Dokumentets metadata

Forenklet valgfri model for behandling af krav om tilbagebetaling som følge af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService - styresignal

Dette styresignal beskriver elementerne i en forenklet ordning for behandlingen af rejste krav om tilbagebetaling som følge af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService. Der er tale om en valgfri ordning, som Skattestyrelsen tilbyder med det formål at forenkle processen for tilbagebetaling af de rejste tilbagebetalingskrav.

Modellen indebærer, at krav på tilbagebetaling tilkommer aftagerne, da leverandøren erklærer, at afgiften er overvæltet på aftageren. Aftageren får udbetalt beløb, der ligger indenfor den 3-årige forældelsesfrist. Aftagerens tilbagebetalingskrav reduceres med de konsekvensændringer, der er forbundet med, at leverandørens ydelser til aftageren anses for momsfritaget. Anvendelse af modellen afskærer ikke aftageren fra at få prøvet spørgsmålet om anvendelse af den 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven, eller spørgsmålet om, hvorvidt, der skal ske fradrag for konsekvensændringer, herunder størrelsen af disse, ved domstolene.

Anvendes modellen ikke, vil Skattestyrelsen behandle krav på tilbagebetaling i overensstemmelse med retningslinjerne i SKM2015.733.SKAT, der fastsætter de generelle retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten.

1. Sammenfatning

Dette styresignal beskriver elementerne i en forenklet valgfri model for behandlingen af rejste krav om tilbagebetaling som følge af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService.

Der er tale om en valgfri ordning, som Skattestyrelsen tilbyder med det formål at forenkle processen for tilbagebetaling af de rejste tilbagebetalingskrav.

Modellen indebærer, at krav på tilbagebetaling tilkommer aftagerne, da leverandøren erklærer, at afgiften er overvæltet på aftageren. Se pkt. 3.2. Aftageren får udbetalt beløb, der ligger indenfor den 3-årige forældelsesfrist. Se nærmere pkt. 3.4. Aftagerens tilbagebetalingskrav reduceres med de konsekvensændringer, der er forbundet med, at leverandørens ydelser til aftageren anses for momsfritaget. Se pkt. 3.3.Anvendelse af modellen afskærer ikke aftageren fra at få prøvet spørgsmålet om anvendelse af den 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven, eller spørgsmålet om, hvorvidt, der skal ske fradrag for konsekvensændringer, herunder størrelsen af disse, ved domstolene. Se pkt. 3.1.

Anvendes modellen ikke, vil Skattestyrelsen behandle krav på tilbagebetaling i overensstemmelse med retningslinjerne i SKM2015.733.SKAT, der fastsætter de generelle retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten.

2. Baggrund

EU-Domstolen afsagde den 13. marts 2014 dom i sag C-464/12, ATP PensionService. EU-Domstolen fastslog, at en pensionskasse kan være omfattet af begrebet "investeringsforening", når visse betingelser er opfyldt. Forud for dommen blev pensionskasser og andre pensionsinstitutter efter dansk praksis anset for at drive forsikringsvirksomhed og ikke investeringsforeningsvirksomhed. Dommen har som konsekvens, at visse ydelser leveret til pensionskasser og andre pensionsinstitutter, som opfylder betingelserne i dommen for at være en investeringsforening, ikke skulle have været pålagt moms, såfremt de pågældende ydelser kan anses for at være "forvaltning af en investeringsforening", jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Ved dommen overlod EU-Domstolen det endvidere til Østre Landsret konkret at vurdere, om de i hovedsagen omhandlede ydelser, kunne være omfattet af begrebet "transaktioner vedrørende betalinger og overførsler", jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Skattestyrelsen har i SKM2015.734.SKAT offentliggjort sin opfattelse af konsekvenserne af dommen.

I forhold til, hvilke forvaltningsydelser Skattestyrelsen anser for momsfritagne på baggrund af EU-Domstolens dom henvises til styresignalet SKM2019.142.SKTST.

Skattestyrelsen vil endvidere udsende et selvstændigt styresignal vedrørende definitionen af begrebet "investeringsforening" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

3. Den valgfrie forenklede tilbagebetalingsmodel

Den forenklede model anvender begreberne "aftager" og "leverandør".

