Dokumentets metadata

Forsøgs- og forskningsudgifter - Produktudvikling - Driftsomkostninger

Et datterselskab havde afholdt udgifter til udvikling af løsninger vedrørende digital diktering og talegenkendelse. Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret, at der var tale om, at udgifterne var afholdt til forsøgs- og forskningsaktiviteter som omfattet af ligningslovens § 8 B. Selskabet havde solgt lignende teknologi i hvert fald siden 2012, og udviklingsaktiviteterne måtte anses for videreudvikling af selskabets eksisterende produkter. Landsskatteretten stadfæstede den påklagede afgørelse.

Indkomståret 2017
Skattestyrelsen har afvist, at 1.111.764 kr. af selskabets underskud i indkomståret 2017 kan henføres til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Faktiske oplysninger
Selskabet [H1] med CVR-nr. […] blev startet den [dato] 2004. Selskabets formål er at drive IT-virksomhed ved udvikling af software til digital diktering og talegenkendelse, salg og service af hardware og konsulentydelser i forbindelse hermed samt efter bestyrelsens skøn hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet er sambeskattet med administrationsselskabet H2 ApS, med CVR-nr. […], der blev startet den [dato] 2010 og beskæftiger sig med at sikre rettigheder som følge af egen udvikling af software. Endvidere ejer selskabet kapitalandele i andre selskaber samt anden efter direktionens skøn hermed beslægtet virksomhed.

Administrationsselskabet er stiftet af selskabet, og var i indkomståret 2017 sambeskattet med dette.

Selskabets repræsentant har anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2017 med henblik på registrering af et samlet underskud i selskabet på 3.124.616 kr. Det er i den forbindelse gjort gældende, at 1.111.764 kr. af det samlede underskud kan henføres til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Skattestyrelsen har genoptaget og ændret sambeskatningsindkomsten for 2017 for selskabet og administrationsselskabet. Skattestyrelsen har i den forbindelse nægtet udbetaling af skattekredit af 1.111.764 kr.

Repræsentanten har oplyst følgende vedrørende det software som selskabet har udviklet:

"Datterselskabet H1 ApS' (H1) væsentligste aktiviteter har siden 2010, som den eneste i norden, arbejdet på at udvikle egen software og diktafoner til digital talegenkendelses-platform og har frem til 2017 samlet investeret mere end 16 mio. i udvikling af disse teknologier, der håndterer særlige nordiske sprogfænomener.

H1 udvikler software teknologi der sælges til selskabets kunder. Kunderne anvender teknologien i blandt andet deres kundeservicecentre, ligesom det anvendes i stor stil på hospitaler og lægeklinikker.

Siden 2017 har H1 arbejdet på udvikling af ny software teknologi direkte målrettet advokat-branchen. Systemerne udvikles på den måde, at der udvikles specifikke sprogmodeller til den konkrete branche, således at fagterminologier m.v. tages i betragtning ved diktering og talegen-kendelsen.

Digital diktering er optagelse af tale, mens talegenkendelse er direkte omsætning af tale til tekst.

I udviklingen af H1s talegenkendelsesplatform har der været fokus på at understøtte brugerne og det workflow løsningen skal indgå i, samt sikre et kompromisløst fokus på høj kvalitet og anvendelighed. H1 har i 2017 udviklet løsninger på en række problemstillinger, som for alvor har påberåbt sig stor interesse i markedet.

H1s systemer og produkter har været på marked i siden 2012 og udbydes både som håndholdte diktafoner, it-systemer til PC'ere og applikationer til diverse diveces så som mobiltelefoner, iPads m.v.

I 2017 oplevede H1 en stor interesse fra specielt advokatfirmaer, som kunne opnå store workflowfordele og besparelser ved brug af H1s realtids talegenkendelse. I andet halvår af 2017 indgik H1 partnerskaber som bl.a. har åbnet op for flere store callcentre i bl.a. forsikringsbranchen, hvor H1s talegenkendelsesløsninger giver call-centrene en uvurderlig fakta-baseret viden om hvad der tales om i disse callcentre. Ved udgangen af 2017 blev der også arbejdet på en udvikling af den svenske sprogmodel og funktionaliteter i denne.

I indkomståret 2017 havde H1 fire primære udviklingsprojekter, der tilsammen udgør 96 % af den ansøgte skattekredit, jf. Ligningslovens § 8X.

Produkt1
Produkt1 er et dikteringsprodukt der kan benyttes som et 'Software as a Service' produkt. Til forskel fra Produkt2, som er et sæt Microsoft Windows programmer, er Produkt1 rent browser baseret og man behøver således ikke at installere et program på sin PC for at benytte det.

I 2017 blev Produkt1 udviklet med en ny feature med muligheden for at benytte Google talegenkendelse til at få talegenkendt den indtalte tekst, som en ekstra service.

Derudover blev Produkt1 færdigprogrammeret (it-kodning), således at det blev muligt at optage lydfiler til en cloudbaseret løsning, hvorefter programmet kan hente lydfilen ned i tekstformat.

Projektet udgjorde cirka 39 % af den samlende ansøgte skattekreditordning, og omkostningerne kan henføres til ny programmering og it-kodning af den bagved liggende software og tekniske løsninger, som direkte indgår i H1s dikteringsværktøjer, der sælges til kunderne.

Udvikling af sprogmodel til jurister
I 2017 blev udvikling af ny software til advokatbranchen påbegyndt. Det skete ved program-mering af nyt sprogmodul til jurister. Her blev der bland andet indsamlet af ca. 150 millioner ord fra det juridiske domæne. Rensning af materialet, det vil sige sletning af formatering, header/footers, tabeller, udenlandske ord m.v., stavekontrol mod referenceleksikon og fagspecifikt leksikon, samt manuelt tjek af alle ord som ikke blev fundet i disse. Software'en blev testprøvet og der skete træning af den endelige model med jurister og advokater, og derefter den færdige model justeret.

