opfattelse skulle være skattepligtige/momspligtige.

Sagens formalitet

Ad manglende begrundelse mv.

SKAT har i afgørelserne af 12. december 2011 ikke begrundet de foretagne afgørelser og yderligere er der i afgørelserne ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget for de foretagne afgørelser. Det gøres derfor gældende, at afgørelserne ikke opfylder de garantiforskrifter, der følger af forvaltningslovens §§ 22 og 24, hvilket fører til afgørelsens ugyldighed. Det bestrides, at det er tilstrækkeligt, at SKAT kan nøjes med at begrunde en afgørelse i en agterskrivelse og ikke i selve afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 22.

Yderligere er afgørelsen af 12. december 2011 om forhøjelse af indkomsten truffet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse for indkomstårene 2004-2007, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Ligesom afgørelsen om momsansættelse for 2004 - oktober 2008 er truffet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 31. Afgørelser om forhøjelse uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 31 kan kun træffes såfremt SKAT godtgør, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

SKAT har i sin afgørelse ikke begrundet, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SKATs opfattelse skulle være opfyldt, endsige henvist til på hvilket hjemmelsgrundlag SKAT mener, at genoptagelsen skulle kunne foretages. Det gøres derfor gældende, at afgørelserne ikke opfylder de garantiforskrifter, der følger af forvaltningslovens §§ 22 og 24, hvilket fører til afgørelsens ugyldighed.

Tilsidesættelse af begrundelseskravet og kravet om, at der skal henvises til de retsregler, hvorpå afgørelsen støttes, er en tilsidesættelse af forvaltningsretlige garantiforskrifter, jf. f.ex. Garde m.fl. Forvaltningsret, Sagsbehandling, 6. udg., side 418f.

Det må videre følge som et skærpet begrundelseskrav i en bebyrdende afgørelse, hvor den ordinære ansættelsesfrist er overskrevet og afgørelserne foretages ekstraordinært, at afgørelsen begrundes.

Der kan til støtte for at afgørelserne er ugyldige henvises til Østre Landsrets dom gengivet i SKM2003.248.ØLR , hvor manglende begrundelse allerede af den grund førte til afgørelsens ugyldighed.

Det bemærkes, at SKAT i sin afgørelse af 3. september 2012 (LSR sag nr. 12-0253044) netop har fulgt forvaltningslovens regler på dette punkt og indskrevet begrundelse og hjemmel i afgørelsen.

Ad manglende partshøring

A modtog først agterskrivelserne den 9. januar 2012. Der har som følge heraf ikke fundet partshøring sted forud for at SKAT traf afgørelserne, og afgørelserne er som følge heraf ugyldige, jf. forvaltningsloven kap. 5, jf. skattestyrelseslovens § 20.

Til støtte for at der i almindelighed har været uregelmæssigheder med forsendelse fra danske myndigheder til A er som bilag 16-18 fremlagt eksempler på post fra Landsskatteretten, der er kommet retur fra USA. Dette underbygger SKAT/Skatteministeriets bevisbyrde for at forsendelser fra SKAT er kommet frem til A før undertegnede modtog dem som led i aktindsigt, jf. bilag 7.

Ad overskridelse af ansættelsesfristerne

Yderligere er afgørelsen af 12. december 2011 om forhøjelse af indkomsten er truffet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse for indkomstårene 2004-2007, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Ligesom afgørelsen om momsansættelse for 2004 - oktober 2008 er truffet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 31. Afgørelser om forhøjelse uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 31 kan kun træffes såfremt SKAT godtgør, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

SKAT har i sin afgørelse ikke begrundet, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SKATs opfattelse skulle være opfyldt, endsige henvist til på hvilket hjemmelsgrundlag SKAT mener, at genoptagelsen skulle kunne foretages. Det gøres derfor gældende, at afgørelserne ikke opfylder de garantiforskrifter, der følger af forvaltningslovens §§ 22 og 24, hvilket fører til afgørelsens ugyldighed.

