Dokumentets metadata

Afståelse af bitcoins modtaget som gave

Skatterådet kunne tiltræde, at bitcoins modtaget som julegave i 2013 kunne afstås skattefrit.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en afståelse af spørgers bitcoingave fra 2013 er skattefri efter statsskattelovens § 5, litra a?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Motivation og indledning

Spørger har i sinde at afstå noget af sin bitcoingave fra 2013 og ønsker i den forbindelse sin opfattelse af den skatteretlige kvalifikation af en sådan afståelse bekræftet.

Indledning

Bitcoin er blandt andet en kryptovaluta. Kryptovaluta er en samlebetegnelse for forskellige decentrale betalingsmidler, der bygger på blockchain-teknologi. Bitcoin er dog også andet end et potentielt betalingsmiddel. Bitcoin er også den til dato sikreste registreringsmekanisme for data. Dette har en række implikationer, men det betyder blandt andet, at bitcoin kan bruges til at tilbyde tjenesteydelser.

Et eksempel på en sådan tjenesteydelse kunne være, at bitcoin kan tjene som bekræftelsesenhed for transaktioner, hvor parterne i transaktionen ønsker sikkerhed for, at det som overføres ikke er solgt tidligere. En sådan ydelse kendes inden for fast ejendom i dag gennem tinglysningssystemet, idet et afgørende formål med tinglysningssystemet er at sikre, at den samme ejendom ikke kan sælges to gange, da der altid er styr på, hvem der ejer den pågældende ejendom. Ved almindelig tinglysning vil tinglysningsretten "afstemme" den eksisterende ejerbog med den anmodning om, at ejerskabet flyttes til en ny ejer. Dette vil tinglysningsretten i så fald kun tillade, når tinglysningsretten er sikker på, at den tidligere ejer ønsker at sælge den faste ejendom til den angiveligt nye ejer.

Bitcoin - og teknonologien omkring bitcoin - muliggør blandt andet ikke-menneskelig "afstemme" ved transaktioner. Det vil sige, at der med bitcoin-teknologi kan etableres en registreringsmekanisme, således at en køber af et aktiv ikke skal risikere, at det selv samme aktiv tidligere er solgt, hvis blot køber og sælger begge er indstillet på at lade deres transaktion blive "afstemt" op mod bitcoin-teknologien (Blockchain). Bitcoin er efter næsten alle faglige standarder således et datalogisk og kryptografisk nybrud.

Teknologien er baseret på et decentraliseret peer-to-peer netværk. I relation til muligheden for at fungere som betalingsmiddel (kryptovaluta) vil det sige, at der ikke er noget centralt mellemled mellem overdrager/sælger og erhverver/køber, ligesom der heller ikke er nogen national finansiel institution eller anden offentlig myndighed involveret i købs- og salgstransaktionerne.

Kendetegnende for kryptovaluta er også, at de ikke er knyttet til nogen officiel valuta. Værdien af kryptovaluta er således ikke understøttet af en nationalbank, men alene baseret på den værdi, brugerne tillægger den. Kryptovalutaer har dermed ingen indre værdi ud over den, som skabes gennem markedets almindelig udbud og efterspørgsel.

Det er SKATs opfattelse, at kryptovaluta alene skal betragtes som et betalingsmiddel, der gør det muligt at gennemføre transaktioner i en decentral digital alternativ valuta, som ikke reguleres af en central bank, og hvor dagskursen ved den enkelte transaktion fastsættes på baggrund af udbud og efterspørgsel. På denne baggrund, betragter SKAT ikke kryptovaluta som en officiel valuta. Efter SKATs opfattelse er kryptovaluta heller ikke en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt. Det skyldes, at transaktioner med kryptovaluta ikke omfatter en kreditor og en debitor, og der opstår således ikke en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt.

SKAT har således tidligere konkluderet, at kursgevinstloven ikke regulerer kurssvingninger ved handel med kryptovaluta, herunder avancer ved køb og salg er Bitcoins.

