Dokumentets metadata

Godtgørelse elafgift - elbiler - ladestander - ejerskab

Spørgsmålet handlede om, hvorvidt kravene til elafgiftsgodtgørelse var opfyldt for ladestandere, som anvendes til opladning af batterier til registrerede elbiler, når ejerskabet til ladestanderen ikke var hos spørger, men ladestanderne drives for spørgers regning og risiko, og spørger havde driftsansvaret for disse ladestandere.

Det ejendomsretlige ejerforhold til ladestanderen var ikke afgørende for muligheden for godtgørelse af elafgift i forbindelse med opladning af elbiler. Det afgørende var derimod, at ladestanderne drives for den momsregistrerede virksomheds regning og risiko.

Skatterådet kunne bekræfte, at så længe spørger var omfattet af særordningen jf. § 21, stk. 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, og derved opfyldte kravet om at ladestanderne drives for virksomhedens regning og risiko, og at virksomheden opfyldte kravet om at være involveret i driften af ladestanderen, kunne spørger få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batteri til en registreret elbil efter procesreglerne i elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, uden at spørger ejede de ladestandere som anvendes til opladningen.

Spørgsmål

1. Det ønskes bekræftet, at Spørger er berettiget til godtgørelse af elafgift, hvis Spørger - uden at eje ladebokse, der anvendes til elbilopladning - er ansvarlig for driften af ladeboksen?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver erhvervsmæssig aktivitet med elbilopladning til private og offentlige kunder.

I dag driver og ejer Spørger ladeboksene. Spørger overvejer at udvide den eksisterende produktportefølje ved at tilbyde driftsaftaler for ladebokse, som kunden selv ejer, uden konsekvens for afgiftstilsvaret mellem Skattestyrelsen og Spørger.

Indholdet af den påtænkte disposition er, at Spørgeren:

• er kontraktsmæssigt ansvarlig for driften af ladeboksen, hvilket bl.a. indebærer udbedring af fejl, skader og mangler.
• har fuld juridiske råderet over ladeboksen, og kan foretage IT-mæssige opdateringer og andre egne dispositioner i forbindelse med driften af ladeboksen.
• driver ladeboksen for egen regning, idet kunden betaler et fast abonnement til Spørger, således at Spørgers omkostninger ved at drive ladeboksen ikke viderefaktureres, f.eks. omkostningerne til elnetselskab og elleverandøren mv.
• driver ladeboksen for egen risiko for ladeboksens hændelige undergang (ved brand, tyveri, hærværk mv.) på trods af, at det ikke er operatøren, der ejer ladeboksen (hardwaren). Går ladeboksen således under som følge af eksempelvis brand, vil Spørger opstille ny ladeboks.
• løber en reel økonomisk risiko i forhold til prisen på elektricitet og driften af ladeboksen.

Spørger ønsker ved bindende afgiftssvar at få bekræftet, at Spørger efter den påtænkte disposition fortsat kan få godtgjort elafgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 1., nr. 1.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning under punkt E.A.4.6.3.2 under afsnittet "Elbiler", at "virksomheder kan få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf".

Virksomheder - dvs. konkret ladestanderoperatører - godtgøres således i dag elafgift, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf.

Operatører skal alene betale procesafgift af elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registrerede eldrevne biler, da elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for værende opfyldt i det omfang, at ladeboksen drives på virksomhedens regning og risiko.

Det er Spørgers opfattelse, at hvis Spørger kontraktsmæssigt påtager sig risikoen for ladeboksens hændelige undergang på trods af, at det ikke er operatøren, der ejer ladeboksen, bør Spørger anses for at drive ladeboksen for egen risiko, hvormed kravene til godtgørelse er opfyldt.

Spørger skal i øvrigt henvise til SKM2011.259.SKAT, SKM2014.166.SR og SKM2015.376.SR. Det bemærkes, at de tidligere afgørelser ikke lægger vægt på spørgsmålet om ejerskabet af ladeboksen i vurderingen af, hvorvidt en virksomhed er elafgiftsrefusionsberettiget, men om de generelle regler for elafgiftsgodtgørelse er opfyldt.

Spørger finder, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger er berettiget til godtgørelse af elafgift, når spørger ikke ejer ladestandere, som anvendes til opladning af batterier til registrerede elbiler, men spørger er ansvarlig for driften af ladestanderne.