Det følger af skatteforvaltningslovens §§ 27 og 32, at SKAT skal have varslet forhøjelser uden for de ordinære ansættelsesfrister senest 6 måneder efter SKAT er kommet til kundskab om de forhold, som SKAT mener kan føre til fravigelse af de ordinære ansættelsesfrister.

SKATs anmodning om oplysninger kom ikke frem til klageren før undertegnede modtog materialet som led i aktindsigt. SKAT havde derfor allerede 15. november 2010, hvor SKAT havde klargjort oplysningerne i DATA WAREHOUSE, netop de oplysninger, som afgørelserne blev truffet ud fra. Det fastholdes derfor at 6-måneders fristen begyndte at løbe at løbe 15. november 2010 og derfor "sprang" 15. maj 2011 - dvs. adskillige måneder før SKAT sendte agterskrivelserne afsted. Det forhold at SKAT i medfør af skattekontrolloven har indhentet oplysninger hos tredjemand, F1-bank i Danmark, ændrer ikke ved, at fristen begyndte at løbe 15. maj 2011. SKATs afgørelse er bortset fra et skønsmæssigt fradrag på 10 pct. identiske med de tal SKAT allerede havde fastlagt 15. november 2010 og som kom til udtryk i SKATs brev af 14. marts 2011.

Selv hvis 6-måneders fristen i § 27, stk. 2 først måtte begynde at løbe da sagsbehandleren, LP, subjektivt havde gennemgået disse og opregnet dem i brevet af 14. marts 2011, så gøres det subsidiært gældende, at så var fristen alligevel overskredet, da SKAT udsendte agterskrivelserne i november 2011.

Konsekvensen af fristoverskridelserne er, at de foretagne afgørelser for så vidt angår de i bilag 3 opregnede overførsler, der ikke var omfattet af de ordinære frister i lovens §§ 26 og 31, er foretaget for sent og dermed er ugyldige.

Der er tale om følgende overførsler for både skat og moms:

2004 1.135.000 kr.

2005 2.027.000 kr.

2006 2.310.000 kr.

2007 1.740.000 kr.

Og isoleret set for momsen i bilag 4 for perioden 1.1.2008 - 31.10.2008 svarende til 1.508.000 kr.

Hertil bestrides det ex tuto som udokumenteret, at A har handlet groft uagtsomt i forhold til selvangivelse mv. for de omhandlede indkomstår/ perioder. Det påhviler SKAT/Skatteministeriet at godtgøre, at der foreligger grov uagtsomhed, der kan føre til den ekstraordinære genoptagelse ligesom det påhviler SKAT at godtgøre og begrunde, at de øvrige betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, herunder fristreglerne, er opfyldt. I modsat fald kan SKAT ikke ekstraordinært genoptage indkomst/momsansættelserne. Det bestrides generelt, at SKAT har løftet denne bevisbyrde.

Sagsgenstanden udgør med en skattesats på 50 pct. og ud forhøjelserne af indkomsten med 8.526.960 kr. og en forhøjelse af momsgrundlaget på 2.131.740 kr., i alt 6.395.220 kr.

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet anført følgende blandt andet:

2. Skatteministeriets anbringender

2.1 De materielle forhøjelser

Ifølge statsskattelovens 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

I den foreliggende situation, hvor der løbende over en årrække i 2004 - 2009 er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på mere end 10 mio. kr., jf. bilag 11, side 3 - 6, på As konto i F1-bank i Danmark, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om hans indtægtsforhold i de pågældende år, 140.568,- kr. i 2004, 71.926,- kr. i 2005, 16.326,- kr. i 2006 og 0,- kr. i hvert af årene 2007 - 2009, jf. bilag 11, side 6, påhviler det ham at bevise, at de indsatte beløb stammer fra ikke skattepligtig indkomst, jf. f.eks. UfR 2009.163 H.

A har ikke løftet sin bevisbyrde.

I stævningen, side 3, påstår han, at de indsatte beløb stammer fra 1) "gevinster fra pokerevents i udlandet", som ikke skal beskattes i Danmark, 2) for så vidt angår 2008 og 2009 "det lån A havde optaget i 2008" og 3) for så vidt angår de indsætninger, der ikke hidrører fra udlandet "almindelige ikke indkomstpligtige transaktioner og for nogle betalingers vedkommende tilbagebetaling af lån mv.".