SKAT opfatter kryptovaluta som en formuegenstand, hvortil det bemærkes, at formueforøgelser, der fremkommer ved, at en formuegenstand stiger i værdi ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst, for så vidt erhvervelsen af formuegenstanden ikke er foretaget som led i næring eller er foretaget i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, litra a. Dette gælder, hvad enten avancen er realiseret eller ej.

I det videre koncentreres det bindende svar således om, hvorvidt spørger har erhvervet sin beholdning af kryptovaluta som led i næring eller spekulation.

Spørgers erhvervelse af bitcoins

Spørger modtog to bitcoins af sin kæreste i julegave i 2013. Overdragelsen kan bevidnes af giveren samt af de familiemedlemmer, der var tilstede juleaften. Spørger havde ikke på forhånd ønsket sig bitcoins, da hun på daværende tidspunkt slet ikke havde hørt om bitcoins. To bitcoins havde på daværende en værdi af ca. USD 1000.

Spørger modtog de to bitcoins med to fysiske certifikater og to sølvmønter der forestiller bitcoinlogoet. Af fremsendte billeder af de to mønter inkl. certifikater, fremgår bitcoin-adressen, ligesom sølvets renhed og vægt samt mønternes diameter også fremgår. Derudover er der også fremsendt en mail, der dokumenterer, at købet er gennemført af kæresten den 13. december 2013.

Det svar, du ønsker, og din begrundelse for det

Retsgrundlag om erhvervelse af bitcoin

I relation til den skattemæssige behandling af bitcoins kan der henvises til Skatterådets bindende svar af 25. marts 2014 offentliggjort som SKM.2014.226.SR samt ikke-offentliggjort praksis, begge jf. nedenfor.

I SKM2014.226.SR fastslog Skatterådet, at realiserede kurstab og gevinster på bitcoins ikke skulle medtages i den skattepligtige indkomst (blandt andet med henvisning til at eventuelle gevinster eller tab på bitcoins ikke ville være skattepligtige henholdsvis fradragsberettigede efter statsskattelovens §§ 4 og 6, og at kursgevinster/kurstab på bitcoins ikke omfattes af kursgevinstlovens regler, idet der hverken er tale om fordring, gæld eller finansiel kontrakt). Det var i sagen forudsat, at spørgeren ikke drev næring eller spekulation med køb og salg af bitcoins. Det samme blev slået fast i SKATs bindende svar til dateret 2. juli 2017 (SKATs j.nr. 17-1112872).

I det straks ovenfor nævnte bindende svar fra SKAT, lagde SKAT vægt på, (i) at der var foretaget 25 transaktioner med køb af kryptovaluta, samt (ii) at der ikke var solgt ud af beholdningen. På den baggrund fandt SKAT, at der ikke forelå næring eller spekulation med de konkrete beholdninger, og at en eventuel gevinst således var omfattet af statsskattelovens § 5, litra a, og dermed skattefritaget. Baseret på offentliggjort praksis kan det konkluderes, at kapitalgevinster på bitcoins efter SKATs opfattelse ikke omfattes af kursgevinstloven, men af statsskattelovens § 5, litra a, som en formuegenstand.

Gevinst ved afståelse af formuegenstande er som udgangspunkt ikke skattepligtige, og tab ved afståelse af samme giver som udgangspunkt ikke adgang til fradrag, jf. statsskattelovens § 5, litra a. At gevinster og tab ikke er omfattet af skattepligten, forudsætter at der ikke foreligger næring eller spekulation.

Med henvisning til ovenstående og den foreliggende tilgængelige juridiske litteratur og praksis er det vores opfattelse, at spørger ikke har erhvervet de relevante bitcoins i næring eller spekulation.

Spørger har ikke på nuværende tidspunkt realiseret sin gevinst ved den gave, som hun modtog i 2013, og der er ikke momenter, der indikerer, at hun har erhvervet de omtalte bitcoins i spekulationsøjemed.

Spekulationsøjemed antages at foreligge, når et aktiv er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg. Denne hensigt skal have foreligget ved erhvervelsen af formuegodet. Hensigten afspejles i praksis og i den juridiske litteratur som sandsynligheden eller muligheden for eller udsigten til fortjeneste ved videresalg og den rolle, denne spillede ved erhvervelsen.

