Dokumentets metadata

Dokumentets dato:01-01-1900
Offentliggjort:11-10-2018
SKM-nr:SKM2018.517.DEP
Journalnr.:2018-193
Referencer.:
Dokumenttype:SKM-meddelelse


Retssagsvejledning

Denne vejledning beskriver de overordnede principper for behandlingen af retssager om skatte- og afgiftsregler, hvori Skatteministeriet optræder som part, og hvor et skatte-, vurderings- eller motorankenævn, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten efter lovgivningen er sidste administrative klageinstans. Derudover beskrives nu tillige Skatteforvaltningens sager om bl.a. inddrivelse.

Vejledningen beskriver endvidere en række af Kammeradvokatens opgaver i forbindelse med varetagelsen af sagsførelsen for Skatteministeriet. Vejledningen træder i stedet for ministeriets retssagsvejledning af 29. juni 2018 (offentliggjort som SKM2018.346.DEP) og indeholder en opdatering som følge af ændring af indgangen for retssager i Skatteministeriet.


Retningslinjer for Skatteministeriets retssagsbehandling

Indholdsfortegnelse

Retningslinjer for Skatteministeriets retssagsbehandling.

1. Overordnede principper for Skatteministeriets og Skatteforvaltningens retssagsadministration
1.1. Hovedprincipperne.
1.2. Skærpede påstande.

2. Sager omfattet af retssagsvejledningen.
2.1. Skatteministeriets sager
2.2. Skatteforvaltningens sager
2.3. Anvendelsen af retssagsvejledningen på Skatteministeriets og Skatteforvaltningens retssager

3. Byret eller landsret mv.
3.1. Udgangspunkt i byretten er én dommer
3.2. Behandling med 3 dommere i byret
3.3. Henvisning til landsret
3.4. Sagkyndige dommere.
3.5. Småsagsproces.

4. Om sagsførelsen, herunder om særlig overvågning, i Skatteministeriets retssager
4.1. Hovedreglen - Kammeradvokaten står for sagen.
4.2. Sager under særlig overvågning.
4.3. Fælles for alle sager

5. Generelle procedurer, når Kammeradvokaten skal føre en retssag for Skatteministeriet
5.1. Modtagelse af stævning.
5.2. Vurdering af stævningen.
5.3. Sagens behandling.

6. Proceduren for Kammeradvokatens indstillinger i Skatteministeriets retssager og den interne forelæggelse i departementet
6.1. Frister for Kammeradvokatens indstillinger til departementet
6.2. Kammeradvokatens høring af Skatteforvaltningen og Skatteankestyrelsen.
6.3. Den interne procedure i departementet

7. Aktindsigt

8. Procedurer i Skatteforvaltningen, når Skatteforvaltningen er procespart
8.1. Skatteforvaltningen ønsker at anlægge eller indbringe en sag for domstolene.
8.1.1. Særligt om anlæggelse af ledelsesansvarssager og andre erstatningssager
8.2. En borger eller en virksomhed anlægger eller indbringer en sag for domstolene.

9. Opfølgning på domme mv.
9.1. Betydning for andre verserende retssager
9.2. Rækkevidden af dommen.
9.3. Kommentarer til visse domme.
9.4. Offentliggørelse af domme.
9.5. Konkret opfølgning på domme mv.
9.6. Sagsomkostninger
9.7. Skatteforvaltningens retssager

10. Procedurer for Skatteministeriets indbringelse af afgørelser for domstolene.
10.1. Frist på 3 måneder
10.2. Vurdering hos Kammeradvokaten.
10.3. Den interne procedure i departementet

11. Procedurer for Skatteministeriets anke af domme.
11.1. Ankefrist på 4 uger
11.2. Kammeradvokatens vurdering og indstilling i spørgsmål om anke.
11.3. Landsrettens overvejelser om afvisning ex officio af anke.
11.4. Den interne procedure i departementet

12. Prøvelse i 2. og 3. instans med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
12.1. Skatteyders ansøgning.
12.2. Skatteministeriets ansøgning.

13. Fristoverskridelse.

14. Fri proces.

15. Brug af andre advokater end Kammeradvokaten.

16. Skærpet leverandørstyring.

17. Ikrafttrædelse.

Bilag 1.

1. Overordnede principper for Skatteministeriets og Skatteforvaltningens retssagsadministration

Afsnit 1 gælder både for Skatteministeriets og Skatteforvaltningens retssager.

1.1. Hovedprincipperne

Det er et grundlæggende princip for Skatteministeriets førelse af retssager, at skatteborgerne ikke unødigt trækkes gennem retssager. Samtidig skal sagerne afsluttes med det rigtige resultat på det tidligst mulige tidspunkt.

Skatteministeriet skal kun indbringe en afgørelse eller anke en dom, hvis den er principiel, eller hvis særlige grunde taler for det. Særlige grunde kan være, at sagen drejer sig om væsentlige beløb eller har betydelig interesse, selv om den ikke er principiel.

Skatteministeriet skal i samarbejde med Kammeradvokaten nøje overveje, om en sag overhovedet skal føres. Det gælder også, hvis en skatteyder indbringer en sag. Tilgangen skal her være restriktiv. Det samme vil gælde for Skatteforvaltningen, når Skatteforvaltningen vurderer, hvilke sager der indstilles indbragt for domstolene eller domme, der indstilles anket, eller hvor Skatteforvaltningen er procespart.

Så tidligt som overhovedet muligt skal Skatteministeriet tage stilling til, om en retssag skal føres, skal opgives helt eller delvist, eller om det skal forsøges at få sagen afsluttet med et forlig.

Sagerne skal føres på deres indhold - ikke på formalia.

Skatteministeriet indbringer som hovedregel ikke skatte-, vurderings- og motorankenævnenes, Skatteankestyrelsens eller Landsskatterettens afgørelser for domstolene.

Skatteministeriet anker som hovedregel ikke byretsdomme eller landsretsdomme. Hvis skatteyderen anker en dom, skal Skatteministeriets påstand som udgangspunkt være en stadfæstelse.

Skatteministeriet kan indbringe en afgørelse fra et ankenævn, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten for domstolene, hvis det er en principiel afgørelse, eller hvis særlige grunde taler for det.

Det samme gælder, hvis Skatteministeriet vil anke en dom.