1) Gevinster fra pokerevents i udlandet

Gevinster fra spil er også skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra f).

På baggrund af en dom fra EU-domstolen har Skatteministeriet i SKM2004.121.DEP udtalt:

"...

Departementet har på den baggrund truffet afgørelse om, at gevinster vundet i et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU eller EØS-land og opfylder betingelserne m.v. i spillelovgivningen i det pågældende medlemsland fritages for indkomstbeskatning. Det er en betingelse, at et tilsvarende spil lovligt udbydes her i landet, uden at gevinsterne indkomstbeskattes.

Fritagelsen for indkomstskat forudsætter, at den pågældende kan fremlægge den fornødne dokumentation. Er ovennævnte betingelser ikke opfyldte, skal gevinsten indkomstbeskattes.

..."

A har ikke bevist, at han har spillet poker, herunder heller ikke i udlandet. Han har ikke fremlagt dokumentation for sin deltagelse i et eneste pokerspil.

Han har herunder ikke bevist, at han har haft gevinster i poker, herunder heller ikke i udlandet. Der foreligger ikke bevis for en eneste gevinst. Herunder er der intet bevis for, at nogle af indsætningerne på hans bankkonto vedrører pokergevinster. Han har end ikke tilkendegivet, hvilke af de mange indsætninger på kontoen i F1-bank i Danmark, der vedrører pokergevinster. Det forekommer også mærkeligt, at alle overførslerne fra udlandet kom fra det samme selskab i Den Dominikanske Republik, jf. agterskrivelsen i bilag 11, side 2, og at A intet nærmere har oplyst om dette selskab.

Havde han bevist, at han havde spillet poker og havde haft gevinster herved, havde han ikke bevist, at sådanne stammede fra spil, som var godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU eller EØS-land og opfylder betingelserne m.v. i spillelovgivningen i det eller de pågældende medlemsland(e), og at et tilsvarende spil lovligt blev udbudt her i landet, uden at gevinsterne blev indkomstbeskattet. Han har end ikke oplyst, i hvilke lande de påstande gevinster skulle opnået eller noget nærmere om de pågældende "pokerevents".

A har således ikke bevist, at nogle af de indsatte beløb på hans bankkonto stammer fra indkomstskattefrie pokergevinster.

2) For så vidt angår 2008 og 2009 beløb fra "det lån A havde optaget i 2008"

Nærværende sag behandles sammen med rettens j.nr. BS 43C-87/2015. Den sag vedrører As skatteansættelse for indkomståret 2007. For dette år har Landskatteretten stadfæstet SKATs forhøjelse af hans indkomst med 4.750.000,- kr. Beløbet svarer til købesummen for en ejendom i USA, som han købte den 26. december 2007. Under sagen hævder han, at han finansierede købet med et lån på 1,5 mio. USD. Det fandt hverken SKAT eller Landsskatteretten, at han har dokumenteret, og det har Skatteministeriet fastholdt i den parallelle sag.

Det er provenuet fra lånet på de 1,5 mio. USD minus købesummen for ejendommen på 4.750.000,- kr., A hævder nogle af indsætningerne på hans konto i F1-bank i Danmark vedrører.

Skatteministeriet bestrider, at han har bevist dette. Herunder bestrider ministeriet, at han overhovedet har bevist at have optaget det påståede lån, jf. i det hele Skatteministeriets anbringender i påstandsdokumentet i den parallelle sag.

Det er heller ikke bevist, at en eneste af indsætningerne på kontoen i F1-bank i Danmark er provenu fra det påståede lån. A har end ikke tilkendegivet, hvilke af de mange indsætninger på kontoen i F1-bank i Danmark, der vedrører det påståede lån. Normalt udbetales et lån heller ikke "drypvis".

3) For så vidt angår de indsætninger, der ikke hidrører fra udlandet "almindelige ikke skattepligtige transaktioner og for nogle betalingers vedkommende tilbagebetaling af lån m.v."

