Dokumentets metadata

Skattemæssig kvalifikation af tysk investeringsfond

Skatterådet bekræftede, at en tysk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering. Det var herefter investeringsfonden og ikke investorerne, der var begrænset skattepligtig til Danmark som følge af investeringsfondens investeringer i Danmark.

Skatterådet afviste derimod spørgsmålet om oplysningspligt, idet spørgsmålet faldt uden for det området, hvorom der kunne gives bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21.

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den tyske fond X skattemæssigt skal kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, og at Fondens investorer ikke er skattepligtige til Danmark alene som følge af Fondens investeringer i Danmark?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Fondens investorer ikke er oplysningspligtige til Danmark som følge af Fondens investeringer i Danmark?

Svar:

1. Ja
2. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold
Baggrund
Den tyske Fond X investerer i fast ejendom i Europa, og den påtænker i denne relation at udvide sine ejendomsinvesteringer til også at omfatte direkte eller indirekte investering i fast ejendom i Danmark.

Fonden og dens aktiviteter er reguleret i "Kapitalanlagegesetzbuch (KAGB)", som er en tysk lov om investeringer og investeringsenheder, herunder administration af disse. Loven er baseret på det gamle EU UCITS direktiv i sin seneste version pr. 13. juli 2009 samt det nye EU AIFM direktiv fra 8. juni 2011.

Fondens struktur er generelt meget lig organisationen i en dansk værdipapirfond.

Fondens indtægter fra Danmark vil ved en direkte investering i fast ejendom være nettolejeindtægter samt eventuelle skattepligtige ejendomsavancer, og Fonden forventes som følge heraf at være begrænset skattepligtig til Danmark af afkastet fra de erhvervede ejendomme, herunder realiseret gevinst ved salg/tab på de erhvervede ejendomme (jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, b) og skal som følge heraf årligt oplyse Skatteforvaltningen om indkomst fra den faste ejendom.

Fonden, der har en ubegrænset løbetid, retter sig mod institutionelle investorer med en investeringshorisont på minimum fem år og udsteder beviser i form af "Anteile" som vederlag for investorernes indskud.

Fonden er registreret hos den tyske finanstilsynsmyndighed (BaFin).

Baggrunden for anmodningen om bindende svar er at sikre, at skattepligten og hermed oplysningspligten vedrørende de erhvervede ejendomme alene påhviler Fonden og ikke investorerne i fonden.

Det er oplyst, at den nuværende investorkreds består af ca. 180 lokale (tyske) pengeinstitutter, 15 investeringsforeninger m.v. i den juridiske form af stiftelser (Stiftung) samt fonde opdelt i afdelinger ("umbrella funds"), hvor andre investorer har samlet deres likvider for at foretage investeringer i andre fonde. Antallet af investorer i Fonden kan stige, herunder investeringer fra detailfonde, med et betydeligt antal investorer.

Alle ejerbeviser i Fonden har de samme rettigheder, og der findes således kun én andelsklasse. Beviserne kan som udgangspunkt indløses halvårligt, idet indløsning kan udsættes, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Derudover er der ingen begrænsninger i adgangen til at sælge allerede udstedte beviser i markedet. Beviser i Fonden kan også handles i den lokale bank eller på det sekundære marked. Fonden er dog ikke børsnoteret.

Det følger af den tyske lovgivning, at investorerne ikke har nogen ret til de underliggende investeringer.

Aktiverne i Fonden holdes adskilt fra managementselskabets aktiver, aktiver i andre fonde, der forvaltes af managementselskabet og investorerne i Fonden. Der udarbejdes et særskilt revideret årsregnskab for Fonden, der forelægges hvert år for markedet og investorerne.

Der er udarbejdet generelle og specifikke investorbestemmelser (fondsbestemmelser) for Fonden med henblik på at regulere de juridiske forhold mellem managementselskabet og Fonden såvel som forholdet til investorerne.

Fonden har ingen rådgivende investorudvalg, så alle beslutninger foretages udelukkende af managementselskabet på Fondens vegne.