Principielle sager er sager, der kan få betydning for et større eller ukendt antal skatteydere. Særlige grunde kan være, at sagen drejer sig om væsentlige beløb eller har betydelig interesse, selv om den ikke er principiel.

Hvis Skatteministeriet vælger at indbringe en sag for domstolene eller at anke en dom, skal der være en begrundet formodning om, at det vil ende med et andet resultat i sagen.

1.2. Skærpede påstande

Skatteministeriet skærper som hovedregel ikke sine påstande under en retssag.

Skatteministeriet kan dog gøre det, hvis der er principielle eller særlige grunde, der taler for det, og når der er en begrundet formodning om, at domstolene vil tage den skærpede påstand til følge.

Om forståelsen af principielle og særlige grunde, se afsnit 1.1.

Særlige grunde kan fx være, at Skatteforvaltningen bliver nødt til at gøre udlæg for at afbryde en forældelsesfrist, hvis ikke Skatteministeriet skærper påstanden i retten. Det kan være tilfældet, hvis skatteyderen ikke har betalt skatten eller ikke har fået henstand inden sagen.

2. Sager omfattet af retssagsvejledningen

2.1. Skatteministeriets sager

Skatte- og afgiftspligtige (herefter: skatteydere) og Skatteministeriet kan indbringe sager, der er afgjort af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten, for domstolene. Skatteministeriet er dermed procespart i disse sager, se skatteforvaltningslovens §§ 48 og 49.

Skatteforvaltningen inddrages i Skatteministeriets, departementets, retssager, i det i vejledningen anførte omfang. Departementet inddrages ikke i Skatteforvaltningens sager, medmindre Skatteforvaltningen helt undtagelsesvist finder dette nødvendigt.

Departementet har kompetencen til at træffe afgørelse i spørgsmål vedrørende behandlingen af Skatteministeriets retssager.

Al korrespondance i behandlingen af retssager sker i departementet med kontoret for Datasikkerhed og Forretningsunderstøttelse som indgang.

Skatteministeriet sender alle stævninger, uanset hvad stævningen omhandler, til Skattestyrelsen i Skatteforvaltningen. Stævningerne sendes til journalpostkassen JuraSkat@Sktst.dk. Skattestyrelsen visiterer herefter sagen og videresender stævningen til den eller de relevante styrelser i Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningens visiteringsmail sendes cc til departementet og Kammeradvokaten, så departementet og Kammeradvokaten ved, hvilken styrelse/hvilke styrelser sagen er visiteret til. Al korrespondance i retssagen, herunder i forbindelse med behandlingen af denne, afsigelse af dom mv. sker herefter med denne styrelse/disse styrelser.

Når der i det følgende anføres Skatteforvaltningen, menes der den eller de relevante styrelser i Skatteforvaltningen. Det betyder, at hvis en retssag er fordelt til to styrelser, så skal begge styrelser fx afgive høringssvar m.v. til Kammeradvokaten, og Kammeradvokaten skal fx inddrage/underrette begge styrelser. Hvis den eller de styrelser i Skatteforvaltningen, der oprindelig har fået visiteret sagen, finder, at en eller flere andre styrelser i Skatteforvaltningen skal inddrages, orienteres Kammeradvokaten, der herefter skriver til den eller de pågældende nye styrelser i Skatteforvaltningen herom.

2.2. Skatteforvaltningens sager

Skatteforvaltningen eller Skatteforvaltningen som restanceinddrivelsesmyndighed (Gældsstyrelsen) er procespart i følgende typer af retssager:

a. Visse retssager af inddrivelsesmæssig karakter

Det drejer sig fx om følgende:

b. Visse retssager af opkrævningsmæssig karakter

Det drejer sig fx om følgende:

c. Visse retssager om boafgiftsberegning

Det drejer sig fx om skifterettens afgørelser vedrørende værdiansættelsen af et bo til brug for beregning af boafgift, jf. boafgiftslovens § 12. Disse afgørelser kan ankes eller kæres til landsret eller Højesteret af Skatteforvaltningen efter de almindelige regler herom.

d. Visse retssager om efterbetaling

Det drejer sig fx sager om bøde og efterbetaling efter toldlovens § 80, stk. 2, der omhandler Skatteforvaltningens mulighed for at træffe foreløbig afgørelse om bøde og efterbetaling for personer, der er forhyret med skibe i udenrigsfart, samt personer, der ikke er bosiddende her i landet. Den person, som afgørelsen vedrører, kan inden for en frist af 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, kræve den indbragt for domstolene.

Sagens indbringelse for retten foranlediges af Skatteforvaltningen.

e. Visse sager om erstatnings- og ledelsesansvarssager

Det drejer sig fx om bestyrelses- og ledelsesansvarssager, som Skatteforvaltningen måtte ønske at anlægge fx i forbindelse med, at driften i et selskab fortsættes, selv om en fortsat drift vil være underskudsgivende og føre til tab for statskassen.

Oplistningen er ikke udtømmende.

2.3. Anvendelsen af retssagsvejledningen på Skatteministeriets og Skatteforvaltningens retssager

Retssagsvejledningens

3. Byret eller landsret mv.

Afsnit 3 gælder både for Skatteministeriets og Skatteforvaltningens retssager, dog sådan at departementet ikke inddrages i Skatteforvaltningens sager, medmindre Skatteforvaltningen helt undtagelsesvist finder dette nødvendigt

3.1. Udgangspunkt i byretten er én dommer

Retssager begynder i byretten. Én dommer afgør sagen, medmindre retten har truffet afgørelse om andet.

3.2. Behandling med 3 dommere i byret

Efter retsplejelovens § 12, stk. 3, gælder, at i borgerlige sager kan retten bestemme, at 3 dommere skal deltage i afgørelsen af sagen, hvis

  1. sagen er af principiel karakter,
  2. sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne,
  3. sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål eller
  4. sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvis gør kollegial behandling påkrævet.

Kammeradvokaten tager i indstillingen om at indbringe afgørelsen tillige stilling til, om sagen, hvis den indbringes for domstolene, bør begæres behandlet med 3 dommere i byretten.

For de af skatteyder indbragte sager vurderer Kammeradvokaten, om de bør begærets behandlet med 3 dommere i byretten. Hvis Kammeradvokaten vurderer, at en sag bør begæres behandlet med 3 dommere i byretten, afgiver Kammeradvokaten indstilling herom til Skatteministeriet.