A har heller ikke bevist, at nogle af indsætningerne på kontoen i F1-bank i Danmark vedrører "ikke skattepligtige transaktioner". Der foreligger ikke noget bevis herfor, herunder end ikke for, hvad de pågældende transaktioner vedrører eller for den sags skyld, hvilke af indsætningerne, han har i tankerne.

Der foreligger heller ikke noget bevis for, at A har lånt penge ud, herunder ikke oplysning om til hvem, eller for, at nogle af indsætningerne på kontoen i F1-bank i Danmark er tilbagebetaling af lån. Han har end ikke oplyst, hvilke af de mange indsætninger, der vedrører tilbagebetaling af lån.

Hvad "m.v. " dækker over svæver helt i det uvisse. Tilsvarende gælder, hvilke af indsætningerne på kontoen i F1-bank i Danmark, der angår "m.v.".

I øvrigt bemærkes, at det ikke er mange af indsætningerne på kontoen i F1-bank i Danmark, der ikke hidrører fra udlandet, ligesom nogle af indsætningerne i 2004 2006 vedrører As løn, som SKAT ikke har beskattet, jf. bilag 11, side 6, og redegørelsen ovenfor under punkt 1.

Da A således ikke har godtgjort, at indsætningerne på kontoen i F1-bank i Danmark vedrører indtægter, der ikke er skattepligtige, har han skullet selvangive indtægterne, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1. Det har han ikke gjort. SKAT har derfor berettiget foretaget skatteansættelserne skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, og § 5, stk. 3.

I den situation påhviler det A at bevise, at skatteansættelserne er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H og UfR 2011.1458H (SKM2011.209.HR ).

Skatteministeriet bestrider, at han har løftet denne bevisbyrde.

Som beskrevet ovenfor under punkt 1 har SKAT skønnet, at A oppebar pengene som led i selvstændig virksomhed her i landet. Da intet tyder på, at han har udført arbejde i et lønmodtagerforhold, jf. agterskrivelsen i bilag 11, side 2, 2. sidste afsnit, er der ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. Herved må også henses til, at han ikke er fremkommet med noget som helst, der på objektivt grundlag bare kan sandsynliggøre, hvorfra pengene kom.

Som ligeledes beskrevet overfor under punkt 1 har SKAT herefter opgjort et skønsmæssigt virksomhedsoverskud. Ved opgørelsen heraf har SKAT set bort fra As løn i 2004 - 2006, nedrundet indsætningerne til nærmeste med 10.000,- kr. delelige beløb og heri skønsmæssigt fratrukket 10% heraf som driftsudgifter. Det herved fremkomne beløb har SKAT fordelt på virksomhedsoverskud og moms med 25% heraf.

A er ikke fremkommet med noget, der godtgør, at dette skøn er åbenbart urimeligt eller foretaget på et forkert grundlag. Tværtimod er det overordentlig rimeligt, at SKAT både har nedrundet indsætningerne og skønnet 10% i driftsudgifter i en situation som den foreliggende, hvor der intet foreligger, der bare sandsynliggør, hvorfra pengene stammer, og hvor der ikke er dokumentation for en eneste driftsudgift.

I stævningen, side 3 - 4, er det gjort gældende, at pokergevinster ikke er momspligtige, og at skønnet på 10% i driftsudgifter er for lavt, idet A har haft driftsudgifter på minimum 6 mio. kr. jævnt fordelt over årene 2004 - 2009.

Som anført ovenfor under dette punkt har han ikke godtgjort have haft pokergevinster. Han har som udgangspunkt bevisbyrden for at have afholdt driftsudgifter, jf. bl.a. UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR ), og han har ikke dokumenteret, endsige sandsynliggjort, at have haft driftsudgifter på 6 mio. kr. Der foreligger ingenting - udgiftsbilag eller lignende - der bare tyder på, at han har afholdt en eneste driftsudgift.