Begrundelse

Spørgsmålet handler om, hvorvidt kravene til elafgiftsgodtgørelse er opfyldt for ladestandere, som anvendes til opladning af batterier til registrerede elbiler, når ejerskabet til ladestanderen ikke er hos spørger, men ladestanderne drives for spørgers regning og risiko, og spørger har driftsansvaret for disse ladestandere.

Som det fremgår af § 21, stk. 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, kan virksomheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til registrerede elbiler via ladestandere, som drives for virksomhedens regning og risiko, få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier.

Særordningen om godtgørelse af elafgift på elektricitet brugt til opladning af elbiler administreres således, at momsregistrerede virksomheder kan få godtgørelse af afgiften på den forbrugte el i ladestandere, der drives for virksomhedens regning og risiko. Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladningen. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder, og måleren skal være placeret i forbindelse med ladestanderen. Det er i hver enkelt sag en konkret vurdering af forholdene, herunder om virksomheden opfylder kravet om at være involveret i driften af ladestanderen i overensstemmelse med kravet om "egen regning og risiko".

På baggrund af det af spørger oplyste, er det Skattestyrelsens vurdering, at spørger har råderetten i forbindelse med driften af ladestandere, idet det er tilstrækkelig godtgjort, at de i dispositionen omtalte ladestandere drives for spørgers regning og risiko, og spørger er involveret i driften af disse ladestandere. Det forudsættes at de øvrige betingelser i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 er opfyldt.

Det ejendomsretlige ejerforhold til ladestanderen er ikke afgørende for muligheden for godtgørelse af elafgift i forbindelse med opladning af elbiler. Det afgørende er derimod, at ladestanderne drives for den momsregistrerede virksomheds regning og risiko.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at så længe spørger er omfattet af særordningen jf. § 21, stk. 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, og derved opfylder kravet om at ladestanderne drives for virksomhedens regning og risiko, og at virksomheden opfylder kravet om at være involveret i driften af ladestanderen, kan spørger få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batteri til en registreret elbil efter procesreglerne i elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, uden at spørger ejer de ladestandere som anvendes til opladningen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Elafgiftsloven (LBKG 2017-03-24 nr. 308)

§ 1 Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

§ 11, stk. 1. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, (…)

Stk.15. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og 3 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet, varme eller kulde. (…).

§ 11 c, stk. 1. Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, dog med undtagelse af tilbagebetaling, der ydes efter § 11, stk. 3, 7. pkt.

Lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler) med senere ændringer.

§ 21, stk. 1: Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. (…)

Stk. 2: Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 15, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer. (…)

Forarbejder

Lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler):

Almindelige bemærkninger

(…..)

2.1. Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til elbiler

(….)

Forslagets indhold

Forslaget indeholder en præcisering og udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler. Det foreslås, at godtgørelse af elafgift til opladning af batterier gælder til udgangen af 2015. Dermed sikres symmetri i forhold til elbiler og betaling af afgifter.

Regeringen har besluttet at udbrede og præcisere gældende regler for godtgørelse af elafgift, således at alle kendte modeller af erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler alene pålægges procesafgift, når opladningen sker på ladestandere herunder hurtigopladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, eller når opladning sker på batteriskiftestationer.

Efter forslaget vil alle virksomheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til registrerede elbiler via ladestandere herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier.

(……)

Det er et krav, at virksomheden er involveret i driften af ladestanderen.

(……)

Praksis

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit E.A.4.6.3.2 (uddrag):

Elbiler

Skatterådet har den 27. april 2010 truffet afgørelse i en sag om godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til el-biler. Det lovfortolkende spørgsmål er offentliggjort i styresignal SKM2011.259.SKAT om opladning af batterier til el-biler - godtgørelse af elafgift.

Ved lov nr. 1353 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer af 21. december 2012, skete der en præcisering og udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier i registrerede elbiler.

Virksomheder kan få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. Endvidere godtgøres elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Elbilvirksomheden skal således alene betale procesafgift af elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registrerede eldrevne biler.

(…)

Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladningen. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i forbindelse med ladestanderen. Kravet om måling gælder også, hvis virksomheden oplader batterierne til den registrerede elbil på batteriskiftestationer.

(…)