• Ved en "aftager" forstås
  • en pensionskasse eller et andet pensionsinstitut, som opfylder betingelserne ifølge EU-Domstolens dom vedrørende ATP PensionService for at blive anset for en investeringsforening i momssystemdirektivets og momslovens forstand.
  • en pensionskasse eller et andet pensionsinstitut som har modtaget ydelser, der jf. SKM2015.734.SKAT omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.
  • en leverandør til ovennævnte pensionskasser eller et andet pensionsinstitut, som selv har fået leveret ydelser, som nævnt nedenfor, fra en "underleverandør".
• Ved en "leverandør" forstås en virksomhed, der til en aftager har leveret ydelser, som kan kvalificeres som forvaltning af en investeringsforening i momssystemdirektivets og momslovens forstand eller ydelser, der jf. SKM2015.734.SKAT omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c."

Den valgfri forenklede model kan anvendes af en aftager, når følgende tre betingelser er opfyldt:

1. Leverandøren har overvæltet afgiften fuldt ud og endeligt på næste omsætningsled (aftageren), hvilket betyder, at et krav mod Skattestyrelsen på tilbagebetaling af afgift tilkommer aftageren. En erklæring fra leverandøren om overvæltning kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for overvæltning. Se nærmere punkt 3.2.
2. Der skal ske reduktion af aftagerens eventuelle tilbagebetalingskrav med de relevante konsekvensændringer, der er forbundet med, at leverandørens ydelser til aftageren anses for momsfritaget. En skønsmæssig opgørelse heraf kan efter anmodning fra aftageren og med leverandørens samtykke foretages af Skattestyrelsen. Se nærmere punkt 3.3.
3. Aftagerens eventuelle krav er underlagt en 3-årig forældelsesfrist efter forældelsesloven. Se nærmere punkt 3.4.

3.1 Retsvirkninger af den forenklede model

Betydning for aftageren

Anvendelse af modellen afskærer ikke aftageren fra at få prøvet spørgsmålet om anvendelse af den 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven, eller spørgsmålet om, hvorvidt, der skal ske fradrag for konsekvensændringer, herunder størrelsen af disse, ved domstolene.

Betydning for leverandøren

En anvendelse af modellen betyder for leverandøren, at denne er afskåret fra at gøre et selvstændigt krav om tilbagebetaling af moms gældende over for Skattestyrelsen, idet modellen indebærer, at leverandøren erklærer, at der er sket fuld og endelig overvæltning af momsen på aftageren for den periode, som aftageren kan gøre et tilbagebetalingskrav gældende for. Desuden anses leverandøren for at have tilbagekaldt eventuelle fuldmagter til aftageren om, på vegne af leverandøren, at anmode om genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens bestemmelser.

Der sker ingen efterregulering af leverandørens moms- og afgiftstilsvar som følge af de beregninger af konsekvensændringerne af den ændrede momsmæssige kvalifikation af leverandørens ydelser til aftageren, som skal foretages i forbindelse med opgørelsen af aftagerens krav.

Endelig betyder en anvendelse af modellen, at leverandørens eventuelle transport af tilbagebetalingskrav til aftageren, og hvor aftageren har anmeldt transporten over for Skattestyrelsen, betragtes som bortfaldet.

3.2. Overvæltning

Overvæltningen af afgiften på aftageren skal være endelig, jf. punkt 3.1.2 i SKM2015.733.SKAT. Således må det ikke følge af aftalen mellem leverandøren og aftageren, at aftageren kan rette et krav mod leverandøren, hvis det viser sig, at leverandøren med urette har opkrævet afgiften.

Aftageren skal over for Skattestyrelsen dokumentere, at afgiften er fuldt ud og endeligt overvæltet på aftageren. Det kan ske i form af en erklæring fra leverandøren til aftageren om, at der er sket fuld og endelig overvæltning af afgiften på aftageren. Skattestyrelsen vil som udgangspunkt lægge en sådan erklæring til grund for behandlingen af tilbagebetalingskravet.

En erklæring fra leverandøren til aftageren kan fx se sådan ud:

"Leverandør [xxx] erklærer hermed, at der er sket fuld og endelig overvæltning af afgiften på ydelse[xx] i perioden [ddmmår] til [ddmmår] til aftager [xx] og at leverandør [xxx] dermed er afskåret fra at gøre et selvstændigt krav på tilbagebetaling af moms gældende overfor Skattestyrelsen."