Projektet udgør cirka 23 % af den samlende ansøgte skattekredit.

ProgramX + ProgramX Admin. site
ProgramX ([…]) er talegenkendelse benyttet som et skriveredskab. H1 har udviklet en helt ny funktionalitet, som gør at tekst fra talegenkenderen leveres til den valgte applikation ved hjælp af keybord emulering. Det vil sige. at det fagsystem eller tekstbehandlingssystem der benyttes, 'tror' at teksten kommer fra tastaturet. Det betyder, at talegenkendelsen uden undtagelse kan benyttes i alle applikationer. Der er endvidere udviklet et kommando system, som gør det muligt at associere en talekommando med en genvejstaste. Eksempelvis kan man tale sig igennem formateringen af tekst ved at sige 'vælg ord', 'formater fed' osv. Man kan også benytte talekommandoer til at åbne programmer med, hvis man eksempelvis er i et fagsystem og har brug for at sende en mail, kan man sige 'start mail', indtale en mail tekst, sige 'send mail' og 'afslut mail'. Dette har særlig stor værdi for personer, der har haft besvær med musearm eller skulderproblemer, idet de helt kan undgå at benytte mus/tastatur.

Projektet udgør cirka 23 % af den samlende ansøgte skattekreditordning.

Produkt2 […]
Digital diktering kombineret med talegenkendelse. Det har vist sig vanskeligt at få læger til at benytte talegenkendelse direkte ind i fagsystemer. Teknologien fungerer, men lægen skal arbejde på en helt anden måde og sætte sig ind i IT-systemer, som de ikke før har haft direkte berøring med. Ved at kombinere H1's udviklede dikteringsprodukter med talegenkendelse kan lægen fortsætte med blot at diktere, mens lægesekretæren tager sig af at få teksten ind i de respektive IT-systemer, samt får bestilt blodprøver, ny tid osv. Som en hel ny del af systemet har H1 udviklet en såkaldt '[...] Editor' som gør at sekretæren kan aflytte diktatet og samtidigt se visuelt, hvor i teksten lægen er nået til og som helt klart letter sekretærens redigeringsarbejdet.

Projektet udgør cirka 11 % af den samlende ansøgte skattekreditordning."

Det fremgår af selskabets hjemmeside, at de udbyder to dikteringsløsninger og tre talegenkendelsesløsninger.

Dikteringsløsningerne omfatter Produkt1 og Produkt3.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Produkt1 udbydes via app-store. Ifølge versionshistorikken blev version 1.0 udbudt i 2012, mens versionen på afgørelsestidspunktet var 2.7.9. Version 2.7 blev udbudt i 2015. Opdateringerne fra 2.7 til 2.7.9 er beskrevet som fejlrettelser og mindre forbedringer.

Selskabet har på mødet med Skatteankestyrelsen forklaret, at indholdsmæssige ændringer og tilpasninger foretages i de systemer der ligger bagved app'en og understøtter denne, jf. mødereferatet som citeret nedenfor.

Det fremgår af selskabets hjemmeside, at de vandt et EU-udbud med Produkt3 i 2007 med henvisning til, at programmet var bedst på alle de eftersøgte kriterier herunder funktionalitet, driftssikkerhed og pris.

Talegenkendelsesløsningerne omfatter ifølge deres hjemmeside Talegenkendelsesløsning1, Talegenkendelsesløsning2 og Talegenkendelsesløsning3.

Det fremgår yderligere af selskabets hjemmeside, at de er den eneste udvikler af talegenkendelse i Danmark.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens afgørelse:

"Ifølge hjemmesiden […] er der i 2005 udviklet dansk hjælpemiddel til stemmestyring af pc'er og anvendelse af stemmen som skriveredskab. Daværende software havde dog et begrænset ordforråd.

Der ses også udviklet et dansk talegenkendelsesprogram ProgramY, hvor første version blev lanceret i 2006: […]. Softwaren er blevet udviklet siden, og har i dag version 4.6. Ifølge brugervej-ledningen til version 3.0 fra 2011, ses der mulighed for at styre pc'eren og anvendelse som et skriveredskab gennem stemmestyring: […]."

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at administrationsselskabet har forklaret følgende om softwaren:

"
· Selskabet er startet op med digital diktering, men har i 2010 udvidet med talegenkendelse
· Digital diktering er optagelse af tale mens talegenkendelse er omsætning af tale til tekst
· I forhold til versionsopdateringer i appstore blev det forklaret, at man ikke beskrev disse opdateringer af økonomiske hensyn mellem selskabet og Apple. Desuden er det mest backend og ikke frontend løsningerne, der er udviklet på
· I forhold til opgjorte timer har man kun søgt om 2.500 timer ud af 5.000 timer, idet forskellen udgør kunderelaterede timer
· Talegenkendelsesprogrammet bygger på en grundlæggende akustisk model udviklet i 2011, hvorefter man bygger sprogmodeller på. Dvs. sprogmodellerne er brancherelateret f.eks. til sygehuse, advokater osv.
· Sprogmodellerne har ca. 1,5 mio. ord og bliver udviklet fra bunden primært af studentermedhjælpere
· Der er i 2017 udviklet følgende:
o Færdiggørelse samt videreudvikling af sprogmodeller
o Produkt1 med optagelse af lydfil til cloudløsning, hvorefter den kan hentes ned i tekstformat (det har kun tidligere været muligt med upload gennem Microsoft produkter, men nu også gennem Google Cloud)
o Stemmestyret cursorstyring
o Autoregistrering af ord i telefonsamtaler
o Autosvar til spørgsmål gennem telefonopkald
· Det blev aftalt at selskabet beskriver de største udviklingsaktiviteter i 2017 med skønnet vægtet fordeling på anvendte ressourcer"

Der er udarbejdet følgende referat fra kontormødet i Skatteankestyrelsen, hvor chefen for udviklingsafdelingen (A) i selskabet (H1) redegjorde for de udviklede værktøjer:

"Talegenkendelse
H1 har udviklet et generisk talegenkendelsessystem. Sprogmodellen hertil blev udviklet fra omkring 2011 til omkring 2013.