Managementselskab og depotbank
Fonden, der er etableret som en ikke-juridisk person i Tyskland, er en kontraktlig investeringsfond og er juridisk set oprettet ved den aftale, der er indgået mellem det tyske managementselskab og investorerne. Managementselskabet skal handle på vegne af Fonden. I sin egenskab af godkendt AIF-investeringsforvalter er managementselskabet underlagt offentlig kontrol fra den tyske finanstilsynsmyndighed.

Managementselskabet investerer på vegne af Fonden den indskudte kapital og står som formel ejer af de investerede aktiver, idet Fonden ikke har juridisk retsevne. Det bemærkes, at Fonden i skattemæssigt henseende behandles som en selvstændig "person" i Tyskland.

Managementselskabet er ansvarlig for at udpege en depotbank. Depotbanken skal overvåge Fondens aktiver.

Managementselskabet er forpligtet til - inden for seks måneder efter afslutningen af regnskabsåret - at sørge for at aflægge et årsregnskab for Fonden. Årsrapporten skal blandt andet indeholde en rapport om managementselskabets aktiviteter i det foregående regnskabsår og alle væsentlige oplysninger, der giver investorerne mulighed for at få et overblik over disse aktiviteter og Fondens resultat. Årsrapporten skal indeholde en opgørelse over de aktiver, der tilhører Fonden, og forpligtelser opstået som følge af låntagninger samt en opgørelse af aktiviteter opdelt efter indtægtstype. Derudover skal der udarbejdes en oversigt over Fondens udvikling i rapporteringsperioden, som skal indeholde oplysninger om distribueret og reinvesteret indkomst, plus- eller minusværdier af de indberettede aktiver samt oplysninger om tilstrømning og udstrømning af midler fra salg og indløsning af beviser, og værdien af et bevis skal angives ved udgangen af hvert regnskabsår. Ifølge den tyske investeringslov skal årsrapporten revideres.

Managementselskabet er desuden forpligtet til at udarbejde en halvårsrapport.

Reguleringen af Fonden og dens aktiviteter, herunder strukturering af Fonden, managementselskabets forpligtelser mv. fremgår af reglerne i "Kapitalanlagegesetzbuchs (KAGB)", der som tidligere nævnt er en tysk lov om investeringsselskaber m.v.

Tysk og udenlandsk beskatning af Fonden
Ifølge den nye tyske investeringsskattelov ("Investmentsteuergesetz") anses Fonden for et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor den som udgangspunkt er selskabsskattepligtig m.v. af sin indkomst.

Fondens indtægter fra udenlandske investeringer, så som investering i eksempelvis fast ejendom i Danmark, er dog ikke omfattet af den tyske beskatning i regi "Sondervermögen".

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at de tyske skattemyndigheder vil kvalificere Fonden som en person i dobbeltbeskatningsmæssig henseende.

Det følger i denne forbindelse af et af de centrale tyske skattemyndigheder udsendt udkast til vejledning om forståelsen af de nye regler, at de lokale skattemyndigheder under den nye investeringsskattelov er forpligtede til at udstede hjemstedserklæringer for de pågældende Fonde.

Der er udstedt hjemstedserklæringer til Fonden i forbindelse med dens ejendomsinvesteringer i andre europæiske lande, ligesom der også er indhentet en hjemstedserklæring i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Tyskland og Danmark. Det skal nævnes, at Fonden behandles som et selvstændigt skattesubjekt i Holland, Storbritannien, Norge og Finland.

Beskatning af investorer
Tyske investorer er skattepligtige (indkomstskat, selskabsskat og tysk handelsskat) af udlodningerne fra Fonden, eller udregnet på baggrund af en basis-indkomst (hvis ingen udlodning) samt gevinst ved salg af beviser.

Fonden opfylder særlige skattekrav for en ejendomsfond, hvilket betyder, at 60% af udlodningerne er fritaget for indkomstskat og selskabsskat, og 30% er fritaget for tysk handelsskat.

Udlodningerne er som regel genstand for en kildeskat på 25% (plus solidaritetsgebyr). Den delvise fritagelse for selskabsskat og handelsskat, jf. ovenfor, indregnes ved beregningen af kildeskattesatsen.