3.3 Fradrag for konsekvensændringer

Det fremgår af SKM2015.733.SKAT, punkt 3.1.2.2, at også i forhold til efterfølgende omsætningsled kan tilbagebetaling kun finde sted i det omfang, at der er lidt et tab. Dette indebærer, at aftageren i forbindelse med opgørelsen af tilbagebetalingskravet skal reducere kravet med de konsekvensændringer, der er forbundet med, at leverandørens ydelser til aftageren anses for momsfritagne.

Den valgfrie forenklede tilbagebetalingsmodel omfatter tre forskellige metoder for beregningen af konsekvensændringerne:

1. Hovedreglen.
2. Forenklet beregningsmetode 1.
3. Forenklet beregningsmetode 2.

De tre metoder er nærmere beskrevet i bilag 1.

Det bemærkes, at ingen af de tre metoder indebærer, at der sker en efterregulering af leverandørens momstilsvar og øvrige afgiftstilsvar for den periode, som tilbagebetalingen angår. Således sker der alene en beregningsmæssig opgørelse af de moms- og afgiftsmæssige konsekvenser af, at leverandørens ydelser anses for momsfritagne. Reguleringen for konsekvensændringerne sker ved, at der foretages fradrag for konsekvensændringerne ved opgørelsen af aftagerens tilbagebetalingskrav.

De to forenklede beregningsmetoder bygger på en antagelse om, at alle leverandørens ydelser forholdsmæssigt trækker lige meget på alle ressourcer i leverandørens virksomhed. Anvendelsen af en forenklet beregningsmetode er betinget af, at Skattestyrelsen vurderer, at den forenklede metode ikke vil medføre et misvisende resultat, jf. særligt beskrivelsen af beregningen af lønsumsafgift i bilag 1.

Særligt om Forenklet beregningsmetode 2

Aftageren kan anmode Skattestyrelsen om skønsmæssigt at beregne konsekvensændringerne vedrørende den pågældende leverandør. Dette forudsætter, at aftageren har indhentet leverandørens samtykke til anmodningen. Det er en forudsætning, at leverandøren har givet tilladelse til, at Skattestyrelsen kan trække de relevante oplysninger om leverandørens forhold i Skattestyrelsens systemer (i enkelte tilfælde hos 3. mand) til brug for den skønsmæssige beregning og dokumentation af konsekvensændringer.

Den fremgangsmåde, som er nærmere omtalt i bilag 1 som forenklet beregningsmetode 2, kan alene benyttes i forhold til leverandører, der før ATP PensionService-dommen alene havde momspligtig omsætning.

En erklæring om leverandørens accept af, at Skattestyrelsen trækker oplysningerne kan fx se sådan ud:

"Leverandør [xx] giver hermed Skattestyrelsen tilladelse til, at Skattestyrelsen må trække de nødvendige oplysninger [jf. pkt. 3.3 i SKM [xxx], dels hos Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, dels hos Arbejdsmarkedets tillægspension og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dels i Skattestyrelsens systemer til, at der skønsmæssigt kan beregnes fradrag for konsekvensændringer i aftagers [xx] tilbagebetalingskrav for perioden [ddmmår] til [ddmmår]. Leverandør giver samtidigt samtykke til, at aftager får indsigt i disse oplysninger i den oplyste periode. "

Hvis Skattestyrelsen vurderer, at den forenklede beregningsmetode 2 ikke vil medføre et misvisende resultat, vil Skattestyrelsen skønsmæssigt opgøre konsekvensændringerne i henhold til den model, som er beskrevet i bilag 1 under forenklet beregningsmetode 2.

Anvendes ovennævnte fremgangsmåde ikke, må aftageren selv i opgørelsen af tilbagebetalingskravet fradrage de besparelser, som leverandøren har opnået. Dette indebærer, at der skal ske konsekvensregulering af leverandørens fradrag for købsmoms, herunder regulering af den delvise fradragsret. Endvidere skal der ske konsekvensregulering af eventuelle momsreguleringsforpligtelser og af eventuelle godtgørelser af miljø- og energiafgifter. Endelig skal der ske konsekvensregulering af eventuelle afgifter, der påhviler momsfritagne virksomheder (fx lønsumsafgift).

Eksempel:

En leverandør har leveret forvaltningsydelser til to pensionskasser (aftagere). I den periode, som der sker tilbagebetaling for, har leverandøren betalt 10 mio. kr. i moms af ydelserne. Denne moms er overvæltet på de to aftagere. Overvæltningen er endelig, jf. pkt. 3.2. Skattestyrelsen skal derfor tilbagebetale momsen til de to aftagere.