H1 var blevet kontaktet af advokatfirmaer, der havde en interesse i talegenkendelsessystemer, som et værktøj til at spare tid og dermed penge til diktat af f.eks. møder med klienter.

A oplyser, at industristandarden for nøjagtigheden af talegenkendelsesværktøjer i 2017 var på omkring 85-90 %.

Advokatbranchen stillede krav om væsentligt højere nøjagtighed.

Ud fra den samme fremstillingsproces, som blev anvendt til den generiske sprogmodel, blev der derfor i 2017 udviklet en indholdsmæssigt ny sprogmodel, der var specifikt målrettet advokatbranchen.

Modellen blev udviklet i samarbejde med et advokatfirma, der gav H1 adgang til en omfattende mængde dokumenter med fagspecifikt sprog. Samlet blev der indarbejdet 150 millioner ord fra advokatvirksomheden.

A oplyser, at der ikke findes andre udbydere af et tilsvarende værktøj målrettet den danske advokatbranche.

Digital diktering med talegenkendelse til efterbehandling
Som beskrevet i det allerede fremlagte materiale, har H1 en aftale om levering af dikteringsværktøjer til sygehusvæsenet.

Det viste sig at være vanskeligt, at få læger til at anvende dikteringsværktøjet, hvis de selv skulle efterbehandle optagelsen (udfylde journal, bestille prøver m.v.).

I 2017 har H1 kombineret deres eksisterende værktøjer til henholdsvis diktering og talegenkendelse.

Det herved udviklede system understøtter, at lægen dikterer til journal, prøvetagning m.v. som hidtil, og at lægesekretæren kan foretage efterbehandlingen af diktatet på et senere tidspunkt, med adgang til at læse teksten samtidig med at den aflyttes, således at der kun skal foretages mindre fejlrettelser under aflytningen, mens selve transskriberingen sker automatisk.

Det nyskabende ved værktøjet er kombinationen af diktering og tekst-til-tale genkendelsen, samt adgangen til at aflytte diktatet samtidig med at redigeringsprogrammet hele tiden viser, hvor i teksten optagelsen er nået til.

Produkt1
Softwaren er en fuldt cloudbaseret løsning, der har færre funktioner end H1's øvrige dikterings-produkter.

Programmet er, i modsætning til H1's øvrige produkter, udviklet til at være verdensom-spændende.

Ud fra en erkendelse af at H1 ikke ville kunne følge med på at udvikle nye sprogmodeller til systemet, er der udarbejdet en integration til Googles talegenkendelsessoftware, således at produktet tilbyder talegenkendelse på 80 forskellige sprog.

Programmet tilbyder aflytning af diktatet og muligheden for at få det auto-transskriberede diktat sendt til sin e-mail. Der tilbydes ikke her redigering i realtid med aflytningen, som ovenfor ved værktøjet til sygehusvæsenet.

[…] (ProgramX)
Programmet er designet til at afkode tale og sende talen til brugerens PC, som om det sagte er indtastet på et tastatur. Dette gør programmet kompatibelt med alle brugerens øvrige systemer og programmer.

Herudover tillader det brugerens PC at reagere på talte kommandoer, ligesom den lokale administrator på systemet vil kunne oprette egne lokale talte kommandoer.

Undertegnede (navn udeladt) spurgte til hvordan dette program adskiller sig fra programmer der f.eks. har til hensigt at hjælpe handicappede med at navigere på en PC.

A forklarede, at systemet er mere bredt anvendeligt, og kan tilpasses til den individuelle brugers behov. Ham bekendt findes der ikke aktuelt, eller i 2017, tilsvarende værktøjer på markedet.

Andet
Ud over ovenstående blev der henvist til, at Skattestyrelsen i sin afgørelse henviser til, at man har undersøgt versioneringen af H1's App i App-store.

A forklarer, at App'en optager lydfiler og sender dem via H1's interne servere, hvor behandlingsmulighederne tilpasses den konkrete brugers behov. På denne måde kan alle brugere hente den samme app, mens H1 kan tilføje nye muligheder for brugernes anvendelse af app'en, der fødes fra back-enden, uden at skulle ændre versionen i App-store.

Dette er særligt relevant fordi, man både sparer brugerne for at skulle downloade nye versioner af app'en, og fordi det er en større proces at få godkendt en ny version af en app til udbydelse i App-store.

Hvis en ny version af app'en afvises i App-store, har man kun et ganske begrænset tidsrum til at få accepteret en alternativ version, ellers fjernes app'en helt fra App-store, hvilket er til gene for brugerne."

På mødet fremlagde deltagerne fra selskabet diagrammer, der illustrerer de udviklede produkter.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har afvist at anse 1.111.764 kr. af selskabets underskud i indkomståret 2017 for fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 B.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har gennemgået selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit for indkomståret 2017. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 8 B, hvorfor der ikke kan ske udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

For at der kan ske udbetaling af beløb efter ligningslovens § 8 X, er det en betingelse, at der er tale om skatteværdien af underskud fra udgifter til forsøg og forskning, som virksomheden har straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, jf. ligningslovens § 8 X, stk. 1, 1. pkt.

I forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 8 X i lovforslag L 29 fremsat d. 21. november 2011, blev der i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på s. 6 nævnt, hvilke typer af aktiviteter, som blandt andet ikke kan omfattes af bestemmelsen: "Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software".

Dette præciseres yderligere i høringssvaret fra FSR til lovforslaget:

"Ydelser som eksempelvis produktionsplanlægning, arbejdsstudier, patent- og licensarbejde samt udvikling af software, omfattes ifølge bemærkningerne ikke af begrebet forskning og udvikling. Det vil ikke desto mindre være udgiftstyper, som er naturlige at afholde i forbindelse med forskning og udvikling, og som derfor bør være omfattet af godtgørelsesordningen".

Skatteministeriet bemærker følgende hertil i høringsskemaet:

"Udgifterne til ordningen skal kunne holdes inden for den økonomiske ramme, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat. Det vil derfor ikke være muligt at inddrage udgifter til de anførte aktiviteter under ordningen."

Der står følgende i ligningslovens § 8 B, stk. 1: "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår".

Da fradragsret for forsøgs- og forskningsudgifter blev indført med vedtagelsen af ligningslovens § 8 B i L 184 d. 30. marts 1973, blev udviklingsomkostninger i bemærkningerne til lovforslaget LFF 1973-05-17 nr. 95 defineret som: "anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser".

Før indførslen af ligningslovens § 8 B kunne denne type af omkostninger ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, da de ikke blev anset for at være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten (statsskattelovens § 6 a), men tværtimod ansås at vedrøre etablering eller udvidelse af indkomstgrundlaget.

Ligningslovens § 8 B, stk. 3 slår desuden fast, at: "uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v."

Afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3 indeholder følgende afgrænsning: "driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer."

Af afskrivningslovens kapitel 2 om driftsmidler og skibe, fælles bestemmelser, § 2, stk. 2, fremgår: "Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende", og det fremgår derefter af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, at udgifter til EDB-software afskrives efter saldometoden i afskrivningslovens § 5 eller straksafskrives i anskaffelses-året.

I forbindelse med indførslen i afskrivningsloven af afskrivning af software i L 887 af 21.12 1991, blev det præciseret i bemærkningerne til lovforslaget LFF 47, fremsat d. 9. oktober 1991 omkring software, at: "Med den foreslåede ændring betragtes EDB-software altid som et straksafskrivningsberettiget driftsmiddel".

Udvikling af sprogmodel til jurister
Der er i året udviklet sprogmodel til jurister. Der er i den forbindelse redegjort for følgende:

· Talegenkendelsesprogrammet bygger på en grundlæggende akustisk model udviklet i 2011, hvorefter man bygger sprogmodeller på. Dvs. sprogmodellerne er brancherelateret f.eks. til sygehuse, advokater osv.
· Sprogmodellerne har ca. 1,5 mio. ord og bliver udviklet fra bunden primært af studentermedhjælpere

Arbejdet har bestået i følgende aktivitet

(Billede udeladt)

Idet selskabet tidligere har udviklet en sprogmodel til f.eks. sygehusbranchen, anses metoden for udviklingen af sprogmodel til jurister for at være kendt forud for opstarten af udviklingsarbejdet. Der har fra start således ikke været behov for udvikling af ny videnskabelig eller teknisk viden, hvorfor der ikke har hersket usikkerhed om udviklingen af sprogmodellen kunne gennemføres.

Desuden anses aktiviteterne med indsamling, rensning og stavekontrol af ord i sig selv heller ikke for at udgøre forsøg- og forskningsaktivitet.

Herudover vurderes udviklingen af softwaren til at omfatte en sprogmodel med en ny branche heller ikke at være af tilstrækkelig nyhedsværdi i forhold til, at produktet omfattes af forsøgs- og forskningsudgifter.

Produkt2
Der er i året udviklet [...] Editor funktion i programmet Produkt2:

(Billede udeladt)

Der er ikke modtaget redegørelse for, at der skulle være opnået ny videnskabelig eller teknisk viden i forbindelse med udvikling af funktionen.

Herudover vurderes udviklingen af en [...] Editor funktion til at være en mindre tidssvarende opdatering af softwaren, hvorfor funktionen ikke anses for at være af tilstrækkelig nyhedsværdi i forhold til, at udviklingen af produktet omfattes af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8 B.

Produkt1

Produkt1 er udviklet med muligheden for at benytte Google talegenkendelse:

(Billede udeladt)

Der er ikke modtaget redegørelse for, at der skulle være opnået ny videnskabelig eller teknisk viden i forbindelse med udvikling af funktionen.

Herudover vurderes udviklingen af muligheden for at benytte Google talegenkendelse i softwaren til at være tilpasning af egen software til anden software og ikke udvikling af egen ny software med tilstrækkelig nyhedsværdi i forhold til, at udviklingen af produktet omfattes af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8 B.

ProgramX + ProgramX Admin site
Selskabet har udviklet talegenkendelse som skriveredskab:

(Billede udeladt)

Ifølge hjemmesiden […] er der i 2005 udviklet dansk hjælpemiddel til stemmestyring af pc'er og anvendelse af stemmen som skriveredskab. Daværende software havde dog et begrænset ordforråd.

Der ses også udviklet et dansk talegenkendelsesprogram ProgramY, hvor første version blev lanceret i 2006 […]. Softwaren er blevet udviklet siden, og har i dag version 4.6. Ifølge brugervejledningen til version 3.0 fra 2011, ses der mulighed for at styre pc'eren og anvendelse som et skriveredskab gennem stemmestyring: […].

