Dokumentets metadata

Anmodning om genoptagelse - SKM2016.72.SR

Spørger har den 29. september 2016 anmodet om genoptagelse af Skatterådets afgørelse af 26. januar 2016 vedrørende A Holding ApS. Skatterådet afviste ved afgørelsen af afgive et bindende svar. Spørgsmålene kunne efter en samlet konkret vurdering ikke besvares med fornøden sikkerhed. Se skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.Skatterådets bindende svar af 26. januar 2016 er offentliggjort som SKM2016.72.SR.Det er Skatterådets opfattelse, at der ikke i forbindelse med anmodningen om genoptagelse er fremkommet nye faktiske eller retlige omstændigheder, som ikke forelå ved Skatterådets oprindelige stillingtagen til sagen. Endvidere er det Skatterådets opfattelse, at der ikke foreligger sagsbehandlingsfejl, der kan begrunde en genoptagelse, samt at lighedsgrundsætningen ikke er tilsidesat.Skatterådet finder på denne baggrund, at anmodningen om genoptagelse ikke kan efterkommes.

Spørger har den 29. september 2016 overfor SKAT anmodet om genoptagelse af Skatterådets afgørelse af 26. januar 2016 vedrørende A Holding ApS.

I afgørelsen af 26. januar 2016 afviste Skatterådet at besvare spørgsmålet, om A Holding ApS' moderselskab, som er hjemmehørende på Cypern, ikke er begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af udbytter fra A Holding ApS.

Endvidere afviste Skatterådet at besvare spørgsmålet, om A Holding ApS' moderselskab ikke er begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra A Holding ApS, som udloddes samme år som selskabet ophører, idet likvidationsprovenuet ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Skatterådets afgørelse af 26. januar 2016 er offentliggjort som SKM2016.72.SR .

A Holding ApS' begrundelse for anmodning om genoptagelse
Skatterådet har den 26. januar 2016 afgivet et bindende svar til ovennævnte selskab på et spørgsmål om begrænset skattepligt af en påtænkt udbytteudlodning.

Skatterådet afviste at afgive et bindende svar med den begrundelse, at:

"(...) det ud fra de konkrete omstændigheder ikke er muligt at fastlægge med sikkerhed, at udbyttet enten er bestemt til at blive ført videre til det ultimative moderselskab på Bahamas eller videreinvesteret af B Holding Limited (...)"

Skatterådet har efterfølgende den 15. marts 2016 afgivet et bindende svar i en tilsvarende sag (SKM2016.222.SR ).

I denne sag anfører SKAT følgende (vores understregning):

"(...) at udbyttet vil blive anvendt til at foretage reinvestering i et porteføljeselskab (...)"

På denne baggrund giver Skatterådet bindende svar på, at i så fald er der ikke begrænset skattepligt af de danske udbytter.

Der blev tilsvarende i nærværende sag fra vores side oplyst (vores understregning):

"(...) at midlerne fuldt ud skal bruges til at reinvestere i nuværende datterselskab, herunder i I PLC og i nye projekter."

Da problemstillingen således i begge sager er, hvorvidt fremtidigt udbytte vil blive reinvesteret, og da det bindende svar i begge sager udelukkende bygger på selskabernes egne tilsagn om, hvad de fremtidige udlodninger vil blive benyttet til, bør de bindende svar også få identiske udfald.

På denne baggrund skal vi anmode om, at nærværende sag bliver optaget til fornyet behandling.

Spørgers høringssvar af 26. oktober 2016
Anmodning om genoptagelse skyldes, at Skatterådet i en (efter vores opfattelse) tilsvarende sag har afgivet et andet bindende svar end til spørger.

I SKM2016.222.SR skulle Skatterådet således på tilsvarende vis tage stilling til, hvorvidt et fremtidigt udbytte medførte dansk kildeskat.

Hertil lød svaret fra SKAT (som Skatterådet tiltrådte) som følger:

"SKAT lægger det af repræsentanten oplyste til grund, at det udloddede udbytte vil blive anvendt til at foretage reinvestering i et porteføljeselskab."

Tilsvarende har vi i vores sag anført:

"... at midlerne fuldt ud skal bruges til at reinvestere i nuværende datterselskaber..."

Der er således faktuelt ingen forskel på de 2 sager. I begge sager bygger svaret alene på repræsentantens udsagn om en fremtidig hændelse.

I SKM2016.222.SR vælger Skatterådet imidlertid at fæste lid til repræsentantens udsagn om den fremtidige hændelse. I nærværende sag vil Skatterådet ikke fæste lid til vores tilsagn om den fremtidige hændelse, nemlig at udbyttet vil blive reinvesteret.

Med baggrund i den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning kan Skatterådet derfor ikke opretholde det bindende svar om afvisning af nærværende sag. Det er således ingen saglig begrundelse for at antage, at et udsagn fra én repræsentant skulle være mere pålidelig end et fra en anden repræsentant.