Skatteministeriets subsidiære påstand om hjemvisning er medtaget for det tilfælde, at retten måtte finde grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn som åbenbart urimeligt eller foretaget på et forkert grundlag, herunder hvis retten måtte finde, at indsætningerne på bankkontoen i F1-bank i Danmark helt eller delvist stammer fra pokergevinster, der ikke er fritaget for indkomstbeskatning, jf. SKM2004.12.DEP, SKM2009.276.LSR og SKM2009.699.LSR .

I den situation tilkommer det efter fast retspraksis SKAT at foretage et nyt skøn efter de retningslinjer, retten måtte komme med.

2.2 Begrundelse og partshøring

I stævningen, side 4, har A gjort gældende, at SKATs afgørelser af 12. december 2011 i bilag 3 (skat) og 4 (moms) er ugyldige på grund af mangelfuld begrundelse.

Skatteministeriet bestrider, at SKATs afgørelser er ugyldige på grund af manglende begrundelse.

De to afgørelser af 12. december 2011 i bilag 3 og 4 henviser begge til de to agterskrivelser af 9. november 2011 i bilag 11 og 12. I begge agterskrivelser er de varslede forhøjelser udførligt og fuldt ud tilstrækkelig begrundede, herunder i relation reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26, 27, 31 og 32, jf. stævningen, side 5, 3. afsnit. Det er ubestridt af A.

Henvisningen i afgørelserne (bilag 3 og 4) til de udførlige og ubestridt tilstrækkelige begrundelser i agterskrivelserne (bilag 11 og 12) indebærer, at afgørelserne under ingen omstændigheder er ugyldige på grund af manglende begrundelse. I øvrigt bemærkes, at det i afgørelsen i bilag 3 også er anført, at forhøjelserne vedrører skønsmæssigt ansatte overskud af virksomhed, og at det i afgørelsen i bilag 4 er anført, at for lidt afregnet moms.

Bortset fra det er afgørelserne i bilag 3 og 4 ikke ugyldige som følge af manglende begrundelse allerede, fordi der ikke er noget krav om, at de skal begrundes. A reagerede jo ikke på agterskrivelserne i bilag 11 og 12 inden for de heri fastsatte frister, hvorfor afgørelserne kunne være truffet uden yderligere underretning til ham, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4, sidste punktum, og § 20 stk. 2, sidste punktum.

I stævningen, side 4, 2. sidste afsnit, har A påstået, at han først modtog agterskrivelserne (bilag 11 og 12) den 9. januar 2012. Han påstår derfor, at der ikke er sket parthøring forud for SKATs afgørelser (bilag 3 og 4), og gør i forlængelse heraf gældende, at afgørelserne som følge heraf ugyldige.

Skatteministeriet bestrider, at A ikke er blevet partshørt forud for SKATs afgørelser.

Agterskrivelserne (bilag 11 og 12) er begge daterede den 9. november 2011. Det er ubestridt, at de er afsendt denne dag og var ubestridt kommet frem til ham i hvert fald to måneder senere den 9. januar 2011. Herefter må agterskrivelserne antages at være kommet frem til ham med almindelig post på et tidligere tidspunkt, og i hvert fald inden SKAT en måned og tre dage efter agterskrivelserne orienterede om afgørelserne i brevene af 12. december 2011 (bilag 3 og 4), jf. UfR 2000.1771 H og UfR 2007.2791 H. Der foreligger ikke oplysninger, der kan sandsynliggøre, at dette ikke er tilfældet.

Det må således lægges til grund, at agterskrivelserne af 9. november 2011 (bilag 11 og 12) er kommet frem til A inden SKATs afgørelser den 12. december 2011 (bilag 3 og 4) og dermed, at han er blevet partshørt på fuld behørig vis.

Ansættelserne er materielt rigtige, jf. ovenfor under punkt 2.1. Selvom det havde været sådan, som A påstår, at han ikke modtog agterskrivelserne, inden SKAT traf afgørelserne, ville det derfor ikke have haft nogen betydning for sagernes udfald, hvorfor afgørelserne heller ikke i den situation ville have været ugyldige, jf. UfR 2005.569 H og UfR 2005.1256 H (SKM2005.77.HR ). Hans advokat klagede jo også til Landsskatteretten i brev af 8. marts 2012 (bilag D), der under iagttagelse af hans synspunkter stadfæstede SKATs afgørelser, jf. SKM2013.751.ØLR .