Teknikken med udvikling af talegenkendelse som skriveredskab har derfor eksisteret i flere år forud for selskabets egen udvikling af talegenkendelse som skriveredskab. Der er derfor ikke opnået ny videnskabelig eller teknisk viden i forbindelse med udvikling af talegenkendelse som skriveredskab.

Udviklingen af softwaren med talegenkendelse som skriveredskab vurderes på den baggrund heller ikke at have tilstrækkelig nyhedsværdi i forhold til, at udviklingen af produktet omfattes af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8 B.

Selskabet har dermed ikke dokumentet, at der har været afholdt forsknings- og udviklingsomkostninger omfattet af ligningslovens § 8 B, hvorfor der heller ikke kan godkendes udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X."

Klagerens opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at 1.111.764 kr. af selskabets underskud i indkomståret 2017 er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 B.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

" Vores påstand og begrundelse
Det er vores helt klare overbevisning, at H1s omkostninger til de omhandlende projekter opfylder betingelserne og gældende praksis for at være omfattet af reglerne om "Forskning og Udvikling, jf. Ligningslovens § 8B. H1s moderselskab og administrationsselskab i sambeskatningen; H2 ApS er derfor berettiget til skattekredit, jf. Ligningslovens § 8X.

Skattestyrelsen har i nærværende sag fastholdt, at H1 igennem deres udviklingsprojekter ikke har opnået ny videnskabelig eller teknisk viden i forhold til eksisterende produkter, der kan begrunde at omkostningerne er omfattet af Ligningslovens § 8B.

Der er efter vores opfattelse ikke belæg for Skattestyrelsens restriktive fortolkning af reglerne.

Det fremgår positivt af Skatterådets bindende svar - refereret i SKM2016.199.SR - at omkostninger til udvikling af en ny applikation, er omfattet af reglerne i Ligningslovens § 8 B og derved også Ligningslovens § 8 X; skattekreditordningen, idet den pågældende applikation blev anset for innovativ. Den pågældende applikation var alene fornyende på den måde, at den kunne tilbyde lektiehjælp online ved at connecte lærer og elev samt elever med elever og elever med eksterne tutorer.

I 2016 var udvikling af applikationer på ingen måde nyskabende, da det havde været kendt og anvendt i adskillige år og inden for mange forskellige områder. Dertil kommer at der bag applikationen ikke lå ny teknologi, men blot en ny ide, som blev anset for innovativ. Ifølge afgørelsen var applikationen allerede i brug på flere skole og et bibliotek, så selskabet var blot i gang med færdigudviklingen.

Der kan også henvises til SKM2020.230.LSR, hvor et selskab fik godkendt fradrag for udgifter til "Forskning og Udvikling" vedrørende test af nye silkeprodukter, og dermed omfattet af skattekreditordningen.
Selskabet havde ikke selv stået for udviklingen, men blot i samarbejde med nogle stofproducenter i Kina og Korea deltaget i udviklingsarbejdet med at finde nye silkeprodukter. Selskabet havde alene afholdt udgifter til rejser, nye vareprøver, designs og efterfølgende anvendt silkematerialet i deres tøjkollektion.

Skattestyrelsens restriktive fortolkning af reglerne har ikke støtte i gældende praksis.

I H1s tilfælde er der tale om udvikling af nye tekniske løsninger, hvor Selskabets dikteringsværktøjer opnår nye features, som har været efterspurgt af Selskabets kunder. Der er ingen tvivl om, at de afholdte udviklingsomkostninger har et kommercielt formål, der direkte kan henføres til nyudvikling.

Nyudviklingen af H1s software- og hardwareteknologi, kan direkte henføres til de produkter, som H1 sælger til deres kunder. H1 opnår betaling fra kunderne for de nyudviklede produkter, og opfylder dermed betingelserne om at det udviklede skal være salgbart. Der er således ikke tale om udvikling af interne software eller hardware-produkter til brug i egen drift.
Ved nyudviklingen af Produkt1 (dikteringsprodukt, der kan benyttes som et 'Software as a Service'), har man opnået den nye funktionalitet, hvor systemet bliver cloudbaseret, således at lydfiler kan hentes direkte ned i tekstformat på en given PC, uden at det som tidligere skulle have været uploaded gennem Microsoft-produkter. Udviklingen af den cloudbaserede løsning skal i hvert enkelt tilfælde programmeres/kodes af it-konsulenter i forhold til det enkelte systemer. I forhold til praksis om udvikling af lektiehjælp applikationen, som blot connecter to eller flere personer i et it-miljø (applikation), må udviklingen i H1s tilfælde være mere nyskabende.

Udviklingen af den nye sprogmodel (dikteringsværktøj), som direkte retter sig mod et helt ny segment eller faggruppe må anses for nyudvikling. Der er anvendt betydelige ressourcer til denne udvikling, hvor der er etableret helt nyt sprogmiljø, hvor ord og fagtermer indgår i et helt nyt setup, som Selskabet håber at kunne sælge til advokatbranchen. På tidspunktet for opstart af projektet var der betydelig usikkerhed om tidsforløbet, brug af ressourcer og om dikteringsværktøjerne overhoved vil kunne afsættes til advokatbranchen.

ProgramX + ProgramX Admin. site ([…] - talegenkendelse benyttet som et skriveredskab).
Der er væsentlig forskel på sprogdomæner i Danmark. H1 har tidligere udviklet 2 forskellige sprogmodeller til medicinsk brug, hhv. indenfor de højt specialiserede domæner […] og […].