Lighedsgrundsætningen er behandlet i SKATs juridiske vejledning afsnit A.A.7.1.1 .

Heri anføres, at lighedsgrundsætningen er et helt grundlæggende ulovbestemt forvaltningsretligt princip, der skal sikre, at der som udgangspunkt træffes identiske afgørelser i forhold til borgere med identiske omstændigheder.

På denne baggrund skal vi anmode om, at der gives et bindende svar i overensstemmelse med SKM2016.222.SR med følgende tilsvarende ordlyd:

"Der lægges det af repræsentanten oplyste til grund, at det udloddede udbytte vil blive anvendt til at foretage reinvestering i datterselskaber."

Et sådant svar vil endvidere være i overensstemmelse med gældende praksis, som er fastlagt af Østre Landsret (SKM2012.121.ØLR ). Ved denne dom er det blevet fastslået, at en reinvestering medfører, at der ikke kan pålægges dansk kildeskat.

Såfremt man i nærværende sag således reinvesterer fremtidige udbytter, vil udbytterne i overensstemmelse hermed ikke kunne pålægges dansk kildeskat, idet man ved reinvestering dokumentere at være "Beneficial owner".

Skulle forudsætningen om reinvestering ikke holde - og udbyttet i stedet strømme direkte videre - vil det bindende svar - i begge sager - ikke længere være bindende, idet de forudsætninger, på hvilket de blev givet, er bristet.

Tilføjelse til høringssvar modtaget den 11. november 2016
Den 9. november 2016 har Skatterådet afgivet endnu et svar om bl.a "Beneficial Ownership". Det bindende svar er udgivet som SKM2016.497.SR . Det fremgår af uddrag af afgørelsen:

"SKAT har herved lagt vægt på, at repræsentanten har oplyst, at der ikke foreligger planer om, at A S.A. skal videreudlodde "likvidationsprovenuet" eller aktierne i datterselskaberne"

Som det fremgår af uddrag af det bindende svar, blev der også i denne sag - for så vidt angår "beneficial ownership" spørgsmålet - alene lagt vægt på repræsentantens udsagn om fremtidige hændelser.

Jeg skal på denne baggrund anmode om, at også denne afgørelse indgår i sagsfremstillingen og vurderingen, som en sag hvor man udelukkende lægger vægt på repræsentantens udsagn om de fremtidige udlodninger. Mit anbringende er således, at også denne sag medfører, at lighedsgrundsætningen skal finde anvendelse.

SKATs indstilling og begrundelse

Indledende bemærkninger
SKAT skal indledningsvist bemærke, at der i nærværende indstilling alene tages stilling til A Holding ApS' anmodning om genoptagelse af Skatterådets afgørelse af 26. januar 2016.

Begrundelse
Det er SKATs opfattelse, at der ikke i forbindelse med genoptagelsesanmodningen er fremkommet nye faktiske oplysninger, som ikke forelå ved Skatterådets oprindelige stillingtagen til sagen.

Dernæst skal det vurderes, om SKM2016.497.SR og SKM2016.222.SR kan betragtes som et nyt retligt forhold, der kan begrunde genoptagelse.

Spørger henviser i genoptagelsesanmodningen samt høringssvar til SKM2016.497.SR og SKM2016.222.SR , men SKATs præmisser i denne afgørelse indgår allerede i Skatterådets vurdering af spørgsmålet i den oprindelige afgørelse.

SKAT henviste således i begrundelsen til praksis refereret i SKM2012.121.ØLR , SKM2014.741.SR , SKM2014.333.SR , SKM2014.18.SR , SKM2014.13.SR , SKM2013.446.SR , SKM2012.320.SR og SKM2012.246.SR , hvoraf fremgår, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra det udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være beneficial owner.

Skatterådet lagde vægt på i afgørelsen refereret i SKM2016.497, at A S.A. efter en samlet konkret vurdering kunne anses for at være retmæssig ejer af likvidationsudlodningen. A ApS havde ikke i årene 2012-2015 modtaget udbytte fra underliggende datterselskaber, ligesom A ApS for samme indkomstår og tidligere ikke havde foretaget udbytteudlodninger. Det blev lagt til grund ved besvarelsen, at der ikke forelå planer om, at A S.A. skulle videreudlodde "likvidationsprovenuet" eller aktierne i datterselskabet.

I SKM2016.222.SR blev der lagt vægt på, at en stor del af det udloddede udbytte allerede var anvendt til at finansiere/investere i opkøb af et selskab, og det resterende udbytte samt fremtidig udbytte forblev i selskab J i Luxembourg og skulle anvendes til reinvestering i porteføljeselskaber, der var kommercielt og forretningsmæssigt begrundet. Derudover var der en investeringskomité i selskab J, der også rent faktisk traf investeringsbeslutninger.

