Dokumentets dato: | 27-08-2019 |
Offentliggjort: | 02-10-2019 |
SKM-nr: | SKM2019.479.SR |
Journalnr.: | 19-0303128 |
Referencer.: | Pensionsbeskatningsloven Virksomhedsskatteloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
Spørger var en bank, der gerne ville tilbyde et pensionsprodukt uden fradragsret efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, til selvstændige erhvervsdrivende, der anvendte virksomhedsordningen.
Spørger ønskede derfor at vide, om det pågældende pensionsprodukt var en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, og om der kunne indskydes virksomhedsmidler på denne ordning, uden at indskuddet ansås for en privat hævning efter virksomhedsskattelovens § 5.
Skatterådet kunne både bekræfte, at det pågældende pensionsprodukt var en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, og at indskud af virksomhedsmidler på denne ordning kunne ske, uden at indskuddet ansås for hævet i overensstemmelse med hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5. Skatterådet bemærkede dog, at det var en forudsætning herfor, at de investeringer, som virksomhedsejeren foretog for de indskudte midler på pensionsordningen, kunne anses for erhvervsmæssige kapitalanbringelser, jf. SKM2019.48.LSR.
Endvidere bekræftede Skatterådet, at en ratepensionsordning, der som udgangspunkt opfyldte betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 11 A, kunne henføres til beskatning efter § 53 A, stk. 2 - 5, hvis kontohaveren ved pensionsordningens oprettelse havde givet afkald på beskatningen efter reglerne i afsnit I.
Dato for afsagt dom/ |
Spørgsmål
Svar
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørgeren er et dansk pengeinstitut.
Følgende fremgår af anmodningen om sagens faktiske forhold:
"H1 A/S ønsker at udbyde to forskellige pensionsordninger omfattet af Pensionsbeskatningslovens §53A. Type 1 er en pensionsordning der kommer til udbetaling som en sum, senest når kontohaver dør. Type 2 er en ratepension som opfylder betingelserne for rateopsparing i pensionsbeskatningslovens §11A, men hvor kontohaver har fravalgt skattebegunstigelsen.
Nærmere beskrivelse af ordningerne:
Type 1
Type 1 er en pensionsordning der kan etableres uanset kontohavers alder på etableringstidspunktet. Pensionsordningen kommer til udbetaling som en sum, senest når kontohaver dør. Pensionsordningen kan endvidere komme til hel eller delvis udbetaling efter anmodning fra kontohaver. Der er tale om en pensionsordning, der ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1, kapitel 1, og det er derfor vores opfattelse, at der er tale om en pensionsordning omfattet af PBL § 53A, stk. 1, nr. 7.
Der er ikke tilknyttet en forsikring til ordningen - der er således tale om en ren pensionsopsparing, hvor udbetalingerne svarer til indbetalingerne og afkastet heraf.
Pensionsordningen består af en indlånskonto med tilknyttet depot.
De opsparede midler skal indsættes på indlånskontoen, som alene kan anvendes til investering i værdipapirer. De investerede værdipapirerne indgår i værdipapirdepotet, som er tilknyttet indlånskontoen. Midlerne på kontoen kan alene frigøres/udbetales efter aftale med banken, og kunden kan derfor ikke frit disponere over midlerne på pensionsordningen.
Det er hensigten, at pensionsordningen kan inddrages under en virksomhedsskatteordning forstået således, at VSO-midler kan indbetales på ordningen. En udbetaling fra ordningen vil i så fald være en udbetaling til virksomheden.
Der kan ikke indsættes begunstigede på ordningen, og udbetaling ved død vil derfor ske til dødsboet - herunder evt. til en virksomhedskonto tilhørende dødsboet, såfremt pensionsordningen er inddraget under en virksomhedsskatteordning.
Midlerne på pensionsordningen kan investeres i værdipapirer uden begrænsninger. Ordningen er således ikke underlagt placeringsreglerne i pensionsbeskatningslovens §12. Investeringerne forvaltes enten af kunden selv eller af banken.