Skattereglerne svarer i høj grad til dem, der gælder for danske investeringsforeninger, kaldet IMB (investeringsfonde med beregnet minimumsindkomst), og hvor den beregnede minimumsindkomst beskattes hos investorerne.

Spørgers opfattelse og begrundelse
Vi skal venligst anmode om, at spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, idet Fonden efter vores opfattelse skal kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt såvel efter reglerne i den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Tyskland og Danmark som efter de interne danske skatteregler, samt idet investorerne i Fonden ikke er skattepligtige til Danmark.

Dette svar vil have den konsekvens, at Fonden i tilfælde af en direkte investering i danske ejendomme efter danske skattemæssige regler skal anses som ejer af de danske aktiver, og at oplysningspligten ved en direkte investering i danske ejendomme som følge heraf påhviler Fonden og ikke investorerne i Fonden.

Vi henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at Fonden ved en direkte investering i de danske ejendomme som investor skal anses for skattepligtig efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller b, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, om begrænset skattepligt for udenlandske selskaber m.v., for så vidt angår deres afkast af fast ejendom beliggende her i landet.

Argumenterne for klassificering af Fonden som et selvstændigt skattesubjekt, der er underkastet dansk beskatning, herunder forpligtelse til at oplyse Skatteforvaltningen om indkomsten, hvad enten den er positiv eller negativ, kan opsummeres som følger:

Enheden behandles som skattepligtig enhed i Tyskland - se nærmere nedenfor, under 1)
Enheden lever op til de danske kriterier for at blive behandlet som selvstændigt skattesubjekt - se nærmere nedenfor, under 2)

Re. 1: Argumentation i relation til "dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Tyskland og Danmark"
I relation til bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Tyskland og Danmark gør vi gældende, at Fonden i henhold til artikel 3, stk. 1, litra d, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt, hvilket også fremgår af dansk retspraksis, jf. Skatterådets bindende svar i SKM2008.491.SR.

Det bindende svar i SKM2008.491.SR indebærer, at der i den foreliggende sag skal lægges særlig vægt på den skattemæssige behandling af Fonden i Tyskland. Skatterådet anførte i det bindende svar, at Danmark var forpligtet til at acceptere den udenlandske kvalifikation af en udenlandsk enhed (der var et kommanditselskab), når enheden i sit hjemland blev kvalificeret som skattepligtig enhed og blev behandlet som sådan.

Den pågældende afgørelse vedrørte bestemmelserne i Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet det bemærkes, at de pågældende bestemmelser svarer til ovenfor anførte artikel i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Tyskland og Danmark.

I sagen (SKM2015.808.SR), som der henvises til senere, blev der af spørger henvist til ovenstående bindende svar:

"Skatterådet statuerede i sagen, at Danmark var forpligtet til at acceptere den skattemæssige kvalifikation af den udenlandske enhed som et selvstændigt retssubjekt, såfremt "... den udenlandske enhed behandles som et selskab eller beskattes på samme måde i den stat, hvori den udenlandske enhed er organiseret... " Udbytterne kunne herefter udloddes skattefrit fra det danske selskab, jf. selskabsskattelovens § 13.

Den dansk-tyske dobbeltbeskatningsaftale indeholder tilsvarende bestemmelser som i den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. Efter artikel 3, stk. l, litra d) omfatter udtrykket "selskab" således " .... enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person [...]"

Det gøres gældende, at Fonden opfylder kravene om, at 1) Fonden efter tyske regler er kvalificeret som en selskabsskattemæssig enhed og 2) at Fonden dobbeltbeskatningsmæssigt skal anses som et "selskab".

Overført til den aktuelle sag bekræfter afgørelsen i SKM 2008.491.SR, at den tyske skattemæssige kvalifikation af Fonden som et selvstændigt skattesubjekt indebærer, at Fonden alene af den årsag også i Danmark skal kvalificeres som en selvstændig skattemæssig enhed i forhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Henset til at det er Fonden, der i den danske-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst er ejer af ejendomme, må den begrænsede skattepligt og selvangivelsespligt i Danmark tilsvarende påhvile Fonden. "

Det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra d) i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Tyskland og Danmark, at udtrykket selskab omfatter "[…] enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person […]".