Ved opgørelsen af tilbagebetalingen til aftagerne skal leverandørens besparelse ved momspålæggelsen fradrages. Har leverandøren f.eks. haft et momsfradrag i perioden på 4 mio. kr., nedbringer fradraget således Skattestyrelsens tilbagebetaling til aftagerne til 6 mio. kr.

Har leverandøren skullet betale 300.000 kr. i lønsumsafgift som følge af momsfritagelsen af leverandørens ydelser, nedbringer det tilbagebetalingen fra Skattestyrelsen til aftagerne til 5,7 mio. kr.

Konsekvensændringerne skal ske for hele den periode, som aftagerens krav på tilbagebetaling vedrører.

Tilbagebetalingen er sammensat således:

Krav (leverandørens udgående moms af ydelserne, der som følge af ATP PensionService-dommen er momsfri).

• Fradrag for købsmoms knyttet til produktionen af ydelserne hos leverandøren.
• Godtgørelse af energiafgifter knyttet til produktionen af ydelserne hos leverandør.
• Lønsumsafgift af lønsum (og evt. overskud afhængigt af lønsumsafgiftsmetode) knyttet til produktionen af ydelserne hos leverandør.
• Evt. fradraget købsmoms hos aftager
  = beløb til udbetaling.

Om beregning af konsekvensændringer, se bilag 1.

3.4 Forældelse

Aftagerens krav mod Skattestyrelsen forældes 3 år efter forfaldstidspunktet. Dette indebærer, at tilbagesøgningskravet forælder 3 år efter, at den pågældende afgift er blevet betalt til leverandøren. Se forældelseslovens § 3, stk. 1.

Hvis en aftager har rejst krav om tilbagebetaling ved skriftlig henvendelse til Skattestyrelsen, er forældelsen afbrudt foreløbigt i overensstemmelse med forældelseslovens § 21, stk. 2.

En aftager vil i den forenklede metode alene kunne få behandlet og tilbagebetalt krav, der ligger inden for den 3-årige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

3.4.1 Suspension af forældelse

Skattestyrelsen har tidligere meldt ud om suspension af forældelse. Det er sket i SKM2014.633.SKAT og SKM2015.734.SKAT.

I disse udmeldinger har Skattestyrelsen accepteret, at alle forældelsesfrister var suspenderet i forhold til krav, som pensionskasserne måtte rejse i anledning af EU-Domstolens dom i perioden fra offentliggørelsen af SKM2014.633.SKAT, den 11. september 2014, og indtil 3 måneder efter offentliggørelsen af SKM2015.734.SKAT, den 25. november 2015, dvs. frem til den 25. februar 2016.

Suspensionen af forældelsesfristerne gjaldt kun for krav, der ikke allerede var forældede inden den 11. september 2014.

Hvis en aftager eksempelvis har et krav, der var stiftet den 10. januar 2012, ville det som udgangspunkt være forældet den 10. januar 2015. Som følge af suspensionserklæringen i SKM2014.633.SKAT kunne kravet alligevel gøres gældende over for Skattestyrelsen frem til den 25. februar 2016.

4. Frist

Anmodning fra en aftager om at gøre brug af den forenklede ordning skal sendes til Skattestyrelsen inden 6 måneder fra offentliggørelsen af dette styresignal.

Hvis beregningerne på konsekvensreguleringen ikke foreligger på dette tidspunkt, er det vigtigt, at Skattestyrelsen uanset dette, har modtaget aftagerens anmodning om at gøre brug af den forenklede ordning. Skattestyrelsen vil derefter gå i dialog med aftageren om et evt. ønske om at anvende en af de forenklede metoder for beregning af fradrag for konsekvensændringer.

5. Indsendelse af anmodningen

Anmodning om anvendelse af den forenklede tilbagebetalingsmodel med fremsendelse af erklæring efter pkt. 3.2 og anmodning om at Skattestyrelsen skønsmæssigt beregner konsekvensændringerne efter pkt. 3.3 og eventuel anden dokumentation kan ske digitalt på www.skat.dk, eller ved at sende en skriftlig anmodning til Skattestyrelsen på adressen: Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.