Type 2
Type 2 er en ratepension. Ratepensionen svarer til den nuværende skattebegunstigede ratepension, som banken i dag tilbyder vores kunder, og som opfylder reglerne i pensionsbeskatningslovens §11A, men kontohaver fravælgerbeskatning efter pensionsbeskatningslovens afsnit 1 på tidspunktet for ordningens oprettelse.
Det er vores opfattelse, at ordningen ved fravalg af skattebegunstigelsen bliver omfattet af PBL § 53A, stk. 1, nr. 8.
(…)"
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgeren har til støtte for en bekræftende besvarelse af spørgsmål 1 anført følgende:
"Beskatning efter pensionsbeskatningslovens §53A, gælder for en "pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1", jf. PBL § 53A, stk. 1, nr. 7.
Idet kontohaver har mulighed for at anmode om hel eller delvis udbetaling fra pensionsordningen uden nogen nærmere angivne begrænsninger, er der ikke tale om en pensionsordning omfattet af kapitel 1, afsnit 1 i pensionsbeskatningsloven.
Endvidere skal der foretages en afgrænsning i forhold til en almindelig bankkonto, idet følgende blandt andet fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1534 af 19. december 2007:
"Efter en konkret vurdering kan det dog være, at ordningen ikke i skattemæssig henseende kan betragtes som en pensionsordning med derimod som en almindelig bankkonto, og dermed omfattes ordningen ikke af den foreslåede bestemmelse i lovens §53A".
Ved bindende svar offentliggjort i SKM2017.631SR lagde Skatterådet ved vurderingen af denne afgrænsning vægt på, at midlerne på ordningen indgik i et "hermetisk lukket system". Midlerne kunne alene frigøres efter aftale med spørger (pengeinstituttet), og ejeren kunne fx ikke disponere over midlerne på ordningen via sin netbank til at foretage betalinger. På den baggrund anså Skatterådet ikke den i afgørelsen beskrevne ordning for en almindelig bankkonto, og Skatterådet anså ordningen for omfattet af §53A, stk. 1, nr. 7.
Idet Type 1 pensionsordningen ligeledes indgår i et lukket system, idet midlerne på kontoen kun kan anvendes til investering i værdipapirer, som er en integreret del af pensionsordningen, og idet Type 1 i øvrigt - og for så vidt angår de væsentligste vilkår - minder om de pensionsordninger Skatterådet forholdt sig til i afgørelsen, er det vores opfattelse, at Type 1 ordningen ligeledes er omfattet af PBL § 53, stk. 1, nr. 7, og at der derfor skal svares ja til spørgsmål 1."
I forhold til en bekræftende besvarelse af spørgsmål 2 har spørgeren anført følgende:
"Ifølge Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 kan virksomhedens midler ikke anvendes til køb af visse værdipapirer. Såfremt virksomhedens midler anvendes til køb af de nævnte værdipapirer, anses investeringen for en overførsel af værdier fra virksomheden til privat, jf. virksomhedsskattelovens § 5.
Følgende fremgår af Virksomhedsskattelovens §1, stk. 2:
Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.
Baggrunden for, at de oplistede værdipapirer i stk. 2, 1. pkt. ikke kan købes for VSO-midler er, at de er realisationsbeskattede, og at der dermed kan spekuleres i fuld skatteværdi af fradraget for renteudgifter ved lånefinansiering af køb af værdipapirerne sammenholdt med, at skatteyderen kan fravælge virksomhedsskatteordningen på det tidspunkt, hvor avancen skal beskattes, således at beskatningen sker med en lavere sats end rentefradragssatsen. Der henvises til bemærkningerne til LFF 2005-02-24 nr. 98, §11. De værdipapirer, der kan investeres i for VSO midler, er primært kendetegnet ved, at de lagerbeskattes - herunder bl.a. investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.
I SKM2019.48.LSR slår Landsskatteretten imidlertid fast, at de beskatningsregler, der normalt er gældende for det relevante værdipapir, "undertrykkes", når afkastet lagerbeskattes efter PBL §53A.