Med henvisning til ovennævnte finder vi, at Fonden allerede med henvisning til bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten samt ovennævnte bindende svar skal anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Det bemærkes for god ordens skyld, at det ved behandlingen af anmodningen kan lægges til grund, at Fonden af de tyske skattemyndigheder er kvalificeret som en person i dobbeltbeskatningsmæssig henseende. Det kan oplyses, at Fonden på nuværende tidspunkt har fået udstedt en hjemstedserklæring.

Re. 2: Danske principper for en enheds kvalificering som værende selvstændigt skattesubjekt eller ej
Derudover skal Fonden efter interne danske skatteregler klassificeres som et selvstændigt skattesubjekt, jf. nærmere nedenfor.

Ved vurderingen af, om en udenlandsk "enhed" efter danske skatteregler skal kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt eller som en transparent enhed, lægges der efter praksis vægt på en flerhed af faktorer.

Selskabsskatteloven
Det er vor opfattelse, at Fonden lever op til kravene for at kunne anses som en selskabslignende enhed, der ifølge § 2, stk. 1, (a eller b) skal være begrænset skattepligtig til Danmark af indkomsten fra investeringer i dansk ejendom.

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 2), hvorefter der er tale om en selskabslignende dansk enhed, der er forpligtet til at betale selskabsskat, hvis "i hvilken ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital ". Som følge heraf skal en udenlandsk enhed med de samme kendetegn anses som en enhed, der er forpligtet til at betale selskabsskat i Danmark af indkomst fra dansk ejendom - jf. selskabsskatteloven § 2, stk.1, a eller b.

I den foreliggende situation kan det konstateres, at ingen af investorerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, ligesom overskuddet fordeles mellem deltagerne i forhold til deres andel af den indskudte kapital.

Allerede på denne baggrund bør Fonden skulle klassificeres som selvstændigt skattesubjekt ud fra et dansk skattemæssigt perspektiv.

Dansk retspraksis og den Juridiske Vejledning
I dansk retspraksis såvel som i den Juridiske Vejledning er der imidlertid fastsat flere kriterier, som skal vurderes ved bedømmelsen af, om en enhed kan anses som et selvstændigt skattesubjekt.

Vi henviser i denne forbindelse til den Juridiske Vejledning, 2019-1, afsnit C.D. 1.1.3, hvori der står, at nedennævnte forhold kan være af betydning, når der vurderes, om en enhed er et selvstændigt skattesubjekt. Der kan henvises til flere bindende svar, som følger denne tilgang.

Det er ikke nødvendigt, at alle krav opfyldes i den specifikke sag, da beslutningen vedrørende klassifikation afhænger af en overordnet vurdering af de forskellige faktorer, hvor der dog er nogle, der er vigtigere at opfylde end andre.

En afgørende faktor er, om der overordnet kan siges at være tale om en slags "ring fencing" omkring den pågældende enhed, så aktiverne etc. holdes adskilt fra investorerne, hvilket også vil fremgå af det følgende.

Det er vores opfattelse, at Skatterådet efter de danske regler om klassifikation af udenlandske investeringsinstitutter også skal nå til det resultat, at der for den tyske fonds vedkommende er tale om et selvstændigt skattesubjekt, der er begrænset skattepligtig til Danmark ved investeringer i dansk ejendom.

I det følgende gennemgås de forskellige faktorer, som der efter gældende praksis indgår i vurderingen, og der kommenteres vedrørende de faktiske forhold, der gælder for X:

1. Vedrørende personlig hæftelse for nogen af investorerne
   Ingen af investorerne i Fonden hæfter med mere end deres indskud, hvilket understøtter en kvalifikation som selvstændigt skattesubjekt.
   
   
2. Fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
   I nærværende sag fordeles overskuddet fra ejendomsaktiviteterne i Fonden mellem investorerne i forhold til den enkelte investors kapitalindskud (ejerandel), hvilket understøtter kvalifikation som selvstændigt skattesubjekt.
   