Hvis en skatteyder begærer en sag behandlet med 3 dommere i byretten, afgiver Kammeradvokaten indstilling til departementet. Departementet tilslutter sig en skatteyders anmodning, hvis sagen efter departementets opfattelse opfylder kravene for behandling af 3 dommere.

3.3. Henvisning til landsret

En byret kan efter anmodning fra en part henvise en retssag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Kammeradvokaten tager i indstillingen om at indbringe afgørelsen tillige stilling til, om sagen, hvis den indbringes for domstolene, bør begæres henvist til landsretten.

For de af skatteyder indbragte sager vurderer Kammeradvokaten, om de bør begæres henvist til landsretten. Hvis Kammeradvokaten vurderer, at en sag bør begæres henvist til landsretten, afgiver Kammeradvokaten indstilling herom til Skatteministeriet.

Hvis en skatteyder begærer en sag henvist til landsretten, afgiver Kammeradvokaten indstilling til departementet. Departementet tilslutter sig en skatteyders anmodning, hvis sagen efter departementets opfattelse opfylder kravene for henvisning til landsretten.

3.4. Sagkyndige dommere

Efter retsplejelovens § 20 gælder, at i borgerlige sager i 1. instans, der behandles ved byretten eller landsretten, kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af betydning for sagen.

Tilsvarende gælder for ankesager i landsretten, hvor retten kan bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer.

Hvis skatteyder begærer sagkyndige medlemmer udpeget, afgiver Kammeradvokaten indstilling til departementet. Departementet tilslutter sig en skatteyders anmodning, hvis sagen efter departementets opfattelse opfylder kravene for udpegning af sagkyndige medlemmer.

3.5. Småsagsproces

De retssager, som Skatteministeriet er part i, er som udgangspunkt ikke egnede til småsagsproces efter retsplejelovens kapitel 39, da de omtvistede krav typisk er større end 50.000 kr., eller sagerne omhandler komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål.

4. Om sagsførelsen, herunder om særlig overvågning, i Skatteministeriets retssager

4.1. Hovedreglen - Kammeradvokaten står for sagen

Hovedreglen er, at Kammeradvokaten selvstændigt står for sagens tilrettelæggelse og førelse. Departementet og Skatteforvaltningen skal kun modtage stævning og dom i sagen, men hverken svarskrift, replik, duplik eller andre processkrifter eller bilag.

Senest 4 uger efter, at skriftvekslingen er slut, skal Kammeradvokaten vurdere, om hovedforhandlingen bør gennemføres. Finder Kammeradvokaten det overvejende sandsynligt, at hovedforhandlingen vil føre til et gunstigt resultat for Skatteministeriet, hovedforhandler Kammeradvokaten sagen uden at sende en indstilling eller en meddelelse til departementet.

4.2. Sager under særlig overvågning

Departementet kan beslutte, at en sag skal under særlig overvågning, fx efter indstilling fra Kammeradvokaten. Det kan ske i tilfælde, hvor:

Sager, som Skatteministeriet selv har indbragt for domstolene, er altid under særlig overvågning. Det samme gælder sager, som Skatteministeriet har anket. Derudover skal alle sager for Højesteret udtages til særlig overvågning.

Hvis departementet beslutter, at en sag skal under særlig overvågning, giver departementet besked til Kammeradvokaten, der orienterer Skatteforvaltningen.

Departementet fører en samlet oversigt over, hvilke sager der er under særlige overvågning. De enkelte styrelser fører en tilsvarende oversigt over deres sager.

I sager under særlig overvågning sender Kammeradvokaten løbende kopi af egne og modpartens processkrifter til departementet og Skatteforvaltningen. Der fremsendes alene bilagsmateriale, hvis departementet eller Skatteforvaltningen i den enkelte sag eller for konkrete sagskategorier har bedt om det.

Kammeradvokaten kan undtagelsesvist sende udkast til processkrifter til departementet og/eller Skatteforvaltningen, før de afgives. Såfremt Skatteforvaltningen skal høres over udkast til processkrifter, sender Kammeradvokaten disse direkte både til Skatteforvaltningen og departementet.

Kammeradvokaten giver departementet Skatteforvaltningen besked om, hvornår sagen skal hovedforhandles, om skriftvekslingens afslutning og om overgang til skriftlig behandling.

Senest 4 uger efter, at skriftvekslingen er slut, skal Kammeradvokaten udarbejde en redegørelse til departementet om, hvorvidt sagen bør gennemføres med hovedforhandling. Kammeradvokaten vil i den forbindelse foretage en ny vurdering af, om retssagen skal gennemføres på det foreliggende grundlag eller fx søges forligt. Finder Kammeradvokaten det overvejende sandsynligt, at hovedforhandlingen vil føre til et gunstigt resultat for Skatteministeriet, skal Kammeradvokaten kun sende en kort indstilling til departementet.

4.3. Fælles for alle sager

Departementet og Skatteforvaltningen skal straks give Kammeradvokaten besked, hvis man bliver opmærksom på forhold, som kan have betydning for en verserende retssag.

Kammeradvokaten kan på et hvilket som helst tidspunkt i sagen inddrage departementet og Skatteforvaltningen, hvis Kammeradvokaten mener, at det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt.

Kammeradvokaten skal orientere departementet, Skatteforvaltningen og Skatteankestyrelsen om resultatet af høringer herunder afgivne høringssvar, hvis parterne er en del af en høringsprocedure. Tilsvarende gælder en pligt for Kammeradvokaten til at orientere departementet og Skatteforvaltningen om væsentlige beslutninger, som en af sagens parter har truffet i sagen. I sager, hvor Kammeradvokaten afgiver indstilling, hører Kammeradvokaten i alle tilfælde Skatteforvaltningen og Skatteankestyrelsen, uanset om der er tale om materielle eller formelle forhold.

Hvis Kammeradvokaten mener, at en sag er tvivlsom, eller at der ikke er grundlag for at føre sagen videre i fuldt omfang, sender Kammeradvokaten en indstilling om det til departementet. Indstillingen skal navnlig behandle de punkter, der er mindre sikre for Skatteministeriet, og den skal også redegøre for, hvad der eventuelt taler for at gennemføre sagen. Kammeradvokaten skal særligt uddybe sin indstilling, herunder om i hvilket omfang der er grundlag for at videreføre sagen, i de sager, der drejer sig om retsanvendelse, men hvor afgørelsen hverken har støtte i lovteksten eller i lovforarbejderne, eller hvis afgørelsen i sagen er åbenbart urimelig. Det samme gælder i de sager, hvor bevisets stilling er mindre klart, og hvor det er overvejende sandsynligt, at Skatteministeriet vil tabe sagen.