Disse sprogmodeller indeholder hver ca. 100.000 unikke ord. Til sammenligning indeholder den juridiske sprogmodel ca. 250.000 unikke ord. De medicinske modeller er beregnet til intern brug på hospitalerne, typisk journalføring, med anvendelse af mange latinske fagudtryk og meget lidt prosa. Den juridiske model benyttes fortrinsvis til korrespondance med et mix af almindeligt dansk og juridisk ordforråd. Der er således betydelig forskel på de 2 brugsscenarier som dels ikke ligner hinanden og dels indebar usikkerhed om hvorvidt tilstrækkelig god genkendelse kunne opnås.
I 2017 udviklede H1 en funktionalitet som gør at man kan talegenkende direkte ind i enhver applikation, hvilket er unikt for de løsninger der findes på markedet. Tidligere var det sådan at man kunne talegenkende i et tekstvindue og herfra kunne man så klippe/klistre resultatet ind i den relevante applikation, naturligvis under forudsætning af at applikationen var åben for dette. Ved at udvikle et program der simulerer et keyboard, og benytte dette til at levere den genkendte talestrøm, er det nu muligt at tale direkte ind i enhver applikation. Talegenkendelsen indsættes direkte der hvor markøren placeres - uden undtagelse.

Produkt2 […] (Digital diktering kombineret med talegenkendelse). Som det også har fremgået af pressen i de senere år, er det vanskeligt at få læger til at benytte talegenkendelse og derved opnå gevinster som hurtigere opdatering af patientjournalen (patientsikkerhed) og tidsbesparelse (økonomi).
En del af lægens modvilje er at det nu forudsættes at lægen kan navigere rundt i de systemer, som lægesekretæren tidligere tog sig af. Eksempelvis kunne lægen blot diktere at der skulle bestilles blodprøver, aftales ny tid etc. Med indførelse af talegenkendelse er det nu op til lægen at skulle manøvrere forskellige IT-systemer for at udføre diverse bestillinger m.m.

H1 har udviklet et system med det bedste fra begge verdener. Lægen kan fortsætte med at diktere på samme måde som man altid har gjort og i baggrunden talegenkendes lægens notat og resultatet sendes til en lægesekretær som blot skal lytte notatet igennem og rette eventuelle fejl. Dette er væsentligt hurtigere end at skrive notatet fra bunden og det friholder lægens tid til at se patienter.
For at lette lægesekretærens gennemlytning /rettelse af notater har H1 udviklet en såkaldt '[...] editor'. Dette er en applikation, der synkroniserer audio og tekst, således at en markør dirigeres hen over teksten så lægesekretæren hele tiden kan holde sig ajour med hvor i teksten aflytningen befinder sig. Dette er en væsentlig fordel for lægesekretæren og muliggør aflytning ved op til 2 gange almindelig talehastighed. Udviklingen af synkronisering mellem audio og tekst må betegnes som kompleks.
Efter vores bedste overbevisning findes der ikke et tilsvarende system på markedet.

Det er afslutningsvis relevant at pege på, at Skattestyrelsen den 4. maj 2020 udsendte en Vejledning til revisorer og virksomheder om brug af fremrykket skattekreditordningen (Serienummer E nr. 253) i forbindelse med COVID-19-hjælpepakke.

Skattestyrelsen påpegede i vejledningen, at et forsknings- og udviklingsprojekt generelt skal indeholde et nyhedselement, et element af kreativitet og et usikkerhedsmoment for at opfylde betingelserne for at opnå skattekredit, ligesom der bliver oplistet en række udgifter, som ikke længere anses for fradragsberettigede.

Vedrørende softwareudvikling nævner Skattestyrelsen, at udviklingsprojektet kun kan anses for omfattet af reglerne, hvis projektet indeholder et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt.

Det ses ikke at være belæg for en sådan restriktiv (ny)fortolkning, hverken efter bestemmelsen eller praksis i trufne afgørelser af Skatterådet eller Landsskatteretten.

I SKM2020.551.LSR, blev et transportselskab nægtet fradrag for udgifter til udvikling af ny software og hardware, men der var tale om udvikling til internt brug i virksomheden (optimering af interne arbejdsgange/processer).

I nærværende tilfælde er der ikke tale om udvikling af software til brug i egen virksomhed, men derimod nyudvikling af software- og hardwareteknologi, som direkte kan henføres til de produkter, som H1 sælger til deres kunder.

I tilfælde af Skattestyrelsens (ny) fortolkning af reglerne - som nævnt i vejledning til revisorer og virksomheder om brug af fremrykket skattekreditordningen - er gældende, skal vi yderligere fremhæve, at de 3 anførte betingelser alle ER opfyldt:

· Et nyhedselement
o H1s udvikling/produkter er de eneste i Norden og udviklingen i 2017 indeholder nye funktioner og features som f.eks.:

o Produkt1 er rent browser baseret og man behøver således ikke at installere et program på sin PC for at benytte det

o En cloudbaseret løsning, hvorefter programmet kan hente lydfilen ned i tekstformat

o Teksten fra talegenkenderen leveres til den valgte applikation ved hjælp af keybord emulering, som gør alle softwaren kan benyttes i alle applikationer.

o Et kommando system og en "[...] Editor".

o Der er således helt klart et nyhedselement. Allerede fordi der ikke er andre på markedet i Norden, må udviklingen anses at indeholde et nyhedselement.

· Et element af kreativitet
o Der er på ingen måde tale om rutinemæssig softwareudvikling. Der er anvendt over 1,1 mio. kr. på udvikling, som således klart indikerer, at der er tale om udvikling af kreative og nyskabende løsninger, og ikke blot udvikling af en "version 2.0".