   
3. En likvidationsudlodning baseret på kapitalens størrelse
   En likvidationsudlodning vil også blive fordelt mellem investorerne i forhold til disses kapitalindskud, hvilket understøtter kvalifikation som selvstændigt skattesubjekt.
   
   
4. Vedrørende kravet om selvstændige vedtægter
   Fonden har ikke vedtægter som et selskab. Der foreligger i stedet generelle og særlige investorbestemmelser (fondsbestemmelser), der har en vis lighed med vedtægter, idet der heri reguleres for forhold om administration, udnævnelse af aktuarer, investeringsregler, andelsklasser, regler for indfrielse, udlodning etc.
   
   Der henvises i denne forbindelse til de regler, der gælder for danske værdipapirfonde.
   
   De pågældende bestemmelser er vedhæftet anmodningen.
   
   Fonden opfylder således efter vores opfattelse kravet om vedtægter. Der kan i denne forbindelse også henvises til de bindende svar SKM2015.808.SR og SKM2019.191.SR, der begge anerkender de tyske "Allgemeine und Besondere Anlagebedingungen" som vedtægter. De bindende svar gennemgås nærmere nedenfor.
   
   Vedtægter og lignende understøtter kvalifikation som et selvstændigt skattesubjekt.
   
   
5. Særskilt regnskab
   Det er et krav, at et revideret årsregnskab, såvel som en urevideret halvårlig rapport udarbejdes af managementselskabet for Fonden og dennes aktiviteter, hvilket er en faktor, der understøtter kvalifikation som et selvstændigt skattesubjekt.
   
   Særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle på vegne af Fonden, også for de investorer, som ikke er med i ledelsen
   Fonden er ikke udstyret med egne foreningsorganer svarende til eksempelvis en bestyrelse.
   
   Fonden administreres i stedet af et særligt managementselskab, som i overensstemmelse med tysk lovgivning er etableret i sammenhæng med Fonden. Der kan i denne forbindelse henvises til tidligere afgørelser fra Ligningsrådet og Skatterådet vedrørende tilsvarende situationer. Der kan således eksempelvis henvises til afgørelserne i SKM2004.172.LR samt SKM2015.808.SR.
   
   I sagen fra 2004 nåede Skatterådet frem til - baseret på en specifik vurdering - at en tysk investeringsfond skulle kvalificeres som selvstændigt skattesubjekt. Det blev i denne sammenhæng udtrykkeligt nævnt i afgørelsen fra Skatterådet, at den kendsgerning, at Fonden blev administreret af managementselskabet og ikke selv havde nogen ledelsesorganer som generalforsamlinger eller en bestyrelse, ikke burde have nogen negativ indvirkning på klassificeringen.
   
   Derudover henvises der til praksis for værdipapirfonde, jf. styresignalet i SKM2016.98.SKAT, hvoraf det fremgår, at værdipapirfondene anses som selvstændige skattesubjekter. Det nævnes i denne forbindelse, at:
   
   "Værdipapirfonde er særskilte økonomiske, men ikke juridiske, enheder. De pågældende værdipapirfonde etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber. Beslutninger vedrørende en værdipapirfond træffes af det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapir-fonden."
   
   Investeringsforvaltningsselskabet blev i denne forbindelse anset for at opfylde kravet om foreningsorganer, der kan handle på vegne af investeringsforeningen.
   
   Dette understøtter kvalifikationen af Fonden som et selvstændigt skattesubjekt.
   
   
6. Mulighed for udvidelse af medlemskredsen
   Da der er tale om en "open-ended" investeringsfond, er det løbende muligt for Fonden at få flere investorer ved at udstede nye beviser, ligesom allerede udstedte beviser kan sælges på markedet. Prisen på et bevis fastsættes dagligt for at kunne sælge beviser på markedet såvel som til indløsning.
   
   Dette understøtter kvalifikation som et selvstændigt skattesubjekt.
   
   
7. Bestemmelse om hvad der skal ske med formuen ved den enkelte investors udtræden (indløsning) eller ved enhedens opløsning
   I forbindelse med indløsning er der fastsat krav om visse minimum og indløsningsperioder.
   