Den oprindelige afgørelse af 26. januar 2016, der ønskes genoptaget, blev afvist, da det ikke kunne besvares med den fornødne sikkerhed. Efter en samlet konkret vurdering, blev der lagt vægt på de tidligere års udbyttemønstre i Cypern-selskabet, hvor udbytter var strømmet igennem selskabet og videre til det ultimative moderselskab på Bahamas. Endvidere blev det tillagt vægt, at de to ansatte i det cypriotiske selskab ud fra deres arbejdsopgaver og lønninger ansås for administrative stillinger. På baggrund af disse omstændigheder mente SKAT ikke, at man kunne "øremærke" penge til bestemte formål.

Der er efter SKATs opfattelse ikke tale om, at begge sager (Skatterådets afgørelse af 26. januar 2016, SKM2016.497.SR og SKM2016.222.SR ) udelukkende bygger på selskabernes egne tilsagn om, hvad de fremtidige udlodninger vil blive benyttet til. Der er således væsentlige forskelle i faktum i de to sager, og det indebærer, at udfaldet af sagerne ikke bliver identiske.

Derfor er det SKATs opfattelse, at der ikke er fremkommet væsentlige nye retlige forhold, dvs. en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse.

Det er videre SKATs opfattelse, at der ikke foreligger nogen sagsbehandlingsfejl, der skulle kunne begrunde en genoptagelse.

SKAT mener ikke, at spørgers høringssvar giver anledning til en ændring af SKATs indstilling, fordi der efter SKATs opfattelse ikke er tale om to identiske sager, eller to sager uden faktuelle forskelle, jf. begrundelsen ovenfor. Det er således på baggrund af de forskellige faktuelle forhold i de to sager, at spørgsmålet kan besvares både i afgørelsen refereret i SKM2016.497.SR og i SKM2016.222.SR , men at omstændighederne for den oprindelige afgørelse var af en sådan karakter, at spørgsmålet ikke med den fornødne sikkerhed kunne besvares.

Endvidere mener SKAT ikke, at lighedsgrundsætningen er tilsidesat.

Indstilling
SKAT skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at genoptagelsesanmodningen ikke efterkommes.

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlaget
Forretningsordenen for Skatterådet § 12:
Rådet kan efter almindelige forvaltningsretlige principper og såfremt eventuelle øvrige betingelser for genoptagelse er opfyldt, genoptage egne afgørelser.

Forvaltningsretlige principper for genoptagelse
Det følger af de almindelige forvaltningsretlige principper, at en borger må antages at have krav på genoptagelse og ny realitetsbehandling af en sag i tilfælde, hvor der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen:

• fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige stillingtagen til sagen Efter omstændighederne bør det tillægges betydning om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold.
• fremkommer (typisk efterfølgende) væsentlige nye retlige forhold, hvilket vil sige en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse.
• foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl, f.eks. en partshøringsfejl.

SKM2016.497.SR
Skatterådet bekræftede bl.a., at A S.A. eller aktionærerne i A S.A. ikke var begrænset skattepligtige til Danmark af likvidationsprovenuet i forbindelse med A ApS' skattemæssige likvidation, idet likvidationsprovenuet skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Det fremgik af regnskabet for 2015, at A ApS havde realiseret et negativt resultat før skat, som udgjorde EUR xx. Selskabets egenkapital var hovedsageligt investeret i A Inc. (USA), A S.L.U. (Spanien), A S.a.r.l. (Frankrig), A Ltd. (England), A SrL. (Italien), A GmbH (Tyskland), A ApS og A Lda. (Portugal).

A ApS havde ikke i 2015 modtaget udbytte fra underliggende datterselskaber. Ligesom A ApS ikke i 2012, 2013 og 2014 havde modtaget udbytte fra underliggende datterselskaber.

A ApS havde ikke i indkomstårene 2012-2015 eller tidligere foretaget udbytteudlodninger.

Repræsentanten havde oplyst, at der ikke forelå planer om, at selskabet skulle videreudlodde "likvidationsprovenuet" eller aktierne i datterselskaberne.

SKAT fandt efter en samlet konkret vurdering, at A S.A. kunne anses for at være beneficial owner af den nævnte likvidationsudlodning.

SKAT havde herved lagt vægt på, at repræsentanten har oplyst, at der ikke forelå planer om, at A S.A. skulle videreudlodde "likvidationsprovenuet" eller aktierne i datterselskaberne.

SKM2016.222.SR
Skatterådet bekræftede, at Selskab A (Luxembourg) ikke var begrænset skattepligtig både af en allerede gennemført og en fremtidig udbytteudlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet lagde vægt på, at en stor del af det udbytte, der allerede var udloddet, faktisk var anvendt til at finansiere opkøb af et selskab, som var hjemmehørende i A-land, at det kunne lægges til grund, at det resterende udbytte samt fremtidig udbytte skulle anvendes til reinvestering i porteføljeselskaber, der var kommercielt og forretningsmæssigt begrundet, og at der i Selskab J var en investeringskomité, der også faktisk traf investeringsbeslutninger.