· Et usikkerhedsmoment
o Som med al udvikling af nye produkter/ydelser, er der selvfølgelig en usikkerhed om det bliver en succes og det modtages godt blandt de potentielle kunder m.fl. Således har H1 også tidligere oplevet, at det var vanskeligt at få f.eks. læger til at benytte talegenkendelse.

Konklusion
Det er vores samlede opfattelse, at H1s udviklingsprojekter opfylder betingelserne i Ligningslovens § 8B og dermed også berettiger til skattekredit, jf. Ligningslovens § 8X, da udviklingsprojekterne må anses for værende innovative og nytænkende."

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremlagde repræsentanten Landsskatterettens afgørelse af 5. maj 2021 i sag 19-0076952.

Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens erklæring:

"R1 A/S har modtaget kopi af Skatteankestyrelsens kontorindstilling til Landsskatteretten, dateret den 31. august 2021.

Skatteankestyrelsen indstiller, at de af H1 ApS afholdte udgifter vedrørende selskabets udviklingsaktiviteter ikke kan anses for omfattet af reglerne i Ligningslovens § 8B og dermed skattekreditordningen, jf. Ligningslovens § 8X.

Skatteankestyrelsen begrunder sin indstilling med, at man efter en samlet vurdering finder, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de af selskabet udviklede produkter indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknologi på udviklingstidspunktet. Udgifterne, anses derimod for afholdt som led i en almindelig løbende produktudvikling og produkttilpasning, og således fradragsberettigede som almindelige driftsomkostninger, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi deler ikke Skatteankestyrelsens opfattelse og vores gennemgang af kontorindstillingen har givet anledning til følgende bemærkninger.

For det første har Skatteankestyrelsen - efter vores opfattelse - foretaget en samlet vurdering af de udviklede produkter.

Der må som minimum skulle foretages en særskilt vurdering af de enkelte udviklingsprojekter - uanset, at de forskellige produkter har en eller anden form for tilknytning til selskabets hovedaktivitet med udvikling af egen software og diktafoner til digital talegenkendelse.

Her er en kort yderligere og uddybende beskrivelse af de enkelte produkter/produkter, som var nyskabende i 2017.

Udvikling af sprogmodel til jurister/advokatbranchen
Som tidligere beskrevet har H1 i 2017 udviklet ny software til digital talegenkendelse til advokatbranchen.

Den udviklede software er direkte rettet mod og tilpasset advokatbranchen og er opbygget på helt anden vis end andre brancher. De udviklede sprogmodel er meget mere specifik end andre sprogmodeller.

Indenfor international taleteknologiforskning er det almindeligt kendt at en smallere sprogmodel kan medføre forbedret genkendelsesgrad. Der findes imidlertid ingen konkrete kendte forskningsresultater, der angiver succeskriterier for en sådan smallere sprogmodel, ligesom det danske sprog i alle tilfælde giver en række unikke udfordringer i forhold til international sprogforskning bl.a. i form af sammensatte ord.

I talegenkendelsessammenhænge er et sammensat ord lig med et nyt ord, hvilket betyder, at der i en dansk generel talegenkender er betydeligt flere ord end der er i eksempelvis en engelsk model.

H1's udvikling af en sprogmodel til jurister/advokatbranchen indeholdt betydeligt usikkerheds- og forskningsaspekt, idet resultatet og den kommercielle del ikke var forudsigelig. Dertil kom, at det var nyskabende at en sprogmodel blev optimeret til et domæne, ikke blot i form af træning af sprogmodel men også i form af et sæt supplerende regler som bl.a. gør modellen i stand til at forstå et kompliceret paragrafhierarki og formatere den genkendte tekst i overensstemmelse hermed.

Det lykkedes H1 i projektet at forbedre genkendelsesgraden med hele 6% - fra en genkendelsesgrad på optil 90% i en "bred" sprogmodel til en genkendelsesgrad på optil hele 96% i en domænespecifik (smal) sprogmodel, hvilket må betegnes som et kvantespring i denne verden og altafgørende for at produktet på sigt var salgsbart.

Produkt1 (cloud baseret dikteringsværktøj)
Som tidligere forklaret er Produkt1 en "Software as a Service"; SaaS-løsning, der gør, at man kan indtale og overføre diktater via sin mobiltelefon. Diktaterne kan overføres hvor som helst, når som helst også hvis der ikke er netværksdækning medens man indtaler.

Målet med Produkt1 var at tilbyde professionel diktering, som en service (SaaS) uden at skulle installere software på brugernes PC'er.

Det var en forudsætning for en professionel løsning, at afskriveren (sekretæren) kunne styre aflytning af diktaterne med en fodpedal. Det var ikke muligt at benytte en standard dikteringsfodpedal sammen med en browser.

I 2017 designede og udviklede H1 i samarbejde med businesspartner G1, et fodpedalskoncept, der kunne styre afskrivning ved hjælp af genvejstaster. H1 var således de første i verden der kunne levere en "Software as a Service" (SaaS) løsning til professionelle dikteringsbrugere.

ProgramX + ProgramX Admin. Site (talegenkendelse benyttet som skriveredskab)
H1 har nyudviklet ny software, der via talegenkendelse sender det indtalte diktat direkte til en PC, som teksten kom fra et tastatur. Den udviklede software understøtter alle applikationer, der kan modtage tekst-input fra et tastatur.

Der er tale om nyudviklet software, hvor genveje kan udføres som talekommandoer både fælles og individuelt. Dette var i 2017 nyskabende i forhold til diktafoner og digital talegenkendelse.