   Som nævnt ovenfor fastsættes der en enhedspris på hver handelsdag, hvilken pris skal bruges til at udstede nye beviser, sælge beviser i markedet/hos bankerne såvel som ved en eventuel indløsning. Enhedsprisen fastsættes på hver handelsdag (aktiver, minus gæld og andel af nettoaktivværdien for antallet af udstedte beviser).
   
   Prisen fastsættes af managementselskabet under tilsyn af depositaren.
   
   Dette understøtter kvalifikation som selvstændigt skattesubjekt.
   
   
8. Eksistensen af en indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital)
   Der er indskudt kapital i Fonden. Der er på grund af adgangen til en løbende udstedelse af nye beviser og løbende indløsning af eksisterende beviser tale om en vekslende indskudskapital.
   
   Tilstedeværelsen af kapital understøtter kvalifikation som et selvstændigt skattesubjekt.

Der henvises i øvrigt til det bindende svar i SKM2015.808.SR og senest SKM2019.191.SR, hvori Skatterådet nåede frem til, at forskellige tyske investeringsfonde, herunder AIF'er, der ejer eller planlægger at eje ejendom i Danmark, efter en samlet konkret vurdering skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter danske skatteregler.

Det følger således af SKM2015.808.SR, at en tysk investeringsfond, der ejede fast ejendom i Danmark gennem et kommanditselskab (K/S), baseret på en overordnet, specifik vurdering skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, der er begrænset skattepligtig til Danmark ifølge selskabsskatteloven § 2, stk. 1, b), jf. § 1, stk. 1.

I begrundelsen for det bindende svar anførte Skatterådet følgende:

• Ingen af investorerne hæfter personligt,
• fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital,
• investeringsfonden har selvstændige fondsbestemmelser (vedtægter),
• der foreligger særskilte årsrapporter,
• der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer,
• det er bestemt, hvad der sker med formue ved den enkelte investors udtræden/opløsning,
• investeringsfonden har et managementselskab, der agerer på vegne af alle investorer og
• der foreligger investeringskapital, idet investorernes indskud svarer til den enkelte investors andel af formuen.

I SKM2019.191.SR gav Skattestyrelsen et bindende svar vedrørende tre tyske AIF'er, der havde planer om direkte eller indirekte investeringer i fast ejendom i Danmark.

To af de tre fonde var Open-Ended Investment Fonde som den foreliggende, mens den tredje AIF var en "Spezíal-Investment fond".

Skattestyrelsen nåede i sine bindende svar, der var baseret på en konkret vurdering af hver fond, frem til, at alle tre investeringsfonde skal betragtes som selvstændige skattesubjekter fra et dansk skatteperspektiv, og at fondene i skattemæssigt henseende også skulle betragtes som den retmæssige ejer af udbytte og modtagne renter.

Argumentationen i de bindende svar i SKM2019.191.SR følger de faktorer, der er nævnt og analyseret ovenfor med hensyn til nærværende anmodning om bindende svar.

Der er ved indstillingerne og afgørelserne særligt lagt vægt på, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at investeringsfondene har selvstændige fondsbestemmelser (vedtægter), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, at investeringsfondene har et managementselskab (kapitalforvaltningsselskabet), der agerer på vegne af alle investorer, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Der henvises i øvrigt til nedennævnte oversigt, hvor karakteristika for X sammenlignes med karakteristika for en fond, som i SKM2015.808.SR blev anerkendt som et selvstændigt skattesubjekt. En lignende sammenligning blev lavet i SKM2019.191.SR mellem fonden fra 2015 og de tre fonde omfattet af anmodningen om bindende svar i SKM2019.191.SR, som alle blev fundet at være selvstændige skattesubjekter.

Afslutningsvis gøres det gældende, at det forhold, at Fonden i praksis er skattefritaget i Tyskland af sine danske indtægter, ikke er en hindring for at statuere, at der er tale om et selvstændigt skattesubjekt efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Tyskland og Danmark samt interne danske skatteregler.