Kammeradvokaten skal også komme med eventuelle forslag til forlig i sin indstilling. Det samme gælder i de tilfælde, hvor dommeren har tilkendegivet, hvordan en eventuel dom vil falde ud. Kammeradvokaten skal dog ikke udarbejde en indstilling, hvis domstolen har tilkendegivet, at Skatteministeriet vil få fuldt medhold.

5. Generelle procedurer, når Kammeradvokaten skal føre en retssag for Skatteministeriet

5.1. Modtagelse af stævning

Når departementet har modtaget en stævning eller en ankestævning, sender det hurtigst muligt stævningen med de originale bilag til Kammeradvokaten. Samtidig beder departementet Kammeradvokaten om at varetage Skatteministeriets interesser i sagen.

Hvis en styrelse i Skatteforvaltningen har modtaget en stævning eller en ankestævning i en sag, hvor Skatteministeriet er procespart, sendes stævningen med bilag hurtigst muligt til departementet med henblik på, at departementet sender stævningen til Kammeradvokaten. Departementet sender en kopi af stævningen/anke-stævningen med bilag til Skattestyrelsen i Skatteforvaltningen, jf. afsnit 2.1, med henblik på visitering af sagen til den eller de relevante styrelser. Departementet sender også en kopi af stævningen til Skatteankestyrelsen, hvis et ankenævn, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten tidligere har afgjort eller afvist sagen, eller der er tale om en overspringssag. Hvis stævning/ankestævning er sendt til Kammeradvokaten, sender Kammeradvokaten den til departementet og Skattestyrelsen i Skatteforvaltningen.

Inden 7 dage skal Kammeradvokaten sende en kvittering for modtagelse af stævningen til departementet, hvis Skatteministeriet er procespart og til Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen er procespart. Kvitteringen skal informere om Kammeradvokatens journalnummer og om hvem, der er sagsbehandler hos Kammeradvokaten.

5.2. Vurdering af stævningen

Departementets fagkontor vurderer på baggrund af stævningen, hvorvidt en sag skal under særlig overvågning. Se afsnit 4.2.

Kammeradvokaten orienterer Skatteforvaltningen, om en sag er sat under særlig overvågning.

Skatteforvaltningen foretager på baggrund af stævningen en vurdering af,

Skatteforvaltningen skal afgive sin vurdering til Kammeradvokaten inden 7 dage.

Hvis en sag ikke er udtaget til særlig overvågning, men Kammeradvokaten, fx på baggrund af vurderingen fra Skatteforvaltningen mener, at sagen skal under særlig overvågning, sender Kammeradvokaten sin indstilling til departementet sammen med udtalelsen fra Skatteforvaltningen.

Departementets fagkontor foretager herefter en fornyet vurdering af spørgsmålet og giver Kammeradvokaten besked om resultatet af vurderingen. Kammeradvokaten underretter i Skatteforvaltningen, hvis sagen bliver sat under særlig overvågning.

5.3. Sagens behandling

Kammeradvokaten rekvirerer selv sagsakter i departementet, i Skatteforvaltningen og i Skatteankestyrelsen. Kammeradvokaten sørger også selv for at få materiale fra andre myndigheder, hvis der er brug for det.

Kammeradvokaten inddrager generelt Skatteforvaltningen i behandlingen af en sag, i det omfang Kammeradvokaten, Skatteforvaltningen eller departementet finder behov for det. Kammeradvokaten vurderer, om sagen er tilstrækkeligt oplyst. Hvis Kammeradvokaten mener, at der mangler oplysninger, som måske vil få betydning i retten, indhenter Kammeradvokaten selv oplysningerne. Kun hvis Kammeradvokaten mener, at det er umuligt selv at indhente oplysningerne, bliver modparten opfordret til at komme med oplysningerne.

I svarskriftet skal Kammeradvokaten nedlægge påstand om afvisning, hvis skatteforvaltningslovens regler om søgsmålsfrist eller rekursudnyttelse ikke er overholdt. Se dog afsnit 13 om fristoverskridelser. Der nedlægges endvidere påstand om afvisning, hvis stævningen ikke opfylder retsplejelovens krav, men Kammeradvokaten skal i denne situation tilføje, at påstanden om afvisning vil blive frafaldet, hvis stævningen ændres, så den opfylder reglerne i retsplejeloven. Ud fra hensynet til at fremme den konkrete retssag mest muligt skal Kammeradvokaten sørge for, at sagerne så vidt muligt ikke bliver udsat på grund af tidsnød.

I sager med syn og skøn skal Kammeradvokaten inddrage departementet eller den Skatteforvaltningen, hvis departementet eller Skatteforvaltningen har udtrykt ønske om det.

Kammeradvokaten skal inddrage departementet og Skatteforvaltningen i sager, hvor der er spørgsmål om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Kammeradvokaten skal sende kopier af retsbogsudskrifter med forlig, domme og ankestævninger til departementet og Skatteforvaltningen og til Skatteankestyrelsen, hvis et ankenævn, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten tidligere har afgjort eller afvist sagen, eller der er tale om en overspringssag.

I sager af særlig betydning giver Kammeradvokaten departementet og Skatteforvaltningen besked om datoen for, hvornår der falder dom i sagen. I sådanne sager skal det altid vurderes, om afdelingschefen, departementschefen og/eller ministeren skal orienteres før domsafsigelsen, og om der skal udarbejdes presseberedskab. Der skal altid orienteres forud for afsigelse af domme i Højesteret. Kammeradvokaten orienterer departementet og Skatteforvaltningen om resultatet hurtigst muligt efter domsafsigelsen.

6. Proceduren for Kammeradvokatens indstillinger i Skatteministeriets retssager og den interne forelæggelse i departementet

6.1. Frister for Kammeradvokatens indstillinger til departementet

Hvis retten har sat en frist for, at departementet skal tage stilling i retssagen, skal Kammeradvokaten sende sine indstillinger i så god tid, at departementet har dem senest 1 uge før fristens udløb, når rettens frist er 4 uger.