6. Domstolsprøvelse

Skattestyrelsens stillingtagen til aftagerens civilretlige krav på tilbagebetaling vil ikke kunne påklages administrativt, men Skattestyrelsens stillingtagen kan indbringes for domstolene efter retsplejelovens almindelige regler.

Bilag 1 - Beregningsmetoder for beregning af konsekvensændringer (leverandørens besparelse)

Hovedregel

Som udgangspunkt skal de konsekvensændringer i pkt. 3.3, der vedrører den enkelte leverandør, beregnes af aftagerens leverandør, der stiller beregningerne til rådighed for aftageren og Skattestyrelsen, jf. pkt. 3.3.

Lønsumsafgift

Leverandøren opgør konsekvensændringen for lønsumsafgift på følgende måde:

For leverandører omfattet af den finansielle sektor, der enten har eller som følge af dommen vedrørende ATP PensionService skulle have afregnet lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1-2 (metode 2) og for leverandører, der er organisationer, fonde, foreninger, loger m.v., der enten har eller som følge af ATP PensionService-dommen skulle have afregnet lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4 (metode 1), skal konsekvensændringen for lønsumsafgift opgøres som den del af lønsummen, der kan henføres til aktiviteter, der som følge af dommen vedrørende ATP PensionService er momsfritaget og dermed lønsumsafgiftspligtige, ganget de relevante afgiftssatser for de år, der er omfattet af tilbagebetalingen.

Lønsummen skal som udgangspunkt opgøres på baggrund af de ansattes faktiske tidsforbrug på de aktiviteter, der som følge af dommen vedrørende ATP PensionService er momsfritaget og dermed lønsumsafgiftspligtige.

Hvis det ikke for leverandøren er muligt at foretage en faktisk opgørelse af medarbejdernes tidsforbrug på de aktiviteter, der som følge af dommen vedrørende ATP PensionService er momsfritaget/ lønsumsafgiftspligtige, skal leverandøren i stedet foretage et skøn over tidsforbruget. Dette skøn skal på den bedst mulige måde afspejle medarbejdernes faktiske tidsforbrug på de aktiviteter, der som følge af dommen er momsfritaget/lønsumsafgiftspligtige. Leverandøren kan som udgangspunkt basere skønnet på en omsætningsfordeling, dvs. en fordeling som svarer til forholdet mellem omsætningen på de aktiviteter, der som følge af dommen er momsfritaget og den samlede omsætning i leverandørens virksomhed i det pågældende indkomstår. Omsætningsfordelingen opgøres med 2 decimaler, jf. princippet i SKM2009.500.SKAT.

Skattestyrelsen har mulighed for at tilsidesætte leverandørens skøn, selv om skønnet er baseret på en omsætningsfordeling, hvis skønnet efter Skattestyrelsens vurdering ikke kan anses for at være retvisende i forhold til det faktiske tidsforbrug på de aktiviteter, der som følge af dommen vedrørende ATP PensionService er momsfritaget/lønsumsafgiftspligtige. Det er en forudsætning for Skattestyrelsens tilsidesættelse af leverandørens skøn, at Skattestyrelsen kan anvise et skøn, som er mere retvisende.

- Leverandører i den finansielle sektor - perioder fra 1. marts 2013

For leverandører omfattet af den finansielle sektor, der enten har eller som følge af dommen vedrørende ATP PensionService skulle have afregnet lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1-2, (metode 2), som både udøver lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og andre aktiviteter, og som ikke har foretaget en opgørelse af det faktiske tidsforbrug eller som ikke ønsker at foretage en opgørelse af det faktiske tidsforbrug, skal for perioder fra og med 1. marts 2013, for de ansatte, der udelukkende har været beskæftiget med momspligtige aktiviteter, og som har været beskæftiget med de aktiviteter, der som følge af dommen er momsfritaget/lønsumsafgiftspligtige, anse 60 pct. af disse ansattes samlede lønsum for at være anvendt til fuldt ud lønsumsafgiftspligtige aktiviteter. De resterende 40 pct. af disse ansattes samlede lønsum skal anses for at være anvendt til aktiviteter både i den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden og til andre aktiviteter. Denne lønsum skal medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget efter at være blevet reduceret med den procentsats, som er udregnet af virksomheden efter momslovens § 38, stk. 1, på baggrund af den kvalifikation af leverandørens ydelser, der følger af dommen, dog uden at der i denne sats medregnes omsætningen af aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7.