Sammenfatning:
Spørgsmål 1 og 2 skal besvares med et ja.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at den tyske fond X skattemæssigt skal kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, og at Fondens investorer ikke er skattepligtige til Danmark alene som følge af Fondens investeringer i Danmark.

Begrundelse
Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der medfører, at det ene land skal acceptere, at det andet lands selvstændige skattesubjekter er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, ikke er ensbetydende med, at enheden efter intern dansk ret skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt. Der er alene tale om, at enheden i henholdt til dobbeltoverenskomstens bestemmelser anses for at være en juridisk person omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Skattestyrelsen er således ikke enig i, at Skatterådets afgørelse, SKM2008.491.SR, er udtryk for, at Danmark er forpligtet til at acceptere den udenlandske kvalifikation af den udenlandske enhed efter intern dansk ret.

Det forhold, at Skatterådet i SKM2008.491.SR bekræftede, at der ikke ville indtræde begrænset skattepligt af eventuelle udbytteudlodninger fra A til B, kan således ikke henføres til, at B efter interne danske regler blev betragtet som et selvstændigt skattesubjekt. Det skyldtes derimod, at bestemmelserne i den fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst udelukkende fordelte beskatningsretten til domicilstaten, idet udlodningen til B i henhold til overenskomstens bestemmelser blev anset for modtaget af et moderselskab.

Vurderingen af, om en enhed, der er beliggende i udlandet, efter intern dansk ret skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt og rette indkomstmodtager af fx afkast af fast ejendom fra kilder i Danmark, foretages således efter dansk ret, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, der henviser til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, som omhandler de selvstændige skattesubjekter, der er skattepligtige ifølge selskabsskatteloven.

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, fremgår, at skattepligten påhviler andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital.

Efter praksis, se herunder Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber, kan følgende kriterier tale for, at den pågældende investeringsfond kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, der er begrænset skattepligtig til Danmark:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital)

Skattestyrelsen er efter en samlet konkret vurdering af den opfattelse, at den omhandlede tyske investeringsfond skal anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Der er ved indstillingen særligt lagt vægt på, at ingen af deltagerne hæfter personligt, at det fremgår, at investorerne ikke erhverver nogen ret til de underliggende aktiver, at der udarbejdes et særskilt regnskab for fonden, at der foreligger fondsbestemmelser, at der er mulighed for at udvide medlemskredsen, at investeringsfonden har et managementselskab, der agerer på vegne af alle investorer, at overskuddet fordeles i forhold til deltagerne i selskabets indskudte kapital, at der er bestemmelser om, hvad der skal ske med formuen ved den enkelte investors udtræden (indløsning), og at eventuel likvidationsudlodning vil blive fordelt mellem investorerne i forhold til disses kapitalindskud.

På denne baggrund må det antages, at den pågældende tyske investeringsfond er et selvstændigt skattesubjekt, der er begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1.

Det bekræftes således, at det er investeringsfonden og ikke investorerne, der er begrænset skattepligtig efter en dansk skatteretlig vurdering i det omhandlede tilfælde.

Skattestyrelsen har ikke taget stilling til, om investeringsfonden er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at Fondens investorer ikke er oplysningspligtige til Danmark som følge af Fondens investeringer i Danmark.

Begrundelse
Af skatteforvaltningslovens § 21 fremgår, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Det stillede spørgsmål om oplysningspligt i henhold til skattekontrollovens bestemmelser er imidlertid en administrativ regel om indberetning af indkomst, der således falder uden for det område, hvorom der kan afgives bindende svar, hvorfor nærværende spørgsmål afvises.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Selskabsskattelovens § 1
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

1. […]
2. andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,
3. […]

Selskabsskattelovens § 2
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

1. […]
2. i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21,
3. […]

Praksis
Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber
Hvad er en enhed?
Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

[…]

SKM2019.191.SR
Skatterådet bekræftede, at tre tyske alternative investeringsfonde (AIF'er) skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter en dansk skatteretlig vurdering.

SKM2015.808.SR
Skatterådet fandt, at en tysk investeringsfond (AIF), der igennem et K/S ejer ejendomme i Danmark, efter en samlet konkret vurdering skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der er begrænset skattepligtig til Danmark, efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. 1, stk. 1.