Hvis Kammeradvokatens indstilling handler om, at departementet skal tage stilling til sagens videre forløb, fordi dommeren har tilkendegivet, at dommen vil gå Skatteministeriet imod, bør Kammeradvokaten bede retten om en betænkningstid, der svarer til ankefristen. Det skyldes, at departementet normalt vil tage stilling til, om en dom i sagen vil skulle ankes, samtidig med at departementet behandler Kammeradvokatens indstilling om, hvorvidt sagen bør opgives, forliges mv.

Kammeradvokaten skal altid sørge for, at alle sagens frister fremgår af indstillingen.

6.2. Kammeradvokatens høring af Skatteforvaltningen og Skatteankestyrelsen

Kammeradvokaten sender i første omgang sine indstillinger til høring i Skatteforvaltningen og Landsskatteretten (hvis det er en Landsskatteretssag) hhv. Skatteankestyrelsen og til foreløbig orientering til departementet. Høringssvar fra Skatteforvaltningen og Landsskatteretten hhv. Skatteankestyrelsen skal afleveres til Kammeradvokaten inden for 3 dage, når rettens frist er 4 uger. Kammeradvokaten vurderer, om høringssvar fra Skatteforvaltningen og Landskatterettens hhv. Skatteankestyrelsens medfører ændringer i den oprindelige indstilling. Derefter sender Kammeradvokaten sin endelige indstilling med høringssvar og sine eventuelle bemærkninger til departementet, der træffer afgørelse.

6.3. Den interne procedure i departementet

Er der ikke enighed mellem fagkontoret i departementet, Skatteforvaltningen og Landsskatteretten hhv. Skatteankestyrelsen om at følge en indstilling fra Kammeradvokaten, skal fagkontoret forelægge sagen for afdelingschefen for lovgivning. Kontorchefen for fagkontoret vurderer, i hvilket omfang spørgsmålet også bør vurderes i andre kontorer eller hos andre chefer i departementet. Afdelingschefen for lovgivning beslutter endeligt, hvad der skal ske i sagen.

Er der enighed om at følge Kammeradvokatens indstilling, kan sagen fortsætte.

Departementet giver Kammeradvokaten skriftlig besked om sin stillingtagen til en indstilling. Kammeradvokaten orienterer Skatteforvaltningen og Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten om den endelige beslutning.

7. Aktindsigt

Afsnit 7 gælder både for Skatteministeriets og Skatteforvaltningens retssager.

Der er som udgangspunkt ikke aktindsigt i korrespondancen om retssager mellem på den ene side Kammeradvokaten og på den anden side departementet, styrelserne i Skatteforvaltningen, Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen. Det følger af forvaltningslovens § 14, nr. 3, og offentlighedslovens § 27, nr. 4.

8. Procedurer i Skatteforvaltningen, når Skatteforvaltningen er procespart

8.1. Skatteforvaltningen ønsker at anlægge eller indbringe en sag for domstolene

De principper, der er nævnt i afsnit 1.1, gælder også for de sager, hvor Skatteforvaltningen er procespart.

Det betyder fx, at Skatteforvaltningen kun skal anlægge eller indbringe en sag for domstolene, hvis den er principiel, eller hvis særlige grunde taler for det.

Alle styrelser i Skatteforvaltningen udarbejder retningslinjer for, hvorledes det sikres, at retssagsvejledningen overholdes.

8.1.1. Særligt om anlæggelse af ledelsesansvarssager og andre erstatningssager

Ønsker Skatteforvaltningen at anlægge en ledelsesansvarssag mod et bestyrelsesmedlem eller en direktør i et selskab eller en erstatningssag i øvrigt, skal Skatteforvaltningen i samarbejde med Kammeradvokaten meget nøje overveje, om en sådan sag overhovedet skal føres. Tilgangen hertil skal være restriktiv. Det samme gælder, når det skal vurderes, om en dom i en sag om ledelsesansvar eller andre erstatningssager skal ankes.

8.2. En borger eller en virksomhed anlægger eller indbringer en sag for domstolene

I tilfælde, hvor det er en borger eller en virksomhed, der anlægger eller indbringer en sag for domstolene, hvor Skatteforvaltningen er procespart, skal Skatteforvaltningen, der modtager stævningen, straks sende stævningen med de originale bilag til Kammeradvokaten. Samtidigt skal Skatteforvaltningen anmode Kammeradvokaten om at varetage Skatteforvaltningens interesser i sagen.

Også i disse tilfælde skal det overvejes, om sagen bør føres, jf. principperne i afsnit 1.1.

Kammeradvokaten skal som udgangspunkt inden 4 uger efter sagens modtagelse afgive en udtalelse til Skatteforvaltningen om, hvorvidt det kan forventes, at domstolene vil give Skatteforvaltningen medhold i sagen.

9. Opfølgning på domme mv.

9.1. Betydning for andre verserende retssager

Kammeradvokaten afklarer, om sagens resultat har betydning for andre verserende retssager.

9.2. Rækkevidden af dommen

Departementets fagkontor og Skatteforvaltningen vurderer rækkevidden af dommen. Det gælder også i sager, der forliges eller hæves. Det gælder især i sager, der er under særlig overvågning. Skatteforvaltningen vurderer således, om afgørelsen giver anledning til indstilling om anke, genoptagelse, indarbejdelse i Den juridiske vejledning, udsendelse af styresignal el.lign. Kammeradvokaten kan inddrages i arbejdet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Departementets fagkontor orienterer afdelingschefen for lovgivning i departementet om udfaldet af retssagen, hvis sagen er af vidererækkende betydning eller har pressens og dermed offentlighedens interesse. Se også ovenfor under 5.3. om proces forud for domsafsigelsen.

9.3. Kommentarer til visse domme

Der skal udarbejdes en kommentar til højesteretssager i de tilfælde, hvor

Det samme gælder for landsretssager med principielle aspekter.

Departementets fagkontor eller Skatteforvaltningen udarbejder et udkast til kommentaren sammen med Kammeradvokaten. Kammeradvokaten hører Skatteforvaltningen og Landsskatteretten (hvis Landsskatteretssag) hhv. Skatteankestyrelsen, om de har bemærkninger til udkastet. Skatteforvaltningen offentliggør den endelige kommentar på Skatteforvaltningens hjemmeside.