Hvis den omsætning, der som følge af dommen vedrørende ATP PensionService er momsfritaget, betyder, at virksomhedens delvise fradragsprocent for moms efter momslovens § 38, stk. 1, ændres til en mindre delvis fradragsprocent opgjort efter momslovens § 38, stk. 1, medfører det, at der som konsekvensændring ligeledes skal medregnes en tilsvarende ændring af lønsummen for de ansatte, der tidligere er medregnet til lønsumsafgiftsgrundlaget efter 60/40-reglen. Dette gælder alene for leverandører omfattet af den finansielle sektor, der har afregnet lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1-2, og som har anvendt 60/40-reglen (Lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 6).

- Øvrige leverandører

For øvrige leverandører, der enten har eller som følge af dommen skulle have afregnet lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, (metode 4) skal konsekvensændringen for lønsumsafgift opgøres som den del af lønsummen med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret med visse reguleringer, der kan henføres til aktiviteterne, der som følge af dommen er momsfritaget, ganget de relevante afgiftssatser for de år, der er omfattet af tilbagebetalingen.

Lønsummen opgøres som ovenfor. Det bemærkes dog, at afsnittene om 60/40-reglen ikke finder anvendelse her.

Den del af virksomhedens overskud eller underskud, der skal medregnes til afgiftsgrundlaget opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber. Fører virksomheden ikke et særskilt sektorregnskab for den afgiftspligtige del af virksomheden, eller kan virksomhedens regnskaber i øvrigt ikke tilrettelægges på en sådan måde, at fordelingen af virksomhedens overskud eller underskud fremgår af regnskabet, skal leverandøren medregne den del af overskuddet eller underskuddet, der skønsmæssigt vedrører ydelserne, der som følge af dommen vedrørende ATP PensionService er momsfritaget.

Dette skøn skal på den bedst mulige måde afspejle leverandørens overskud eller underskud på de aktiviteter, der som følge af dommen er momsfri. Leverandøren kan som udgangspunkt basere skønnet på en omsætningsfordeling, dvs. en fordeling som svarer til forholdet mellem omsætningen på de aktiviteter, der som følge af dommen er momsfritaget og den samlede omsætning i leverandørens virksomhed i det pågældende indkomstår. Omsætningsfordelingen opgøres med 2 decimaler, jf. princippet i SKM2009.500.SKAT.

Skattestyrelsen har mulighed for at tilsidesætte leverandørens skøn, selv om skønnet er baseret på en omsætningsfordeling, hvis skønnet efter Skattestyrelsens vurdering ikke kan anses for at være retvisende i forhold til det faktiske overskud eller underskud af de aktiviteter, der som følge af dommen vedrørende ATP PensionService er momsfritaget/lønsumsafgiftspligtige. Det er en forudsætning for Skattestyrelsens tilsidesættelse af leverandørens skøn, at Skattestyrelsen kan anvise et skøn, som er mere retvisende.

Forenklet beregningsmetode 1

I forbindelse med anmodningen fra aftageren om at benytte den valgfrie forenklede tilbagebetalingsmodel kan aftageren samtidig anmode om, at leverandøren kan anvende en forenklet beregningsmetode for beregning af konsekvensændringer, jf. pkt. 3.3.

Hvis Skattestyrelsen vurderer, at den forenklede metode ikke vil medføre et misvisende resultat, jf. særligt ovenstående om lønsumsafgift, kan leverandøren foretage en skønsmæssig beregning af købsmoms, godtgørelse af energiafgift samt lønsumsafgift af lønsum og eventuelt også korrigeret skattemæssigt overskud, der knytter sig til produktionen af de nu momsfritagne ydelser. Denne skønsmæssige beregning kan foretages af leverandøren på baggrund af dennes regnskaber og en antagelse om, at alle ydelser (fortsat momspligtige ydelser, ydelser omfattet af tilbagebetalingen samt ydelser, der hele tiden har været betragtet som momsfritagne) forholdsmæssigt trækker lige meget på alle ressourcer i leverandørens virksomhed. Beregningen foretages i givet tilfælde på baggrund af omsætningen for de ydelser, der som følge af dommen vedrørende ATP PensionService er momsfrie, set i forhold til den samlede omsætning (beregnet med to decimaler).