SKM2008.491.SR
Skatterådet kan bekræfte, at der ikke vil indtræde begrænset skattepligt af eventuelle udbytteudlodninger fra A til B. Såfremt B behandles som et selskab eller beskattes på samme måde, i den stat, hvori B er organiseret, er Danmark forpligtet til at acceptere denne stats skattemæssige kvalifikation som et selvstændigt skattesubjekt, jf. kommentarerne til OECDs modeloverenskomst art. 1, pkt. 5.

Skatterådet kan endvidere bekræfte, at udbytter, der udloddes fra A og som via B modtages af C, der er et fuldt skattepligtigt dansk selskab, er skattefrit for C, idet ejerskabskravene i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 er opfyldt.

Skatterådet kan endelig bekræfte, at C ikke er skattepligtig i Danmark af indkomst optjent af B, under forudsætning af, at der ikke vælges international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.

SKM2004.172.LR
Ligningsrådet fandt ud fra en konkret bedømmelse, at en tysk investeringsforening kan sidestilles med en dansk investeringsforening uanset, at investorerne ikke har stemmeret og at der i overensstemmelse hermed ikke afholdes en årlig generalforsamling i foreningen.

Spørgsmål 2
Lovgrundlag
Skatteforvaltningslovens § 21
Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

[…]

Praksis
Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit A.A.3.2 Arten af de spørgsmål, der er omfattet af ordningen om bindende svar
Hovedregel
Afgrænsningen af arten af mulige spørgsmål findes i SFL § 21, stk. 1, og går ud på, at "enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet." I SKM2010.103.LSR skete afvisning, fordi spørgsmålet hverken vedrørte en konkret skatteyder, som spørgeren repræsenterede eller spørgeren selv.

Det fremgår endvidere, at der både kan spørges om såvel påtænkte som allerede foretagne dispositioner. Af SFL § 21, stk. 4, følger, at visse spørgsmål skal besvares af Skatterådet.

[…]

Begrænsningen til spørgsmål, der drejer sig om den skattemæssige virkning af en disposition, betyder, at svaret skal have karakter af en forvaltningsafgørelse om en skatteretlig virkning. Som følge heraf kan der ikke gives bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed, gebyrer og forrentning, inddrivelse, straf eller om udøvelse af kontrol. Der kan heller ikke gives bindende svar om indberetningspligt i og med, at der ikke er tale om en skattemæssig virkning af en disposition. Se SKM2012.259.SR og SKM2013.474.SR. Der kan heller ikke gives bindende svar om indeholdelsespligt, se SKM2013.783.SR, der drejede sig om indeholdelsespligt ved arbejdsudleje.

SKM2013.783.SR
Skatterådet bekræfter, at der er tale om arbejdsudleje omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, når et udenlandsk moderselskab udlejer medarbejdere til et dansk datterselskab. Dette er begrundet i, at medarbejderne udlejes til at udføre arbejde i Danmark for en dansk virksomhed, og at medarbejderne skal udføre serviceopgaver indenfor skov- og plantagevirksomhed, som er det danske datterselskabs forretningsområde, og dermed udgør en integreret del af det danske datterselskabs virksomhed.

Skatterådet afviser spørgsmål om indeholdelsespligt, da det falder udenfor det område, hvorom der kan gives bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21, men der gives en vejledende udtalelse herom.

SKM2013.474.SR
Spørger er en forening, hvis formål er via aftaler med internetbutikker, at skaffe penge til sociale aktiviteter i institutioner.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørger er skattepligtig af de beløb, der modtages af Spørger fra de tilmeldte internetbutikker.

Skatterådet kan ikke besvare spørgsmål vedrørende indberetning af foretagne donationer.

Skatterådet kan bekræfte, at den omhandlede donation fra Spørger til en specifik institution ikke er omfattet af momspligt, idet tilskuddet ikke anses for at være betinget af levering af en bestemt vare eller ydelse.

Skatterådet kan bekræfte, at en donation skattemæssigt anses for udbetaling til et almennyttigt eller velgørende formål.