Produkt2 (workflow & [...] editor)
Som en hel ny del af H1's dikteringsprodukter med talegenkendelse har selskabet i 2017 udviklet en såkaldt '[...] Editor', som gør det muligt for afskriveren/sekretæren at aflytte diktatet og samtidigt se visuelt, hvor i teksten indtaleren er nået til, og som helt klart letter sekretærens redigeringsarbejdet.

Afslutning
Der er efter vores opfattelse ingen tvivl om at samtlige projekter i 2017 var nyskabende, kreative og indeholdt hver især et ikke ubetydeligt økonomisk usikkerhedselement.

På den baggrund skal vi samlet set indstille til Landsskatteretten, at selskabets omkostningerne anses for at opfylde betingelserne i Ligningslovens § 8B og dermed reglerne for skattekredit i Ligningslovens § 8X, eller at der som minimum foretages en individuel vurdering af de enkelte projekter."

Retsmøde
På retsmødet fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender.
Repræsentanten fremlagde en opsummering af selskabets påstande og anbringender.
Repræsentanten oplyste i øvrigt, at de i sagen omhandlede udviklingsomkostninger udgør 37 % af afdelingens samlede tidsregistrering fra medarbejderne.
Endelig gjorde repræsentanten gældende, at spørgsmålet om hvorvidt der er opnået ny viden, skal vurderes i forhold til selskabets interne vidensniveau, da det ikke er muligt entydigt at afgøre, hvad der udgør kendt viden i andre dele af verden.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse.
Skattestyrelsen præciserede, at udviklingsomkostningerne for at være omfattede af ligningslovens § 8 B, bør bære præg af at være eksperimentelle/forsøgsbaserede.

Landsskatterettens afgørelse
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.

I henhold til ligningslovens § 8 X, kan selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B blev indført i 1973 ved lov nr. 184 af 30. marts 1973. Af lovforslaget til 1973-loven (L95 1972-1973) fremgår det af de almindelige bemærkninger, at fradragsretten omfatter følgende:

"Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har igang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte.

Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, d.v.s. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. I princippet vil fradragsretten derimod ikke omfatte den såkaldte grundforskning. Herved forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og anvendelser. Da grænserne til den anvendte forskning imidlertid er flydende, vil det ofte ikke være muligt at adskille de to former for originale undersøgelser.

(…)

De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser."

Det er en betingelse for retten til fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at forsøgs- og forskningsudgifterne bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, således at forsøgene og forskningen og de hermed forbundne udgifter har et kommercielt formål.

Administrationsselskabet har anmodet om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X, vedrørende udgifter afholdt af selskabet, idet selskaberne har anset udgifterne for at være omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 8 B. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af d.d. vedrørende administrationsselskabet (j. nr. 21-0009951).

De afholdte udgifter findes at være afholdt i tilknytning til selskabets erhverv med udvikling af software til digital diktering og talegenkendelse.

Selskabet har forklaret, at de som de eneste i norden har udviklet egen software og diktafoner til digital talegenkendelse, der håndterer særlige nordiske sprogfænomener.

Digital diktering er optagelse af tale, mens talegenkendelse er direkte omsætning af tale til tekst.

Selskabets systemer og produkter har været på markedet siden 2012 og udbydes som håndholdte diktafoner, it-systemer til PC'ere og applikationer til diverse håndholdte enheder.

I indkomståret 2017 havde selskabet fire primære udviklingsprojekter:
- Et cloud-baseret dikteringsværktøj, med mulighed for omsætning af tale til tekst.
- Et tale-til-tekst værktøj der baserede sig på en sprogmodel særligt udviklet til jurister/advokatbranchen.
- Et program til talegenkendelse benyttet som et skriveredskab på PC.
- Digital diktering kombineret med talegenkendelse, hvor der er mulighed for under aflytning samtidig at følge nøjagtig hvor afspilningen er nået til i den genkendte tekst.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling og produkttilpasning, må således anses som almindelige driftsomkostninger.

Repræsentanten har henvist til Landsskatterettens afgørelse af 5. maj 2021 (j.nr. 19-0076952), hvor Landsskatteretten fandt, at et selskabs udgifter til udvikling af forskellige applikationer og en handelsplatform på internettet, der var målrettet mod diplomater, var omfattet af ligningslovens § 8 B.

Retten finder, at den pågældende sag ikke er sammenlignelig med denne sag, idet omfanget og kompleksiteten, der var forbundet med blandt andet udvikling af platforme til styring af kunder og produkter, salg og dataudveksling med forskellige landes myndigheder mv., ikke kan sammenlignes med videreudvikling af eksisterende løsninger til digital diktering og talegenkendelse.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de af selskabet udviklede produkter indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknologi på udviklingstidspunktet. Det er således rettens opfattelse, at teknologien bag henholdsvis optagelse af tale og omsætning af tale til tekst længe har været alment kendt og anvendt. Selskabet selv har solgt sådan teknologi i hvert fald siden 2012.

Den videreudvikling af disse områder som selskabet har foretaget, herunder en tilpasning til nordiske sprogfænomener og til dansk juridisk sprogbrug, kan ikke i sig selv føre til, at den anvendte teknologi kan anses for ny eller væsentligt forbedret.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at selskabets egen forklaring ikke i sig selv kan anses for tilstrækkelig dokumentation for, at der i dette tilfælde er tale om ny viden og teknologi. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. november 2020, offentliggjort i SKM2020.501.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at det ikke var godtgjort, at der ved udviklingen af en webbaseret kundeplatform var tale om en sådan ny viden i forhold til eksisterende viden, teknik mv., som måtte kræves for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten finder derfor, at de af selskabet afholdte udgifter til udvikling af software til digital diktering og talegenkendelse ikke er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.