Af Statsskattelovens § 5, litra a fremgår følgende:

"§ 5

Til indkomsten henregnes ikke:

a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed… "

Idet spørger har modtaget de omtalte bitcoins som gave, og på daværende tidspunkt ikke var klar over hvad bitcoins var, kan spørger i sagens natur ikke have modtaget disse i "spekulationsøjemed".

Dette fremgår også af Landsskatteretsafgørelse "LSR1972 nr. 2. 2106/18 m.fl.", hvor en borger ikke kunne blive avancebeskattet af sin andel af en ejendom, der var erhvervet ved gave. Afgørelsen er truffet inden der blev speciallovgivning på området.

I afgørelsen anfører Landsskatteretten følgende:

Landsskatteretten finder efter de således foreliggende oplysninger at måtte give klageren medhold i, at hustruens halvdel af den omhandlede ejendom må anses for erhvervet ved gave, og at der allerede af denne grund ikke er hjemmel til at gennemføre indkomstbeskatning af de senere konstaterede avancer ved salg af ejerlejligheder.

Spørger er derfor af den opfattelse, at spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en afståelse af spørgers bitcoingave fra 2013 er skattefri efter statsskattelovens § 5, litra a.

Begrundelse

Som det fremgår, ønsker spørger bekræftet, at en privat modtaget gave i form af to bitcoins kan afstås skattefrit.

Efter det oplyste modtog spørger de to bitcoins af sin kæreste i julegave i 2013. Overdragelsen kan bevidnes af giveren samt af de familiemedlemmer, der var tilstede juleaften.

Spørger havde ikke på forhånd ønsket sig bitcoins, da hun efter det oplyste ikke havde kendskab til bitcoins. De to virtuelle bitcoins havde på gavetidspunktet den 24. december 2013 iflg. blockchain.info en værdi på ca. 647 USD pr. stk., hvilket efter www.amino.dk svarede til ca. 7.000 kr. den 24. december 2013 for begge bitcoins.

Spørger modtog de to virtuelle bitcoins sammen med to fysiske sølvmønter præget med det typisk kendte og anvendte bitcoinlogo samt to certifikater. Værdien af denne del af gaven er ikke oplyst.

Af fremlagte billedkopier af de to mønter og certifikater fremgår den officielle wallet-adresse til de to virtuelle bitcoins, ligesom værdierne for sølvets renhed og vægt samt mønternes diameter fremgår.

Derudover er der også fremlagt kopi af en mail, hvorefter giveren har købt de to bitcoins den 13. december 2013.

På baggrund af det oplyste lægger Skattestyrelsen det uprøvet til grund, at spørger er blevet ejer af de to bitcoins i de pågældende wallets.

Efter statsskattelovens § 5 kan formuegenstande af ren privat karakter afstås skattefrit, medmindre disse genstande er erhvervet med spekulationshensigt eller som led i næring. Når private formuegenstande kan afstås skattefrit, er såvel fortjeneste som tab ved et salg indkomstopgørelsen uvedkommende.

Da det fremgår, at spørger ikke havde kendskab til bitcoins på gavetidspunktet, forudsætter Skattestyrelsen, at spørger ikke ved handel med bitcoins har drevet næringsvirksomhed hermed eller med tilsvarende kryptovalutaer, og at spørger heller ikke tidligere har erhvervet bitcoins eller anden kryptovaluta - heller ikke i spekulationsøjemed.

Under denne forudsætning finder Skattestyrelsen, at de af spørger modtagne to bitcoins kan afstås skattefrit efter hovedreglen i statsskattelovens § 5.

Skattestyrelsen har ikke herved taget stilling til, om spørger eventuelt er skattepligtig af værdien af den modtagne gave i 2013, jf. statsskattelovens § 4 c.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskatteloven

§ 4:

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

1. af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

2. af bortforpagtning […]

3. af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

4. af tiender;

5. af rente […]

6. af lotterispil […]

§ 5:

Til indkomsten henregnes ikke:

1. formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

2. gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

3. de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;

4. (Ophævet).

5. - - -

Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse.