Dokumentets metadata

Kildeskattelovens § 33 C - bekræftende til genmæle for Højesteret

Skatteministeriet tog for Højesteret bekræftende til genmæle i en sag om, hvorvidt erhververen af en virksomhed, som er overdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen er reduceret med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat.

Da Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, afsagde Højesteret dom i overensstemmelse med appellanternes påstand.

Sag BS-53691/2022-HJR

Parter

A

og

B

(advokat Michael Serup for begge)

mod

Skatteministeriet

(advokat Sune Riisgaard)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 17. afdeling den 1. december 2022 (BS-16393/2021-OLR).

I pådømmelsen har deltaget tre dommere: Jens Kruse Mikkelsen, Kristian Korfits Nielsen og Rikke Foersom.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanterne, A og B, har for Højesteret gentaget deres påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at den latente skattebyrde knyttet til overdragelse af ejendommen Y1-adresse, inklusive løsøre, fra A til B skal fastsættes til kurs 80 ved opgørelsen af nedslag efter kildeskattelovens § 33 C.

Indstævnte, Skatteministeriet, har taget bekræftende til genmæle.

Anbringender

A og B har angående sagsomkostninger anført navnlig, at Højesteret skal tage stilling til sagsomkostninger for både landsretten og Højesteret. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle kort før fristen for indlevering af påstandsdokumenter, ekstrakt og materialesamling, hvor sagen i det væsentligste var færdigforberedt til hovedforhandling i Højesteret.

Der bør ved omkostningsafgørelsen henses til, at SKAT i sagen traf sin oprindelige afgørelse om tilsidesættelse af deres kursfastsættelse af skatteforpligtelsen uden et konkret sagligt grundlag, og at SKAT og ministeriet hverken for Landsskatteretten eller for domstolene har søgt at etablere et sådant grundlag. De har på trods heraf måttet føre sagen igennem tre instanser og har måttet påtage sig at rekvirere syn og skøn for at påvise det manglende grundlag for SKAT's afgørelse. De har afholdt omkostninger til syn og skøn med 30.000 kr. inkl. moms.

Skatteministeriet har angående sagsomkostninger anført navnlig, at A og B først for Højesteret fremsatte begæring om syn og skøn. Dokumentationen for, at den foretagne nedsættelse af købesummen for landbrugsejendommen kan anses for at være indgået på markedsvilkår, blev således først tilvejebragt, efter at sagen var indbragt for Højesteret, og Skatteministeriet havde derfor først herefter grundlag for at tage bekræftende til genmæle.

Højesterets begrundelse og resultat

Da Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle, afsiges der dom i overensstemmelse med A og B's påstand.

A og B har således ved appellen til Højesteret opnået en forandring af landsrettens dom, og Højesteret fastsætter derfor sagsomkostninger for både landsretten og Højesteret.

Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at Skatteministeriet som den tabende part skal betale sagsomkostninger.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet betale 126.650 kr. Heraf er 90.000 kr. til dækning af advokatbistand for landsretten og Højesteret, 6.650 kr. er til dækning af retsafgift, og 30.000 kr. er til dækning af skønsmand IT's honorar, der skal afholdes endeligt af Skatteministeriet.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet skal anerkende, at den latente skattebyrde knyttet til overdragelse af ejendommen Y1-adresse, inklusive løsøre, fra A til B skal fastsættes til kurs 80 ved opgørelsen af nedslag efter kildeskattelovens § 33 C.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Skatteministeriet betale 126.650 kr. til A og B.

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.