2.3 Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 5) og § 32, stk. 1, 3), og 6 måneders-fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, og § 32, stk. 2

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan SKAT ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en indkomstansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det gælder dog ikke, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 5). I den situation skal SKAT ifølge § 27, stk. 2, varsle ansættelsen senest seks måneder efter, at SKAT "er kommet til kundskab" om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan SKAT ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end tre år efter angivelsesfristens udløb.

Det gælder dog ikke, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, 3). I den situation skal SKAT ifølge § 32, stk. 2, varsle ændringen senest seks måneder efter, at SKAT "er kommet til kundskab" om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

SKAT varslede forhøjelserne af indkomsten den 9. november 2011, jf. bilag 11. Denne varsling er i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, rettidig for så vidt angår indkomstårene 2008 og 2009. Det er A enig i. Hvad angår indkomstårene 2004 - 2007, gør Skatteministeriet gældende, at forhøjelserne er berettigede i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 5), jf. stk. 2, jf. nedenfor.

SKAT varslede forhøjelserne af momsen den 9. november 2011, jf. bilag 12.

Denne varsling er i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, rettidig for så vidt angår perioden 1. juli 2008 - 31. december 2009. Hvad angår perioden 2004 - 30. juni 2008 gør Skatteministeriet gældende, at forhøjelserne er berettigede i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, jf. nedenfor.

Det bemærkes i den forbindelse, at momslovens § 57, stk. 3, har følgende ordlyd:

"...

For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr. årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.

..."

For perioden 1. juli - 30. september 2008 (3. kvartal 2008) udløb angivelses-fristen således tre år, en måned og 10 dage efter den 30. september 2008, det vil sige den 10. november 2011. SKATs varsel den 9. november 2011 (bilag 12) er altså også rettidigt for 3. kvartal 2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, jf. også Landsskatterettens kendelse i bilag 1, side 10, 3. afsnit, sidst punktum. Det er forkert, når A i stævningen, side 5, sidste afsnit, anfører, at SKATs varsel for 3. kvartal 2008 er uden for fristen i § 31, stk. 1.

Landsskatterettens kendelser i bilag 1 og bilag 2, hvorved Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelser af As skatte- og momsansættelser for 2004 - 2009 (begge inkl.) er rigtige. Han har dermed udeholdt skattepligtig indkomst og moms. Derfor har han mindst groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelserne på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 5), og § 32, stk. 1, 3). Herved henvises til f.eks. UfR 2006.1710 H (SKM2006.190.HR ), SKM2011.156.VLR og SKM2009.348.BR .

Hvad angår skatteansættelserne for indkomstårene 2004 - 2007 og momsansættelserne for perioden 2004 - 30. juni 2008, gør Skatteministeriet gældende, at disse er rettidigt varslede i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 2, og 32, stk. 2.

I lighed med Landsskatteretten (bilag 1, side 10, 6. afsnit, og bilag 2, side 11, 3. sidste afsnit) gør Skatteministeriet herved gældende, at reaktionsfristen tidligst skal regnes fra den 9. juni 2011, hvor SKAT modtog kontoudskrifter fra F1-bank i Danmark, jf. også bilag 11, side 9, bilag 12, side 3, og bilag D. Først på dette tidspunkt var SKAT i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle korrekte skatte- og momsansættelser. SKATs agterskrivelser af 9. november 2011 i bilag 11 og 12 fremkom derfor i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 2, og 32, stk. 2, senest seks måneder efter, at SKAT var "kommet til kundskab" om de forhold, der begrunder fravigelserne af fristerne i §§ 26 og 31.