9.4. Offentliggørelse af domme

Kammeradvokaten udarbejder domshoveder og sender dommen direkte til de medarbejdere i Skatteforvaltningen, som anonymiserer og offentliggør domme og vedligeholder appellisten.

9.5. Konkret opfølgning på domme mv.

Skatteforvaltningen følger konkret op på domme mv. så hurtigt som muligt efter modtagelsen. Såfremt der undtagelsesvis er grundlag for at indstille, at dommen ankes inden for opfyldelsesfristen, oplyser Kammeradvokaten om dette i forbindelse med fremsendelsen.

9.6. Sagsomkostninger

Kammeradvokaten opkræver eventuelle sagsomkostninger. Såfremt der skal ske inddrivelse af sagsomkostninger, sender Kammeradvokaten kravet til inddrivelse hos Gældsstyrelsen i Skatteforvaltningen.

9.7. Skatteforvaltningens retssager

Fsva. Skatteforvaltningens retssager tager Skatteforvaltningen stilling til behovet for opfølgning, jf. afsnit 9.1-9.6.

10. Procedurer for Skatteministeriets indbringelse af afgørelser for domstolene

10.1. Frist på 3 måneder

Skatteministeriets og Skatteforvaltningens frist for at indbringe afgørelser fra ankenævnene, Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten for domstolene er 3 måneder fra den dag, afgørelsen er truffet. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 49.

10.2. Vurdering hos Kammeradvokaten

Hvis Skatteforvaltningen mener, at en afgørelse fra et ankenævn, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten bør indbringes for domstolene, anmoder Skatteforvaltningen Kammeradvokaten om en vurdering af, om sagen vil ende med et andet resultat, hvis domstolene behandler den. Som det fremgår under afsnit 1.1, er udgangspunktet, at Skatteministeriet ikke indbringer afgørelser fra ankenævn, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten for domstolene. Det kan dog ske, hvis afgørelsen er principiel, eller hvis særlige grunde taler for det, jf. afsnit 1.1.

Hvis Skatteforvaltningen beslutter at anmode Kammeradvokaten om en vurdering, skal Skatteforvaltningen gøre det senest 1 måned efter, at afgørelsen er truffet.

Kammeradvokaten udarbejder en indstilling i sagen efter en forudgående høring af Skatteforvaltningen og Landsskatteretten (hvis Landsskatteretssag) hhv. Skatteankestyrelsen. Kammeradvokaten skal sende indstillingen til departementet senest 2 måneder efter, at afgørelsen er truffet.

10.3. Den interne procedure i departementet

Fagkontoret i departementet udarbejder den endelige indstilling, om afgørelsen skal indbringes for domstolene. Kontorchefen for fagkontoret vurderer, i hvilket omfang spørgsmålet også bør vurderes i andre kontorer eller hos andre chefer i departementet. Sagen forelægges for afdelingschefen for lovgivning, som beslutter endeligt, hvad der skal ske i sagen.

Vurderer fagkontoret, at afgørelsen bør indbringes for domstolene, skal fagkontoret forelægge sagen for afdelingschefen for lovgivning senest 10 dage før, indbringelsesfristen udløber.

Hvis alle er enige om, at sagen - på grundlag af Kammeradvokatens indstilling - ikke skal indbringes for domstolene, træffes afgørelsen af kontorchefen for departementets fagkontor.

Når departementet har besluttet, om sagen skal indbringes for domstolene, giver departementet hurtigst muligt Kammeradvokaten besked. Kammeradvokaten giver herefter Skatteforvaltningen besked og sørger for det videre fornødne.

11. Procedurer for Skatteministeriets anke af domme

11.1. Ankefrist på 4 uger

Fristen for at anke en byretsdom til landsretten eller en dom afsagt af landsretten som 1. instans til Højesteret er 4 uger. Fristen skal regnes fra den dato, hvor dommen er afsagt. Reglen står i retsplejelovens § 372, stk. 1.

11.2. Kammeradvokatens vurdering og indstilling i spørgsmål om anke

Kammeradvokaten udarbejder altid en ankeindstilling, hvis en sag er tabt helt eller delvist. Det gælder både for byrets- og for landsretsdomme. Hvis der er tale om en byretsdom, hvor kravet efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr., eller en landsretsdom i en ankesag, er der dog ikke adgang til anke uden bevilling fra Procesbevillingsnævnet. For så vidt angår byretsdomme forudsætter procesbevilling, at sagen er principiel, eller at særlige grunde i øvrigt taler derfor, jf. retsplejelovens § 368, og for så vidt angår landsretsdomme, at sagen har principiel karakter, jf. retsplejelovens § 371. Hvis disse betingelser ikke er opfyldte, er der derfor ikke anledning til at udarbejde en sædvanlig ankeindstilling. I givet fald fremsender Kammeradvokaten alene en udtalelse om, at sagen ikke er af den omhandlede karakter, og at der derfor ikke er grundlag for at søge procesbevilling efter dommen.

Kammeradvokaten sender efter forudgående høring af Skatteforvaltningen og Landsskatteretten (hvis Landsskatteretssag) hhv. Skatteankestyrelsen sin endelige indstilling til departementet. Skatteforvaltningen og Landsskatteretten (hvis Landsskatteretssag) hhv. Skatteankestyrelsen har under høringen haft 3 dage til at afgive høringssvar til Kammeradvokaten ved anke fra byret til landsret og ved anke fra landsret til Højesteret. Departementet skal have Kammeradvokatens endelige indstilling senest 1 uge, før ankefristen udløber.

11.3. Landsrettens overvejelser om afvisning ex officio af anke

Landsretten kan efter retsplejelovens § 368 a, afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten. Landsretten kan dog ikke afvise en sag, som er indbragt efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet

Hvis det efter Kammeradvokatens vurdering er nærliggende, at betingelserne for afvisning er opfyldt, meddeler Kammeradvokaten landsretten, at Skatteministeriet ikke har bemærkninger til landsrettens overvejelser. I sager, hvor der efter Kammeradvokatens vurdering er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, fx som følge af nye påstande, anbringender og/eller beviser, afgiver Kammeradvokaten indstilling til Skatteministeriet.

11.4. Den interne procedure i departementet

Departementets fagkontor forelægger den endelige indstilling om anke for afdelingschefen for lovgivning. Kontorchefen for fagkontoret kan i denne forbindelse vælge at få spørgsmålet vurderet i andre kontorer eller hos andre chefer i departementet.