I SKM2019.48.LSR lagde Landsskatteretten således vægt på, "at det er §53A, der er grundlaget for de skattemæssige virkninger vedrørende pensionsordningen", og at "ordningen sikrer, at afkast lagerbeskattes løbende i virksomhedsordningen". Landsskatteretten konkluderede som følge heraf, "at aktie, der købes under PBL §53A ordningen, ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, og dermed ikke er omfattet af virksomhedsskattelovens §1, stk. 2, 1. pkt."
På baggrund heraf konkluderede Landsskatteretten, at der - via en §53A ordning - kan investeres i alle typer af værdipapirer, så længe investeringen kan anses for erhvervsmæssig kapitalanbringelse, og dermed ikke i henhold til praksis jf. f.eks. SKM2013.505HR og SKM2015.728.LSR anses for private dispositioner.
Det havde ligeledes ikke betydning for Landsskatterettens besvarelse, om det var kunden selv eller pengeinstituttet der forvaltede midlerne på ordningen.
Under henvisning til argumentationen i SKM2019.48.LSR er det derfor vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med et ja."
I forhold til en bekræftende besvarelse af spørgsmål 3 har spørgeren anført følgende:
"PBL §53A, stk. 1, nr. 8 er en "pensionsordning oprettet i pengeinstitut eller kreditinstitut, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor kontohaveren ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I".
§53A, stk. 1, nr. 8 blev indsat ved L 2008 1339. Reglerne blev indført med følgende begrundelse, jf. afsnit 3.2.4.2. i bemærkningerne til lovforslaget:
Pensionsopspareren kan for ordninger, der faktisk opfylder betingelserne for fradrag m.m. vælge at give afkald på beskatning efter de almindelige regler. Det er tilfældet for livsforsikringer og pensionskasseordninger, men ikke for pensionsordninger i penge- og kreditinstitutter.
Der er ingen begrundelse for, at pensionsopspareren for pensionsordninger i penge- og kreditinstitutter ikke ligesom for livsforsikringer og pensionskasseordninger skal kunne fravælge beskatning af ordningen efter de almindelige regler.
Det foreslås derfor, at pensionsopspareren for en pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for beskatning efter de almindelige regler, kan vælge at give afkald på beskatning efter de almindelige regler.
Idet ordningen beskrevet som type 2 er en ratepension, der opfylder betingelserne for beskatning efter afsnit 1, men hvor denne beskatning er fravalgt, skal ordningen beskattes efter PBL § 53A, stk. 1, nr. 8, og det er derfor vores opfattelse, at der skal svares ja til spørgsmål 3."
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at den pensionsordning der er beskrevet som Type 1 beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 1, nr. 7.
Begrundelse
Ifølge pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, gælder reglerne i § 53 A, stk. 2-5 for pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, når pensionsordningerne ikke er omfattet af kapitel 1.
Da den påtænkte pensionsordning (ordningen), som er beskrevet som "Type 1", skal oprettes i et pengeinstitut og efter det oplyste "kommer til udbetaling som en sum senest når kontohaver dør", skal det afgøres efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 og 12 A om opsparing i pensionsøjemed med eller uden fradrags- og bortseelsesret (aldersopsparing), hvorvidt ordningen opfylder betingelserne i kapitel 1.
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., at der skal være knyttet en bestemmelse til kontoen om, at udbetaling til kontohaveren tidligst sker på det tidspunkt, hvor kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og senest 15 år efter at kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen.
Da ejeren af ordningen har mulighed for at anmode om hel eller delvis udbetaling fra ordningen uden nogen nærmere angivne begrænsninger, kan betingelsen i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ikke anses for opfyldt, og ordningen er dermed ikke omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven.
Ordningen er derfor som udgangspunkt omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, medmindre ordningen efter en konkret vurdering kan betragtes som en almindelig bankkonto, jf. bemærkningerne i lovforslaget til lov nr. 1534 af 19. december 2007.
