Dokumentets metadata

Rette indkomstmodtager - maskeret udbytte

Et dansk selskab var rette indkomstmodtager af indtægter, der var indtægtsført i et interesseforbundet selskab i Y1-stat. Det danske selskabs to hovedaktionærer skulle som en følge heraf beskattes af indtægterne som maskeret udbytte.

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom (SKM2023.325.BR.)

Sag BS-12649/2023-VLR

(15. afdeling)

Parter

H1

(advokat Maria Hygum Fleischer)

mod

Skatteministeriet

(advokat Malthe Gade Jeppesen)

og

Sag BS-12657/2023-VLR

(15. afdeling)

A

(advokat Maria Hygum Fleischer)

mod

Skatteministeriet

(advokat Malthe Gade Jeppesen)

og

Sag BS-12653/2023-VLR

(15. afdeling)

B

(advokat Maria Hygum Fleischer)

mod

Skatteministeriet

(advokat Malthe Gade Jeppesen)

Retten i Viborg har den 23. februar 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS12745/2019-VIB, sag BS-12748/2019-VIB og sag BS-12750/2019-VIB).

Landsdommerne Jeanette Bro Fejring, Henrik Bjørnager Nielsen og Tine Fomsgaard-Knudsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, H1, herefter benævnt H1, har gentaget sin påstand for byretten.

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans aktieindkomst skal nedsættes med 442.246 kr. i indkomståret 2006, 1.502.155 kr. i indkomståret 2007, 1.158.103 kr. i indkomståret 2008, 560.770 kr. i indkomståret 2010, 262.049,50 kr. i indkomståret 2011 og 39.356,50 kr. i indkomståret 2012. A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans aktieindkomst skal nedsættes med 262.049,50 kr. i indkomståret 2011.

Appellanten, B, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans aktieindkomst skal nedsættes med 442.246 kr. i indkomståret 2006, 1.502.155 kr. i indkomståret 2007, 1.158.103 kr. i indkomståret 2008, 560.770 kr. i indkomståret 2010, 262.049,50 kr. i indkomståret 2011 og 39.356,50 kr. i indkomståret 2012. B har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans aktieindkomst skal nedsættes med 262.049,50 kr. i indkomståret 2011.

Skatteministeriet har i det hele påstået byrettens dom stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

De ændrede beløb for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 i A og B's påstande er en følge af Skatteministeriets anerkendelse af, at der for dem begge - som også lagt til grund af byretten - skal ske en aktieindkomstnedsættelse med 463.091 kr. for 2010, med 141.644,50 kr. for indkomståret 2011 og med 7.742,50 kr. for indkomståret 2012.

Der har for landsretten bl.a. yderligere foreligget en række kontrakter fra 2008 og 2012 indgået med forskellige (red.erhverv.nr.1.fjernet) mv.

Forklaring

B har supplerende forklaret, at JE og JB, der er søskende, arbejdede som (red.erhverv.nr.2.fjernet) hos H1. De varetog en række forskellige opgaver. Herudover var NH ansat som (red.erhverv.nr.2.fjernet), og hun var en slags "højre hånd" for ham. Hun blev senere selvstændig (red.erhverv.nr.3.fjernet) i Y2-land. JB varetog også nogle mere (red.beskæftigelse.nr.1.fjernet) opgaver i forhold til (red.erhverv.nr.4.fjernet). Aftalen, bilag H, side 4, er underskrevet af NH på vegne af G1-virksomhed. Han kender ikke nærmere til den konkrete sammenhæng, men der har formentlig været tale om en situation, hvor hun har underskrevet, fordi det skulle gå stærkt, og de ikke kunne vente på nogen fra G1-virksomhed. Der var dog også en generel aftale og bemyndigelse, hvorefter H1 kunne underskrive på vegne af G1-virksomhed.

Om samarbejdet mellem H1 og G1-virksomhed havde den daværende (red.erhverv.nr.5.fjernet) i H1, advokat LP, udfærdiget en kontrakt, men advokaten er afgået ved døden, og det har ikke været muligt at finde kontrakten blandt H1's papirer.

I G1-virksomhed var ansat KE samt en anden medarbejder, LS. Herudover var der KB og KA. De drev G2-virksomhed. Han har mødt dem alle på G1-virksomheds kontor hos G2-virksomhed.

Betalingen til de forskellige (red.erhverv.nr.1.fjernet) mv. er udelukkende foretaget af G1-virksomhed. Der har over årene været tale om tusindvis af betalinger.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten kan tiltræde byrettens vurdering, hvorefter manglen på skriftligt kontraktmateriale taler imod, at der har været tale om reelt uafhængige, ikke interesseforbundne virksomheder. Af sagens oplysninger fremgår ikke, at G1-virksomhed har haft nogen mailadresse, og ifølge G1-virksomhedsregnskaber har der ikke været bogført almindelige lønudgifter til ansatte. Herefter og under hensyn til de omstændigheder, som byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er lagt til grund, at H1 og ikke G1-virksomhed må anses som rette indkomstmodtager for de omhandlede indkomstår.

Det tiltrædes derfor, at Skatteministeriet er frifundet for H1's påstand som sket, og Skatteministeriet frifindes som følge heraf tillige for A og B's principale påstande.

I forhold til A og B's subsidiære påstande, der vedrører indkomståret 2011, finder landsretten ikke, at der under de foreliggende omstændigheder - hvor der ved opgørelserne af de skattepligtige beløb er lagt vægt på de regnskabsmæssige oplysninger om deklarerede udbytter i G1-virksomhed - er grundlag for at fastslå, at der foreligger nogen dobbeltbeskatning. Herefter og da det endvidere må anses for berettiget, at underskuddene ifølge G1-virksomheds regnskaber for 2009 og 2011 er medregnet ved opgørelserne, stadfæster landsretten derfor i det hele byrettens dom.

Efter sagernes udfald skal H1, A og B in solidum i sagsomkostninger for landsretten betale 250.000 kr. til Skatteministeriet til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til de samme forhold, som byretten har lagt vægt på.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1, A og B in solidum inden 14 dage betale 250.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.