Vurderer fagkontoret, at dommen bør ankes, skal fagkontoret forelægge sagen for afdelingschefen for lovgivning senest 5 dage, før ankefristen udløber.

Hvis alle er enige om, at sagen - på grundlag af Kammeradvokatens indstilling - ikke skal ankes, træffes afgørelsen af kontorchefen for departementets fagkontor.

Når det er endeligt besluttet, om sagen skal ankes, orienterer fagkontoret Kammeradvokaten hurtigst muligt om beslutningen. Kammeradvokaten sørger for det videre i sagen og orienterer Skatteforvaltningen.

12. Prøvelse i 2. og 3. instans med Procesbevillingsnævnets tilladelse

Afsnit 12 gælder både for Skatteministeriets og Skatteforvaltningens retssager, dog sådan at departementet ikke inddrages i Skatteforvaltningen sager, medmindre Skatteforvaltningen helt undtagelsesvist finder dette nødvendigt

12.1. Skatteyders ansøgning

Efter retsplejelovens § 368 kan domme, der er afsagt af en byret, ankes til en landsret. Angår sagen krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr., kan dommen dog kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til at få sagen prøvet i en landsret som 2. instans, hvis sagen er principiel, eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Skatteministeriet støtter en skatteyders ansøgning til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få en byretsdom prøvet i 2. instans, hvis departementet mener, at sagen er principiel, eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Efter retsplejelovens § 371 kan domme, der er afsagt af en landsret som 2. instans, ikke ankes. Men Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til at få sagen prøvet i Højesteret som 3. instans, hvis sagen er principiel. Skatteministeriet støtter en skatteyders ansøgning om tilladelse til at få en landsretsdom prøvet i 3. instans, hvis departementet mener, at sagen er principiel.

Hvis Procesbevillingsnævnet beder Skatteministeriet om bemærkninger til en skatteyders ansøgning om tilladelse til at få en byretsdom prøvet i 2. instans eller en landsretsdom prøvet i 3. instans, udarbejder Kammeradvokaten en kortfattet indstilling om spørgsmålet. Fagkontoret i departementet tager hurtigst muligt stilling til sagen på baggrund af Kammeradvokatens indstilling og giver Kammeradvokaten besked om det.

12.2. Skatteministeriets ansøgning

I særlige tilfælde kan Skatteministeriet søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få en byretsdom prøvet i 2. instans (sager, hvor kravet efter påstanden har en værdi af højst 20.000 kr.) eller en landsretsdom prøvet i 3. instans, når Skatteministeriet har tabt sagen. Kammeradvokaten udarbejder i sådanne tilfælde en indstilling herom. Kammeradvokatens indstilling og den måde, indstillingen behandles på, skal følge retningslinjerne i afsnit 11 om anke af domme til landsretterne henholdsvis Højesteret.

13. Fristoverskridelse

Afsnit 13 gælder både for Skatteministeriets og Skatteforvaltningens retssager, dog sådan at departementet ikke inddrages i Skatteforvaltningens sager.

Fristen for at indbringe en afgørelse fra et ankenævn, Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten for domstolene er 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. 3-måneders fristen fremgår af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Skatteministeriet nedlægger derfor påstand om afvisning, hvis denne lovmæssige frist ikke er overholdt.

Af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, fremgår, at en endelig administrativ afgørelse, hvorover der inden udløbet af fristen i stk. 3, 1. pkt., er indgivet klage til Folketingets Ombudsmand, ikke kan indbringes for domstolene senere end 1 måned efter at Folketingets Ombudsmand har afsluttet sin behandling af sagen. Fristen kan dog aldrig være kortere end fristen efter stk. 3, 1. pkt.

I de få, meget specielle situationer, der er omtalt i afsnit 3 i Skatteministeriets kommentar SKM2008.988.DEP, giver Skatteministeriet dog efter anmodning tilsagn om, at Skatteministeriet ikke vil nedlægge påstand om afvisning, hvis sagen indbringes for domstolene inden en vis frist. Som nævnt i kommentaren kan sådanne meget specielle situationer være, at skatteyderen på grund af udlandsophold eller alvorlig sygdom først har fået kendskab til afgørelsen efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.

Derudover foretager departementet i situationer, hvor der er tale om en meget begrænset fristoverskridelse, en konkret vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at Skatteministeriet undlader at nedlægge påstand om afvisning. Denne vurdering foretages generelt og uden anmodning fra skatteyderen, og skatteyder vil blive givet lejlighed til at kommer med bemærkninger til baggrunden for fristoverskridelsen. Vurderingen foretages i departementet af fagkontoret, evt. efter drøftelse med kontorchefen for Forvaltning og Lovkoordinering.

Det er domstolene, der træffer afgørelse om frister for sagsanlæg.

14. Fri proces

Skatteministeriet, departementet, og Skatteforvaltningen har ingen kommentarer til en ansøgning om fri proces, som bliver forelagt til udtalelse fra en anden myndighed. Fristerne for sagsanlæg skal dog være overholdt.

15. Brug af andre advokater end Kammeradvokaten

Hvis Kammeradvokaten er inhabil, skal en anden advokat anvendes. Der skal i så fald indgås aftale med den anden advokat om førelsen af retssagen. Advokaten skal som led i aftalen acceptere at følge retssagsvejledningen samt afgive salæroverslag og fakturere mv. i overensstemmelse med de gældende retningslinjer herfor. Har advokaten forbehold, spørgsmål eller indvendinger mv., skal dette afklares, før aftalen indgås.

Brug af andre advokater end Kammeradvokaten forelægges fsva. departementets retssager for afdelingschefen i Lovgivning og Økonomi og fsva. Skatteforvaltningen på underdirektørniveau.

16. Skærpet leverandørstyring

Der er på Skatteministeriets retssagsområde indført skærpet leverandørstyring af Kammeradvokaten og andre advokater, som Skatteministeriet bruger. Den skærpede leverandørstyring udfoldes i hele Skatteministeriets koncern, så der løbende arbejdes for at nedbringe de samlede udgifter til advokatbistand.

17. Ikrafttrædelse

Denne retssagsvejledning gælder fra og med den 1. juli 2018.

Bilag 1

Bilaget beskriver sagsgangen vedrørende forelæggelse for EU-domstolen af præjudicielle spørgsmål.