Forenklet beregningsmetode 2

De skønsmæssigt opgjorte konsekvensændringer, som er omtalt i pkt. 3.3, tager udgangspunkt i de oplysninger, som den enkelte leverandør har indberettet til Skattestyrelsen i relation til salgs- og købsmoms, godtgørelse for energiafgifter, lønoplysninger mv. og skattepligtigt overskud. Beregningen foretages i givet tilfælde på baggrund af omsætningen for de ydelser, der som følge af ATP PensionService-dommen er momsfrie, set i forhold til den samlede omsætning (beregnet med to decimaler). Denne andel anvendes til at bestemme effekt på købsmoms, energiafgift og eventuel lønsumsafgift. Konsekvensændringerne omfatter således fratrukket købsmoms, der knytter sig til produktionen af de nu fritagne ydelser, godtgørelse af energiafgift, der knytter sig til produktionen af de nu fritagne ydelser samt eventuel lønsumsafgift, der knytter sig til produktionen af de nu fritagne ydelser. Lønsumsafgiftsberegningen sker skønsmæssigt.

Tilbagebetalingen vil derfor være sammensat således:

Bruttokravet, som anerkendt af Skattestyrelsen

• Skønsmæssigt opgjort fratrukket købsmoms, der knytter sig til produktionen af de nu fritagne ydelser (pkt. 6)
• Skønsmæssigt opgjort godtgørelse af energiafgift, der knytter sig til produktionen af de nu fritagne ydelser (pkt. 7)
• Skønsmæssigt opgjort lønsumsafgift af lønsummen og eventuelt overskud, der knytter sig til produktionen af de nu fritagne ydelser (pkt.12)
• evt. fradraget købsmoms hos aftager (oplyst af aftager), jf. pkt. 3.3 ovenfor i styresignalet.

Bemærk: Hvis omsætningen for de ydelser, der som følge af dommen vedrørende ATP PensionService er momsfrie, set i forhold til den samlede omsætning udgør mere end 50 pct., beregnes der efter den forenklede beregningsmetode i forbindelse med udøvelsen af skønnet alene lønsumsafgift af lønsummen.

Hvis de nødvendige oplysninger ikke finder i Skattestyrelsens systemer

I nogle tilfælde kan der være situationer, hvor de relevante oplysninger til brug for den skønsmæssige beregning af lønsumsafgift ikke foreligger i Skattestyrelsens egne systemer. Skattestyrelsen forbeholder sig i disse tilfælde muligheden for at rette henvendelse til leverandøren med henblik på at anmode om oplysningerne.

• Hvis leverandøren ikke fremkommer med oplysningerne, vil der være grundlag for at foretage følgende:

1. For så vidt angår oplysninger om SVU-støtte (statens voksenuddannelsesstøtte), jf. lov om statens voksenuddannelsesstøtte, kan Skattestyrelsen indhente oplysninger fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
2. For så vidt angår oplysninger om refusion til arbejdsgiver i forbindelse med elevers skoleophold, kan Skattestyrelsen hente oplysninger hos Arbejdsmarkedets tillægspension og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Vedrørende disse oplysninger er det også en forudsætning, at leverandøren har givet tilladelse til, at Skattestyrelsen kan indhente oplysningerne hos 3. mand til brug for den skønsmæssige beregning.

For så vidt angår øvrige oplysninger, som ikke kan findes i Skattestyrelsens systemer og som ikke kan skaffes fra leverandøren, kan der foretages en skønsmæssig beregning:

• Den skønsmæssige beregning kan foretages ved, at de nævnte oplysninger ikke indgår i opgørelsen. Skattestyrelsen vil i disse tilfælde, hvor dette er til ugunst for aftageren, give disse mulighed for at fremskaffe oplysninger til brug for skønnet.
• Den skønsmæssige beregning kan også foretages ved, at de manglende oplysninger indgår med et gennemsnitsbeløb. Det vil fx være gældende for sygedagpenge, barselsdagpenge, dagpenge (iht. barselsloven) ved pasning af alvorligt sygebørn. Løntilskud til ansatte i fleksjob + løntilskud til ansatte førtidspensionister (tidl. benævnt skånejob) mv.
• For så vidt angår den skønsmæssige beregning vedr. skattepligtigt over/underskud i selskaber, der er en del af en sambeskatning, og finansielle poster, der indgår i selskabernes over/underskud vil der tages udgangspunkt i de regnskabsmæssige oplysninger.