Reaktionsfristerne i §§ 27, stk. 2, og 32, stk. 2, begynder ikke at løbe, før SKAT - på baggrund af de oplysninger og den dokumentation, der er mulighed for at tilvejebringe - har erhvervet det fornødne grundlag for at varsle korrekte ansættelser, herunder også det fornødne grundlag for en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af § 27, stk. 1, 5), og § 32, stk. 1, 3), er opfyldt.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Som led i SKATs projekt Money Transfer blev det konstateret, at der på As konto i F1-bank i Danmark i årene 2004 til 2009 var blevet indsat i alt 10.270.000 kr.

A har i påstandsdokumentet gjort gældende blandt andet, at overførslerne er skattefrie formuebevægelser og stammer fra blandt pokergevinster optjent uden for EU og fra optagelse af et lån i USA på 1,5 mio. USD, hvis dette lån ikke kan anses for at være medgået til finansiering af købet af ejendommen beliggende på Y2 i USA. I stævningen er det anført, at nogle af indbetalingerne vedrører tilbagebetaling af lån mv.

I den foreliggende situation, hvor der løbende over 9 år er indsat meget store beløb på As konto sammenholdt med oplysningerne om hans indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det ham at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra skattefrie indtægter eller skattefrie formuebevægelser.

A har ikke afgivet forklaring for retten og har ikke fremlagt bilag, der dokumenterer, hvorfra indsættelserne på hans konto stammer. Efter bevisførelsen findes han ikke at have løftet bevisbyrden for, at de indsatte midler stammer fra skattefrie formuebevægelser eller andre skattefrie indtægter.

Da der ikke er fremlagt lønsedler eller andet, der godtgør, at midlerne stammer fra lønindtægter, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over, at indtægterne må stamme fra erhvervsmæssig momspligtig virksomhed.

Der er endvidere ikke fremlagt nogen form for dokumentation for afholdte udgifter, hvorfor der heller ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over, at udgifterne har været på 10 procent.

SKAT modtog først den 9. juni 2011 de fleste kontoudskrifter fra hans bankkonto i F1-bank i Danmark. SKAT sendte sine agterskrivelser den 9. november 2011 til As adresse i USA.

Ændringen af skatteansættelserne for indkomstårene 2004-2007 er foretaget i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Varsling i medfør af denne bestemmelse om ekstraordinær ansættelse kræver, at A eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og at varslingen er sket senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister, der følger af skatteforvaltningslovens § 26.

Varslingen af momsforhøjelsen for 2004 til 30. juni 2008 er foretaget i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, hvis indhold svarer til det ovenfor anførte.

Retten finder, at det må anses for i det mindste groft uagtsomt, at A har undladt at selvangive indtægter i den pågældende størrelsesorden. Det findes endvidere godtgjort, at SKAT først efter modtagelsen af kontoudskrifterne fra F1-bank i Danmark den 9. juni 2011 har haft mulighed for at foretage en korrekt skatte- og momsansættelse, hvorfor både skatte- og momsforhøjelserne er foretaget rettidigt, idet agterskrivelserne blev afsendt den 9. november 2011.

A har gjort gældende, at han først modtog, agterskrivelserne den 9. januar 2012. Retten lægger til grund, at agterskrivelserne blev afsendt den 9. november 2011. A har ikke afgivet forklaring i retten om hans bopælsforhold eller om omstændighederne omkring modtagelsen af agterskrivelserne den 9. januar 2012. Retten finder det herefter ikke godtgjort, at agterskrivelserne først er kommet frem den 9. januar 2012, hvorfor det lægges til grund, at de er kommet frem før det tidspunkt, hvor A modtog afgørelserne af 12. december 2011. Der er således foretaget korrekt partshøring.

Da der i afgørelserne henvises til agterskrivelserne, der var vedlagt afgørelserne i kopi, og som indeholder udførlige begrundelser for forhøjelserne og retsgrundlaget, er afgørelserne ikke ugyldige på grund af manglende begrundelser.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Henset til sagens værdi, omfang og udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 200.000 kr., hvorved der er taget hensyn til sagsgenstanden på over 6 mio. kr. og til, at hovedforhandlingen var af kortere varighed, og at sagen blev behandlet sammen med en anden sag.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes,

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 200.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

12-0189881" target="_blank