For forståelsens skyld beskriver bilaget også nogle steder sagsprocedurer hos andre myndigheder.

1. Inden retten beslutter at forelægge sagen

Juridisk Specialudvalg, der er et udvalg under EU-udvalget, inddrages normalt i retssager mod ministerier og styrelser, hvor der opstår spørgsmål om præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen.

Det er ikke nødvendigt at inddrage Juridisk Specialudvalg, hvis departementet er imod, at sagen bliver forelagt, fordi der ikke er rimelig tvivl om de EU-retlige aspekter i sagen. Hvis det ikke er åbenbart, at Skatteministeriet vil få medhold i indstillingen om, at sagen ikke skal forelægges EU-domstolen, skal Juridisk Specialudvalg inddrages. Vurderingen foretages af Kammeradvokaten og ministeriet.

Rettens kendelse skal sendes til orientering til Juridisk Specialudvalg.

Juridisk Specialudvalg skal altid inddrages, når:

Når Juridisk Specialudvalg skal inddrages, udarbejder Kammeradvokaten et notat, der kort gengiver de faktiske omstændigheder i sagen og det retlige grundlag. Notatet skal også indeholde Skatteministeriets indstilling til, om sagen bør forelægges for EU-domstolen. Notatet kan også indeholde formulering af de konkrete spørgsmål og udkast til kendelsen om at forelægge sagen. Notatet sendes i høring hos Skatteforvaltningen, departementets fagkontor, Internationalt Kontor og chefrådgiveren for internationale forhold. Fagkontoret skal udarbejde en vurdering af sagens provenumæssige konsekvenser, hvis der er brug for det.

Departementet og Skatteforvaltningen svarer Kammeradvokaten direkte. Kammeradvokaten vurderer herefter, om fagkontorets og Skatteforvaltningens høringssvar betyder, at notatet skal ændres. Derefter sender Kammeradvokaten notatet til Juridisk Specialudvalg med anmodning om, at sagen behandles i Juridisk Specialudvalg.

Juridisk specialudvalg skal inddrages 2-3 uger før endelig frist til den nationale domstol.

2. Beslutningen om at forelægge sagen

Kammeradvokaten skal i samarbejde med modpartens advokat udarbejde et udkast til en forelæggelseskendelse, når retten har bestemt, at EU-domstolen skal have forelagt præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af EU-retten i en retssag vedrørende Skatteministeriets ressort. Kammeradvokaten sender udkastet til høring hos fagkontoret, Internationalt Kontor, chefrådgiveren for internationale forhold og i Skatteforvaltningen.

Fagkontoret orienterer afdelingschefen for lovgivning om sagen. Fagkontoret sender departementets bemærkninger til Kammeradvokaten.

Når Kammeradvokaten har fået departementets og Skatteforvaltningens bemærkninger, drøfter Kammeradvokaten eventuelle ændringer til udkastet med modparten. Herefter sender Kammeradvokaten udkastet til Juridisk Specialudvalg med henblik på godkendelse, inden det fremlægges i retten.

3. Drøftelse af sagen i Juridisk Specialudvalg

Såfremt sagen behandles på et møde, sender sekretæren for Juridisk Specialudvalg mødeindkaldelsen til det første møde om sagen til departementets chefrådgiver for internationale forhold, som sørger for, at fagkontoret og Internationalt Kontor får besked.

Hvis Juridisk Specialudvalg godkender udkastet og de spørgsmål, der skal forelægges EU-domstolen, fremlægges det endelige udkast til forelæggelseskendelse for retten.

4. Sagen sendes til EU-domstolen

Det er retten, der beslutter, om sagen skal forelægges for EU-domstolen, og udsætter sagen til EU-domstolen har truffet sin afgørelse. Den sender også sagens bilag til EU-domstolen.

Parterne har herefter 2 måneder og en afstandsfrist på 10 dage til at aflevere deres skriftlige indlæg.

5. Notater til EU-udvalget og til brug for den interne EU-procedure i regeringen samt til Folketingets Europaudvalg og relevante fagudvalg

Kammeradvokaten udarbejder et notat, som beskriver sagen og regeringens interesse i sagen, og som indeholder en indstilling til regeringen om sagens videre forløb, fx at der nedsættes en procesdelegation, og at der afgives indlæg i sagen. Derudover udarbejder Kammeradvokaten et notat, som orienterer Folketingets Europaudvalg og det relevante fagudvalg, eksempelvis Folketingets Skatteudvalg, om sagen. Kammeradvokaten sender notaterne til fagkontoret, som sørger for, at Skatteministeriet står som afsender, når notaterne bliver sendt videre til behandling i Juridisk Specialudvalg.

6. Skriftlige indlæg

Kammeradvokaten udarbejder et udkast til indlæg til EU-domstolen. Kammeradvokaten sender udkastet til høring hos departementets fagkontor, Internationalt Kontor, chefrådgiveren for internationale forhold og i Skatteforvaltningen. Kammeradvokaten vurderer, om høringssvarene betyder, at udkastet skal ændres. Når det er gjort, sender Kammeradvokaten indlægget til procesdelegationens medlemmer (Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet), som enten drøfter det på et møde eller behandler det skriftligt. Kammeradvokaten indarbejder procesdelegationens bemærkninger og sørger sammen med Udenrigsministeriet for at sende indlægget til EU-domstolen.

7. Mundtligt indlæg

EU-domstolen sender de skriftlige indlæg, den har modtaget, til Kammeradvokaten og Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet sender indlæggene videre til departementet og spørger, om Skatteministeriet ønsker at afgive et mundtligt indlæg. Det vil Skatteministeriet normalt gøre, allerede fordi modparten typisk ønsker en mundtlig domsforhandling.

Hvis der skal afgives et mundtligt indlæg, udarbejder Kammeradvokaten et udkast til indlægget. Kammeradvokaten sender udkastet til fagkontoret, Internationalt Kontor og chefrådgiveren for internationale forhold til bemærkninger. Udkastet behandles herefter i procesdelegationen. Det er normalt Kammeradvokaten, der afgiver det mundtlige indlæg under domsforhandlingen ved EU-domstolen. Fagkontoret vil normalt være repræsenteret ved domsforhandlingen.

Kammeradvokaten sender EU-domstolens afgørelse til fagkontoret, Internationalt Kontor og chefrådgiveren for internationale forhold.