Efter det oplyste om ordningen, som den er beskrevet under "Type 1", er der tale om en "ren opsparingsordning, hvor udbetalingerne svarer til indbetalingerne og afkastet heraf". Ordningen består af en "indlånskonto med tilknyttet depot", og de midler, der indsættes på "indlånskontoen, kan alene anvendes til investering i værdipapirer", der herefter indgår i det tilknyttede depot. Herudover kan ejeren af ordningen ikke frit disponere over midlerne på ordningen. Midlerne på ordningen kan endvidere "alene frigøres/udbetales efter aftale" med spørgeren.
På denne baggrund kan ordningen efter en samlet konkret vurdering ikke anses for at være en almindelig bankkonto, jf. ligeledes SKM2017.631.SR.
Ordningen kan herefter anses for at være en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at midler i en virksomhedsordning kan indskydes på Type 1 ordningen, uden at indskuddet anses for en privat hævning, jf. virksomhedsskattelovens § 5.
Begrundelse
Det følger af virksomhedsskattelovens § 1 og bestemmelsens forarbejder, at samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden skal medtages i virksomhedsordningen, og at ikke erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages, jf. SKM2011.701.LSR og den juridiske vejlednings afsnit C.C.5.2.2.4.
På det foreliggende grundlag må indskud af virksomhedsmidler på den under spørgsmål 1 beskrevne ordning anses for en kapitalanbringelse, der kan ske indenfor virksomhedsordningen, uden at dette i sig selv medfører, at indskuddet anses for hævet i overensstemmelse med hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5, jf. SKM2011.701.LSR og SKM2019.48.LSR.
Dette gælder uanset, om virksomhedsmidlerne efter indskuddet på en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, bliver anvendt til anskaffelse af værdipapirer omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt. af en virksomhedsejer, der ikke driver næring med sådanne aktiver, jf. SKM2019.48.LSR.
Det er dog en forudsætning herfor, at virksomhedsejeren foretager investeringer under pensionsbeskatningslovens § 53 A, der kan anses for erhvervsmæssig kapitalanbringelse og dermed ikke i henhold til praksis jf. f.eks. SKM2013.505.HR og SKM2015.728.LSR anses for private dispositioner, jf. ligeledes SKM2019.48.LSR.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja - se dog begrundelsen".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at pensionsordningen beskrevet som Type 2 beskattes efter PBL § 53 A, stk. 1, nr. 8.
Begrundelse
Ifølge pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 8, gælder reglerne i § 53 A, stk. 2-5 for pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, når pensionsordningerne opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor kontohaveren ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I.
Det lægges til grund for besvarelsen, at ratepensionsordningen beskrevet som Type 2 opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 11 A, hvilket støttes af det oplyste i spørgerens "Generelle regler for ratepension", som udleveres til spørgerens kunder.
Såfremt kontohaveren herefter ved den pågældende pensionsordnings oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, vil den pågældende pensionsordning skulle beskattes efter reglerne i § 53 A, stk. 2 - 5, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 8.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1 og 3
Lovgrundlag
Pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, med senere ændringer.
Pensionsbeskatningslovens § 11 A:
§ 11 A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år, jf. dog § 15 B, stk. 5, og § 41, stk. 1, nr. 3, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:
Stk. 2 (…)
Stk. 3 (…)
Stk. 4 (…)
Stk. 5 (…)
Stk. 6 (…)
Pensionsbeskatningslovens § 12:
§ 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:
Stk. 2. Til kontoen kan knyttes en invalidesumsforsikring som nævnt i § 10, stk. 2.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om sygdom som nævnt i stk. 1, nr. 3.
Pensionsbeskatningslovens § 12 A:
§ 12 A. § 12 gælder også for opsparing i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret (aldersopsparing), jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2 (…)
Stk. 3 (…)
Stk. 4 (…)
Stk. 5 (…)
Pensionsbeskatningslovens § 53 A:
§ 53 A. Reglerne i stk. 2-5 gælder for
Stk. 2 (…)
Stk. 3 (…)
Stk. 4 (…)
Stk. 5 (…)
Stk. 6 (…)
Forarbejder
Lovforslag L 9 til lov nr. 1534 af 19. december 2007 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger):
"Efter en konkret vurdering kan det dog være, at ordningen ikke i skattemæssig henseende kan betragtes som en pensionsordning men derimod som en almindelig bankkonto, og dermed omfattes ordningen ikke af den foreslåede bestemmelse i lovens § 53 A."
Praksis
Skatterådet kunne efter en samlet konkret vurdering bekræfte, at de beskrevne modeller 1 og 2 kunne anses for pensionsordninger i henhold til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at der kunne indskydes virksomhedsmidler på de pågældende pensionsordninger, uden at virksomhedsmidlerne anses for hævet efter virksomhedsskattelovens § 5.
Spørgsmål 2
Lovgrundlag
Virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013, med senere ændringer.
Virksomhedsskattelovens § 1:
§ 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.
Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.
Stk. 3. Aktiver , der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang. Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse
Virksomhedsskattelovens § 5:
§ 5. Overførsel af værdier og beløb omfattet af § 4 b, stk. 1, fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge:
Stk. 2. Ved overførsel af værdier og beløb omfattet af § 4 b, stk. 1, fra virksomheden til den skattepligtige ud over de i stk. 1 nævnte anvendes § 11.
Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, omfattes ikke af stk. 1.
Praksis
Landsskatteretten fandt, at opsparingsmidler på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A i de i afgørelsen nævnte tilfælde kunne placeres i virksomhedsordningen og investeres i værdipapirer, der ikke var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, uden at dette medførte en privat hævning i virksomhedsordningen.
En mellemregning på anfordringsvilkår og til markedsrente, der etableres i forbindelse med overdragelse af en næringsvirksomhed med køb og salg af ejendomme, ansås for en hævning i virksomhedsskatteordningen for overdrageren.
Lån fra lægevirksomhed under virksomhedsordningen til lægens anpartsselskab, der drev investeringsvirksomhed, havde ikke erhvervsmæssig karakter og skulle anses for overført fra lægevirksomheden til den skattepligtige.
Landsskatteretten bekræftede, at der kunne indskydes beløb pensionsordning, der var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, af midler, var optjent og placeret i virksomheden, hvor klageren anvendte virksomhedsordningen, uden at indskuddet ansås for en privat hævning. Pensionsordningen kunne opsiges med en måneds varsel og indeholdt ikke nogen forsikringselementer. Landsskatteretten anførte endvidere nærmere hertil, at indskuddet på den baggrund måtte betragtes som enhver anden kapitalanbringelse i virksomhedsordningen, herunder et indskud på en bankkonto med kortere eller længere bindingsperiode, og at indskuddet blot foretoges i et pensionsselskab i stedet for et pengeinstitut.
Den juridiske vejledning 2019-1 afsnit C.C.5.2.2.4 "Erhvervsmæssige aktiver":
"Resumé
Som hovedregel er det kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomheden. Det er derfor nødvendigt at dele aktiverne op i en erhvervsmæssig og en privat del. Afsnittet indeholder eksempler på afgrænsningen mellem erhvervsmæssige og private aktiver.
Hovedregel
Når den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at bruge virksomhedsordningen for et indkomstår, skal reglerne anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Se VSL § 2, stk. 2.
De erhvervsmæssige aktiver skal indgå i virksomhedsordningen. Som udgangspunkt er det ikke muligt at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver uden for ordningen.
Den selvstændige kan vælge, om visse blandet benyttede aktiver skal indgå i virksomhedsordningen eller holdes uden for. Se VSL § 1, stk. 3.
De nærmere regler om blandet benyttede aktiver er omtalt i afsnit C.C.5.2.2.6 om blandet benyttede aktiver.
Bemærk
Private aktiver kan ikke indgå i virksomhedsordningen.
Se nærmere i afsnittet om aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, hvor der er eksempler på private aktiver."